KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 21 I E ng land udkom en liberal Kommunallov for Byerne 1835, tre Aar efter den store P a rlam e n tsre fo rm .1) Hvad T y sk land ang aar, fik Bayern, W ü rttem berg, B a­ den og Sachsen fund am en tale Kommunallove henholdsvis 1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de p røjsiske R efonn- love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808 og 1831. E fter Belgiens Løsrivelse fra H o lland 1830 gennem fø r­ tes det komm unale Selvstyre dér 1836, medens Sverige, efter Reform tilløb allerede i Aaret 1817, fø rst 1843 op re t­ tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3) Af ikke ringe Vægt i den offentlige dan ske Debat blev endelig den stæ rk t frisindede no rske Lov om Indførelsen af K omm unalraad , F o rm and sk ab e r (»fo rm annskaper« ), a f 14. J a n u a r 1837, »ei naudsynleg utfy lling av grunnlova [af 1814], den störste og viktigaste utfy llinga som g ru n n ­ lova nokon gong h a r få tt og kund e få« .4) S tørst Indflydelse paa Udviklingen herh jemm e fik dog den prøjsiske Lovgivning. Allerede i F rih e rre v. Steins M inistertid udkom un d er 19. November 1808 en meget liberal Kommunallov (»S tädteordnung«), i hv ilken Raadet fik den afgørende Magt. Og skøn t det viste sig nødvendigt at underkaste denne F o ro rdn ing en ret dybtgaaende Re­ 1 ) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118 —27 og 127—34. 2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning 4/9 1831, en ny »Stådteordnung« 2/2 1832; jfr. Treitschke: »Deutsche Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53. 3) Om Forholdene i Sveriges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads­ forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte­ raturfortegnelsen sst., S. XXV ff. 4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«, S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo 1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).