HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

A. Fræmohs

90

O luf Nielsen an fø rer ingensomhelst Begrundelse til Støtte fo r den af ham ud talte Formodning. At Ordets g ramm atiske F o rm skulde have vildledt en saa kyndig Fo rsker som Dr. Oluf Nielsen, k an der selvfølgelig ikke være Tale om. Af Hensyn til den alm indelige Læser m aa det dog være tillad t at erind re om, at det endnu i det 17. A arhund rede er alm indeligt at b ruge Genitivformen Rigens i Stedet fo r Rigets1). Denne sidste Fo rm træffes vel nu og da, men da som Undtagelsen. Københavns P rivilegier fra 1659 h a r saaledes et enkelt Sted U d tryk ­ ket »riigets bedste«, men ellers »riigens raad«, »riigens stand«, »riigens fornødenhed«, »riigens fisco«. At Reglen ogsaa gæ lder daglig Tale uden fo r de højtidelige Aktstyk­ ker, ses af den uofficielle Benævnelse »Rigens M arskalks Plads« fo r det saakald te G rønland mellem Nyboder, Vol­ den og Kastellet: »Hr. rigens m arsk a lk s plads skal efter rodem esternis beretning vere dend plads, som kaldes Grønlannd« (G rundtaksten af 1689, Kbhvns. D iplom a­ ta rium III, S. 746). Benævnelsen h id rø rte fra, at Militæ­ ret brug te denne P lads som Eksercerplads, men svarede forøvrigt til »rigens adm irals platz« uden fo r Ø sterpo rt2). Den Fo rm , Ønavnet Rygen havde ved 1650, hverken bek ræ fte r eller a fk ræ fter R igtigheden af Oluf Nielsens Teori. Øens latinske Navn var Rugia (saaledes hos Saxo) eller Ruyia, i D iplomerne med noget varierende Stave- m aade: Ruia, Ruye, Rhya og Røia. I Folkesproget var Navnet oprindelig Rø (saaledes i Kong Valdemars Jorde- bog 1231), Ræ, Re, Ro m. fl. F o rm e r3). Senere bliver Navnet til Ryland (1397)4), der bruges i R imkrøniken *) Jfr. herved Verner Dahlerup: »Det danske Sprogs Historie«, 2. Udg., 1921, S. 68— 69. 2) Kbhvns. Diplom . III, S. 292. 3) Se Gudm. Schütte: »Danske Stednavne fra Arilds Tid«, 1927, S. 87. 4) Kbhvns. Diplom . II, S. 25.