KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

591740253

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KØBENHAVNS KOMMUNALFORFATNING AF 1840

K ø b e n h av n s K o m m u n a l b e s t y r e l s e t i l e g n e t

FLEMM ING DAHL

KØBENHAVNS KOMMUNALFORFATNING AF 1840

EN REDEGØRELSE FOR ANORDNING AF 1. JANUAR 1840

UDGIVET VED H U N D R ED A A RSJU BILÆ ET

PAA FORAN LEDN ING A F KØ BEN H AVN S BO RG ERREPRÆ SEN TA TIO N KØBENHAVN 19 40

° ) , ' b ( b Z

0

D o

suk , I

HISTORISKE MEDDELELSER OM STADEN KØBENHAVN OG DENS BORGERE 3. RÆ K K E . IV BIND. 1 .—3. HÆ FT E 23. APR IL 1940

\ m s

FORORD Den 1 . J a n u a r 1940 var der forløbet 100 Aar siden Ud­ stedelsen af Københavns første »Grundlov« efter S tadens n avnkund ige Privilegier af 24. Marts 1659 og 24. Jun i 1661. Ved »Anordning angaaende Comm unalbestyrelsen i Ivjøbenhavn« af 1. J a n u a r 1840 oprettedes fø rst og frem ­ m est en folkevalgt B o rgerrepræ sentation, m edens F le rta l­ let af den om organiserede M agistrats Medlemmer, de 6 R aadmænd, frem tid ig skulde vælges af Borgerraadet. H u nd red aarsd ag en e fo r dels det første Valg til dette, dels den nyvalgte Bo rgerrepræ sentations Aabningsmøde in d ­ træ ffe r henholdsvis den 9. og 23. April i Aar. I Anledning af det tredobbelte Komm unaljub ilæ um 1940 udgiver S taden København paa Fo ran ledn ing af Bor­ gerrepræ sentationen s P ræ sid ium form en tlig endnu i Lø­ bet af indevæ rende Aar et F estsk rift »Københavns Kom­ m une 1840— 1940«, hvis Bind I hovedsagelig vil indeholde en Skildring a f »Københavns Bystyres H istorie 1840— 1940. Med en Ind ledn ing om T id srumm et 1648— 1840«. E n udførligere, dokum en teret Redegørelse for sidstnævnte Æm ne m ed Hovedvægten p a a De 32 Mænds H istorie, der foreligger tryk fæ rd ig , vil senere frem komm e i T id ssk rif­ tet. Til disse A rbejder fra m in H aand m aa jeg henvise, fo r saa vidt an g a a r en Række Kendsgærninger, som ku n flygtigt strejfes i efterfølgende F rem stilling. At denne ser Lyset til Jub ilæ um sdag en deii 23. April 1940, skyldes isæ r F o rm and en fo r Københavns Borger­ rep ræ sen tan ter, L and sretssag fø rer Ka rm ark Rønstecl. Thi

m ed fu ld Forstaaelse og Interesse godkendte h a n i E fter- a a re t 1939 m it Fo rslag om — som en foreløbig E rsta tn in g fo r det stø rre Værk, de r er blevet fo rsinket, væsentlig paa G rund af uovervindelige Vanskeligheder, som skyldes dels den nye Verdenskrig, dels S tad sarkivets nuvæ rende V irke­ fo rho ld — inden fo r disse R amm er a t m indes Mæ rkedagen ved et sæ rligt Arbejde om den skelsæ ttende K omm unal­ ano rd n ing af 1 . J a n u a r 1840. Med m in oprigtige T ak til B o rgerrepræ sentationen s F o rm an d fo rener jeg m in æ r­ bødige Lykøn skn ing til Københavns Kommunalbesty relse i Anledning af H und red aarsjub ilæ et. M edarbejder ved V idenskabernes Selskabs A rk ivkom ­ m ission, cand. mag. Poul Møller, der h a r b istaaet m ig ved E xcerperingen af det om fattende K ildem ateriale og gen­ nem læ st det tryk fæ rd ig e M anusk rip t, b ringer jeg herved m in bedste Tak, ligesom jeg ta k k e r A rkivassistent, cand. mag. Else Margrete K jerrumgaard-Jørgensen fo r H jæ lp ved K o rrekturlæ sn ingen. Københavns S tadsarkiv, den 10. F e b ru a r 1940. E f t e r s k r i f t . De verden shistoriske Begivenheder, som den 9. April er draget h en over D anm ark og dets Hovedstad, h a r gjort a lt and et sm aat. Alligevel forelægges dette Arbejde til M indedagen den 23. April. Det frem træ d er a lt i a lt u fo r­ a n d re t — k u n S lu tningen er ændret. Københavns Raadhus, den 18. April 1940. F lemm ing Dahl.

INDHOLD

Side

F o ro rd ............................... 5 In d h o ld ............................................................................................................................ 7 B illed fo rteg n e lse ....................................................................................................... 8 1. A n o rd n in g en s F o ru d sæ tn in g e r og F o r h i s t o r i e ................................ 9 2. K ro n o lo g isk O versig t ov er A n o rd n in g en s T ilb liv else ............... 33 3. G ennem gan g a f A n o rd n in g en s H isto rie i E n k e l t h e d e r ............... 74 In d d e lin g ................................................................................................................... 74 I. K om m u n en s H o v ed b esty re lse og U d stræ k n in g ..................... 75 II. M a g istra te n s O rg a n isa tio n og U dvæ lgelse ................................ 78 III. V algene til B o rg e rre p ræ se n ta tio n e n .................................. 95 IV. F o rm e lle S p ø rg sm aal. F o rre tn in g s o rd e n e n ................................ 127 V. B o rg e rre p ræ se n ta tio n e n s og M a g istra te n s M y ndigheds- o m ra a d e r. — B udget, R eg n sk ab , R evisio n m . m ....................... 132 T ilb a g e b lik ............................................................................................................... 156 4. A n o rd n in g a n g a a e n d e C o m m u n a lb e sty relsen i K jø b e n h a v n af 1. J a n u a r 1840 ............................................................................................ 160 5. B y sty rets og D ag sp re ssen s M o dtagelse a f A n o rd n in g en . . . . 183 B ilag: S am m e n lig n en d e sk e m a tisk O versig t o v er A n o rd n in g af 1. J a n u a r 1840’s G e n e s i s .................................................................. 196— 97 F o rk o rte ls e r ................................................................................................................ 198

BILLEDFORTEGNELSE

Side Christiansborg ca. 1840 . . . ........................................................................... 9 Frederik VI ........................................................................................................ 13 Østifternes Provinsialstænders Mødesal i R o s k ild e ........................ 25 Palæet i Roskilde ............................................................................................. 33 P. G. B a n g ............................................................................................................. 39 A. S. Ørsted ....................................................................................................... 47 Fr. Chr. Schåffer ............................................................................................. 53 T. Algreen-Ussing ..................................... ....................................................... gi Christian VIII som T r o n fø lg e r ................................................................... 07 Anordning af 1 . Januar 1840, første Side, Facsim ile ................... 72 Anordning af 1 . Januar 1840, sidste Side, Facsim ile ................... 73 Kollegiebygningen ............................................................................................. 74 A. C. K ierulff........................................................................................................ 33 Det gamle Raadhus ........................................................................................ 9g P. C. Stemann .................................................................................................. 193 Frederik VI i K ron ingsd ragt........................................................................ 445 M. Lange ............................................................................................................... 123 Stadens 32 Mænds og Borgerrepræsentationens S a l ........................ 133 J. Hammerich ................................................................................................... 14 1 J. A. S te n fe ld t................................................................................................... 15 1 Initial til trykt Anordning af 1 . Januar 1840, F a c s im ile .............. 160 Trykt Anordning af 1. Januar 1840, Forside, F a c s im ile .............. 165 Christian VIII .................................................................................................. 173 Amalienborg, Christian VIIFs Palæ ............................... 183 C. N. David ........................................................................................................ 19 1 Raadhuset .......................................................................................................... 200 Et Billede af Kancellidepuleret H. G. Bentzen har desværre ikke kunnet skaffes til Veje. For Bistand ved Fremdragelsen af Billedmaterialet beder jeg Dr. phil. Hans Jensen, Ekspeditionssekretær A. K. Thuesen, Museums­ assistent Steffen Linvald, Bymuseet, og Direktionen for F. E. Bor­ dings Bogtrykkeri modtage min bedste Tak.

C h ristia n sb o rg ca. 1840. (K ø b en h av n s B y m u seu m ).

KØBENHAVNS KOMMGNALFORFATNING AF 1840 . EN REDEGØRELSE BOR ANORDNING AF 1. JANUAR 1840. 1. ANORDNINGENS FORUDSÆTNINGER OG FORH ISTOR IE . I kke blot i E u rop as, ogsaa i D anm ark s H istorie indleder Ju lirevolutionen et ny t politisk T idehverv. I Styrelsen af baade S tat og Kommune gennem føres vidtrækkende, til Dels dybtgaaende, Reform er. B aggrunden herfo r er en økonom isk Opgangstid. Sam tidig med F ru e Kirkes Spir 1807 var andet og mere E n L iste ov er F o rk o rte lse rn e i N o tern e fin d e s o m staa en d e, S. 198 — 99.

10 Flemm ing D ahl sunket i Grus. Krigen m ed E ng land (1807— 14) havde ikke alene h id fø rt S tatsb ank ero tten (1813) og T abet af Norge (1814), m en tillige fo ra a rsag e t en ødelæggende Krise i dan sk L andb rug , H andel og Indu stri. Nu ved Overgangen mellem 1820rne og 1830rne synes Følgerne h e ra f dog, sto rt set, forvundne. Ko rnud fø rselen er a tte r i Gang, P ro du k tion en i Vækst, K ap itelstak ster og E jen dom sp rise r stæ rk t stigende; ogsaa Om fang og Værdi af den dy riske P ro du k tion er øget. F o r en ikke ringe Del betinget af denne F rem gang, sker et Opsving i dan sk Handel, selv om denne i hø j Grad er afhængig a f H am borgs Overmagt. Sam tidig tag er I n d u ­ strien D am p k ra fte n i Brug; 1838 stiftes In d u strifo re n in ­ gen. D erimod ra a d e r Dødvande inden fo r H aandvæ rket, der snæres af Lavstvangens Baand. Med Op rettelsen af N ationalb ank en (1818) v ar G rund ­ stenen lagt til Pengevæsenets Genrejsning. 1838 n aae r Sedlerne P ari, 1845 bliver de indløselige m ed Sølv. De økonom isk bedrede T id er genspejles i S tatistikken s Tabeller. F ra 1801 til 1834 vokser Kongerigets Folketal fra 929.000 til 1.231.000, Københavns Indb yg geran tal fra 102.000 til 121.000. Procentvis betegner dette dog en T il­ bagegang; th i medens Fo rho ldet mellem L an d d istrik te r og Byer er det samm e ved begge Folketæ llinger, nem lig h e n ­ holdsvis 78,9 og 2 1 , 1 pCt., er Købstædernes P rocen ttal vokset fra 10,1 til 11,2, medens Hovedstadens er faldet fra 11.0 til 9,9 pC t.1) Dette b ero r ikke pa a noget Tilfælde. Berøvet sin S to r­ handel, hæmm et a f Sundtoldens alt fo r høje Satser, ty n ­ get af and en Told, Akcise, Konsum tion og Skatter, først og fremm est try k k e t a f H am borgs overlegne K ap italk raft, x) S ta tistisk T ab e lv æ rk , 5. R k., L itr. A., N r. 5, » B efo lk n in g sfo r­ h o ld e n e i D a n m a rk i d et 19. A a rh u n d re d e « (1905), S. 15. H os H a n s Je n se n (I, S. 3) e r disse T a l fo rv ek sle d e , h v o rfo r R e su lta te t ik k e stem m er.

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 11 som beh ersk er baad e D anm ark s Ind fø rsel og Udførsel, er det i disse Aar, som om København ikke k a n vinde med. Det sko rte r tilsyneladende baad e pa a Mænd og Mandsmod, Maal og Midler. I O rla L ehm anns »E fterladte Skrifter« h a r Skildringen af dette »K jøbenhavn i F re d e ­ rik V I’s Dage« fund e t et iron isk -hum o ristisk , m en be ­ vidst fo rtegn et U d tryk .1) I disse S tagnations- eller T ilbagegangsaar søger Hoved­ staden T rø st i den overdaadige Guldalder i K unst og L ittera tu r. »Vi vare saa a t sige alle æsthetiske«, ud taler den K ierk egaard ’ske »T ranslateur« i H ertz’ »S temninger og T ilstande« (1839) ,2) det digteriske U d tryk fo r T idens Konservatism e — a f »Fædrelandet« døbt »Forstem ninger og S tilstande«.3) Navnlig Scenens Kunst nyder den te a te r­ glade Bys Gunst, allerede dengang dog m ed en viss T il­ sæ tning af Nutidens uvedkomm ende Optagethed af Ud­ øvernes Privatliv. Dog spores ogsaa S trøm n inger af stø rre Dybde, af social og politisk Interesse. Baade F attig væsenets For- m aal, dets O rgan isation og Økonom i er u n d e r Debat. »P o- l i t i k besk jæ ftiger isæ r de mere alvorlige Folk«, skriver P ro fesso r theol., senere Biskop N ikolai F og tm ann til P eder H jo rt 1831.4) Derim od er det ubestrideligt, a t den politiske Interesse v ar ringe fø r 1830. Dette er næppe un atu rlig t. Under Kampen fo r det d ag ­ lige B rød m aatte P riv atm an d en »kaste av i de næ rm este krav«, ligesom Regeringen u n d er Krig og Krise saae sin !) I (1872), S. 205—33; S. 233 tilstaar Lehmann selv, at Fremstil­ lingen ikke er uden Tendens. 2) S. 219. — Paavisningen af, at »Translateuren« skal identificeres med Søren Kierkegaard, »Harriet« med P. V. Jacobsen, skyldes Frithiof Brandt; jfr. »Den unge Søren Kierkegaard« (1929), S. 1—70, spec. S. 47 ff. 3) »Fædrelandet« 25/io 1839, S. 29. 4) 8/i 1831, Udvalg af Breve til P. Hjort, I (1867), S. 290.

12 Flemm ing D ahl Hovedopgave i at ra ad e Bod h erp aa . E n Reform lovgiv­ ning m aatte udskydes til lysere T ider. Med Urette h a r da den æ ldre H isto riesk rivn ing b e b re j­ det F red e rik V I’s Mænd, at P eriod en 1814— 30 refo rm - politisk v ar en død Tid. Og fuld stæ nd ig fejlag tig t er det a t stemple han s m aadeho ld en t konservative Regering som »reaktionæ r«, som et »uvæ rdigt og sløvende L and sfader- og K ancelliregim ente«.1) Yngre F o rske re er n a a e t til et rigtigere og retfæ rd igere Syn p a a den senere dan ske E n e ­ væ lde.2) At denne havde gennem fø rt ikke blot L ighed fo r Loven, m en i det hele taget fu ld statsborgerlig L ighed og et visst Maal af F rihed , fø rst og fremm est p a a det aandelige Om- raade, h a r der vel a ltid h ersket En ighed om. Med liden Bund i V irkeligheden h a r m an derim od som E tikette paa T id salderen klæbet et »Vi alene vide«,3) en agitato risk Om tydn ing af de b u re au k ra tisk e Ord, K ancellipræ sident S tem ann i et vred t Ø jeblik lagde Kongen i Munden, da h a n afgav sit Svar p a a T rykk e frih ed sad ressen 26. F e b ru a r 1835.4) Betegnende fo r de fak tiske F o rho ld er derim od F red erik VI’s Y tring til Grev R an tzau -B reitenbu rg 14. De­ cember 1830: »Det er af Vigtighed a t hø re alle«,5) en gylden Regel baade fo r Enevoldskongen selv og for h an s Kollegier. x) Rubin II, S. 503, 475. 2) P. Munch, Hans Jensen, P. Engelstoft, nærværende Forfatter bl. a. i Arbejder om C. G. Andræ og Artikler i Dansk biografisk Lek­ sikon, 2. Udgave. 3) Rubin II, S. 17, A. D. Jørgensen i D. R. H. VI a, S. 19 1—96. 4) Ud fra aarelange Studier af Danske Kancellis Historie, særlig P. C. Stemanns Politik og Personlighed, kan jeg alt i alt tiltræde Hans Jensens Opfattelse i Afhandlingen: »Vi alene vide — « i H. T. 10. Rk., IV, S. 261—77, for øvrigt i det store og hele ogsaa samme Forfatters Syn paa den senere danske Enevælde i nedennævnte Værk om Stændertiden. 5) Cit. hos Hans Jensen I, S. 119 ; sml. sst., S. 10—11. Indrømmes af Rubin, II, S. 13.

Københavns K omm unalforfatning af 1840

13

Frederik VI.

1 4 Flemm ing D ahl I den kollegiale O rgan isation af S tatsstyret, som lige­ ledes lia r væ ret G enstand fo r Angreb, der, bu nd end e i m ang lende Forstaaelse, skyder lang t over M aalet,1) fa n d t Systemet sit m est k a rak te ristisk e Ud tryk , p a a eengang sin nødvendige Konsekvens og sin afgørende Begræns­ ning. Sin yderste Konsekvens, idet selv den rigest u d ­ ru stede H ersker af Guds Naade, endsige en m ere jævnt begavet Konge af den O ldenborgske Stamme, ikke vilde ku nn e røgte sit R egentkald ud en H jæ lp af en v eluddannet og virkelysten Em bedsstand . E t s a a d a n t B u re au k ra ti havde dan sk Enevæ lde frem b rag t allerede inden Aar 1807,2) ligesom den havde skab t en k la r og en sarte t Lov­ givning. Sin endelige Begrænsning, idet ikke b lo t Kancel­ liers og Kollegiers P ræ siden ter, m en desuden deres D epu­ terede, i visse T ilfæ lde m aaske ogsaa de Komm itterede, fik Lod og Del i de Afgørelser, som skulde træ ffes.3) Den abso lu tte M onark besad b aad e lovgivende og u d ­ øvende Magt,4) m en en Myndighed, der i den G rad m aatte støtte sig til M inistrenes In itiativ og M edarbejde og under- bygges af Kollegiernes S agkund skab og Sam vittigheds­ fuldhed , a t m an m ed utvivlsom Ret h a r m en t at ku nn e d rage en Slags P ara llel mellem D atidens oplyste E n e ­ vælde og det konstitu tionelle S ty resæ t.5) Under Rege­ ringen, det Geheime S tatsraad , svarede da Kollegierne, gennem hvilke baade Lovgivning og A dm in istration skete, paa en viss Maade til en sektion sdelt kongevalgt Rigsdag. Og det tø r form en tlig betrag tes næ rm est som en Und­ x) Se f. Eks. Rubin II, S. 19 ff. 2) Sml. her Munch II, S. 67. 3) Idet Kollegiets Præsident nærmest er primus inter pares, kan de Deputerede opfattes som medbestemmende Departementschefer, de Kommitterede som Kontorchefer. 4) At han formelt ogsaa indehavde den tredje — Montesquieu’ske — Statsmyndighed, den dømmende, er i denne Sammenhæng uden Be­ tydning. 5) »1830—48«, S. 8 ; Hans Jensen, I, S. 10, 16.

K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840 15 tagelse, der bø r dokum en teres nøjere, n a a r m an und er F rem stillingen af en skelsæ ttende Regeringshand ling til­ lægger Suverænen selv en afgørende Rolle. Men en saadan Undtagelse d an n e r ganske visst netop Ch ristian V III’s personlige Indg riben i den københavn ske Kommunalsag, Som Hovedregel gæ lder im id lertid allerede i E n evæ l­ dens, Dage, a t det er Regentens Raadgivere, der h an d ler i Kongemagtens Navn og p a a dens Vegne.1) Ind en fo r det ledende Kollegium, Danske Kancelli, D a­ tidens S tatsm inisterium , v ar baade p rak tisk F o rre tn in g s­ dygtighed og m angesidig teoretisk Viden i en sjæ lden Grad til Huse. I P ræ siden ten , Geheime-Stats- og Ju stitsm in ister Poul Ch ristian S tem ann s k ra ftfu ld e og lidet samm en satte P e r­ sonlighed (1764— 1855) legem liggjordes Jæ rnvilje, Kon­ sekvens, p ra k tisk Sans, den konservative Godsejers p r i­ m itive Kæ rlighed til Jo rd en og Fæd relandet. E n overbe­ vist T ilhænger af et fo rn u ftig t afg rænset komm unalt Selvstyre,2) baseret p a a Besiddelsen af G rundejendom — som Am tm and i Sorø O phav sm and til den normgivende K omm unalin struks fo r Slagelse a f 31. Oktober 18173) — m en ind til sidst i 1840rne en a fg jo rt M odstander a f en Fo rfatn ing sæ nd ring . Overensstemm ende herm ed m ente Stemann, der som S tatsm in ister 1827—48 i højeste Grad besad baade F red e­ rik VI’s og Ch ristian V IIFs Tillid, at m aatte fra ra a d e førstnævnte Oprettelsen af P rov in sialstæ nder 1831, idet h an erklæ rede det fo r en »Illusion«, at der ikke ved »raad- givende« S tænder in d tra ad te nogen Form ind skelse af R Sml. H. T., 10. Rk., IV, S. 276—77. Den ældre Opfattelse ses bl. a. hos Rubin (II, S. 506). 2) Munch II, S. 93, 94, 143—45, 155 f. Formentlig er Stemann en af de »konservative politikarar«, Rergsgård sigter til i nedennævnte ejendommelige Citat (S. 23). 3) Munch II, S. 93—94.

16 Flemm ing D ahl Kongens M ag tfuldkomm enhed . Man kund e nem lig ikke, hævdede M inisteren, som h v e rk en savnede V e rden skund ­ skab eller m enneskelig Forstaaelse, kalde Mænd samm en fo r a t hø re deres R aad og saa und lade a t tage Hensyn dertil.1) Som M edarbejder — stundom til M odstander — havde h a n Nordens største Ju ris t Anders Sandøe Ø rsted (1778-— 1860). E fte r a t have væ ret Assessor i Højesteret, var h an 1813 blevet D eputeret i D anske Kancelli; siden 1825 be ­ klædte h a n Posten som G en eralprokurør. I Besiddelse af en enestaaende K und skabsfylde og h um a n Dannelse, over­ legen som Teoretiker, m en tillige en e rfa ren P rak tik e r, var Ø rsted D ialek tiker nok til a t ku nn e se en Sag, ogsaa det nation ale Spørgsmaal, fra alle Sider. Uden a t være viljesvag var h a n en finere, fo rn emm ere og m ere h e n ­ syn sfu ld N a tu r end Kancellipræ sidentens nok saa robuste og blodrige Personlighed. Ikke sjæ lden t tra k h a n derfo r det ko rteste S traa overfor denne, n a a r den kongelige Resolution skilte T ræ tten .2) Af Overbevisning var Ø rsted m oderat-frisindet, en halv liberal Reformven, m en Enevæ ldens fø rste T jener. F o r han s mæglende Aand m aatte T iltalen »Kongens og Folkets Mand« være et Hædersnavn. Kommunalpolitisk gjorde h a n sig i sin H aandbog i Lovkyndighed (1835) til T alsm and for vidtgaaende R efo rm er.3) !) M. Rosenørn: »Biographiske Meddelelser om Geheime-Stats- og Justitsminister Poul Christian Stemann«, Personalhist. Tidsskr., 3. Rk., VI (1897), S. 39. 2) Rubin (II, S. 344—49, 492—97) skildrer Ørsted som en tiltalende, men svag Karakter, ingen »stor Mand«, hvad hverken L. Koch, Frantz Dahl, Hans Jensen, Troels G. Jørgensen eller nærværende Forfatter kan gaa med til; P. Munch (»1830—48«, S. 30) bygger for en Del paa Rubin, men indtager nærmest en Mellemstilling. 3) »Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed . . . . « , VI, 1835, S. 551—60, 563—71, 589—98. Omtalt med Anerkendelse i »Fædrelandet« 31. Juli 1835, Sp. 82.

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 17 Som Indeh aver af det m est betydningsfulde ju rid isk e Embede i Landet, G eneralprokurørens, paahvilede det h am a t u d arb ejd e Kancelliets Lovforslag og afgive Be­ tæ nkn inger over Lovudkast fra de øvrige Kollegier, hvis ju rid isk e Konsulent h a n v a r.1) Siden 1826, da F red erik VI beo rd rede h am til gradvis a t ophøre m ed sit v iden­ skabelige F o rfa tte rsk a b ,2) havde h a n helliget A dm in istra­ tionen næ sten al sin A rbejdsk raft. U tvivlsom t supplerede S tem ann og Ørsted h inanden paa ejendomm elig Vis, og det m aa hævdes, selv imod et F lertal af tidligere Forskere, a t disse Mænd, alle Mod­ sæ tninger og Samm enstød til Trods, dog pa a adskillige Om raader kund e mødes i et frug tb ringende adm in istrativ t og legislativt Samvirke. E t Eksem pel h e rp a a afgiver Ud­ arbejdelsen af Københavns Komm unalanordn ing. Ogsaa den ofte frem d ragn e Modsætning mellem K an­ celliets to »Fløje«, et S tem ann ’sk »Højre« — de D epu­ terede G. L. L assen og H. G. Bentzen — og et Ø rsted ’sk »Venstre« — Michael H ansen og Michael Lange — er sk ild ret m ed a lt fo r grelle Farver. Ikke m indst i 1840rne, da S tem anns og Ø rsteds Anskuelser paa flere P un k te r syntes a t bøjes mod h inanden , m aa »Partidelingen« in d en ­ for Danske Kancelli betrag tes som væsentlig afsvæk­ k e t.3) -------- T it og ofte er Julirevolutionens Betydning for Europas Skæbne slaaet fast; pa a D anm ark s H istorie kom den til x) Ifølge Instruks ved Reskript af 4/i 1826, C. T. 1826, S. 39—40. 2) Reskript 21/9 1826. Hovedværket herom er Frantz Dahl: »Fre­ derik VI og Anders Sandøe Ørsted i 1826« (1929). Se for øvrigt samme Forfatters »Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs Historie« (1937), S. 46—60; her (S. 50) gengives Ørsteds videnskabe­ lige Program: »At bringe Retsvidenskaben og Livet hinanden nær­ mere bør uden Tvivl være en ægte og velgørende Retsvidenskabs Formaal«. 3) Sml. Flemming Dahl i D. R. L., X (1936), S. 449.

18 Flemm ing D ahl a t virke m iddelbart. Det europæ iske Røre dannede n em ­ lig B agg runden fo r den isolerede slesvig-holstenske Ak­ tion — Udgivelsen af Uwe Jens Lornsens aggressive P ièce: »Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Hol- stein« 5. November 1830 — , der gav Stødet til, a t F re d e ­ rik VI ved D obbelt-Anordningerne af 28. Maj 1831 b eb u ­ dede Oprettelsen af raadg ivende P rov in sialstæ nder efter p rø jsisk Mønster fo r det dan ske M onarkis 4 »Provinser«: Ø stifterne, N ø rrejy lland, Slesvig og Holsten. Den endelige, i E nk e lth eder gaaende Gennem førelse af S tænderløftet, der i Somm eren 1832 blev d rø ftet i in d b y r­ des af sondrede F o rsam linger af »oplyste« og »erfarne« Mænd fra henho ldsv is Kongeriget og H ertugdømm erne, fulgte ved Tvilling fo ro rdn ing erne af 15. Maj 1834, der i øvrigt stod yd erst selvstændigt overfor det fremm ede F o r­ billede.1) E n næ rm ere Redegørelse fo r disse epokegørende sta ts­ politiske Begivenheder ligger ud en fo r denne F rem stilling s P lan. Kun et P a r H ovedpunk ter af Betydning fo r efte r­ følgende Skildring af Æ n d ring e rn e i K ommunalstyrelsen skal om tales kort. Mellem de to Anordn inger af 28. Maj 1831 — en Dag, der i S tænderperioden festligholdtes som G rundlovsdag — fand tes i hv ert F a ld een iø jnefaldende Forskel. Thi medens den slesvig-holstenske F o ro rdn ing tilsagde Pro- vinsialstænderne besluttende Myndighed m ed H en syn til K ommunalanliggenderne, dog un d e r Fo rbeho ld af K an ­ celliets T ilsyn og Kongens endelige Sam tykke, in d røm ­ geis Historie 1830 1848« I (1931), II (1934), som paa afgørende Punkter udførligt berigtiger Marcus Rubins dygtige, men lidet ret­ færdige Skildring i »Frederik V I’s Tid« (1895). Selve Anordningerne er aftrykte bl. a. i Jens Himmelstrup og Jens Møller: »Danske For­ fatningslove og Forfatningsudkast« (1932), S. 29—52. 1 ) Hovedværket er Hans Jensen: »De danske Stænderforsamlin-

K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840 19 mede den kongerigske Lov i sin § 6 k u n S tænderne »Med­ virkning m ed H ensyn til Gommunernes Anliggender«.1) I denne Fo rbindelse m aa det dog paapeges, a t A no rd ­ ning af 28. Maj 1831 sam tidig gennem førte Bestemmelser, som, samm enho ld te m ed førnævnte Lovbud, m aatte være af skelsæ ttende Betydning. Dels fastslog nem lig § 4 , a t enhver Lov, der om handlede Æ n d ring e r i Borgernes p e r­ sonlige eller E jendom s-Bettigheder, i Skatterne eller de offentlige Byrder, skulde forelægges S tænderne til Be­ tænkning. Dels indrømm ede Lovens § 5 S tæ nderfo rsam ­ lingerne Ret til at indgive A nd ragender eller Besværinger til Regeringen. E ndvidere bø r det erindres, at Besiddelse — eller Fæste — a f G rundejendom baade i By og p aa L and blev g jo rt til Betingelse fo r Valgret og V algbarhed (Anordning 28. Maj 1831, § 2), hvorved saavel »Intelligensen« som 1 ) Af »Anordning af 28. Maj 1831 angaaende Provindsial-Stæn- ders Indførelse i Danmark« citeres §§ 4, 5 og 6 : »§ 4. Forinden Vi udgive nogen Lov, der har Forandring i Vore Undersaatters personlige eller Eiendoms-Rettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder til Gjenstand, ville Vi lade Udkastet til en saadan Lov forelægge for begge Stændernes Forsamlinger, eller, for- saavidt den kun angaaer een eller flere enkelte Provindser, da for de Provindsial-Stænder, hvorunder samme høre, for at Stænderne kunne tage Lovforslaget under Overveielse og derover afgive aller­ underdanigst Betænkning. § 5. Naar Provindsial-Stænderne finde Anledning til at ønske no­ gen Forandring i Landets almindelige eller de samme vedkommende Provindsers særdeles Love eller Indretninger, eller de maatte finde dem beføiede til at føre nogen Besværing over Maaden, hvorpaa Lo­ vene overholdes eller Indretningerne bestyres, kunne de derom gjøre Os Forestilling og Forslag, hvorefter Vi ville tage saadant Andra­ gende under Overveielse og derpaa afgive Vor Beslutning. § 6 . Da vi ansee det gavnligt, at der indrømmes Provindsial-Stæn­ derne Medvirkning med Hensyn til Communernes Anliggender, saa ville Vi have taget det under Overveielse, hvorledes dette lader sig udføre, og derpaa tage nærmere Bestemmelse i saa Henseende«.

20 Flemm ing Dahl »Kapitalen« — m en a ltsaa ikke Gaardfæ sterne! — nde- lukkedes. At denne F o rfo rd eling af Ikke-G rundejerne vak te Røre, ikke m in d st i københavnske Universitets- og Em bed s­ kredse, siger sig selv. Med Rette paapegede ogsaa Borg­ m ester F r. Ghr. S ch å ffe r1) b lan d t de »oplyste Mænd« i Ju li 1832, at denne Bestemmelse, der fo r Resten efter han s Skøn var i S trid m ed P rivilegierne a f 24. Ju n i 1661, navnlig i H oved staden vilde virke bu nd u re tfæ rd ig t, idet »Lejetagerne«s Antal dér va r 4 å 5 Gange saa sto rt som G rundejernes, medens i P rov insbyerne den sidste Kate­ gori var den a fg jo rt frem h ersk en d e .2) De personlige Egen skaber, de r krævedes fo r Valgret, blev i øvrigt allerede da fa stsa t til de senere saa velkendte K rav: 1) up lettet Rygte — m an m a a tte ik k e ved Dom være »funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanæ rend e H andling« — , 2) 25 Aars A lder3) sam t 3) F u ldm ynd igh ed og R aad ighed over eget Bo (Fo ro rdning 15. Maj 1834, § 2). Um iddelbart efter, a t de endelige S tæ nderfo ro rdn inger var udkomm et, blev Spø rgsm aalet om R eform er i Kom­ m un a lfo rfa tn in g en sat pa a Dagsordenen. Ogsaa h e r fulgte D anm a rk en alm eneuropæ isk S trømning. Saaledes gennem førtes i F ra n k rig ved Love af 1831, 1834 (for P a ris ’ Vedkommende) og 1837 en Nyordn ing af Kommunestyret, hvorved dette blev b ra g t i Overensstem ­ melse m ed G rundp rincipperne i S tatsfo rfatn ingen af 1830. 1 ) Friederich Christian Schåffer (1773—1843), var 1818—43 Borg­ mester i København; fra 1819 havde han særlig Administrationen af Overformynderiet og Brolægningsvæsenet under sig. I et kommende Bind af D. B. L. vil han blive biograferet af Forfatteren. Sml. i øvrigt nedf. S. 41, 50—53, 82 og 142. 2) Hans Jensen, I, S. 223—24; Rubin II, S. 480, spec. N. 1. 3) Altsaa mere frisindet end Junigrundlovens § 35, der fastsætter Valgretsalderen til 30 Aar.

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 21 I E ng land udkom en liberal Kommunallov for Byerne 1835, tre Aar efter den store P a rlam e n tsre fo rm .1) Hvad T y sk land ang aar, fik Bayern, W ü rttem berg, B a­ den og Sachsen fund am en tale Kommunallove henholdsvis 1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de p røjsiske R efonn- love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808 og 1831. E fter Belgiens Løsrivelse fra H o lland 1830 gennem fø r­ tes det komm unale Selvstyre dér 1836, medens Sverige, efter Reform tilløb allerede i Aaret 1817, fø rst 1843 op re t­ tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3) Af ikke ringe Vægt i den offentlige dan ske Debat blev endelig den stæ rk t frisindede no rske Lov om Indførelsen af K omm unalraad , F o rm and sk ab e r (»fo rm annskaper« ), a f 14. J a n u a r 1837, »ei naudsynleg utfy lling av grunnlova [af 1814], den störste og viktigaste utfy llinga som g ru n n ­ lova nokon gong h a r få tt og kund e få« .4) S tørst Indflydelse paa Udviklingen herh jemm e fik dog den prøjsiske Lovgivning. Allerede i F rih e rre v. Steins M inistertid udkom un d er 19. November 1808 en meget liberal Kommunallov (»S tädteordnung«), i hv ilken Raadet fik den afgørende Magt. Og skøn t det viste sig nødvendigt at underkaste denne F o ro rdn ing en ret dybtgaaende Re­ 1 ) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118 —27 og 127—34. 2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning 4/9 1831, en ny »Stådteordnung« 2/2 1832; jfr. Treitschke: »Deutsche Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53. 3) Om Forholdene i Sveriges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads­ forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte­ raturfortegnelsen sst., S. XXV ff. 4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«, S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo 1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).

22 Flemm ing D ahl vision, der jævnstillede M ag istrat og By raad , m aa tte den p rø jsiske »Revidierte S tåd teordnung« af 17. Marts 1831 dog betrag tes som et Mønster fo r en m aadeho ld en liberal K om m u n alfo rfatn ing .1) Saaledes ogsaa i D anm ark . Baade Mand og Mand im el­ lem, i P ressen, u n d e r Kancelliets Overvejelser og S tæn­ dernes F o rh an d lin g e r kom den p rø jsiske Lov til a t spille en Hovedrolle. Nogen Betydning fo r K øbenhavn fik ogsaa det Udkast til en sies vig-holstensk »S tådteordnung«, som Regeringen i Aarene 1835 og 1838 forelagde fo r H ertugdømm ernes S tænderfo rsam linger. Det forenede den allerede bestaa- ende F rih ed ved Valget a f M agistratens F le rta l m ed det dan ske L ighedssystem ved Valget af Borgernes R ep ræ ­ sen tan te r.2) De P u n k te r, hvor disse »S tådteordnungen« i særlig Grad kom til a t paav irk e Hovedstadens K omm una lfo r­ fatn ing , vil senere blive berørt. Overalt i Midt- og V esteuropa spores da i første Men­ neskealder a f det 19. H u n d re d a a r en S trøm ning hen im od komm u n a lt Selvstyre. I de fleste Lande n a a e r den til Gennem b rud i 1830rne. Dette gæ lder ikke blot ko n stitu tio ­ nelt styrede S tater, m en ogsaa enevældige M onarkier, som t. Eks. P rø jsen og D anm ark . Der var h e r et Felt, hvor Regering og Opposition kund e mødes i et re su lta trig t S am virke i T idens Aand. I Kom ­ m un ern e saae begge P a rte r det egentlige G rundlag fo r baade Lovgivning og Forvaltn ing . F o r konservative S tatsmæ nd i T y sk land og E ng land var det stedlige »selfgovernment« en hjemm eg roet Sty re l- 1 ) Om Forholdene i Prøjsen se Munch, II, S. 115— 17, og den dér citerede Litteratur. Selve Forordningerne findes i L. v. Rønne: »Die preussischen Stådteordnungen vom 19. November 1808 und vom 17. Mårz 18 3 1. . . . « (Breslau 1840). 2) Munch, II, S. 109.

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 23 sesform , som m an betrag tede m ed Æ rbø d ig hed1) og vat­ rede til at søge udviklet. F o r en Del dog nok i H aab om, at Befolkningens T rang til at prøve sine K ræ fter u n d e r friere F o rho ld skulde ku nn e finde Udløsning inden for de lokale Centrer, Købstæder og Sogne. I de liberale Politikeres Ø jne var den komm unale F ri­ hed den Basis, hv o rp a a det politiske Selvstyre skulde op ­ bygges. Man tog derfo r eet Sk rid t ad Gangen, ud en at m an dog lod sig stille tilfred s ved Regeringernes In d røm ­ melser. Sine alm enpolitiske K rav solgte m an ikke for en Ret L inser — m an gem te dem til bed re Tider! I denne Samm enhæng bø r det dog bemæ rkes, a t den politiske F rih ed i flere S tater, isæ r i Norge, gik fo ru d fol­ den kommunale. I D anm a rk fulgte Udviklingen den mere natu rlige eller »organiske« Vej fra komm u n alt til politisk Selvstyre. Endvidere m aa det betones, a t det Lag, der fik Magten inden fo r Kommunerne, blev den hø jere Mellemstand, i Sognene de velstillede Gaardmænd, inden fo r Byerne G rundejere af en viss Betydning og solide Næ ringsd ri­ vende. Som Julirevo lu tionen v ar Bourgeoisiets sejrrige Opgør m ed A ristokratiet og ind varslede F rihandelen s og F riko nku rren cen s T idsalder, »juste m ilieu «ets G lanspe­ riode, saaledes blev de nye K omm unalfo rfatn inger Udtryk for det brede Borgerskabs nyvundne Position inden for de stedlige Sam fund. Denne Klasse havde ba a re t S tridens Byrde, den høstede, ikke m ed Urette, F ru g ten heraf. Videre v ar F rih ed sk rav et endnu ikke blevet ud strak t. Ogsaa den offentlige D iskussion h erh jemm e bæ rer Vidne derom . Det klinger igennem i det — 1834 stiftede — liberale Ugeblad »Fædrelandet«s Ledere, der frem fo r indirekte Valg og ubegræn set Valgret fo re træ kk er direkte x) Meget subjektivt siger Bergsgård (anf. Skrift, S. 11): »det hadde røter i mellomalderen, var ein del av den historiske arven som også konservative politikarar [!] hadde vyrdnad for«; sml. ovf. S. 15.

24 Flemm ing D ahl Valg i Fo rb indelse m ed Census. Det bu rd e undersøges, hedder det 1 . December 1838, »om det da virkelig ogsaa er nødvend igt a t ud stræ kk e Valgbeføielsen til alle Bo r­ gere, selv til de m est U form uende og dem , som staae i T yendefo rho ld ; det bu rd e undersøges, om det er m ere overeensstemm ende m ed Communallovens Hensigt, ubety- deligen a t in d sk ræ nke Valgbeføielsens Kreds, eller betyd e­ lig at in d sk ræ nke dens Betydn ing«.1) Beslægtede T on er lyder i Østifternes S tænderfo rsam ling u n d e r B ehand lingen a f K øbstadkomm unalloven; det hæ v ­ des her, a t Besiddelse af fa st E jendom som V algretsbetin­ gelse ikke i sig selv er nok. Den m aa nødvendigvis være af en viss Værdi; th i »der ere E iendomm e af saa ringe Værdi, at . . . . E ierne . . . . ikke sjelden ere i en sa ad an bo rg e r­ lig Stilling, saasom Dagleiere o. s. v., at de ikke kunn e sæ ttes høiere end P ro le ta rie r og and re i en særdeles a f ­ hængig T ilstand levende P ersoner« .2) Og som et E kko h e ra f hedder det i de 32 Mænds n ed en ­ nævnte B etænkning af 14. Marts 1838 over Regeringsud­ kastet til den københavn ske A nordning: De foreslaaede G runde jendom s-C ensusgrænser »forekomm er os noget lav t bestem t . . . ., og det er at befrygte, a t E iere af saa- d anne m in d re E iendomm e, fo r hvilke m an i A lm indelig­ hed efter vor E rfa rin g ikke k a n vente den Intelligents, ud en hv ilken deres M edvirkning i Kommunen neppe k a n antages gavnende, ikke destom indre kund e ved deres Stemme indv irk e skadeligt p a a Udfaldet af Valget«.3) -1) »Fædrelandet« 1 /i 2 1838, Sp. 360. Retfærdigvis bør det dog til­ føjes, at Redaktionen tog Afstand fra de af de 32 Mænd foreslaaede Censusforhøjelser; jfr. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756 ff., sml. nedf. S. 105, spec. N. 2. 2) Roskilde Stænders —- af J. A. Stenfeldt affattede — betænk­ ning over Købstadkommunalloven ad § 4, St. T. 1835—36, Sp. 1127. 3) betænkning 14/3 1838, Mag. 2. Sekr. Ref.-Prot. Nr. 157/1838 (St. A.) el. »Rilag« (R. A.).

Østifternes Provinsialstænders Mødesal i Roskilde.

26

Flemm ing D ahl Unægtelig var Spø rgsm aalet om R eform er i K omm unal­ fo rfa tn in g en sat un d e r Debat. S tæ nde rano rdn ingen a f 28. Maj 1831 havde a abn e t fo r D iskussionens Sluser, og baade i P ressen og i L itte ra tu re n frem kom adskillige B idrag af Vægt og Værd. Saaledes ud send te to kynd ige P rak tik e re, Borgmestrene L. G. Neckelm ann i R anders og J. A. S ten feld t i Helsingør, ud fø rlige og dygtige Redegørelser fo r ud en land sk og dan sk K omm unalvæ sen .1) Ikke m ind st Stenfeldts S k rif­ ter, af hvilke det første v ar tilegnet D anske Kancelli, fa n d t an erkendend e Læsere p a a Slotsholmen, og A. S. Ø rsted ku nd e u n d e r sin Udarbejdelse af K øb stadano rd ­ n ingen i m ang t og meget bygge p a a positive Forslag, S ten­ feld t havde frem sa t 1834 i sin Bog »Municipalvæsnet i Al­ m indelighed og det D anske i Sæ rdeleshed«.2) Allerede her sættes By raadenes Valgperiode til 6 Aar, medens Valgret­ ten betinges af G rundejendom eller en viss Næ ringsskat. Af væsentlig m ind re Betydning var P ressens Indlæg i D røftelsen. E fter Sagens N atu r kund e R eform forslag næ ppe ven­ tes i de konservative O rganer »Dagen« og »Berlingske T idende«, medens D atidens Smudspresse, »R aketlittera­ tu ren«, sigtede saa lavt, at den blev ud en enhver In d fly ­ delse.3) Ind en fo r akadem iske Oppositionskredse læstes o p rin ­ delig isæ r »M aanedsskrift fo r L iteratu r« , senere J. F. x) L. C. Neckelmann (1784—1865): »Om Kommunevæsnet i Dan­ mark« (1836); J. A. Stenfeldt: »De danske Ivjøbstæder og deres Be- styrelsesmaade efter vor Lovgivning« I II (1827—31) samt neden­ nævnte Værk. Referat hos Muncli, II, S. 139—41. Om Stenfeldt se i øvrigt ovf. S. 24, N. 2, og nedf. S. 59—60 og 15 1—53. 2) Sml. Ørsteds »Haandbog over . . . . Lovkyndighed« VI (1835), S. 558 f. 3) Om Datidens Presseforhold, navnlig »Raketlitteraturen«, se Ru­ bin II, S. 516 ff.

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 27 Schouws »Dansk Ugeskrift«, fra September 1834 fø rst og fremm est G. N. Davids ugentlige »T idsskrift« »Fæ d relan ­ det«, i hvis stæ rk t paaskønnede »Ledere« den fo rnødne Saglighed tilsattes en k ryd ren d e Ironi. Dels »Fædrelandet«, dels — i and en Række — A. P. L iunge’s vidt udb red te D agblad »K jøbenhavnsposten«, Oppositionens egentlige H ovedorgan ,1) b rag te i disse Aar b land t talrige A rtikler om Æ m n e t ikke lidet af almen Interesse. I »Fædrelandet«s spaltelange B etrag tninger fo rekom ­ m er saaledes allerede en Del af de H oved tanker, der gen­ findes i P. G. Bangs følgerige Andragende af 9. Ok­ tober 1835,2) og som form en tlig h a r væ ret politisk Fæ lles­ eje in d en fo r de københavnske S tænderdeputeredes og deres jou rnalistisk e A andsfræ nders Kreds. Under Sagens Gang er P ro fesso r David den k ritiske T il­ skuer, der sn a rt dad ler Kancelli og Komm issarius, sn a rt ho lder de 32 Mænd til Ilden, ja h a a n e r dem, fo rd i de med Hensyn til Valgretsbetingelserne er m ind re liberale end Regeringen.3) x) Det er især »dette dengang saa lidet agtede Blad«, Hertz svinger Svøben over i »Stemninger og Tilstande« 1839 (S. 219—20). 2) Jfr. nedf. S. 34—40. 3) »Fædrelandet« 5/5 1838, Sp. 756 ff. — Der kan i øvrigt her navn­ lig henvises til Artikler som »Om Borgerrepræsentation med nærmest Hensyn til Hovedstaden«, »Betragtninger over Communalvæsenet«, »Om Communalloven«, »Om Udkastet til en Communal-Anordning for Kjøbenhavn«, »Om Udkastet til en Communallov for Hoved­ staden«, »Om Stænderforsamlingens Forhandlinger i den kjøben- havnske Communalsag« og »Om den nye Communallov«. Henholds­ vis »Fædrelandet« 22/3 1835, Sp. 465—80, 21 /s—-28/s 1835, Sp. 12 1—52, 25/u 1837, Sp. 369—76, 5 /s—12/s 1838, Sp. 745—73, 1 li 2 1838, Sp. 349 —63, 23/2—2/s 1839, Sp. 553—84, og 2/i 1840, Sp. 10—14. — Af In­ teresse er ogsaa »Den norske Communalanordning af 14de Januar 1837«, 17/6 1837, Sp. 901—13, og »Resolutionen af 24de Februar 1838«, 24/3 1838, Sp. 649—56. — Om C. N. David (1793—1874) se N. Neergaard og H. Westergaard i D. B. L. V (1934), S. 6 11—18.

2 8 Flemm ing Dahl I »K jøbenhavnsposten«s Spalter findes læseværdige B i­ d rag som »Om Valg af K jøbenhavns eligerede Borgere« og »Den frem tidig e Comm unalbestyrelse i K jøbenhavn« .1) I disse velunderrettede A rtikler, som overvejende er by g ­ gede p a a Ind isk retioner, gøres der Rede fo r de 32 Mænds Øn sker i K ommunalsagen, dels fo r tre Sæt P la n e r til en N yo rgan isation a f Valgene til B o rg erraadet 1835, stillet i Bero af dette selv s. A., dels fo r de 32 Mænds S tilling til R egeringsforslaget i M arts 1838.2) Det v a r im id lertid ikke alene S tadens R ep ræ sen tan ter, som, om de end selv hen lagde deres unægtelig noget e jen ­ dommelige K om prom isforslag,3) dog ld a rlig t indsaae, at en F o ra n d rin g i den bestaaende Valgordning v a r p a a k ræ ­ vet. Ogsaa den velvise M ag istrat v a r n a a e t til samme Overbevisning, m en gik i øvrigt ad sk illig t videre end Bo r­ gerraadet. In sp ire re t af den ny sudnæ vn te Overpræ sident, den in itiativ rige og forretn ing sdyg tige A. C. K ierulff, der n u p a a det komm unalpo litiske F elt syntes a t ville forfølge den Sejr, h a n som F red e rik VI’s R aadgiver i S tændersagen allerede havde vundet i den »store« Politik, henvendte m an sig p a a egen H a a nd til R egeringen.4) Under 17. Ju n i 1835 af gik en af K ierulff konciperet Skrivelse til D an ske Kancelli, i hv ilken M ag istraten især frem hævede Nødvendigheden af en ny O rdn ing af Valgene til de 32 Mænd og Ønskeligheden af en O ffen t­ liggørelse af Hovedstadens R egnskaber. T il a t overveje disse m. fl. F o rho ld bu rd e der fo rm en tlig nedsæ ttes en Kommission. -1) »Kjøbenhavnsposten« 25/6 — -2GI g 1835, Nr. 149—50, og 21U 1838, Nr. 109—10. 2) Se for øvrigt nedf. S. 48—49. 3) En nærmere Redegørelse for Indholdet af dette, som Pladsen ikke tillader her, haaber Forfatteren senere at kunne give i en an­ den Sammenhæng. 4) Om Kierulff se nedf. S. 80—85.

Københavns K om m unalforfatning af 1840 2 9 Kancelliets Svar h e rp a a af 16. Ju li s. A. im ødekom fu ld t ud Magistraten, hvis eventuelle Fo rslag m an vilde tage un d er næ rm ere Overvejelse. M agistraten oversendte d e r­ efter Akterne til de 32 Mænd, af hvilke et F lertal ønskede a t udpege Delegerede til et kom m u n alt Fæ llesudvalg til Drøftelse af Spørgsmaalet, medens et M indretal u n d er Le­ delse af Forsam lingens Fo rm and , Joh ann es H amm e rich ,1) ønskede Sagen hen lag t af H en syn til de fore staaende F o r­ hand ling er i Roskilde Stænder. M agistraten bestem te sig da til a t stille hele Spørgs­ m aalet i Bero ind til videre, hv ad m an i Skrivelser af 1 1 . og 23. September s. A. komm unicerede Kancelliet. I fø rst­ nævnte Skrivelse tillod m an sig i øvrigt at henstille til Kol­ legiet, a t dette vilde overdrage G eneralprokurøren, A. S. Ørsted, som m an vidste v ar optaget af Udarbejdelsen af Kommunallove fo r Købstæderne og L andd istrik terne, til­ lige a t gaa i Gang m ed et Udkast til en K omm unalano rd ­ n ing fo r Hovedstaden. Af denne ind irek te Anmodning tog Ø rsted senere fo r en Del Anledning til a t ud arb ejd e en første Betænkning over Spø rg sm aalet.2) Da baade Danske Kancelli og de 32 Mænd akkviesce­ rede ved Udskydelsen af Sagen, lod M agistraten 2 . No­ vember 1835 denne lægge ad acta. Som Fo rløber fo r de følgende Fo rh an d ling er vil den dog altid være af ikke ringe Interesse.3) Den usk røm tede Velvilje, hvorm ed m an i Den røde Bygning havde h ilst Københavns M agistrats Andragende, *) Agent, Grosserer J. Hammerich (1777—1852), Medlem af de 32 Mænd 1817—40, Formand 1830, Medlem af Roskilde Stænder 1835/36 og 1840. Om H., som mærkværdigvis ikke er optaget i D. B. L., se Fr. Hammerich: »Et Levnetsløb« (1882), passim. 2) Se nedf. S. 43. 3) Om disse, visstnok hidtil ukendte, Forhandlinger, som Forfatte­ ren agter senere at vende tilbage til, se navnlig Mag. 2. Seler. Ref.- Prot. Nr. 2047/1835. (St. A.).

30 Flemm ing D ahl stod muligvis i Forb indelse med, a t m an allerede selv til op over Ø rene v a r beg ravet i A rbejde m ed K omm unal­ prob lem erne og gæ rne tog m od en H a a nd sræ k n in g fra særlig sagkynd ig t Hold. D an sk Enevæ ldes K o llegialher­ re r h a r, i h v e rt F a ld i denne Periode, sjæ lden t væ ret u til­ gængelige fo r saglige Henvendelser i sømmelig Form . Allerede 31. Maj 1834, um idd elb art efter, a t det aare- lange A rbejde m ed Udbygningen af de endelige S tæ nd er­ a n o rd n ing er var afsluttet, overdrog Kong F red e rik VI den siddende F irem and s S tænderkom ité — S tatsm in istrene Otto Moltke og P. C. S tem ann, G en eralp roku rø r A. S. Ø r­ sted og O v e rp rokn rø r J. P. Høpp — tillige a t ud a rb e jd e sam tlige K omm unalano rdn inger fo r Kongeriget og H e r­ tugdømm erne, b aad e for Købstæder og L a n d d is trik te r.1) Af denne Kendsgæ rning frem ly ser ikke blot den over­ ordentlige Betydning, m an fra Kongens og Regeringens Side tillagde Nyordn ingen af det stedlige Selvstyre som F u n d am en t for Folkets M edvirkning i S tænderstaten, m en ogsaa de ledende Kredses Ønske om Gennem førelsen af en retfæ rd ig og en sartet Lovgivning fo r alle M onar­ kiets P rov in ser.2) Det ned satte Udvalg, hv o raf Moltke gled ud p a a G rund af Sygdom, naaede im id lertid k u n a t u d a rb e jd e Forslag til K omm unalano rdn inger for Købstæderne. F o rfa tte re n af det kongerigske U dkast var A. S. Ørsted, der i K raft af sin overlegne Viden og mægtige A rbejdsævne stod sag ­ ligt stæ rkere end sine Kolleger, m en fo r øvrigt p a a en Række P u n k te r som M indretal m aatte give ta b t overfor S tem anns og Høpps h a a rd e re N aturer. F ra E nk e lth eder m aa der h e r ses bo rt. Det m aa være tilstræ kkelig t at fastslaa, a t Kom iteen i de bestaa- ende Fo rho ld saae »et godt G rundlag fo r en h en sig ts­ V Munch II, S. 141 ff. 2) Sml. foruden Munchs Fremstilling tillige Hans Jensen I, S. 335 —37.

K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840 31 mæssig Komm unalfo rfatning«, som m an — dog un d e r Hen syn tagen til det p røjsiske Mønster — kund e bygge videre p a a .1) Som Helhed indtog Ørsted et S tandpunk t, der i m ang t og meget fa ld t samm en m ed de frisindede Anskuelser, som næ redes af S tædernes liberale Mellem stand; m en i P rak sis var han s Forslag Gang p a a Gang m ind re demo­ k ratiske end Kollegernes, der repræ senterede den danske Enevæ ldes udprægede L ighed ssynsm aader.2) I S tænderfo rsam lingerne i Roskilde 1835 og Viborg 1836 blev der frem sat en lang Række betydningsfulde Æ nd ring sfo rslag til Regeringsudkastet, og dette blev i ikke ringe Grad om kalfatret, inden det, efter en grundig b eh and lin g i Danske Kancelli, hvor Ø rsted paa m ange P u n k te r b a r Sejren hjem , un d e r 24. Oktober 1837 udkom som Lov.3) Ved »Anordning angaaende Ivjøbstædernes oeconomi- ske bestyrelse, K jøbenhavn dog d e rfra undtagen«, blev det komm unale Selvstyre udvidet ikke uvæsentligt. Bl. a. skulde der ved kongelig Beslutning kunn e op rettes 1 å 2 »borgerlige« (d. v. s. ikke-juridiske) R aadm and sp lad ser i »de m ere betydende Ivjøbstæder«. Indeh averne a f disse Poster, der var ulønnede, skulde vælges af By raadet b land t de Borgere, som var valgbare til dette.4) T il de folkevalgte B o rgerrepræ sentationer blev Valg­ retten betinget a f Borgerskab og Borgered sam t person ­ ligt H jem sted i Byen. Adgang til a t løse Borgerskab blev aabn et ikke blot Næ ringsbrugere, m en ogsaa Grundejere, hvis E jendom oversteg en bestem t Værdi. Omvendt blev V algbarhed — ud over G rundbesiddere — k u n in d røm ­ 1 ) Munch II, S. 142; om Udkastet for Slesvig og Holsten se sst., S. 108—10. 2) Sst., S. 144. 3) C. T. 1837, S. 881—918. 4) Anordning 24/10 1837, § 1, C. T. 1837, S. 884.

32 Flemm ing Dahl m et Næ ringsdrivende, der va r an satte til Næ ringsafgift af en viss Størrelse, og 2k af R ep ræ sen tan terne sku lde — i Overensstemm else m ed Fo rho ldene i P rø jsen — b estaa af G rundejere.1) E n Række næ rm ere Bestemmelser, f. Eks. a f Borger- rep ræ sen tan te rnes Antal i de enkelte Byer og af de sted­ lige Censussatser, blev h en lag t til specielle »Regulati­ ver«.2) Endv idere fik By raad ene Valgret til forskellige særlige Komm issioner. Deres M edvirkning udkrævedes i alle Køb­ stadens finansielle og økonom iske Fo rho ld , hvorim od hv e rk en B o rg errep ræ sen tan terne eller M ag istraten i Kon­ flik ttilfæ lde havde Magt til a t føre deres Vilje igennem ; Am tm anden blev h e r den afgørende F a k to r.3) I Spørgs- m aalet 0111 den endelige Myndighed over Stædernes Bud­ get og Regnskab fik D an ske Kancelli det sidste O rd; til dette Kollegium blev i det Hele Overbestyrelsen fo r Køb­ stad komm un e rn e h en lag t.4) P a a F o ro rdn ing en af 24. O k tober 1837 havde S tæn­ derne øvet en væsentlig Indflydelse, der i hø j Grad havde væ ret Ø rsted til H jæ lp i h an s endelige Udarbejdelse af Loven. Ogsaa p a a den københavn ske K omm unalano rdn ing kom S tæ nderfo rsam lingen i Roskilde, som der h e r alene kund e være Tale om, til at sætte sit Præg. Allerede un d e r Sam ­ lingen 1835—36, da m a n fæ rd igbehandlede K øbstad­ loven, skulde Østifternes S tænder fo r første Gang tage Stilling til Hovedstadens egne Ønsker i Kommunalsagen.

1) §§ 4 og 7, sst., S. 886 og 890. 2) §§ 2 og 27, sst., S. 885 f. og 917 f. 3) § 17, sst., S. 898 ff. 4) §§ 20—26, sst., S. 905 ff.