591177087

13

Til Trods for. at Magistraten havde Indseende med, ja saa at sige Haand- og Halsret over Korporationens Virksomhed — bl. a. blev hvert Møde „tilladt" af Magi­ straten og overværet af en Raadmand, saa viste det sig dog snart, at „et og andet ikke var saa godt, som ønskes kunde". Man skal imidlertid ikke dømme for strængt om Forholdet. Det maa nemlig erindres, at den Gang var det en Tvangssag at være Formand. Den, Magistraten ønskede, og Korporationen valgte al Tid efter dette Ønske, skulde være Formand, selv ..om hans Tid og Evner vare andet end tilstrækkelige. Dette Forhold viste sig ogsaa at indeholde en Fare for dem, der valgtes. I 1824 blev en Formand for øltappernes Afdeling suspenderet og kort efter blev der afsagt Arrest paa hans Person, fordi han ikke kunde gjøre Rede for et forholdsvis ringe Beløb, som han heller ikke lige i det givne øjeblik kunde betale kontant. I et Møde i For­ ligskommissionen i December 1824 tilbød han at betale 50 Rdl. i Januar Maaned 1825, 50 Rdl. i 11. Juli Ter­ min s. A. og Resten 40 Rdl. i 11. December Termin s. A. Korporationens Repræsentanter afslog at mod­ tage dette Tilbud. Enten Pengene, fuldgyldig Kaution, eller „i Hullet med Formanden". Saa skaffede Forman­ den Kautionen, men han havde faaet nok af Formands­ skabet, og en ny Formand blev valgt for- øltappernes Afdeling af Korporationen. Efter kun et halv t,Aars Forløb androg .han imidlertid ærbødigst om at blive fritaget for „det ærefulde Hverv paa Grund af Alder og Svagelighed". ' løvrigt var der i hine Tider kun to Grunde, der kunde fritage de paagjældende Næringsudøvere fra at være Medlemmer og svare deres Kontingent til Korpo­ rationen. Den ene Grund var vedvarende Sygdom og den anden absolut Fattigdom. Naar saadanne Aarsager