HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

294555544

HISTORISKE MEDDELELSER OM

S T A D E N

K Ø B E N H A V N

O G D E N S B O R G E R E

UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE

VED

FLEMMING DAHL STADSARKIVAR

TRED JE RÆ KKE II. BIND

HÆFTE 1

KØBENHAVN I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD 1 9 3 6

'

.

ORGAN FOR SELSKAB FOR STADEN KØBENHAVNS HISTORIE OG TOPOGRAFI.

HISTORISKE MEDDELELSER OM KØBENHAVN

HISTORISKE MEDDELELSER OM

S T A D E N

K Ø B E N H A V N

O G D E N S B O R G E R E

UDGIVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE

VED

FLEMMI NG DAHL STADSARKIVAR

T R E D J E RÆ K K E II. B I ND

KØBENHAVN I KOMMI SS ION HOS G. E. C. GAD 1938

^ K Ø B E N H A V N S IrøMMW Pn 'R ! io t e k e r

o ^ . ^ o s ¿ ti M

3 . R i t . & A -2- « /X .1

ORGAN FOR SELSKAB FOR STADEN KØBENHAVNS HISTORIE OG TOPOGRAFI.

C. A. JØRGENSEN’? BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

m

2

I N D H O L D

AFHANDLINGER M.M. Side Forfatter, Kontorchef R. Berg: Interiører fra københavnsk Lavs­ liv i det 17. Aarhundrede .................................................................. 367 — Da Industriforeningen blev til ......................................................... 695 Kontorchef Lorentz Bie: Østerbros Allé — som den var engang . 497 Forfatter Carl C. Christensen: Store Bededags 250 Aars Jubi­ læum og Hunæus Maleri »Københavns Vold Aftenen før Store Bededag« ........................................................................................ 30 — Ejendommen »Det skarpe Hjørne« paa Hjørnet af Adelgade Nr. 32 og Helsingørsgade .................................................................. 554 Arkitekt Charles Christensen: Christian IV’s Bryghus.' Nye Undersøgelser ........................................................................ 11 Stadsarkivar Flemming Dahl: Selskab for Staden Københavns Historie og Topografi. (Historisk-topografisk Selskab) . . 1 — Aarsberetning 1936-—37 for Selskab for Staden Københavns H istorie og Topografi. (Historisk-topografisk Selskab) . . . . 385 — Andræ og Forholdstalsvalgmaaden. IAnledning af 125- Aarsdagen for C. G. Andræ’s Fødsel den 14.Oktober 1812 461 — Den gamle vold. Et 25 års m in d e ................................................692 — Aarsberetning 1937—38 for Selskab for Staden Københavns H istorie og Topografi. (Historisk-topografisk Selskab) . . . . 707 Docent, Dr. phil. Christian Elling: Om Asiatisk Kompagnis Pak­ hus paa Christianshavn .................................... 66 — Frederik Weilbach 1863— 1937 ......................................................... 457 Stabsdyrlæge St. Friis, 1ste Dyrlæge ved Københavns Sundheds­ komm ission: Kreaturholdet i København i forrige Aarhun­ drede ............................................................................................................... 73 Kontorchef A. Fræmohs: Rigensgade eller Rygensgade? . . . . . . 89 Bogbinder ved Landsarkivet i København Niels Gårtig: Konser­ vering af gamle Haandskrifter, Arkivalier ogPergamenter.. 44 Arkitekt Henning Hansen, M. B.: Rundetaarn ............................... 293 Arkivar, cand. mag. Arthur G. Hassø: Fra vor sidste Borgerkrig. Et Par Oplysninger om Hungersnøden i København i Aaret 1536 140 Direktør Th. Hauch-Fausbøll: En gammel københavnsk For­ retning ........................................................................................................... 593 Mag. art. Victor Hermansen: Runestenene ved Rundetaarn. Et Bidrag til dansk Museumshistorie ................................................ -338 Bibliotekar, mag. scient. C. Luplau Janssen: Observatoriet paa Rundetaarn ................. 303 541900

Side

Museumsinspektør, mag. art. Chr. Axel Jensen: Københavns an­ den Vesterport. Fundamenter under Raadhuspladsen . . . . 209 Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper: Ved Københavns Politis Over­ gang til Staten. 30. Marts 1938 paa Københavns R aadhu s.. 601 Forfatter, Sproglærer Knud Kinzi: Københavns Rebslagerlav . . 609 Assistent i Stadsarkivet, cand. mag. Else Margrete Kjerrum - gaard-Jørgensen: Da Velocipedefeberen rasede i København 229 — »Frem paa det rullende Hjul — « ................................................ 416 Landsarkivar Hans Knudsen: St. Joachims Ridderen Sir Levett Hanson ............. 516 Forfatter, Oversergent Victor Krohn: »Loppeteatret« i Kastellet 184 — Kastellets forskellige Stalde, særlig Madam Bugges Stald.. 403 — Foreningslivet i Kastellet ................................................................... 566 Rodekontrolør Sejer Kulde: Jyske Hosekræmmere i København i det 18. Aarhundrede ............................................................................ 163 Forfatter Henrik Larsen: Husum By og Gaarde gennem Tiderne 252 Generalmajor H. U. Ramsing: St. Clemens Sogn ......................... 194 — To gamle Vinstuer ....................................................... 285 — Trinitatis Kirkegaards Forhistorie ................................................ 289 Arkivar, Kaptajn K. C. Rockstroh: Af Kjøbenhavns Garnisons- Journaler 1664 .......................................................................................... 393 Overretssagfører, Klosterskriver Erik Rode: Det harboeske Enke­ fruekloster 1735 — 23de November — 1935 ................................ 96 Museumsinspektør, Kaptajn Otto Smith: Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen ................................................................................ 55 SMAASTYKIvER 1. Esplanaden ved Kastellet. Et 150 Aars Minde. Af Arkivar, Kaptajn K. C. R o c k s t r o h ...................... 69 2. Glarmester-Svendelavets Hilsen til Ungsvendene. Af Glar­ mester Carl Møller ................................................................................. 70 3. Hvem var Holbergs Jean Baptist? Af Gymnastikinspektør, Oberstløjtnant H. P. Langkilde .......................................................... 200 4. Pilo og Peder Ais’ Guldmedaille 1755. Af Docent, Dr. phil. Christian Elling .......................................................................................... 201 5. En københavnsk Sømands Beretning om Slaget ved Helgo- land. Ved Pastor R. P. Rasmussen ..... ................... 203 6 . Pariser-Jensen. En gammel københavnsk Dekupør. Af Bog­ binder ved Landsarkivet i København Niels G å r t i g .................. 450 7. Fyrsteligt Bryllupsindtog i København paa Frederik den Tredies Tid. Af Arkivar, Kaptajn K. C.Rockstroh .................. 598 Register ....................... 717 Rettelser ................... 779

BILLEDFORTEGNELSE

Side

Christian IV’s Bryghus. Tegning af Alfred Larsen ............... 11 Svovlhuset ca. 1587. Udsnit af Brunius’ Theatrum urbium . . . . 14 Bastionen paa Slotsholmen 1611. Udsnit af van Wicks Prospekt 14 Bryghusets Udseende 1618. Udsnit af Stik paa Det kgl. Bibliotek 18 Plan af Christian IV’s Bryghus ............................................................. 20 Bryghusets Brand 1767. Maleri paa Københavns Bymuseum .. 27 A. H. Hunæus: »Københavns Vold Aftenen før Store Bededag«. . 41 Bisp Peder af Roskildes latinske Bekræftelse paa Biskop Jacob Erlandsens københavnske Stadsret ................................................ 47 Biskop Ingvards latinske Bekræftelse paa Bisperne Peders og Styges Privilegier .................................................................................... 51 Geheimeraad Jens Harboe. Maleri af ukendt Kunstner ................ 99 Geheimeraadinde Christine Harboe, f. Fuiren. Maleri af ukendt Kunstner ...................... 127 En Side af Optegnelserne om Dyrtiden 1535—36 ......................... 149 Amagertorv 1746. Akvarel af J. Haas ......................... 167 Amagertorv 1756. J. Haas ........................................................................... 175 Plan af Raadhuspladsen ................................................................................ 210 Detailplan af Raadhuspladsen .................................................................. 211 Plan og Opstalt af Vesterports Mure 1865 ........................................... 213 Den ydre Vesterport 1587. Brunius ......................................................... 219 Den indre Vesterport 1611. J. v. Wick ................................................ 219 Vesterport 1658. Pufendorf og Haelwegh ........................................... 221 Christian IV’s Buste i Tøjhusmuseet .................................................... 223 Søjlestykke af Vesterport i Bymuseet .................................................... 225 Den sidste Vesterport. Thurah ........... 227 Draisineryttere ................................................................................................... 231 Velocipederytter .......................................................................... 233 Titelbilledet til »En yderst grinagtig Vise om de nye Velocipeder« 242 Udskiftningskort over Husum 1781 ......................................................... 259 Sneglegangen i Rundetaarn. Fotografi af F. Teisen ..................... 293 Rækværk fra R u n d eta a r n ........................................................................ 302 Ole Rømers Ækvatoreal ............................................................................... 311 Ole Rømers Meridiancirkel ..................................... 313 Bugges Observatorium. Tegning og Grundplan .............................. 325 Den Ahlske Kvadrant ...................................................................................... 327 Ole Worms Kvittering for enRunesten .................................................... 345 Ole Worms Kvittering for fire R u n e ste n ................................................ 347 »Stenen med Korsene«, en romansk Ligsten. Tegning 1685. F oto­ grafi 1937 349

Side

Absalons Gravsten i Sorø................................................................................ 387 Udsnit af Kastellets nordlige Del 1853 ................................................... 407 »Dansk Cycle-Tidende«s Hovede .............................................................. 419 Væddeløbsrytter paa Bicycle ................................................................... 427 Tricycle ...................................................... 433 Tandem Tricycle ............................. 441 Pariser-Jensens Dekupørværksted : 453 Dameskrivebord, forfærdiget af Pariser-Jensen .............................. 455 Kunsthistorikeren Frederik Weilbach .................................................. 457 Geheimekonferensraad C. G. Andræ .......................................................... 469 Etatsraad Poul Andræ ................................................................................... 479 Østerbrogade 9 ...................... 497 Østerbrogade 7 C .............................................................................................. 503 Østerbros Allé 1860 .......................................................................................... 511 Brev fra Sir W illiam H a m ilto n ........................................................ 526—27 Ejendommen »Det skarpe Hjørne« .......................................................... 554 Afskedsbevis fra 1. Regiments Løjtnantsforening ......................... 589 Med Regimentsmusikken i Spidsen paa March til Kirkepladsen. . 591 Politigaarden set fra Luften ................ 601 Politigaarden. Den store Gaard .............................................................. 604 Politigaarden. Den lille Gaard ................................ 605 Politigaarden. Den store Gaard .............................................................. 607 Østervold med Reberbanen. Radering af Adolph L a r s e n ............. 609 Rebslagermester A. P. Andersens Reberbane paa Tesdorphsvej ca. 1913 ................................................................................ 611 Oldermand H. O. Hansens Bane paa Dortheavej. 1938 .............. 619 Reberbanen ved Østervold ......................................................... 671 Reberbanen paa Ø stervold............................................. 673 Side fra Hans Sachs: »Eygentliche Beschreibung Aller Stände . . .« 689 Østervold ............. 692, 694 Kirken Set. Anna Rotunda ........................................................................ 707 Stokhuset, Ø ste r v o ld ......................................................................................... 709 Københavns tredje Raadhus........................................................................ 711

SELSKAB FOR STADEN KØBENHAVNS HISTORIE OG TOPOGRAFI. (HISTORISK -TOPOGRAFISK SELSKAB). Af FLEMMING DAHL. D en Tanke at stifte et historisk-topografisk Selskab tor København — dette Begreb taget i videste For­ stand —• synes i de-senere Aar saa at sige at have ligget i Luften. Den er da ogsaa omtrent samtidig, men uaf­ hængigt opstaaet hos forskellige, som i Foraaret 1935 for første Gang drøftede Spørgsmaalet sammen. For Redaktør Carl Behrens har det lokalhistoriske Selskab i Wien staaet som Forbilledet, medens derimod Forfatteren af disse Linier i Tankerne har søgt Tilknyt­ ning dels til de danske historiske Amtssamfund, dels til „Selskabet for Oslo Byes Vel“ og „Samfundet Sankt E rik“ i Stockholm. Disse Selskabers smukke og værdi­ fulde Publikationer, deriblandt henholdsvis Tidsskriftet „St. Hallvard“ og „Samfundet Sankt Eriks Årsbok“, kunde nok friste til Efterligning, om blot de fornødne Midler til at naa dette Maal kunde bringes til Veje. Og hvilken københavnsk Borger vilde ikke af Hjærtet kunne tiltræde — med de tilbørlige Ændringer — „Samfundet Sankt E rik“s Formaal: „At våcka intresse for Stock­ holms historiskt, kultureilt och konstnårligt vårdefulla m innesmarken och a tt verka for tillgodoseende av konst- narliga krav vid stadens omdaning och utveckling“ ?

Flemm ing Dahl

2

For denne Betragtning frembød et Samarbejde med In­ stitutioner som Foreningen til Hovedstadens Forskøn­ nelse, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring og Tu­ ristforeningen for Danmark sig som baade natu rlig t og nødvendigt. I E fteraarct 1935 lykkedes det at vinde Generalmajor II. U. Ramsing for Tanken. Paa hans, Carl Behrens’ og egne Vegne forelagde derefter Stadsarkivar1) Flemming Dahl de foreløbige Planer for ledende Personligheder inden for Borgerrepræsentationen og Magistraten, hos hvem Forslaget fandt levende Tilslutning; navnlig Borg­ mester, Dr. phil. Ernst Kaper traad te med Varme i Skranken for Ideen. Denne kunde saaledes føres ud i Livet under det samlede Stadsstyres Auspicier. Den 29. November 1935 udsendtes da til en større Kreds af Embedsmænd under Stat og Kommune, Viden- skabsmænd, Kunstnere, fremtrædende Erhvervsdrivende og Repræsentanter for Pressen følgende Indbydelse: Den voksende Interesse for Københavns Historie og Topografi, som de senere Aar ha r givet Vidnesbyrd om, og de mange nye Fund til Belysning af Hovedstadens Fortid, som de store Forandringer i de ældre Bydeles Bebyggelse har muliggjort, har bibragt os den Opfattelse, at Øjeblikket til at danne en Forening af Venner af Kø­ benhavns Historie og Topografi nu er kommet. I Haab om, at ogsaa De deler denne Opfattelse, til­ lader vi os at indbyde Dem til et Møde paa Københavns Raadhus (i Bryllupssalen) Fredag den 6. December 1935 Kl. 4 Eftmdg., hvor „Selskab for Staden Københavns *) Under 1. April 1936 ændredes Raadstuearkivets Navn til Kø­ benhavns Stadsarkiv og Raadstuearkivarens Embedsbetegnelse til Stadsarkivar. M. H. t. denne Navneforandring, der i øvrigt allerede er optaget i Hof- og Statskalenderen for 1936, se „Meddelelser fra Raadstuearkivet 1932— 35“ i T idsskriftets næste Hæfte.

H istorisk-topografisk Selskab 3 Historie og Topografi“ vil blive stiftet og Love for For­ eningen foreslaaet. København, d. 29. November 1935. Carl Behrens, Johan Biilow, Redaktør. Overpræsident. Pecler Hedebol, Victor Hermansen, Mag. art. Borgmester. Flemming Dahl, Raadstuearkivar. Chr. Axel Jensen, Museumsinspektør. Herbert P. A. Jerichow, Ernst Kaper, H. U. Ramsing, Direktør. Borgmester, Dr. phil. Generalmajor. Arne Sundbo, Em. Svendsen, Sigurd Thorsen, Overretssagfører, M. B. Direktør, M. B. Kontorchef. Den saaledes indvarslede stiftende Generalforsamling, der afholdtes som ovenfor angivet, fandt meget stærk Tilslutning. Efter en kortere Drøftelse vedtog den store og repræsentative Forsamling at oprette det paatænkte Selskab og at godkende det af Indbyderne forelagte Ud­ kast til Love, hvorhos den kommende Styrelse bemyn­ digedes til i Lovene at indføje muligt nødvendige redak­ tionelle eller supplerende Smaaændringer. Selskabets Love lyder derefter: Love for „Selskab for Staden Københavns Historie og Topografi “ . § 1. Selskabets Navn er: „Selskab for Staden Københavns Historie og Topografi“. Dets Adresse er: Stadsarkivet, Raadhuset, København V. § 2. Selskabets Formaal er: at vække og vedligeholde San­ sen for Hovedstadens Historie og Topografi i videre Kredse og at medvirke til Bevarelsen af dens gamle Minder.

4

Flemm ing Dahl

Yderligere betragter Selskabet det som en Frem tids­ opgave at tilskynde til eller fremhjælpe Udgivelsen af Kilder eller Fremstillinger vedrørende Hovedstadens Hi­ storie og Topografi. § 3. Selskabet afholder aarligt fire Møder, hvoraf to med Foredrag, to med Besøg paa historisk interessante eller kunstnerisk værdifulde Steder i København og nærmeste Omegn. Foredragsmøderne agtes som Regel afholdt paa Køben­ havns Raadhus. § 4. Som Bindeled mellem Selskabet og Medlemmerne tje ­ ner det af Stadsarkivaren for Kommunalbestyrelsen ud­ givne Tidsskrift „Historiske Meddelelser om Staden København og dens Borgere“, der vil blive tilstillet Med­ lemmerne gratis. Heri vil hvert Aar fremkomme en Aarsberetning for Selskabet. Tidsskriftet udkommer som Regel 3 å 4 Gange aarligt med ca. 16 Ark pr. Aar; to Aargange udgør et Bind. § 5. Enhver voksen Person kan blive Medlem af Selskabet. Stemmeret udøver man een Maaned efter Indmeldelses­ dagen. Medlemsbidraget er 7 Kr. aarligt eller i 00 Kr. een Gang for alle. For Medlemmer, der i Forvejen admi­ nistrativ t modtager „Historiske Meddelelser om Køben­ havn“, er Aarsbidraget 4 Kr. Aarsbidraget opkræves — af Hensyn til T idsskriftets Kommissionær — ved Begyn­ delsen af hvert Aar. Regnskabsaaret er Kalenderaaret. Ogsaa Institu tioner og Foreninger kan optages som Medlemmer paa Vilkaar, der fastsættes af Selskabets Styrelse.

§ 6.

Selskabets Styrelse bestaar af 13 Medlemmer, hvoraf Aarsmødet vælger 10. Valget af disse Medlemmer sker ved simpel Stemme­ flerhed og gælder for 2 Aar. Hvert Aar afgaar 5 af de valgte Medlemmer; første Gang sker Afgangen ved Lod­ trækning. Paa Grund af det nære Samarbejde, der nødvendigvis maa bestaa mellem Selskabet, Bymuseet, Kommunebiblio­ tekerne og Stadsarkivet, er Cheferne for de tre sidstnævnte Institutioner fødte Medlemmer af Styrelsen. Denne vælger selv sin Formand, Næstformand og et Forretningsudvalg paa 5 å 6 Medlemmer. Afgaar et Medlem af Styrelsen i Tiden mellem to Aars- møder, er den berettiget til selv at besætte den ledige Plads. Det foretagne Valg skal forelægges det først sam­ mentrædende Aarsmøde til Godkendelse.

Til Indlæggelse i Lovene for „Historisk topografisk Selskab“ .

H istorisk-topografisk Selskab

5

§ 6. Selskabets Styrelse bestaar af 11 Medlemmer, hvoraf Aarsmødet vælger 8. Valget af disse Medlemmer sker ved simpel Stemme­ flerhed og gælder for 2 Aar. Hvert Aar afgaar 4 af de valgte Medlemmer; første Gang sker Afgangen ved Lod­ trækning. Paa Grund af det nære Samarbejde, der nødvendigvis maa bestaa mellem Selskabet, Bymuseet, Kommune­ bibliotekerne og Stadsarkivet, er Cheferne for de tre sidstnævnte Institutioner fødte Medlemmer af Styrelsen. Denne vælger selv sin Formand, Næstformand og et For­ retningsudvalg paa 4 å 5 Medlemmer. Afgaar et Medlem af Styrelsen i Tiden mellem to Aars- møder, er den berettiget til selv at besætte den ledige Plads. Det foretagne Valg skal forelægges det først sam­ mentrædende Aarsmøde til Godkendelse. § 7. Styrelsen ansætter en lønnet Sekretær, der tillige fun­ gerer som Selskabets Kasserer. Sekretæren fører Proto­ kol over saavel Styrelsesmøder som Aarsmøder. § 8. Aarsmødet afholdes som Regel i April Maaned hvert Aar efter direkte Indbydelse med 14 Dages Varsel. Forslag, der ønskes behandlet paa Aarsmødet, ind­ gives til Styrelsen m indst 8 Dage forinden. § 9. Paa Aarsmødet aflægger Formanden eller Næstfor­ manden Beretningen. Endvidere fremlægger Kassereren paa Styrelsens Vegne det reviderede Regnskab til Aarsmødets Godkendelse. Endelig foretages Valg af Styrelsesmedlemmer, 2 Re

0

F lemm ing D ahl

visorer og 1 Revisorsuppleant. Valget af Revisorer og Revisorsuppleant gælder for 2 Aar ad Gangen. Aarsmødets Beslutninger træffes ved almindelig Stemmeflerhed, § 10. Overordentligt Aarsmøde kan indkaldes, naar Styrel­ sen finder det fornødent, og skal indkaldes, naar mindst 50 Medlemmer stiller skriftligt Forlangende derom. Varslet er som ved almindelige Aarsmøder. § 11. Lovændringer kan vedtages, naar en Fjerdedel af Med­ lemmerne er til Stede og tre Fjerdedele af de fremmødte stemmer for Ændringerne. E r Aarsmødet ikke beslutningsdygtigt i saa Henseen­ de, kan Styrelsen med 14 Dages Varsel indkalde et overordentligt Aarsmøde, som da træ ffer Beslutning ved simpel Stemmeflerhed, uanset hvor mange Medlemmer der er til Stede. § 12. Opløsning af Selskabet kan finde Sted, naar Halvdelen af Medlemmerne er til Stede og tre Fjerdedele af de fremmødte stemmer for Ophævelsen. Det Aarsmøde* der vedtager Opløsningen, fastsæ tter tillige, hvordan der skal forholdes med de Midler og Ejendele, som Selskabet til den Tid maatte have Raa- dighed over. O mrgmigsbe stemmels e. F o r saa vidt intet uforudset indtræffer, afholdes det første Aarsmøde i April 1937.

Ved Valget, til Selskabets Styrelse valgtes derpaa;

H istorisk-topografisk Selskab

7

Borgmester, Dr. phil. E rnst Kaper, Generalmajor H. U. Ramsing, Overretssagfører Arne Sundbo, M. B., Direktør Herbert P. A. Jerichow,

Redaktør Carl Behrens, Redaktør Georg Nygaard,

Docent, Dr. phil. Chr. Elling, Magister Victor Hermansen, Museumsinspektør Chr. Axel Jensen,

Stadsbibliotekar J. Aarsbo, Stadsarkivar Flemming Dahl.

Endvidere valgtes til Revisorer:

Ekspeditionssekretær Axel Thuesen, Ekspeditionssekretær Axel Ravn,

samt til Revisorsuppleant:

Ekspeditionssekretær Axel Holm.

Umiddelbart efter Mødet traad te den nyvalgte Styrelse sammen og konstituerede sig med Overretssagfører Arne Sundbo, M. B., som Formand og Stadsarkivar Flemming Dahl som Næstformand; til Forretningsudval­ get valgtes, foruden Formanden og Næstformanden, Stadsbibliotekar J. Aarsbo, Museumsinspektør Chr. Axel Jensen og Mag. art. Victor Hermansen. Som Sekretær og Kasserer antog Styrelsen Assistent i Stadsarkivet Kai Rasmussen. Ved Aarsskiftet 1935—36 traad te det nydannede Sel­ skab frem for Offentligheden med følgende Henvendelse, der blev opslaaet eller uddelt paa Stadsarkivet og Kom­ munebibliotekerne og tilstillet samtlige Abonnenter paa „Historisk^ Meddelelser om København“ :

Flemm ing Dahl

8

København, Nytaar 1935—36. En moderne Storstad kan ikke undgaa at udslette me­ get af sin egen Historie. Nutidens Krav om bedre Bolig­ forhold og moderne Trafikordning medfører, at en Del af Byens ældre Kvarterer maa falde. Men Nedrivninger og Grundgravninger kaster ny t Lys over Stadens Fortid og bidrager til at skabe en voksende Interesse for det gamle København, til hvis Historie der stadig kan frem­ drages ukendt Stof fra Arkiver, Biblioteker og Museer. Med Ønsket om i Tide at værne og vogte de gamle Minder h a r en Kreds af Borgere ved et Møde paa Raad- huset den 6. December 1935 dannet: Selskab for Staden Københavns Historie og Topografi. Selskabet agter bl. a. at afholde fire aarlige Møder, enten Foredrag eller Ekskursioner, ligesom Medlemmer­ ne vil faa tilsendt „Historiske Meddelelser om Staden København og dens Borgere“. Aarsbidraget for Møder og T idsskrift er 7 Kr. Selskabet ha r i sin korte Levetid allerede vakt megen Interesse — som første Medlem indtegnede Statsm iniste­ ren sig — og haaber paa T ilslutning fra alle Kredse. Og- saa Institu tioner og Foreninger kan indtræde. Nye Medlemmer bedes melde sig skriftlig til: Stads­ arkivet, Raadhuset, København V., eller tegne sig paa medfølgende Lister.

Flemming Dahl, Raadstuearkivar, Næstformand. Chr. Axel Jensen, Museumsinspektør.

Carl Behrens, Redaktør.

J. Aarsbo, Stadsbibliotekar.

Chr. Elling, Docent, Dr. phil.

Victor Hermansen Mag. art.

Ernst Kaper, Rorgmester, Dr. phil.

Herbert P. A. Jerichow, Direktør.

Georg Nygaard, Redaktør.

H. U. Ramsing,

Arne Sundbo,

Generalmajor.

Overretssagfører, M. B. Formand.

H istorisk-topografisk Selskab 9 Med Udsendelsen af ovenanførte Opraab maa Selska­ bets Stiftelseshistorie siges at være afsluttet. En Frem­ stilling af indeværende — og følgende — Aars Virke i „Historisk-topografisk Selskab“, som Foreningen i Al­ mindelighed kaldes, vil se Lyset i den Aarsberetning, der regelmæssigt vil fremkomme i Tidsskriftets Foraars- hæfte. Tilbage staar en kortere Redegørelse for Selskabets Forhold til „Historiske Meddelelser“. Som omtalt i 3. Rækkes I. Bind, S. 543, ha r T idsskriftet i Henhold til Borgerrepræsentationens Beslutning af 26. November 1906 og Magistratens Vedtagelse af 10. December s. A.1) optaget det fulde Navn „Historiske Meddelelser om Sta­ den København og dens Borgere“, som afdøde Raad- stuearkivar Villads Christensen imidlertid selv ændrede til „Historiske Meddelelser om København“ . For Kon­ tinuitetens Skyld vil den gængse forkortede Titel dog blive bibeholdt paa Tidsskriftets Smudstitelblad, ligesom „Meddelelserne“s Format og ydre Fremtræden — bl. a. af økonomiske Grunde — forbliver uforandret. Derimod nærer Redaktionen det Haab, at det maa lykkes at forøge Hæfternes Arkantal og Stofmængde, dels ved at vinde nye Forfattere for Tidsskriftet, dels ved i dette at optage trykfærdige Foredrag, som er ble­ vet holdt i „Historisk-topografisk Selskab“. I øvrigt vil „Historiske Meddelelser“ af Stadsarkiva­ ren blive ledet ud fra samme Synspunkter som hidtil, saaledes at T idsskriftet stadig tilstræber at bringe et, saa vidt muligt, ligeligt varieret tidshistorisk, personal- h istorisk og topografisk Stof. Man vil vedvarende søge at styre den Kurs midtstrøms, som allerede T idsskrif­ tets — nu genoptagne — fuldstændige Titel henviser Redaktøren til at følge.

9 Jfr. Magistratens 1. Afdelings Journal Nr. 923/1906.

Flemm ing Dahl

10

Der skal til Slut endnu kun peges paa, at „Historiske Meddelelser om Staden København og dens Borgere“ vel, som det hedder paa Titelbladets Inderside, er „Organ for Selskab for Staden Københavns Historie og Topo­ grafi“, men at det alligevel i første Linie er Kommunal­ bestyrelsens historiske Tidsskrift. Denne dets dobbelte Stilling vil dog utvivlsomt aldrig kunne føre til nogen dybere Meningsforskellighed mellem Stadsstyret og Sel­ skabet. Maatte baade dette og Tidsskriftet stedse leve, vokse og b lom stre ! Københavns Stadsarkiv, Raadhuset, d. 15. Maj 1936.

Christian IV’s Bryghus. Tegning af Alfred Larsen. Efter J. P. Trap: Kongeriget Danmark.

CHRI ST I AN IV’s BRYGHUS . NYE UNDERSØGELSER. Af CHARLES CHRISTENSEN.

N aar vi her i København skal udpege en malerisk Byg­ ning, vil mange uden Tvivl komme Christian IV’s Bryghus i Hu. — Ved sin Plads bag Kanalens spejlende Vandflade virker Bygningen med de uhyre Tage og Mure som Barokkens sluttede Mesterværk. Christian IV’s Bryghus behøver ikke yderligere at præsenteres for Kø­ benhavnerne med nogen længere Beskrivelse; alle kender Bygningen lige saa godt som Børsen og Rundetaarn. — Bryghuset er elsket og gengivet af mange Kunstnere, og

Charles Christensen

12

selv . paa et ikke saa godt Maleri er Stedets Skønhed næsten ikke til at ødelægge. De uhyre Tagfladers Forskydninger over de røde af Slyngplanter overspundne Mure ha r sat mange Blyanter og Pensler i Gang, men derimod ha r Kunsthistorikernes Penne eller Skrivemaskiner ikke helt fulgt med i Løbet og forklaret de bygningsglade Københavnere, hvorledes Bryghuset ha r faaet sit maskuline Udseende og er kom­ met til a t se ud næsten som en stor strandet Hval, der er ude af Maal med sine Omgivelser. Desværre skjules Bryghuset fra Havnen af nogle nyere Smaabygninger. Der er naturligvis Tilblivelsesaarstal for Bygningen og Oplysninger, der siger, at den ha r skiftet Ham efter Brande og forandrede Brugsbetingelser, men vi har hid­ til ikke ha ft en nøjere Angivelse, der fortæller, naa r de Mure og Tage, vi h a r for Øje, ha r faaet deres nuværende Former, eller de Forudsætninger, der h a r skabt dem. Det er nu heller ikke nogen let Opgave, da man i mere end 350 Aar h a r bygget og forandret paa det Sted, der hu ­ ser den mærkelige Bygning af Sten, Kalk og Træ, der bærer Navnet efter vor berømte Konge, Christian IV. Ser man nøjere paa Bygningens Grundplan (S. 20) for- staar man, at det hele begyndte som en Bastion til Slots­ holmens Forsvar. De to Sæt Ydermure i det store Hus, der har Vinkelform, er ikke parallelle med hinanden. Linier­ ne i Bastionen ha r altsaa været de afgørende for Bryg­ husets Ydre; der er re jst et Hus over dem og lagt Tag derover — Taget er skævt, da Ydermurene jo ikke føl­ ger hinanden, og delt i mange store og smaa Flader. Bastionplanen v irker helt op i Taget. — Derfor gør Bryg­ huset sig saa stæ rk t gældende fra Marmorbroen. Yder­ muren skærer — maver — sig frem i Gadelinien. Første Gang, Stedet nævnes, hvor Bryghuset senere kom til at ligge, er i 1562, da Herluf Trolle opfører et Svovlhus paa en Opfyldning antagelig ved en naturlig

Christian IV’s Bryghus

13

0 eller grundet Vand i Kalvebodstrand1). Dette Svovl­ hus var sandsynligvis af Bindingsværk, at dømme efter gamle samtidige Stik, og to Vindmøller stod tæ t derved for at male Krudtet, Svovl eller andet Djævelskab. Men der maa have været Stensætning eller Pæleværk til at holde paa Opfyldningen om Øen eller Halvøen, hvor Svovlhuset laa; ellers stod det hele snart under Vand, og Krudtet blev vaadt ved første Højvande. Kan Formen af denne Inddæmning tænkes at gaa igen i Bryghusets mærkelige gamle Fæstningsplan? Gaar man tilbage til Aaret 1558, faar man Oplysninger om, at Christian III havde paabegyndt en ny Befæstning om København og Slottet2). Kort forud — fra 1553 — havde han opført en stor Tilbygning mod Øst paa det gamle middelalderlige Slot3). Hercules von Oberberg var blevet kgl. Bygme­ ster i 1557, og han havde udarbejdet et Forslag til Be­ fæstningen, men Kongen havde desuden en sachsisk Bygmester ved Navn Hans von Dieskau som Baadgiver og særlig befæstningskyndig. Naturligvis kasserede den 2) G. F. Lassen: Documenter og Actstykker til K jøbenhavns B e­ fæ stnings H istorie, 1855, 97— 100. Her tales i Brevet fra Christian III til Magnus Gyldenstiærne i Aaret 1558 ogsaa om Anlægget af en Krudtmølle — antagelig en Vandmølle. Kongen ønsker, den skal ligge saa nær Slottet som muligt. Et Spørgsmaal er, om denne Mølle kan have noget at gøre med det Svovlhus, Herluf Trolle la­ der opføre 4 Aar efter paa Bryghusets nuværende Plads, og om dette Svovlhus ogsaa indeholdt en Vandmølle. Svovlet kom fra Island og var Kongens private Forretning. 3) Sandsynligvis er den Bygmester Jacob, der virker ved Chri­ stian III’s Slotsarbejde (ansættes 1553 som kgl. Bygmester) ikke Kongens Hofmaler og Altmuligmand Jacob Binck, som kan have givet Slotstegningerne en ekstra kunstnerisk Opstrammer, f. Eks. ved Tagformen, Karnappen til Gaarden og Gavlformerne. Binck arbejdede ogsaa sammen med den gam le kgl. Bygmester Morten x) H. U. Ramsing i H istoriske Meddelelser om København, 1, III, 622.

Charles Christensen

1 4

ene Bygmester den andens Arbejde. Det var særlig ved Slottets Forsvar, Meningerne var delte; ved Befæstnin­ gen om Byen var man mere enig. Det har dog ikke saa stor Betydning i denne Sammen­ hæng, at de lærde var uenige, men vi faar at vide, at der er store Planer fremme om Byforsvar og Befæstnin-

Svovlhuset c. 1587.

Bastionen 1611.

Udsnit af Brunius’ Theatrum

Udsnit af van W ijchs Prospekt,

urbium.

ger, og Slotsholmen var et udsat Sted. I 1550 havde Kon­ gen opført et Tøjhus paa Slotsholmen, hvor Rigsarkivet nu ligger. Den gamle Kystlinie gik tæt Syd derfor, først ved Christian IV’s Opførelse af Tøjhuset i 1598—1600 begynder de store Opfyldninger, og man kommer ud i Bussart paa Fæstningsplanen, f. Eks. til Krempe i 1550. Dr., F. Beckett oplyser i Renæssancens Portrætmaleri, at fra Marts 1552 forlader Binck Danmark. Bussarts Bastioner var dog endnu de gam le halvrunde som paa Malmøhus og Sønderborg Slot. Har Binck samarbejdet med Bussart? Der findes mange kunst­ neriske Fællesmotiver, f. Eks. de sniaa Engle, der blæser i Horn.

Christian IV’s Bryghus

15

Linie med det nuværende Kongens Bryghus, dengang Herluf Trolles Svovlhusø. Man ha r hidtil ikke fundet Spor eller Tegninger af de Forsvarsværker fra 1558 eller andre Foranstaltninger til Slottets Forsvar, som Mester Hercules og Mester Hans von Dieskau blev uenige om. Der tales i denne Forbindelse om en Skabelon af Hercules, som Kongen ønsker, stadig skal følges, medens Kongen overvejer Sagen (Dieskaus Kritik)1). Kun i Christian IV’s Bryghus’s mærkelige bastionsformede Grundplan har man Linier, der kan gaa tilbage til 1560—80. Denne Bastionsform træffes nu kun paa Kronborg i Flagbastionen fra 1575—76, og i Rigs­ arkivet opbevares en Tegning af en endnu ældre Ba­ stion fra c. 1560, der skal have været paa Kronborgs sydvestre Hjørne modsat af Flagbastionen. Tegningen til den ældste Bastion er uden Tvivl udført af Hans v. Dieskau til Kronborg (paavist af Dr. F. Beckett, se Aar- bøgerne 1930). Plan-Formen er tilsvarende Bryghusets Plan. Det er den saakaldte italienske Befæstningskunst, der antagelig med Antwerpens italienske Fæstningsværker som Forbillede ha r skabt Linierne i de gamle Bastions­ former for Kronborgs Vedkommende2). Kongens Bryg- hus ’s Grundplan er ligeledes et Barn af den italienske Befæstning. Paa Kronborg tilbygges eller ombygges den nord-vestre Bastion med Kasematanlæget i 1583—85, og den blev af !) Efter Lassen, anf. Værk, 98, ser det ud, som v. D ieskau fore- slaar to Bastioner lagt ved Smeden, det maa vel være nuværende Holmens Kirke (fra 1562 var her Ankersmedie), og ved Tøjhuset — nu Kigsarkivet. (Det nuværende Tøjhus er først bygget af Chri­ stian IV). 2) Kronborgs Volde og Værker samt bevarede Forslag viser næsten ålle de vekslende Ideer i Fæstningskunsten gennem 400 Aar fra 1450— 1850. Flere af Projekterne kom dog ikke til Udførelse.

Charles Christensen

16

en noget anden Form end de ældre italienske Bastioner — Pastei, Runddel eller Bulværk, som de ogsaa kaldes. De nye, der blev spidsere end de gamle Bastioner, var særlig Nederlandenes Indsats i Befæstningskunsten, og man har ikke mere de smaa Knæk i Bastionens Flan­ ker, som er karakteristiske for den ældre Befæstnings- kunst, særlig udformet af Italienerne, med høje murede Sider. Vand og Jordvolde blev Hollands Indsats i Be­ fæstningskunsten 1 ). Da Christian IV i 1607 begynder at bygge en Skanse paa det nuværende Bryghus’s Plads, den gamle Svovlø, har han næppe benyttet de forældede Forsvarslinier som Grundlag for sit nye Skanseanlæg, hvis der ikke var noget ældre værdifuldt Sten- eller Pæleværk at gaa ud fra. Det er de smaa Knæk i Bastionens Flanke, der er Tale om; de var forældede i Begyndelsen af 17. Aar- hundrede. Selv om en af Tysklands store Fæstningsbyg­ gere, Daniel Speckler (død 1589) endnu benytter det forbedrede italienske System, ha r vi ingen Tegning eller bevaret Fæstningsværk i Danmark med Bastioner med de brudte Flankelinier fra Christian IV’s Tid. (Meddelt mig af Dr. V. Lorentzen). Det gamle italienske Sy­ stem kommer i en ændret Form i Vaubans Befæstning (1ste System) efter 1670 frem i Frankrig; det er her i Danmark benyttet til Kronværket foran Kronborg. Bryghusets Forgængere i gamle Fremstillinger findes paa Københavnerbillederne hos Brunius i Theatrum urbium c. 1587. Her er to Fremstillinger af Herluf Trol­

1) Om Hollands Befæstningskunst se: F. A. J. Vermeulen. Hand-

boek tot de Geschiedenis der Nederlandchie Bouwkunst, II Del, 1931, 415 f. Det var den hollandske Ingeniør Adriaan Anthonisz, der i 1580— 96 ombyggede de hollandske Byers Forsvarslinie i den nye hollandske Befæstningsmaade. Idealbyen W illem stads Forsvars­ værker er fra 1595.

Christian IV’s Bryghus

17

les Svovlhus paa en Landtange, der gaar ud fra Kyst­ linien ved Christian III’s Tøjhus. Selve Svovlhusbygnin­ gen er at Bindingsværk i een Længe. Den er flankeret af to Stubmøller. Den gamle Plan af København fra ca. 1600 (nu i Det kgl. Bibliotek) viser en Bygning paa den Plads, hvor Bryghuset kom til at ligge; dog noget fordrejet — efter min Mening. Paa van Wijchs „Delineation“ fra c. 1611 vises paa Billedet af Hovedstaden en Bastion helt ude til Siden i Billedet; derovenpaa og med noget mindre Grundplan er angivet en lille Bygning i to Afdelinger med fladt Tag. Baade Bastionen og de smaa Huse oven- paa har Skydeskaar i Brystningsmuren. En ensom Stub­ mølle holder Stillingen tæt ved Bastionen. Møllen er maaske en af de gamle fra Herluf Trolles Tid. Dette Billede har, tror jeg, ikke ringe Værdi, da Fund i Juni 1935 i selve Bygningen peger i samme Retning; Husenes Højde og Bredde hos van Wijch maa naturligvis ikke tages for alvorligt. Ligeledes er Afstanden til Christian IV’s Tøjhus helt gal. 5. September 1619 betales Vidt Krogen for nogle Ar­ bejder i Bygningen. Det siges: „inden udi den Skanse, som det gamle Svovlhus tilforn stod bag Tøjhuset her for Københavns Slot, som nu er for ordineret til et Bryg­ gers“1). — Her siges, det gamle Svovlhus stod paa Skan­ sens Plads eller paa Skansen. Det maa vel være den lille Bygning, der vises hos van Wijch. Arbejdet blev paa­ begyndt i 16162). Eller ogsaa menes der Herluf Trolles gamle Svovlhus. Et Billede af det Bryghus, der kort Tid efter blev ta­ get i Brug, har vi paa Stik fra ca. 1628 paa Det kgl.

b Lassen anf. Værk, 31, forneden. 2) Lassen anf. Værk, 32. Morten Kiøge var Murermester, Vidt Krogen Tømmermand og Baltzer Berner Skiferdækker.

Charles Christensen

18

Bibliotek. Huset havde høje glatte Gavle uden svungne Gavlkamme1). I 1632 ødelægges Huset af Brand og bygges op igen, antagelig med Valmtag. Vi har nu to mindre gode Frem­ stillinger af Bryghuset til 1767, da den næste Brand ind­ træder. En Tid var her Skifertag, efter de mange løse Fund

Bryghusets Udseende 1618. Udsnit af Stik paa Det kgl. Bibliotek.

at dømme niaaske fra 1616— 1632. Hos Pufendorf er Bryg­ huset vist med afvalmet Tag til alle Sider. Og paa Resens Perspektivkort af Byen i 1674 er, selv om Fremstillingen er lille, Bygningen vist paa klar Maade og noget tilsva­ rende som hos Pufendorf. Bryghuset er desuden vist paa forskellige Billeder fra 1750, og da havde Taget i alt væsentligt samme Form som det nuværende, der først kan være udført efter Branden 1767. Men nu faar det røde Tagsten. Resen ha r en anden morsom Enkelthed 1) Christian IV’s Breve I, 170. Kong Christian IV havde selv vist Morten Murmester, hvorledes Skorstenen skulde udføres.

Christian IV’s Bryghus

19

paa sin Tegning, en Rampe, der gaar til det østre Hus, hvilket endnu ha r nogle store Porte, hvis Betydning man ikke kan klare. Oprindelig stod de maaske aabne. Denne Rampe kan tyde paa, at Stueetagen endnu dengang var delt i to Etager, som senere skal paavises. Vil man undersøge Bryghus-Bygningen selv for at finde Konstruktioner, der ud over Grundplanen peger mod 16. Aarhundrede, kan man ikke faa Øje paa Byg­ ningsdele, der paaviselig kan gaa tilbage til dette Aar­ hundrede og være ældre end 1607. Særlig maa man ikke tillægge Murstenenes Størrelse for stor Betydning. De er ligesom ved Tøjhuset ikke saa voldsom store. (I Ga­ lejhuset — nu Underbygningen til Det kgl. Bibliotek — er de gamle Sten 24—12— IVz cm). København er noget for sig selv med Hensyn til Murværk. Der er alt i 1600 benyttet smaa Sten i København1). Der har saa ofte været foretaget Byggearbejder paa Bryghusets Plads. (H. M. o. K. 1, VI, 445). Vi gentager Aarstallene: 1607—09 skal underste Afdeling være opført som Skanse. 1616—18 sættes Taget og Gavle over, og kort Tid efter bliver Bygningen af Kongen forordnet til Bryghus, men alt 14 Aar efter brænder Træværket, og 1632 bygges det op igen. Tøjhusets Brand i 1647 paa­ virkede ikke Bryghuset; men i 1767 galer den røde Hane atter over Bryghuset, som efter den Tid bliver Depot for Søetaten og 1800 for Hæren, og saaledes benyttes det endnu. At bestemme de staaende Mure i Forhold til gamle Kort, Billeder og ovenangivne fastlagte Aarstal for Byg­ gearbejder er en ingenlunde let Opgave, og noget helt bombesikkert Resultat kan vanskeligt fremsættes, men Sten og Murkonstruktioner udsiger dog en Del, som her bør fremføres. Der er ogsaa konstruktive Lighedspunk­ 9 Meddelt mig af Magister Chr. Axel Jensen.

2*

Charles Christensen

20

ter i Murværk og Hvælvinger med Tojhusbygningen fra 1598. I Ældre Nordisk Architectur, V. Samling, 4 R. findes ret gode Opmaalinger af Bryghuset udført af Arkitek­ terne O. Petri og H. Prahl, desværre uden nogen Alders­ angivelse af Murværkets forskellige Dele. Bygningens

Plan af Christian IV’s Bryghus. Fra Æ ldre nordisk Architectur, V. Saml., 4. R. — Maal 1:800. mærkelige Konstruktion faar oian derimod udmærket Indblik i. Stueetagen er helt overhvælvet og ha r høje, meget slanke Lysaabninger, der bag en Anslagsfals ud­ vider sig med Smige indefter. En nøjere Undersøgelse af Vinduerne viser, at de nuværende Trækarme i Aabnin- gen er hugget ind i Muren, og derved er den Cirkelbue, der udvendig afslutter Aabningen, blevet noget forklud­ ret, da man har søgt at læmpe sig efter den med Træ- karmene udvidede Vinduesbredde. Aabningerne ha r lige

Christian IV’s Bryghus

21

ledes en Forandring i Højden, da Vinduets Understykke nu sidder en tre-fire Skifter over den oprindelige Bund i Lysaabningen eller Skydehullet — som det maaske op­ rindelig var dets rette Navn. I tidligere Tider var disse Aabninger til at lukke med Lemme; Hængsler og Lukke­ beslag sidder endnu paa Plads indvendig i Anslaget eller Murkarmen, som Falsen ogsaa kan kaldes. Afbankning af Puds og de senere omtalte Udgravnin­ ger blev velvilligt foretaget i Juni 1935 af Ingeniørdirek- toratet, hvem jeg herved bringer min bedste Tak for den Imødekommenhed, der blev vist disse Undersøgelser alle Vegne. Den underste hvælvede Etage har et mærkeligt Til­ bagespring i Murstykket paa ca. 1— y2 Sten omtrent midt paa Stueetagens Vægge; ogsaa flere af de svære Skillerum har det samme Tilbagespring1). Alle Vinduer og Aabninger har i de ældste Byggetider antagelig været afsluttede med Buer, elliptiske eller cir­ kelformede, men ved de mange Istandsættelser blev Lys­ aabningen i de øvre Etager forsynet med lige Stik. Den øverste Del af de nu staaende Gavle blev ommuret; dette er ogsaa sket mange andre Steder. Da Bryghuset i 1767 omdannes til Magasin, opføres ingen Skorsten, og man kan nu ikke mere se Rester af Bryggerivirksomheden eller Malteri, men forskellige mærkværdige Vægnicher kan lede Tanken hen paa det gamle Bryggeri, som selv en kræsen Turist — den sven­ ske Arkitekt Nicodemus Tessin — i 17. Aarhundrede var begejstret for. De ydre Mur flader mod Syd og Øst er en Del medtagne af Tidens Tand; Sten forvitrede — flere Steder var der store Revner fra ældre Tider. Man gav Bygningen mange ulyksalige „Sikringer“ ved at ind­ 1) Dette Spring i Murtykkelsen, der rammer midt i V indueshøj­ den, gør her et meget ejendommeligt Indtryk. Man tænker paa en Deling af Stueetagen; se herom senere.

Charles Christensen

22

mure svære Jernankre, der i ikke opvarmede Huse ruster stærkt, udvider sig og maa have mere Plads. Og intet kan staa tor denne Udvidelsestrang. — Selv om Kalken er nok saa stærk, revner og forskydes Murværket, saa Jernet faar mere Plads. Et Sted — tæt ved det udvendige sydvestre Hjørne — var saaledes et Stykke af Murværket nedfaldet c. 80 cm over Jorden i Y 2 Stens Dybde. Det Murværk, der paa denne Maade blev synligt, ved at den ydre Skal var gaaet af, viste sig at have Sten i Skifterne, der laa under en Vinkel paa 45 Grader med Ydermuren. Og da noget mere af den ydre Skal fjernedes, viste det sig, at der var to saadanne Skifter med almindelig Skiftegang imellem, noget ødelagt og afhugget, men over det øverste af disse Tandsnitskifter laa de nuværende Facadesten tilsyne­ ladende fast og med god Forbindelse. Under Tandsnit­ skiftet (vi huggede ud for c. 80 cm over Jordlinien) er den nuværende Facademur kun en Skal paa 1—V 2 Sten, der er sat uden paa en ældre Mur, antagelig da den nu ­ værende glatte Granitsokkel blev indhugget og flyttet op, efter som Jordlinien havde hævet sig. Vi prøvede ved Østsiden — mod Havnen — og Forholdene var her noget tilsvarende, selv om der var tre almindelige Skifter mel­ lem de to Tandsnitskifter. Tandsnitskifterne opfattede jeg først som Gesimsmur­ værk, da det var Fremspring udefter som Udkragninger, og de markerede Højden af den gamle Skanse. Men ved yderligere Udhugninger blev jeg klar over, at der var endnu flere Tandskifter opefter og imellem de først fremdragne. Det maa være et konstruktivt Murforbandt, der antagelig ikke har gaaet ud i Facaden. Ved Udhug­ ning under Skraaskifterne fremkom ogsaa ældre, glatte Skifter, der ikke saa ud til at være overhugget, altsaa Rester af et ældre Bygningsværk, hvorpaa der er muret, da den nuværende Facade byggedes op. General H. U.

Christian IV’s Bryghus 23 Ramsing, der med stor Interesse fulgte Undersøgelserne, forstod straks Betydningen af de skraatliggende Skifter og har meddelt mig, at efter en ældre Lærebog i Byg­ ningskonstruktion kaldes denne Maade at henlægge Ste­ nene paa: Hollands eller Fæstningsforbandt. Jeg tror kun, det er paavist i Danmark paa Christian IV’s Bryg­ hus og Christiansborg Slot. (I Murene paa Christian VI’s Slot — nylig meddelt mig af Slotsforvalter Arkitekt Axel Petersen). Der blev ogsaa foretaget Udgravninger, der paa Øst­ siden viste to Rækker meget store Granitsten som Sok­ kelsten. De var smukt tilhuggede og laa paa utilhug- gede Marksten, der foran sig havde en meget svær Pæle­ række med en dertil fastgjort Bjælke. Det mærkelige var, at de to Rækker tilhugne Sokkel­ sten havde to Murstensskifter imellem sig. Det lader for­ mode, at den underste Række var den oprindelige, og der senere, efter som Jordsmonnet udenfor havde dan­ net sig, var foretaget en Formuring af en ny Granitsok­ kel, som ogsaa senere er blevet skjult af det nuværende Jordlag. Murstenene over Granitsokkelen gik ikke igennem som hele Skiftet, først c. 1 Meter oppe var der Forbin­ delse. Den første Meter er altsaa skalmuret paa Yder­ siderne. En Udgravning i Nord, foran Flankemuren, viste en noget tilsvarende Stensætning. Paa et stærkt fremsprin­ gende Kampestensfundament var formuret en tilhugget Granitsokkel, dog kun eet Skifte høj; men der laa 6 Murstensskifter mellem den tilhugne Sten og de frem­ springende Kampesten. Ved denne Sokkel maa her og­ saa være sket en Omsætning af Granitskiftet efter de voksende Fyldlag. Her traf vi Brandlag i Jorden c. 50 cm nede; det svarede til Underkanten af det tilhuggede Granitskifte.

Charles Christensen

24

Ved det nordostre Hjørne traf man fire Smaakanaler, to paa hver Side af Hjørnet gennem hele Murens Tyk­ kelse. Der er svære indre Murforstærkninger ved Hjør­ net. Hullerne var 25X30 cm og afdækket med Kridtsten udvendig % Sten fra nuværende Murlinie. Man kan for­ mode, Hullerne har været til Bjælker, der udvendig kan have baaret en Løbebro. Da Aabningerne indefter har samme Størrelse som udvendig, kan man daarligt ud­ nævne dem til Skydehuller. Aabningerne sad c. 50 m over Jordlinien (den nuværende) og c. 40 cm over Gul­ vet i Rummet indenfor. Ved Undersøgelse i den nordre Flankemur længst mod Vest traf vi store dejligt røde Sten i gammel grov Kalk, op til c. 1 m over nuværende Granitsokkel. Her begyn­ der en Opmuring med noget tyndere Sten. Stenstørrel­ sen var underst c. 25X13X7,5 å 7 cm, derover Sten no­ get lysere i Farven 24X13X6,5 å 6 cm. Ved Hjørnet ses Afsats til den svære 1,25 m tykke Mur, der har ført over til Tøjhuset. Der er som ovenfor antydet to Afdelinger i Murenes Højde indvendig i Stueetagen, man ser det bedst i den nordøstre Afdelings indvendige Rum, der gør det æld­ ste Indtryk. Det var ogsaa her, man traf de lavtsiddende Aabninger igennem Muren. Et gammelt Murstensgulv af smaa gule Sten ligger herinde betydeligt lavere end Gaardspladsen udenfor og det kampestenslagte Gulv i den søndre Del af Huset. En helt gennemført Afbankning af Pudsen kunde vi ikke foretage denne Gang, men meget tyder paa, at den øver­ ste Del af Stueetagen havde været beregnet til Opstil­ ling af Kanoner paa et Plankegulv, dels fordi der findes to store Nicher i den vestre Del af den nordre Flanke­ mur foroven, der kan være tænkt som Stillinger til Flan­ keskydninger, dels gaar de oprindelige Vinduer i den nordvestre Del ogsaa kun til den nu forsvundne Etage

Christian IV’s Bryghus 25 deling. Som tredje Bevis kan fremføres en stor, meget ilad Bueaabning, vi fremdrog i det nu gennembrudte Ho­ vedskillerum; Aabningen synes at have sat de to lave Underetager i Forbindelse med hinanden gennem Hoved­ skillerummet. Buen er 51 cm tyk. Hvælvingerne i den nordøstre Del af Bryghuset fore­ kommer mig at gøre det ældste Indtryk. De kan kaldes Tøndehvælvinger med Kapper for Vinduer og Nicher. Maaske er de fra 1606—07, da Skansen opførtes. I det sydvestre Rum er der en anden og tredie Form paa Hvæl­ vinger; der findes regelmæssige Krydshvælvinger i to Former; den yngste med ca. 24 cm brede Ribber, der sammen med Gjordbuerne er tilsat mange smaa gule Sten, kan være udført efter sidste Brand i 1767. De ældre Krydshvælvinger i det sydvestre Rum kan være fra 1618—20, men er antagelig udført efter Branden 1632. I den nordre udvendige Facade af Flankemuren ses to store Buer, muret med meget tykke Mursten. De flade Buer kan have dannet Afslutningen paa de to indre Skydestillinger i øverste Afdeling af Stueetagen, der tid­ ligere er omtalt. I vestre Flankemur — mod Byen — ses ogsaa udvendigt to noget lignende Buer i den ellers saa stærkt ombyggede Mur. (Tre noget tilsvarende Buer findes paa Nordsiden i Bastionen Frederik III paa Kron­ borg)1). De to Buer i Bryghusets Vestmur svarer ikke til det nuværende Hvælvingssystem indenfor, som jeg ogsaa af andre Grunde formener, er senere opmuret. De to Buers Plads i vestre Flankemur lader, som General Ramsing har gjort mig opmærksom paa, antage, at den Kurtinemur, der har strakt sig ned mod den gamle I Albrecht Diirers Befæstningskunst er vist noget tilsvarende- store Buer i de ydre runde Bastionsmure, han arbejdede med. Hos Dürer forstaar jeg nærmest Buerne som en Konstruktion til at for­ stærke Muren med. Se W ilhelm W aetzoldt: Dürers B efestigungs­ lehre, 1916.