KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

1 4 Flemm ing D ahl I den kollegiale O rgan isation af S tatsstyret, som lige­ ledes lia r væ ret G enstand fo r Angreb, der, bu nd end e i m ang lende Forstaaelse, skyder lang t over M aalet,1) fa n d t Systemet sit m est k a rak te ristisk e Ud tryk , p a a eengang sin nødvendige Konsekvens og sin afgørende Begræns­ ning. Sin yderste Konsekvens, idet selv den rigest u d ­ ru stede H ersker af Guds Naade, endsige en m ere jævnt begavet Konge af den O ldenborgske Stamme, ikke vilde ku nn e røgte sit R egentkald ud en H jæ lp af en v eluddannet og virkelysten Em bedsstand . E t s a a d a n t B u re au k ra ti havde dan sk Enevæ lde frem b rag t allerede inden Aar 1807,2) ligesom den havde skab t en k la r og en sarte t Lov­ givning. Sin endelige Begrænsning, idet ikke b lo t Kancel­ liers og Kollegiers P ræ siden ter, m en desuden deres D epu­ terede, i visse T ilfæ lde m aaske ogsaa de Komm itterede, fik Lod og Del i de Afgørelser, som skulde træ ffes.3) Den abso lu tte M onark besad b aad e lovgivende og u d ­ øvende Magt,4) m en en Myndighed, der i den G rad m aatte støtte sig til M inistrenes In itiativ og M edarbejde og under- bygges af Kollegiernes S agkund skab og Sam vittigheds­ fuldhed , a t m an m ed utvivlsom Ret h a r m en t at ku nn e d rage en Slags P ara llel mellem D atidens oplyste E n e ­ vælde og det konstitu tionelle S ty resæ t.5) Under Rege­ ringen, det Geheime S tatsraad , svarede da Kollegierne, gennem hvilke baade Lovgivning og A dm in istration skete, paa en viss Maade til en sektion sdelt kongevalgt Rigsdag. Og det tø r form en tlig betrag tes næ rm est som en Und­ x) Se f. Eks. Rubin II, S. 19 ff. 2) Sml. her Munch II, S. 67. 3) Idet Kollegiets Præsident nærmest er primus inter pares, kan de Deputerede opfattes som medbestemmende Departementschefer, de Kommitterede som Kontorchefer. 4) At han formelt ogsaa indehavde den tredje — Montesquieu’ske — Statsmyndighed, den dømmende, er i denne Sammenhæng uden Be­ tydning. 5) »1830—48«, S. 8 ; Hans Jensen, I, S. 10, 16.