591177087

14

vare til Stede, refereredes de omhyggelig paa Repræsen­ tantskabsmøderne og indførtes nøjagtig i Protokollen. Her er et Par Uddrag fra 1824: „Fra øltapper Christen Schrøder, boende i Store Kongensgade Nr. 94—95 paa Kristianshavn, fremkom en skriftlig Begjæring af 12. Juli, hvori han ærbødigst anholder om, paa Grund af Alder og Svagelighed, som da han aldeles ingen Næringsvej mere driver, at blive fritaget for at svare Kontingent. Forsamlingen vedtog enstemmig, dog kun indtil videre, at fritage ham for. Kontingent". „Formanden meddelte, at Øltapper Lorenzens Enke var saa fattig og forarmet,, at hun knap kunde spise sig mæt i det tørre Brød. Hun blev af den Grund fritaget for Kontingent". En Værtshusholder Petersen fritages i 1826 for at svare Kontingent „alene af den Grund", at han „er aldeles uarbejdsdygtig, og at hans ogsaa svage Hustru maa skaffe Brødet til dem begge". Folk, der havde Helbred og Førlighed, maatte be­ tale Kontingent; det var en ret og slet Udgift, de skulde svare, og om Fritagelse herfor, uanset Forret­ ningens Omfang, kunde der ikke være Tale. Det var altsaa en Slags Tvang, men selv om „Tvang til Tro er Snak i Taage", saa kan Tvang i mange Tilfælde være berettiget. - løvrigt var 1824 og den nærmest følgende Tid meget bevæget for Korporationen. Det var ikke alene en Formand, hvorom Diskussionen drejede sig, men ogsaa med „Korporationens'Skriver", Overretsprokurator Borup* var Foreningens Repræsentanter komne paa Kant. Han var imidlertid ikke saa streng ved Korporationen, som denne var ved sin Formand. Han erklærede, at han med Glæde vilde fratræde sin Bestilling straks, naar han „som Afdrag paa sin Løn fik udbetalt den