HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

46

N iels Gårtig

raade, bliver dette Afsnit kun en Beretning fra et Be­ søg hos Papyruskonserveringens første Mand, Dr. Hugo Ibscher i Berlin. Dr. Ibscher er paa dette Omraade et Geni, hvis Lige ikke findes. Faa er de Kulturlande i Europa, hvor Dr. Ibscher ikke har været tilkaldt for at udføre vanskelige Konserveringsarbejder. Ogsaa i Dan­ mark har vi anvendt Dr. Ibscher ved Restaurering af de gamle Avesta-Haandskrifter paa Universitetsbibliote­ ket i København. Et Besøg hos Dr. Ibscher i Musæet ved Kupfergraben i Berlin giver først rigtig Indtryk af, hvor fremragende han er som Konservator. Af Ibschers Løbe­ bane ser man allerede, at han er uden for det alminde­ lige; han begyndte som Bogbinderlærling, blev udlært og arbejdede væsentlig ved Konserveringsarbejder. Faa Aar senere blev han udnævnt til Konservator og 1926 til Æresdoktor ved Universitetet i Hamborg. Talrige er de Paaskønnelser, han ha r modtaget fra forskellige Lande. Ibschers sjældne Evne til at finde et nok saa lille Brud­ stykkes Plads er enestaaende, selv om han nok med Aarene ha r erhvervet sig et ikke ringe Kendskab til Old- sprogene. Det er ganske særlig de gamle Papyri, der ha r hans Interesse. Konserveringen sker paa den Maade, at man paa en Glasplade samler de ofte mange smaa bitte Stykker, et gammelt Papyrus bestaar af. Med en Pincet samler man det hele, saa det passer nøjagtig sammen. Dette er lettere sagt end gjort. Det kan ofte tage flere Dage blot at finde et enkelt lille Stykkes rigtige Plads. Den dygtige Konservator skal helst af disse Stumpers Fibre og Kanter kunne se, hvordan de hører sammen. Naar det hele er renset og vel anbragt paa Plads, alle Folder og Rynker glattet ud, lægger man en Glasplade af nøjagtig samme Format oven paa Papyrusskriftet. Derefter strimles de to Plader stramt og fast sammen med en Strimmel Lærred eller Shirting. Det er af stor Vigtighed, at de to Plader slutter lufttæt sammen, der-