HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Otto Smith

58

tilladelse til et stykke af glaciet uden for Vesterport til højre for vejen udefter og lige over for Tivoli, nærmere betegnet strækningen mellem fæstningsgraven og ejen­ dommen Clausholm. I maj 1845 fik man lov til at for­ handle sig til rette med de daværende forpagtere og til at opføre „en passende og elegant udstyret bygning med tilhørende haveanlæg“ . Dog måtte bygningen, ligesom Tivolis bygninger, kun være af tømmer og brædder, og alt skulde nedrives og- pladsen ryddeliggøres uden erstat­ ning, nårsomhelst det blev forlangt af militæret. Pladsen skulde indhegnes af et stakit eller et lavt plankeværk, og i modsætning til Tivoli, der til toldvæsnets store fortviv­ lelse havde fået lov til at holde både på fæstningsgraven, måtte Kongens Klub ikke lade sine medlemmer nyde denne ret. Afgiften til staten ansattes efter ingeniørkorp­ sets indstilling til 4 procent årlig af jordens værdi. Denne beregnedes til 1800 rdlr. pr. tønde land, og klubben kom derved til at betale 216 rdlr. årlig. I marts 1846 appro­ berede kongen tegningen til klubbens bygning, der skulde ligge parallelt med Vesterbros allé og i en afstand af ca. 30 alen fra denne. Men dermed var man ikke færdig. Nu mødte gartner A. L. Hansen op med en ansøgning om at måtte anlægge en have og opføre en bygning til blomsterudstilling på glaciet uden for Nørreport. Gartner Hansen havde lært gartneriet i Rosenborg slotshave og havde i 1837 bestået teoretisk og praktisk gartnereksamen med bedste karakter. Han havde derefter været nogle år i udlandet og indtrådte efter sin h jem­ komst som kompagnon i faderens handelsgartneri på hjørnet af Farimagsvejen og Ladegårdsvejen, hvor han især havde kastet sig over blomsterkultur, med hvilken ban havde tiltrukket sig stor opmærksomhed og vundet offentlig anerkendelse bl. a. i pressen, som, ellers ikke på den tid var særlig indstillet på sligt.