591177087

/

27

gavnet Beværterstanden, idet adskillige Paragrafer havde en Affattelse, der bibragte Avtoriteterne en mærkværdig Tro om Beværterforhold. Nogle af den nugjældende Politivedtægts mest vage og uheldige Bestemmelser stamme fra denne Erklæring, der var meget samvittig­ hedsfuldt, men paa enkelte Punkter noget uheldig affattet. Erklæringen eller Betænkningen anbefaler saaledes et aldeles bestemt Forbud mod kvindelig Opvartning, For­ bud mod Udskjænkning paa Bordeller, strængt Opsyn med de Ulovligheder, der foregaar i Foreningslokaler, stræng Forfølgelse af Bestyreruvæsenet Forbud mod Natkaféer og Begunstigelse af forskjellig Art til enkelte Personer m. v. Alt dette maa have almindelig Sympathi; men naar saa Korporationens Bestyrelse gaar med General­ forsamlingens Billigelse over til at anbefale en Inspektør, der skulde efterse Beværterne og være civilt Mellemled mellem dem og Avtoriteterne, og til at foreslaa e n , stræng Straf for den, der skjænkede for en Person under 16 Aar m. m. af samme Slags, da mente Beværterne, at dette var for galt. Man vilde ikke finde sig heri;, det Gamle rnaatte have Ende. Endnu svævede Frederik den Sjettes Regimentes Aand over Korporationens Virk­ somhed i Form af Magistratens Myndighed. Dette passede ikke mere. Efter et Par Aars Kamp for Til­ værelsen maatte Korporationen bøje sig for det und- gaaelige. Den slog sig sammen med den nydannede Forening af Beværtningsdrivende af 1883. Men forinden dette skete, havde Hovedstadens Beværterstand mod­ taget Opmærksomhed fra forskjellige Sider. Her skal blot anføres, at Avtoriteterne, lige fra de højeste ned­ efter med megen Forekommenhed havde besvaret dens Andragender, at Dagspressen havde faaetøje paa dens Betydning og paa Grund heraf drøftet dens Forhold, og at forskjellige Etablissementer havde fundet Anledning til at yde pekuniær Støtte. Vi nævne blot: 'Frederik