KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

18 Flemm ing D ahl a t virke m iddelbart. Det europæ iske Røre dannede n em ­ lig B agg runden fo r den isolerede slesvig-holstenske Ak­ tion — Udgivelsen af Uwe Jens Lornsens aggressive P ièce: »Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Hol- stein« 5. November 1830 — , der gav Stødet til, a t F re d e ­ rik VI ved D obbelt-Anordningerne af 28. Maj 1831 b eb u ­ dede Oprettelsen af raadg ivende P rov in sialstæ nder efter p rø jsisk Mønster fo r det dan ske M onarkis 4 »Provinser«: Ø stifterne, N ø rrejy lland, Slesvig og Holsten. Den endelige, i E nk e lth eder gaaende Gennem førelse af S tænderløftet, der i Somm eren 1832 blev d rø ftet i in d b y r­ des af sondrede F o rsam linger af »oplyste« og »erfarne« Mænd fra henho ldsv is Kongeriget og H ertugdømm erne, fulgte ved Tvilling fo ro rdn ing erne af 15. Maj 1834, der i øvrigt stod yd erst selvstændigt overfor det fremm ede F o r­ billede.1) E n næ rm ere Redegørelse fo r disse epokegørende sta ts­ politiske Begivenheder ligger ud en fo r denne F rem stilling s P lan. Kun et P a r H ovedpunk ter af Betydning fo r efte r­ følgende Skildring af Æ n d ring e rn e i K ommunalstyrelsen skal om tales kort. Mellem de to Anordn inger af 28. Maj 1831 — en Dag, der i S tænderperioden festligholdtes som G rundlovsdag — fand tes i hv ert F a ld een iø jnefaldende Forskel. Thi medens den slesvig-holstenske F o ro rdn ing tilsagde Pro- vinsialstænderne besluttende Myndighed m ed H en syn til K ommunalanliggenderne, dog un d e r Fo rbeho ld af K an ­ celliets T ilsyn og Kongens endelige Sam tykke, in d røm ­ geis Historie 1830 1848« I (1931), II (1934), som paa afgørende Punkter udførligt berigtiger Marcus Rubins dygtige, men lidet ret­ færdige Skildring i »Frederik V I’s Tid« (1895). Selve Anordningerne er aftrykte bl. a. i Jens Himmelstrup og Jens Møller: »Danske For­ fatningslove og Forfatningsudkast« (1932), S. 29—52. 1 ) Hovedværket er Hans Jensen: »De danske Stænderforsamlin-