591177087

Korporationen af Beværtere

i Kjøbenhavn og Omegn.

1818 — 1896 .

"

En kortfattet Fremstilling

af Korporationens V irksomhed .

Trykt som Manuskript paa Foreningens Foranstaltning.

K j ø b e n h a v n . Enevoldgen * Andersens Bogtrykkeri.

(

Tilegnet

(^cm t/e (Sar/g/iercjf

i Anledning a f

50 Aars Jubilæet for Bryggeriets Oprettelse

og

det Bajerske Øls Indførelse

i Danmark.

P a a de følgende Blade er optegnet en summarisk Oversigt over Virksomheden, der siden 1818 er udfoldet- af Korporationen af Beværtere. Oversigten er overens­ stemmende med de førte Forhandlingsprotokoller og de Reskripter og officielle Meddelelser i Bladene m. v.,. der findes opbevarede i Bibliothekerne. Ved Siden af en fuldtud korrekt og paalidelig Frem­ stilling af Foreningens Virksomhed, er der tillige stræbt efter at gjøre denne saa kortfattet og dog saa klart som muligt. Ikke desto mindre vil det af Optegnelserne fremgaa, at der i Aarenes Løb er udført et stort og betydningsfuldt Arbejde. Mange agtede Beværtere have ofret Tid, Kræfter og Penge for at fremme den kjøben- havnske Beværterstands Interesser. Og er end langtfra alt ønskeligt opnaaet, saa vil det forhaabentlig dog a f den følgende Oversigt over Virksomheden fremgaa, at- Arbejdet ingenlunde har været forgjæves, men at Kor­ porationen endog ved mange Lejligheder har opnaaet særdeles smukke Resultater. I omtrent 50 Aar har Hovedstadens Beværterstand været Gamle Carlsbergs største Kunde. I saa godt som alle Forretninger, hvor det ikke af anden Aarsag er Beværterne forbudt, føres GI. Carlsberg ved Siden af andre ølsorter og i et meget stort Antal Beværtninger føres udelukkende GI. Carlsberg som det eneste Bayersk 01, der serveres. Den væsentligste Aarsag hertil tør søges deri, at GI. Carlsberg-Øllet uomstridt har erhver­ vet sig en velfortjent Anerkjendelse hos det store

6

Publikum. Naar Gamle Carlsbergs 50 Aars Jubilæum nu staar for Døren, tror Hovedstadens Beværterstand sig berettiget til ikke alene at henlede Opmærksomheden paa Korporationens Virksomhed og til at benævne sig selv som Bryggeriets største Kunde, idet de avtori- serede Øltappere jo kun er et Mellemled mellem Brygge­ riet og Beværterne, men det formenes tillige, at det bestaaende venskabelige Forhold mellem GI. Carlsberg og Hovedstadens Beværterstand er saa grundmuret, at det endnu i en lang Aarrække vil kunne fortsættes, til Gavn og til Ære for begge Parter. Bestyrelsen for Korporationen af Beværtere i Kjøbenhavn og Omegn. Kjøbenhavn, i September 1896.

A. C. Nielsen,

R. Andersen, Næstformand,

Formand,

Amaliegade 33.

Lille Kirkestræde 1.

H. Olsen, St. Brøndstræde 14. L. P. Jensen,

R. Frandsen, Bredgade 34.

R. Larsen, St. Strandstræde 5. H. Rasmussen, Grønnegade 41. P. Hansen, Clasensgade 22.

J. C. Jensen, Wodrofflund.

Raadmandsgade 37. H. P. Nielsen, Nørrebrogade 63. N. P. Larsen, Helsingørsgade 12.

P. Jacobsen, Figaro. A. C. Bahr , Jærnbanegade 7.

F. Pedersen , Sortedamslund.

P. Sørensen, Farvergade 24.

N. Davidsen.

Korjioreitionens S tifte lse .

D e første Optegnelser vedrørende Korporationen af Beværtere findes i et den 7. Juli 1818, af det konge­ lige danske Kancelli udstedt Reskript, der „tillader samtlige Øltappere og Værtshusholdere her i Staden imellem sig indbyrdes at vælge hver en Formand, der skulde være forpligtet til at fungere paa den Tid, Magistraten bestemmer, og at føre en Fortegnelse over Værtshusholderne og Øltapperne og deres Bopæle“. Reskriptet, der findes opbevaret i Rigets Arkiv, gav iøvrigt i faa Ord „Magistraten Ret til at foretage de videre fornødne Skridt til Iværksættelse af den i Hen­ hold til dens Anmodning og Anbefaling udstedte aller­ højeste Resulotion“. Man skulde herefter tro, at det var Kjøbenhavns Magistrat og Øvrighed, der havde givet Stødet til Dannelsen af Beværterkorporationen, for paa den Maade a t have en nem Lejlighed til at faa Oplysning om Be­ værternes og Øltappernes „Boepæle“. Denne Antagelse er imidlertid næppe korrekt. Aarsagen til Foreningens Dannelse maa snarere søges i følgende Forhold: En Værtshusholder, der tillige drev Øltapperi, havde gjort sig skyldig i en Forseelse, der medførte kriminel Tiltale. Men det var ikke muligt at faa fat i ham. Da Politiet ikke kunde finde ham, - henvendte det sig til forskjellige Beværtere og ølhandlere, for at erholde Oplysning om den Eftersøgtes Bopæl. Der, var imidler

8

tid ingen, som kunde give Oplysninger om den Efter­ søgte. Beværterne og Øltapperne havde jo ingen Korporation eller Forening, der efter Datidens Skik holdt vaagent øje med Fagets Udøveres Bopæl og Virksomhed. Bl. a. var der især tvende Beværtere og en Øltapper, der benyttede Lejligheden til at „fiske i rørt Vande" og give Stødet til at faa dannet en For­ ening. Efter Konference med forskjellige Kolleger, hen­ stillede de Paagjældende, Værtshusholderne Christen Thomsen og Christen Sørensen samt Øltapper Jens Sørensen, den første og sidste boede paa henholdsvis Nytorv Nr. 2 og 86 (gi. Nr.), altsaa tæt ved Raad- og Domhuset, til Magistratens Overvejelse, om det fore­ liggende Tilfælde ikke maatte være egnet til at faa dannet en Forening, hvis Bestyrelse kunde holde et vaagent Øje med Værtshusholdernes og øltappernes Virksomhed og Bopæle. Andet blev sikkert ikke nævnt for Magistraten, men at de Paagjældende havde haft andet og mere for Øje, kan betragtes som givet. Magistraten fandt Behag i de fremsatte Forslag, som den- derefter med sin Anbefaling fremsendte til Kancelliets Afgjørelse. Resultatet blev det foran om­ talte Reskript, som Magistraten under 17. Juli 1818 offentliggjorde i „Den til Forsendelse med de kgl. Ride- poster priviligerede danske Statstidende" (d. v. s. „Ber- lingske Tidende"). Bekjendtgjørelsen var saalydende: „Overpræsident, Borgmestere og Raad udi den kongelige Residensstad Kjøbenhavn gjør vitterligt: at det ved et os gjennem det kongelige danske Kancelli tilhændekommet, allerhøjeste Resolution af 7. ds. allernaadigst er fastsat: ^ 1) At samtlige Værtshusholdere og øltappere her i Staden maa imellem sig indbyrdes vælge hver en Formand, dog at saadant Valg bliver af os at approbere, samt at Tiden, i hvilken de Valgte skulle være pligtige

9

til at fungere, ligeledes nærmere bliver af os at be­ stemme. 2) At de Formænd, der saaledes vælges, skulde* være forpligtede til at holde en Fortegnelse over allø Værtshusholdere og Øltappere og deres Bopæle, med­ dele de Oplysninger, som af Øvrigheden maatte for­ langes, og udføre, hvad der af denne maatte paaiægges dem med Hensyn til forommeldte Næringsbrugere. Hvilket herved bekjendtgjøres til alle Vedkommendes- Efterretning. K j ø b e n h a v n s Ra a d s t u e , den 17. Juli 1818. Dernæst udsendte Magistraten under 22. Juli 1818. en officiel Meddelelse, hvori fandtes „Tilladelse til, at samtlige Værtshusholdere og Øltappere i Kjøbenhavn og dens Forstæder gave Møde paa Raadstuebørsen for i Overensstemmelse med det allerhøjeste Reskript a f 7. Juli 1818 at vælge 2 Formænd". Mødet skulde finde Sted den 28. Juli. Om Mødet meddeler Magi­ straten følgende under 6. Avgust i „Kjøbenhavns konge­ lige alene priviligerede Adresse-Komptoirs Efterretninger": „Det af Værtshusholderne og Øltapperne her i Staden, overensstemmende med allerhøjeste Reskript, af 7. Juli d. A., gjorte Valg paa 2de Formænd, hvorved Værtshusholder Christen Thomsen, boende paa Nytorv Nr. 2, og Øltapper Jens Sørensen, boende paa Nytorv Nr. 86, have erholdt de fleste Stemmer, have vi appro­ beret. Ved at bringe dette til de Vedkommendes Kundskab, skulle vi derhos tilkjendegive samtlige Værtshusholdere og øltappere, at de stedse med Orden og Hurtighed bør efterkomme, hvad Formændene i Følge denne deres Bestilling maatte forlange af dem, og at enhver Værtshusholder og Øltapper, naar han forandrer sin Bopæl, skal underrette bemeldte Formænd derom. " ' : Kj ø b e nh a v n s R a a d s t u e , den 5. Avgust 1818.

10

Som det af det foran meddelte fremgaar, er Kor­ porationen af Beværtere stiftet ved Reskriptet af 7. Juli 1818; dette Reskript er bekjendtgjort den 17. Juli samme Aar og 11 Dage senere, nemlig den 28. Juli, er der paa Raad- og Domhuset afholdt den første For­ samling af Hovedstadens Beværterstand. Valgets Re­ sultat er af Magistraten offentliggjort den 6. Avgust 1818 i en den 5. samme Maaned dateret officiel Be- kjendtgjørelse.

1818 — 1849 .

Korporationen af Beværteres Forhanlingsprotokol er paabegyndt den 5. Avgust 1818, altsaa nogle Dage senere end den første Generalforsamling, eller om man vil Møde, af Hovedstadens Beværtere og Øltappere; det maa nemlig erindres, at disse sidste i en Aarrække vare nøje knyttede til Foreningen. Af Protokollen faar man at vide, at ovennævnte Møde paa Raadhuset den 28. Juli blev paa Magistratens Vegne overværet af Raadmand Mundt. Mødet maa have været talrigt be­ søgt, thi til Trods for, at der var mange spredte Stem­ mer, faldt der dog henholdsvis 82 og 79 Stemmer paa Formændene. Endvidere blev der af Værtshusholderne valgt 4 Repræsentanter og af øltapperne 4; de bleve * valgte med fra 8 2 -34 Stemmer; af ølhandlernes Re­ præsentanter havde ingen under 81 Stemmer; Bevær­ ternes Enighed synes at have været noget mindre, idet Stemmeantallet her drejer sig mellem 70 og 34. Til Formandsvalget havde Beværterne ogsaa opstillet 2 Kandidater, hvoraf Chr. Thomsen, der fik de fleste Stemmer, straks „fremstod og erklærede, at han ikke

11

ønskede Valget, da hans Næringsdrift førte det med sig, at han ofte var borte fra Byen". Som bemærket, tog Magistraten intet Hensyn hertil, men tvertimod hans Ønske stadfæstede denne Valget af ham som Formand for Beværterne. Han modtog derefter det ham paa­ lagte Hverv, men beklædte kun Stillingen et halvt Aars-Tid. Med Generalforsamlingen den 18. December 1818 forsvinder hans Navn af Forhandlingsprotokollen. Paa samme Generalforsamling blev bekjendtgjort en kongelig Resolution, dateret den 18. November 1818, hvorefter „Repræsentanterne for Værtshusholderne og øltapperne maa være bemyndigede til saavel naar nogen afgaar som ved Forandring af Formænd at vælge nye i de afgaaedes Sted, dog at Valget af Magistraten bekræftes". Beværterkorporationens første Love ere vedtagne paa et den 10. August 1818 afholdt Møde af „Repræ­ sentanter og de 2 Formænd for Værtshusholderne og øltapperne". De bleve ikke forelagte nogen General­ forsamling til Godkjendelse; den Gang fandtes dette unødvendigt, og dog indeholde Lovene vigtige Bestem­ melser, bl. a. med Hensyn til Kontingentet, der med Datidens Forhold for øje maa kaldes ret betydeligt. De fastsatte Bestemmelser eller Love for Foreningens Virksomhed ere saalydende: 1. At hver Værtshusholder og Øltapper for sig skal til en fælles Kasse, hvoraf de Udgifter, som til Korporationens Bedste maatte være nødvendige, skulle afholdes, betale aarligen 2 Rgbd. Sølv og til en Fattig­ kasse 1 Rgbd. Sølv, som skal oppebæres i 2 Terminer. 2. At der for Korporationen skal antages en Skriver, hvis Pligt det skal være ikke alene at assistere For- mændene med det Skriveri, som maatte forefalde Kor­ porationen Vedkommende, men ogsaa at forfatte, og holde i Orden en aarlig Liste over Korporationens Inter

12

essenter med vedføjet Bemærkning om, hvor de bo, samt affatte Regnskabet saa vel over Korporationens Kasses som Fattigkassens Indtægter og Udgifter. 3. At der skal antages et Bud for Værtshushol­ derne og et do. for øltapperne, som skulle være plig­ tige til blandt andet at indkræve Kontingentet og iøvrigt forrette de Ærinder og udføre de Forretninger, som af Formændene maatte blive dem paalagte. De skulle herfor hver nyde i Betaling 100 Rdlr. Sølv aarlig. 4. At der anskaffes en Kasse til deri at opbevare Korporationens Pengebeholdning og vigtige Papirer, hvilken Kasse skal staa hos den sidste Formand, og for hvilken der skal være 4 Laase, hvis Nøgler skulle være i de 2 Formænds og 2 Repræsentanters Bevaring. Vi have her gjengivet Korporationens ældste Love eller Bestemmelser for Foreningens Virksomhed. Paa samme Møde, de bleve vedtagne, valgtes „Lands-Over- samt Hof- og Stadsret-Prokurator Borup til Skriver". Han blev saaledes Korporationens første Sekretær. - De følgende. Aar frembyde ikke noget væsentligt Nyt. Der .afholdtes en Del Møder, som udelukkende beskjæftigede sig med Regnskabet, Valg af de af' Magistraten udpegede Formænd og Repræsentanter.. Først i 1823 hører man noget fra Medlemmerne. Om et den 15. Februar nævnle Aar afholdt „Møde af For­ mændene og Repræsentanterne" meddeler Forhandlings­ protokollen : „Angaaende den fra adskillige Interessenter indgivne Ansøgning om at faa Regnskabet og Navnelisten trykket, hvilken Ansøgning af Magistraten er henvist til Af­ handling ved Forsamlingen, blev vedtaget, at der aarlig skal trykkes en Navneliste over Korporationens Med­ lemmer og ved samme tilføjes en summarisk Ekstrakt, af Regnskabet, hvoraf enhver Interessent bliver at meddele et Eksemplar".

13

Til Trods for. at Magistraten havde Indseende med, ja saa at sige Haand- og Halsret over Korporationens Virksomhed — bl. a. blev hvert Møde „tilladt" af Magi­ straten og overværet af en Raadmand, saa viste det sig dog snart, at „et og andet ikke var saa godt, som ønskes kunde". Man skal imidlertid ikke dømme for strængt om Forholdet. Det maa nemlig erindres, at den Gang var det en Tvangssag at være Formand. Den, Magistraten ønskede, og Korporationen valgte al Tid efter dette Ønske, skulde være Formand, selv ..om hans Tid og Evner vare andet end tilstrækkelige. Dette Forhold viste sig ogsaa at indeholde en Fare for dem, der valgtes. I 1824 blev en Formand for øltappernes Afdeling suspenderet og kort efter blev der afsagt Arrest paa hans Person, fordi han ikke kunde gjøre Rede for et forholdsvis ringe Beløb, som han heller ikke lige i det givne øjeblik kunde betale kontant. I et Møde i For­ ligskommissionen i December 1824 tilbød han at betale 50 Rdl. i Januar Maaned 1825, 50 Rdl. i 11. Juli Ter­ min s. A. og Resten 40 Rdl. i 11. December Termin s. A. Korporationens Repræsentanter afslog at mod­ tage dette Tilbud. Enten Pengene, fuldgyldig Kaution, eller „i Hullet med Formanden". Saa skaffede Forman­ den Kautionen, men han havde faaet nok af Formands­ skabet, og en ny Formand blev valgt for- øltappernes Afdeling af Korporationen. Efter kun et halv t,Aars Forløb androg .han imidlertid ærbødigst om at blive fritaget for „det ærefulde Hverv paa Grund af Alder og Svagelighed". ' løvrigt var der i hine Tider kun to Grunde, der kunde fritage de paagjældende Næringsudøvere fra at være Medlemmer og svare deres Kontingent til Korpo­ rationen. Den ene Grund var vedvarende Sygdom og den anden absolut Fattigdom. Naar saadanne Aarsager

14

vare til Stede, refereredes de omhyggelig paa Repræsen­ tantskabsmøderne og indførtes nøjagtig i Protokollen. Her er et Par Uddrag fra 1824: „Fra øltapper Christen Schrøder, boende i Store Kongensgade Nr. 94—95 paa Kristianshavn, fremkom en skriftlig Begjæring af 12. Juli, hvori han ærbødigst anholder om, paa Grund af Alder og Svagelighed, som da han aldeles ingen Næringsvej mere driver, at blive fritaget for at svare Kontingent. Forsamlingen vedtog enstemmig, dog kun indtil videre, at fritage ham for. Kontingent". „Formanden meddelte, at Øltapper Lorenzens Enke var saa fattig og forarmet,, at hun knap kunde spise sig mæt i det tørre Brød. Hun blev af den Grund fritaget for Kontingent". En Værtshusholder Petersen fritages i 1826 for at svare Kontingent „alene af den Grund", at han „er aldeles uarbejdsdygtig, og at hans ogsaa svage Hustru maa skaffe Brødet til dem begge". Folk, der havde Helbred og Førlighed, maatte be­ tale Kontingent; det var en ret og slet Udgift, de skulde svare, og om Fritagelse herfor, uanset Forret­ ningens Omfang, kunde der ikke være Tale. Det var altsaa en Slags Tvang, men selv om „Tvang til Tro er Snak i Taage", saa kan Tvang i mange Tilfælde være berettiget. - løvrigt var 1824 og den nærmest følgende Tid meget bevæget for Korporationen. Det var ikke alene en Formand, hvorom Diskussionen drejede sig, men ogsaa med „Korporationens'Skriver", Overretsprokurator Borup* var Foreningens Repræsentanter komne paa Kant. Han var imidlertid ikke saa streng ved Korporationen, som denne var ved sin Formand. Han erklærede, at han med Glæde vilde fratræde sin Bestilling straks, naar han „som Afdrag paa sin Løn fik udbetalt den

15

førstkommende Mandag den i den „lukkede Kasse" værendø Beholdning paa 68 Rdl. 70 Skilling, som Afdrag paa hans Løn for sidste Halvaar 1823 og Resten af Lønnen i LI. Juni Termin 1824“. løvrigt maa der vist have­ været livlige Diskussioner i 1824, idet saavel „Formændene som Repræsentanterne, disse sidste dog med Undtagelse af Værtshusholder Rom, have maattet underskrive en Erklæring, hvorved de tilbagekaldte forskjellige UdtaleL ser om Sekretæren, Prokurator Borup, der havde truet, med en Injurieproces. .. I Begyndelsen af Trediverne kneb det svært med a,t faa Pengene til at slaa til. Kontingentet fastsattes paa et Møde for et Aar ad Gangen, men de aarlige Regnskaber udvise, at der stadig var Underbalance. I 1832 havde Udgiften saaledes været 738 Rdl. 52 Skil­ ling, men Indtægten kun 568 Rdl. 14 Skilling, saa dette Aars Underskud var 179 Rdl. 38 Skilling. For den Slags Ting vidste man imidlertid i hine Tider gode Raad. Bestyrelsen vedtog at fordele Underskudet paa Interessenterne, og en Bestyrelsesvedtagelse, der havde Magistratens Billigelse, var en fuldgyldig Lov, som alle Udøvere af Beværterfaget maatte lystre. I 1834 var Udgiften 880 Rdl. 36 Skilling, og Indtægten kun 752 Rbdl. 81 Skilling, saa Underskudet var 127 Rdlr. 55 Skilling. Til Trods for Bestyrelsens Ret til at opkræve ekstra Kontingent, synes den økonomiske Situation at forværre sig. I 1834 have saavel Formændene som Sekretæren ikke ubetydelige Beløb tilgode. Men i de følgende Aar bedres Status en Del; allerede i 1836 er der en Beholdning paa 303 Rdl. 30 Skilling, og den vokser jævnt, om end langt fra stærkt, i de følgende Aar. Men Kontingentet, som Korporationens Medlemmer skulde betale, var ogsaa betydeligt; og ikke saa ganske faa af dem fremkom med Klager. Paa et Møde i 1841 fremstod saaledes „Værtshusholder J.

16

Petersen paa Toldbodvejen 292 og fremlagde et skrift­ lig Andragende angaaende Besparelse i „Korporations- Skriverens og Budenes Løn", men Andragendet blev afvist af Bestyrelsen. Senere hen i 40’erne blev Kon­ tingentet nedsat. Foreningens Formue var nu vokset til en Kreditkasse-Obligation paa 1400 Rdlr. og en kon­ tant Eeholdning paa noget over 500 Rdlr. Aarligt uddeltes der til trængende Medlemmer og Enker efter saadanne et Par Hundrede Rigsdaler, og der blev anvendt et ikke ringe Arbejde paa at efterspore og mulktere ulovlig Beværtning. Saaledes fremstod paa et Møde i 1846 Hans Christensen, boende paa Vester­ bro Nr. 73, og begjærede Tilbagebetaling af noget af hans sidste „for uberettiget Værtshushold erlagte Mulkt af 20 Rdl.“, men Bestyrelsen ansaa sig ikke kompetent til at imødekomme Andragendet, „saa meget mindre som denne Mulkt allerede var taget til Indtægt i det for forrige Aar aflagte Regnskab". Som det heraf fremgaar tilfaldt Mulkterne for uberettiget Værtshushold den Gang Korporationen, en Ordning, der maa kaldes praktisk og retfærdig, da det var Korporationen, der skulde holde øje med sine Medlemmer og have Ulejlig­ heden og Udgiften med at opspore og anmelde Lovover­ træderne. ____ ____ 1849 — 1860 . Med Aaret 1849 indtræder der et Vendepunkt i Korporationens Tilværelse. Hidtil havde Interessenterne ikke haft stort andet med Korporationen at gjøre, end a t betale; de kunde ganske vist rette en Anmodning til Repræsentanterne, Formændene og Magistraten, men nogen afgjørende Indflydelse eller Stemme havde de ikke. Med 1849 indtræder der en Forandring i dette Forhold. Medlemmerne faa direkte Del i Virksomheden og deres

17

Stemme faar Betydning ved Valget af Foreningens Tillidsmænd. Ved en Skrivelse fra Kjøbenhavns Magistrat til Be­ værterkorporationen, dateret den 11. December 1848, meddeles det Korporationen, at en kongelig Resolutio'n af 20. November samme Aar, har ophævet Kancelli­ reskriptet af 18. November 1818. For Fremtiden „skal det være tilladt Korporationens Medlemmer at vælge saa vel Repræsentanterne som Formænd", og kun „For­ mandsvalget vil være at approbere af Magistraten." " Det synes imidlertid ikke, at Medlemmerne rigtig havde fattet Betydningen af den i Resolutionen af 20. November 1848 givne Tilladelse. Medens hver af de særskilte Næringsgrene ved det første Valg af Formænd og Repræsentanter, altsaa før Resolutionen af 18. No­ vember 1818, der, som det vil erindres, fratog Medlem­ merne deres Stemmeret, — mønstrede hinimod' 100 Stemmer, er der ved det første Valg, der finder Sted i Henhold til Resolutionen af 1848, kun afgivet 19 Stemmer. Og Deltagelsen i Valgene er fremdeles ringe. Først i 1857 naas et Stemmeantal paa 50. Fra denne Periode skal det særlig fremhæves, at Korporationen gav Stødet til „Foreningen til Stiftelsen for trængende Restavratører og Værtshusholdere samt disses Enker". Paa en i 1856 afholdt Generalforsamling besluttedes det at skjænke 1000 Rdlr. og senere er der skjænket 2000 Kr. af Korporationen til Stiftelsen, der i en lang Aarrække arbejdede Haand i Haand med Korporationen, og bl. a. deltes Overskudet fra de offentlige Maskerader saaledes, at Stiftelsen fik 2/s °S Beværterkorporationens Trængende ila. Ligeledes støttede Korporationen ved aarlige kontante Bidrag Stiftelsens Friboere. Dette Samarbejde og denne Understøttelse er imidlertid forlængst ophørt. Nu understøtter Korpo­ rationen kun sine egne Medlemmer. Stiftelsen er-

18

en . selvstændig Institution, der virker aldeles uafhængig af Korporationen af Beværtere. Den 29. Marts 1859 indsendte Korporationen sit første Andragende til Justitsministeriet. Andragendet indeholdt en Klage over Kjøbenhavns Politi, og det var underskrevet af Bestyrelsen for „Værtshus- „ holder- og Øltapper- samt The- og Kaffeskjænker-Kor- porationen i Kjøbenhavn“, en Betegnelse, som vi kun har stødt paa enkelte Gange, og soin næppe har haft Hævd og Gyldighed ret længe. I Andragendet ankedes der over, at Politiet og Vægterne ikke vilde bistaa en. Beværter med Hensyn til Ordenens Overholdelse. Selv om der uden Værtens Skyld opstod Uorden i Lokalet, henviste Politiet Beværteren til den nærmeste militære Vagt. Man anmodede høfligst om, at maatte kunne paakalde Politiets Assistance i slige Tilfælde. Ministeriet svarede afvisende, og henviste Andragerne til som hid­ at søge Militærets Assistance i saadant Forhold. Svarets Udfærdigelse medtog ikke mindre end 6 Maa- neder. , > Ved Generalforsamlingen den 30. November 1859 vedtoges nye Love og Bestemmelser. Den væsentligste Forandring bestod deri, at der i Fremtiden kun skulde vælges en Formand, at Foreningens Navn skulde være Værtshusholder-Korporationen, at der skulde vælges 14 Repræsentanter. øltapperne forsvinde fuldstændigt, idet § 9 bestemmer, at „enhver, som hos Formanden godtgjør at være i Besiddelse af Borgerbrév eller Næringsbevis paa Værtshushold, er berettiget til Op­ tagelse i Korporationen". Det i 1859 aflagte Regnskab viser, at Korporationen talte 810 Værtshusholdere, 4 øltappere og 9 The- og Kaffeskjænkere, hvilke sidste allesammen vare Kvinder, til Dels Enker. Regnskabet for det foregaaende Aar er saalydende:

Indtægt.

' Rd. Sk.

1. Efter de hermed følgende Udskrifter af Forhandlings-Protokollen, daterede den 8de, 15de og 26de Februar 1858 ejede Korpora­ tionen ved Regnskabsaarets Begyndelse i Kreditkasse-Obligationer.............................. 1600. og en kontant Kassebeholdning............... 353. 80 2. Indkommet ved en Maskerade den 10de Februar 1858 ..................‘ ............ 132. 32 3. Renten af de Korporationen tilhørende 1400 Rdl. i Kreditkasse-Obligationer . . . 56. samt Renter af de under 14de Febr. 1857 indkjøbte 200 Rdl. i jyske Kreditforenings Obligationer ...................................... samt Renter af den under 20de Febr. 1858 indkjøbte jyske Kreditforenings Obligation 4. Ligeledes indkommet ved en Maskerade 5. Kontingent for Aaret 1857 er indbetalt ved Retten fra 6 Interessenter å 1 Rd. . . . 6. Udstedte Kvitteringer, efter Attest fra Landsoverretsprokurator A. W. Ibsen, 807 Stkr. for Kontingent å 1 Rd........... 807. 7. Indk. Mulkter for uberettiget Værtshush. 8. 4. 73. 64 6. 10. Tilsammen Indtægt 3050. 80

Udgift. 1. Reglementerede Lønninger: a. til Sekretæren, Overretsproku-

rator A. W. Ibsen .............. 163. 18 Sk. b. til første Formand, J. Ras­ mussen .................................105. c. til anden Fomand, S. Hansen 60. d. til Budet, Gravesen . . . . . 100.

Lateris 428. 18

20

lid. Sk. Transport 428. 18

2. For 3 Magistratsforsamlinger.................. 3. For Transport af Korporationens Jernskrin og Regnskaber............................................ 4. I Anledning af anden Formand, S. Hansens Udnævnelse betalt til Stadens Fattigkasse og B u d e n e ...........................• . .................... 6. For en Vejviser med Tillæg..................... 6. Indkjøbt en jysk Kreditforenings-Obligation 7. Bogtrykker Løser for Trykning af 1200 Kvitteringsblanketter................................. samt Fortegnelse over Interessenterne, Tryk og Papir 920 E k sem p la re r............ et Tillægsblad med Tillæg af Papir . . . 8. Bogbinder Hoffmann indbunden og ind­ heftet 920 Eksemplarer. . ........................ 9. Bogtrykker Volkertsen 1500 Adgangskort 10. Huslejehjælp til April Flyttedag 1858. . . 11. For Undersøgelse om uberettiget Værts­ hushold ...................... ' ................................ 12. For R etsgeby r............................................. 13. De sædvanlige Nytaars-Duceurer: Til Over­ betjenten 5 Rdl., til Betjentene 5 Rdl., til Justitskontorets do. 2 Rdl., til Magi­ stratsbudene 2 Rdl. . .................................

8.

64

6.

2. 16

86. 59

2. 48

29. 34

2. 48

17.

9. 66

332.

2. 64 3. 64

14.

14. De imod Kvittering fra Bestyrelsen for Værtshusholder-Stiftelsen skjænkede 5 i Stkr. Kreditkasse Obligationer^.................. 1000. 15. 2 Pund L a k ............................................... 2. 16 16. Korporationens Part til Budet Gravesen ved Maskeraden ............................. 1. 17. Betalt for Avertissementer i Aaret 1858 20. 42 Lateris 1968. 59

21

Rd. Sk. Transport 1968. 59

18. Betalt i Honorar til Hr. Rugaard for en Ar­ tikel' angaaende Brændevinsbeskatningen 19. For Undersøgelse om uberettiget Værts- hushold, efter Næringslovens Ikrafttræden d. 1. April 1858, fra hvilken Tid Mulkten ene tilfalder Politikassen.................... . . 20. Restancer ...................................................... 120. Naar Udgiften ........................tilsammen 2108. 59 drages fra Ind tæ g ten .............................. . 3050. 80 bliver Beholdningen...............; ................. 952. 21 hvoraf tilhører Korporationens Fattige . . 72. 68 og bliver kontant Beholdning.................. 279. 53 Som det fremgaar af det her gjengivne Regnskab, har Korporationen haft sin særlige Opmærksomhed hen­ vendt paa den ulovlige Beværtning lige fra de første Tider af dens Stiftelse. Lejlighedsvis har den været mindre heldig med sine Klager, som da den i 1858 lod indstævne en Urtekræmmer for Salg af Bajersk-01. Men til andre Tider har Korporationen været heldigere og i mange Tilfælde har den faaet de uberettigede Be­ værtere mulkterede, men selv der, hvor det gik Korpo­ rationen imod, kan det have sin Interesse at erfare Udfaldet, og vi gjengive derfor en i 1858 afsagt Dom: Forsaavidt Indklagede, Urtekræmmer Wogensen, under nærværende Sag, der af Klageren Cand. juris Ibsen som Skriver ved Værtshusholdercorporationen paa Formændene Petersens og Rasmussens Vegne er anlagt imod ham, fordi han ved i sin Boutik at udsælge 7a Flaske dansk bayersk 01 har gjort sig skyldig i ube­ rettiget Næringsbrug eller i alt Fald i ulovligt Værts 15. 5.

22

hushold, da en Del af bemeldte Flaske øl er bleven drukken paa selve Stedet hos Indklagede, har paastaaet sig frifunden paa Grund af, at han, der har vedgaaet at have solgt Øllet, ikke skulde være rette Sagvolder, efterdi det er som Forhandler af øllet for anden Mands Regning, at han har solgt det, findes denne Paastand ikke at k\inne gives Medhold, eftersom Klagerne maa være berettigede til at holde sig til den, af hvem For­ handlingen er foregaaeb, uden Hensyn til for hvis Reg­ ning den er sket. Derimod.! vil Indklagede være at tillægge den af ham paastaaede Frifindelse som en Følge af, at han i Forbindelse med sin Vedgaaelse af Salget har paaberaabt sig, dels at han har solgt den ommeldte halve Flaske 01 for Uhrmager Schæffers Regning ifølge en denne meddelt kongelig Bevilling til at have Udsalg her i Staden af det i hans Bryggen i Jægersborg bryggede øl, og dels at Øllet er blevet drukket i hans Butik af Kjøberen som en Prøve, hvor­ efter han vilde bestemfne sig til, om han vilde kjøbe et større Parti deraf, samt at der for disse Paastande, af hvilke det første i det Hele stemmer med, hvad der under Sagen er forklaret af Schæffer, er tilvejebragt et efter Omstændighederne tilstrækkeligt Bevis, navnlig ved den af Peder Christian Nielsen afgivne og beedigede Forklaring. Sagens Omkostninger, som begge Parter endvidere have paastaaet sig tilkjendte, ville efter Omstændig­ hederne være at ophæve. Thi k j e nd e s f or Re t : Indklagede Urtekræmmer Wogensen bør for Kla­ geren, Cand. juris Ibsen som Skriver ved Værtshus­ korporationen paa Formændene Petersens og Rasmus­ sens Vegne, hans Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger ophæves.

23

1860 — 1883 .

I Kampen mod Næringsfrihedens Indførelse var Beværterkorporationen i forreste Række. Den sluttede sig uforbeholdent til den fra Kjøbenhavns Håndværker­ forening udgaaede Næringsstandsforening, der omfattede alle Haandværks- og Handelslav i Hovedstaden og søgte Forbindelser i Provinserne. Denne Forening samlede Underskrifter i Tusindvis paa Adresser, og Korporationens Medlemmer vare blandt de ivrigste til at støtte dens Bestræbelser. Endnu efter at Næringsloven var vedtaget, fortsattes Virksomheden for at faa den ændret for­ inden dens Ikrafttræden. Næringsstandsforeningens Kommitte henvendte sig gjentagne Gange til Korpo­ rationen i den Anledning, og paa en i „Kjæden“, Dronningens Tværgade 55, den 1. Avgust afholdt Gene­ ralforsamling forelaa der til Behandling en Skrivelse fra Næringsstandsforeningen,, hvori udtaltes Ønsket om en Erklæring fra Foreningen, hvorvidt denne var tilfreds med Næringsstandkommitteens Virksomhed og om Kor­ porationen fremdeles vilde deltage i Udgifterne, der foranledigedes ved Agitationen mod Næringsfrihedens Indførelse. Korporationens Generalforsamling vedtog enstemmig, at „overdrage til Bestyrelsen paa Forenin­ gens Vegne at udtale en varm Anerkjendelse af Næringsstandskommitteens Virksomhed, samt derhos at opfordre bemeldte Kommitte til vedblivende at fortsætte sin Virksomhed og søge at naa det Maal, den en Gang har sat sig, ligesom Korporationen tilsiger den af al , Kraft og Evne at understøtte de Skridt, den maatte

24

finde det hensigtsmæssigt at foretage, og endelig til­ siger den sin Deltagelse i de med Sagens Fremme for­ bundne Omkostninger". Et Par Maarieder efter afholdtes der atter af Be­ værterkorporationens Interessenter en Generalforsamling, paa hvilken forelaa en Skrivelse fra Næringsstandsfor­ eningen om, ved talrige Underskrifter at støtte et An­ dragende om enkelte Ændringer i den vedtagne Nærings­ lov. Det var særlig dens §§ 2, 16, 22 og 98, man ønskede ændret. I Andragendet var for en hel Del Næringsrettigheders Erhvervelse, deriblandt Beværter­ næringen, ansat en højere Aldersgrænse end i Loven foreskrevet. Forsamlingen vedtog at støtte dette An­ dragende og at lade Budet for en Betaling af 20 Rigs­ daler besørge det til Underskrift af enhver Interessent. En halv Snes Dage senere afholdtes den næste Generalforsamling; paa denne meddeltes, at „Adressens Ombæring havde haft det gunstige Resultat, at samtlige Interessenter i Korporationen, nemlig 674, havde under­ skrevet Andragendet, hvorpaa det vedtoges at afsende samme til Hovedafdelingen for Næringsstandsforeningen". Og fik Bestræbelserne for at hindre Næringsfrihedens Indførelse end et uheldigt Udfald, saa fortjener det dog at mindes, at Beværterkorporationen i hine bevægede Dage var med. til at gjøre et Forsøg paa at hindre en hovedkulds Omstyrtning af alt det Bestaaende, ligesom Foreningen senere ved mange Lejligheder har hævdet Ønskeligheden af Forandringer i de nu bestaaende, mindre heldige Næringsforhold. Det lyder næsten som et Profeti, naar Næringsstandsforeningen i 1860 udtalte, at „Standens Virken vil træde saa meget skarpere frem, desto før Forvirringen i Næringsvæsenet, naar Loven er traadt i fuld Kraft, nøder Regeringen til at gjøre Indskrænkninger og gjenoptage mange af de ældre Regler og Bestemmelser, for derved paany, hvis det er

25

muligt, at bringe Orden i de sønderrevne Dele; thi at dette maa og vil ske; kan man holde sig aldeles for­ visset om“- For Beværternæringens Vedkommende skete dette allerede, om end af andre Grunde, med Vedtagelsen af Tillæg til Næringsloven, stadfæstet den 23. Maj 1873,.

1883 — 1887 .

.1 de 4 Aar fra 1883 til 1887 stod Hovedstadens Beværterstand noget splittet. Men Adsplittelsen var dog kun for saa vidt tilsyneladende, som saavel Kor­ porationen som den nydannede Forening af 1883 ar­ bejdede henimod det samme Maal. løvrigt rørte der sig i de 4 Aar et Liv indenfor Beværterstanden, som man ikke tidligere havde kjendt. Sammenhold og Virke­ lyst sporedes overalt og gav sig bl. a. Udslag i Dannel­ sen af „Centralforeningen af Beværtere i Danmark^. Det er Hovedstadens Beværterstand, der har Æren af at have undfanget Ideen til Cdntralforeningens Dannelse og som har ofret Tid, Kræfter og Penge paa at føre Tanken til Virkelighed. løvrigt var en stor Del Be­ værtere Medlem af begge ovennævnte Foreninger, som derfor kunne opfattes som at være fuldtro Organer for Hovedstadens Beværterstand. I nogen Tid havde der været stor Misnøje med Beværterkorporationens Ledelse. Det mentes ganske i Almindelighed, at den til Værn om Beværterstandens Interesser og berettigede Erhverv udrettede for lidt. Da Brændevinsafgiften blev forhøjet fra 60 til 200 Kr., for Værtshushold og fra 100 til 400 Kr. for Gjæstgiveri, steg Misfornøjelsen, og i Løbet af Eftersommeren 1883

26

lagdes Grundstenen til „Foreningen af Beværtnings­ drivende af 1883“. Foreningens endelige Dannelse fandt Sted paa et Møde den 19. November 1883. Et Par Maaneder senere var dens Medlemstal 457. Dens første Formand var Hr. P. F. Mohr. Paa et Medlemsmøde den 16. Januar 1884 fik Be­ styrelsen Bemyndigelse til at foranledige Afholdelsen af en Kongres i Kjøbenhavn, og en Ugestid senere blev det vedtaget, at stille Krav til samtlige Bryggerier om Ophør med at sælge Bajersk øl i Bygninger under Opførelse. Paa et den 19. Februar s. A. afholdt Møde underskrev samtlige Bryggerier paa at imødekomme Kravet. Paa Foreningens Initiativ blev Hr. Høker H. P. Petersen valgt til Borgerrepræsentant. Bestyrelsen indsaa det urigtige i, at der var 2 Beværterforeninger i Kjøbenhavn, og den havde sin Opmærksomhed henvendt paa at faa valgt en anden Bestyrelse i Korporationen. Bestræbelserne herfor lykkedes, idet 6 af Foreningens Medlemmer bleve valgt ind i Korporationens Bestyrelse. Paa Foreningens Initiativ afholdtes med Støtte af hele den kjøbephavnske Beværterstand den første Kon­ gres af danske Beværtningsdrivende; den fandt Sted i „National“ i Dagene fra 29. til 31. Juli 1884. Dannelsen af Centralforeningen vedtoges og der nedsattes et Ud­ valg til Foretagelse af de videre fornødne Skridt til Iværksættelsen af Kongressens Beslutninger. Korporationen laa heller ingen lunde paa den lade Side i det Tidsrum, dette Afsnit omfatter. Allerede i Midten af Aaret 1882 havde den tilstillet Magistraten en udførlig motiveret Erklæring i Anledning af et fra Magistraten modtaget „Forslag til Omordning af Bevært- ningsvæsenet i Hovedstaden“. Der findes i denne Er­ klæring ikke saa ganske lidt, der er ganske korrekt og godt kunde finde Anvendelse paa Forholdene endnu den Dag i Dag, men ikke desto mindre har den næppe

/

27

gavnet Beværterstanden, idet adskillige Paragrafer havde en Affattelse, der bibragte Avtoriteterne en mærkværdig Tro om Beværterforhold. Nogle af den nugjældende Politivedtægts mest vage og uheldige Bestemmelser stamme fra denne Erklæring, der var meget samvittig­ hedsfuldt, men paa enkelte Punkter noget uheldig affattet. Erklæringen eller Betænkningen anbefaler saaledes et aldeles bestemt Forbud mod kvindelig Opvartning, For­ bud mod Udskjænkning paa Bordeller, strængt Opsyn med de Ulovligheder, der foregaar i Foreningslokaler, stræng Forfølgelse af Bestyreruvæsenet Forbud mod Natkaféer og Begunstigelse af forskjellig Art til enkelte Personer m. v. Alt dette maa have almindelig Sympathi; men naar saa Korporationens Bestyrelse gaar med General­ forsamlingens Billigelse over til at anbefale en Inspektør, der skulde efterse Beværterne og være civilt Mellemled mellem dem og Avtoriteterne, og til at foreslaa e n , stræng Straf for den, der skjænkede for en Person under 16 Aar m. m. af samme Slags, da mente Beværterne, at dette var for galt. Man vilde ikke finde sig heri;, det Gamle rnaatte have Ende. Endnu svævede Frederik den Sjettes Regimentes Aand over Korporationens Virk­ somhed i Form af Magistratens Myndighed. Dette passede ikke mere. Efter et Par Aars Kamp for Til­ værelsen maatte Korporationen bøje sig for det und- gaaelige. Den slog sig sammen med den nydannede Forening af Beværtningsdrivende af 1883. Men forinden dette skete, havde Hovedstadens Beværterstand mod­ taget Opmærksomhed fra forskjellige Sider. Her skal blot anføres, at Avtoriteterne, lige fra de højeste ned­ efter med megen Forekommenhed havde besvaret dens Andragender, at Dagspressen havde faaetøje paa dens Betydning og paa Grund heraf drøftet dens Forhold, og at forskjellige Etablissementer havde fundet Anledning til at yde pekuniær Støtte. Vi nævne blot: 'Frederik

28

Heyman for Bryggeriet „Svanholm1, 1000 Kr., K. C. Hansen & Co., 500 Kr., Kongens Bryghus 500 Kr., Bryggeriet „Frederiksberg*' 250 Kr., Bryggeriet i Rah- beks Allé 700 Kr., Bryggeriet „Svanholm" 1000 Kr. og Tvedes Bryggeri, 1000 Kr. Beløbet blev paa samtlige- Bryggeriers Vegne fremsendt af Hr. J. M. Bruhn med „Anmodning om, at den ærede Forening af denne Kapital vil anvende Renten til Fordel for værdige trængende Mænd eller Enker efter saadannne af Beværterfaget. Dersom Bestyrelsen maatte ønske en anden Anvendelse, f. Ex. til Alderdomsfriboliger eller lignende, da vil Bestemmelsen herom kunne træffes af Foreningen i Henhold til dens Love".

1887 — 1896 .

Efter at forskjellige Formaliteter vare iagttagne, bl. a. Indhentning af Magistratens og Indenrigsministerens Samtykke, samt Afholdelse af de nødvendige General­ forsamlinger i begge Foreninger, afholdtes der den 3. December 1886 en Forsamling af Hovedstadens Bevær­ tere, hvorpaa det vedtoges at opløse Foreningerne og at danne en Forening under Navn af „Ko r p o r a t i o n e n af B e v æ r t e r e i K j ø b e n h a v n og Om egn1'. Til­ stede var der over 200 Medlemmer af begge de tidligere Beværterforeninger. Love for Korporationen i dens nye Skikkelse bleve vedtagne, og i Henhold til disse Love valgt en Bestyrelse paa 15 Medlemmer samt 4 Supple­ anter og 3 Revisorer. Til Formand valgtes Hr. A. C. N i e l s e n , der atter og atter i de forløbne Aar er ble­ ven gjenvalgt, og hvis 10 Aars Jubilæum som Formand

29

saaledes kan lejres den 3. December d. A. I samme Tidsrum har Næstformandspladsen været beklædt af d'Hrr. C. Jensen, R. Frandsen og nu uafbrudt i de sidste 6 Aar af R. Andersen. Her nærmere at komme ind paa Yirsomheden siden 1887, er ikke Hensigten; en udtømmende Fremstilling vilde føre for vidt, men et Par enkelte Bemærkninger turde maaske dog være paa sin Plads. Selv om Be­ givenhederne kun ere faa Aar gamle, kan der dog være et og andet Væsentlig som let med Urette kunde for­ glemmes paa dét Uvæsentliges Bekostning. Ligesom i Næringslovkampens Dage, saaledes staar Korporationen fremdeles parat til at værne om sine Medlemmers lovhjemlede Næringsrettigheder. Da Kom­ missionen til Forberedelse af Næringslovens Revision tog fat paa sit Apbejde, og det viste sig, at ingen Be­ værter fik Sæde i Kommissionen til Trods for Løfter i modsat Retning, henvendte Korporationen af Beværtere sig under 1. Oktober 1891 med en længere Fremstilling, hvori den .bl. a. besværede sig over den for de Nærings­ drivende genereede Konkurrence, der udøves dels ved Salg i Fabrikslokaler, paa Arbejdspladser, ved Skibe og paa lignende Steder af Bajersk 01, Brændevin etc. af Personer, der savne Adkomst til saadan Nærings Ud­ øvelse, dels ved den Beværtnings- og Herbergeringsvirk- somhed, der i Ly af Næringslovens § 61 drives som fri Næring, uden at de i denne Bestemmelse foreskrevne Grændser for Virksomheden overholdes. Førstnævnte Virksomhed ønskedes hindret ved skjærpet Polititilsyn og strængere Straffebestemmelser end de nugjældende, sidstnævnte Virksomhed antages kun at kunne hæmmes ved, at Bestemmelsen i Næringslovens § 61 ophæves, saaledes at Beværtning og Herbergeringsvirksomhed kun skal kunne drives i Henhold til Næringsadkomst.

30

Da det ved Næringslovens § 73 hjemlede Adgang for Beværtningsdrivende til at frasige sig Retten til Forhandling og Udskjænkning af Brændevin, giver An­ ledning til at ulovlig Udskjænkning hyppig finder Sted, uden at virksom Kontrol hermed er muligt, foreslaas det derhos at hæve Adgangen til at frasige den om­ meldte Forhandlings- og Udskjænkningsret uden tillige at opsige Næringsadkomsten. Endelig andrages der paa en Ophævelse af Retten for Domstolene til at afgjøre Sager om uberettiget Næ­ ringsbrug ved Vedtagelse af Bøder, der ere under Mini­ mum for de paagjældende Forseelser i Loven foreskrevne, idet Straffebestemmelserne i modsat Fald ikke vise sig tilstrækkelig virksomme. Endvidere har Korporationen, foruden ovennævnte Andragende til Næringslovskommissionen, tilstillet Rigs­ dagen, Ministrene, Magistraten, Politiautoriteterne m. fl. en Række Andragender, der paa mange forskjellige Om- raader have tolket de Krav, som Beværterstanden ved forskjeilige Lejligheder have følt sig forpligtigede og be­ rettiget til at stille. Til Tider har Korporationen haft den Glæde, at 'dens Andragender ere bievne paaagtede og tagne til Følge. Lejlighedsvis synes det som om de uden Undersøgelse kunne være vandrede i Papirkurven. Ikke desto mindre tør det som et Bevis paa Foreningens Betydning fremhæves, at dens Anker vinder en stadig forøget Paaagtning udadtil. En medvirkende Aarsag hertil turde maaske være, at dens berettigede Fordrin­ ger bæres frem gjennem det af alle dens Medlemmer holdte Beværterblad „Enigheden'*, der, udgivet af Cen­ tralforeningen, uomstridt hævder sin Plads som den danske Beværterstands eneste Fag- og Fællesorgan. Endnu skal her blot anføres, at, som det vil erindres, var det Korporationen, der rejste Bevægelsen mod Øl­ skatforhøjelsens Ikrafttræden. Den fandt her straks

31

Tilslutning og Støtte hos de bekjendte samvirkende Beværter- & Ølhandlerforeninger. Korporationen har endvidere gjentagne Gange deltaget i Borgerrepræsen- tantvalgene, for at bidrage til, at dette kommunale Anliggende kunde blive drøftet uden Partipolitik, og den. hariøvrigt ved mange Lejligheder ydet pekuniær Støtte til Fremme af og Deltagelse i kommunale og nationale- Foretagender.

K o r p o r a t io n e n s T ræ n g en d e .

Ligesom der i Korporationens første Love fastsattes en Fattigskat, hvis Anvendelse maaske nok havde andet Steds Ærinde, saaledes har det ogsaa i en lang Aarrække været en af Foreningens smukke Opgaver at støtte sine trængende Medlemmer og Enker efter saadanne. I over % Aarhundrede har denne Tanke præget Kor­ porationens Virksomhed og dens Bestyrelses Bestræbel­ ser er igjønnem Tiderne gaaet ud paa at skaffe Midler til Legater for trængende Medlemmer og deres Efter­ ladte. Det kunde synes, at en Beværter, der kan virke fra Kl. 4 Morgen til 12 Aften, maatte kunne skaffe sig , et taaleligt Udkomme. Og dog er det faktisk Tilfældet, at dette har vist sig umuligt for Mange. Korporationen har efter bedste Evne søgt at støtte Enhver, der trængte, men ved Kontingentet alene er den ude af Stand til at hjælpe alle Trængende, 'ja selv værdige Trængende maa ofte afvises. Forholdene have nemlig1 ført med sig, at deres Tal er meget stort. I det forégaaende er skildret Korporationens Virk­ somhed i faglig Henseende, og naar her-omtales dens^

32

filantropiske Gerning, da sker dette kun for at vise, at den ogsaa i den Retning har et vaagent øje for Tidens Brøst og berettigede Krav. Aarsager, over hvilken i ingen Beværter kan være Herre, have medført mangen mindre Beværters Ruin. Korporationens Bestyrslse har efter bedste Evne søgt at lindre de tungeste Savn og den mest iøjnefal­ dende Nød, men dens Kasse er ikke saa velhavende, a t den kan imødekomme alle berettigede Krav. Man­ gen en Ansøgning maa vises tilbage, selv om man kunde ønske den bevilget. Det paa Side 28 omtalte Beløbs Renter er langtfra tilstrækkeligt til at kunne imødekomme alle Krav, som Bestyrelsen finder beret­ tigede, og Korporationen modtager derfor med Tak og Paaskjønnelse enhver Haandsrækning, der kan komme -dens trængende Medlemmer tilgode.

/

Made with FlippingBook flipbook maker