545171554

1

■

r - -

E. NIELSENS MEKANISKE STENHUGGERI

f'

,

:&

TIL H r . STENHUGGERMESTER

RUDOLPH NI ELSEN

PAA JUBILÆUMSDAGEN

MED HJÆRTELIG LYKØNSKNING OG TAK

FRA FIRMAET E. NIELSENS SAMTLIGE ARBEJDERE

)

TRYKT HOS

N I E L S E N & L Y D l C H E

i

180 EXEMPLARER

VED EN STENHUGGER * VIRKSOMHEDS HUNDREDAARS JURILÆUM 16 JUNI 1797 - 16 JUNI 1897 PETER DANTZER BIRGITTE DANTZER • FREDERIK BECHER J. F. SCHELLER • EMIL NIELSEN RUDOLPH NIELSEN

EFTER OPFORDRING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDERE FORFATTET AF C. NYROP KJØBENHAVN P

DANSK STENHUGGERI

Finderupkorset efter Visbykorset ved J. B. Løffler.

ore Runestene ere en storslaaet Bog, i hvilken der kan læses Meget om vort Land og dets Udvikling i 'en fjærn Tid. Men allerede i og for sig betyde de Noget, de staa som et Vidnesbyrd om en begyndende Evne til at forme den haarde Sten i Relief. Det er dog først senere, da de rejste Trækirker afløses af Stenkirker, at der kan tales om en Stenhuggerkunst her i Landet, en Kunst, der dog ikke brød nye Baner. Mangelen paa Stenarter, der egnede sig til kunstnerisk Behandling, og vor Middelalders i mange Retninger uheldige politiske Forhold undlod ikke at gjore sig gjældende. Vore gamle kirkelige Monumenter fortælle om fremmed (tysk) Ledelse. Den romanske Stil i Lunds Domkirke skal paa sine Steder frembyde stor Lighed med Katedralen i

10 Mainz. Fra Gotikens Tid er der kun saare lidt at melde, den fik ingen Udvikling her i Landet. Det er først Renæs­ sancen, der træder stærkere frem. Fra Opførelsen af f. Ex. Kronborg, Frederiksborg og Rosenborg kjendes Rækker af Stenhuggernavne. For en ikke ringe Del pege de ad Tyskland til, og de daværende Stenhuggere synes, i alt Fald en Tid, at have udgjort smaa rejsende Selskaber. 1582—84 arbejder Mester R ubbert med sit Selskab paa Kronborg. Hvorledes disse Selskaber vare organiserede, vides ikke nu; men saa meget synes sikkert, at Stenhuggerprofessionen langt ned i Tiden har været et frit Haandværk her i Landet; Stenhuggerne vare tillige Billedhuggere. Først 1661 støde vi paa Regler for Fagets Udøvere. I det nævnte Aar klager Stenhugger J ens A ndersen stærkt paa Kjøben­ havns samtlige Stenhuggeres Vegne. De leve i for tryk­ kende Kaar. Under Byens Belejring havde deres Næring ganske været nedlagt, og nu led de under en nærgaaende Konkurrence. Nogle Bonhaser, »som nylig skal være komne til Byen og ingensteds [have] rejst paa Haandværket eller ere dygtige et Epitafium at forfærdige«, gik dem i Næringen, og Kjøbenhavns Præsident, Borgemestere og Raad vare strax villige til at komme Byens bosiddende Indvaanere til Hjælp med nogle ønskede »Artikler«. Enhver i Kjøbenhavn oplært Svend skulde herefter rejse paa Haandværket »i det ringeste et Aars Tid«, paa det Staden kunde blive forsynet med gode, erfarne og be­ kvemme Mestere. Vilde en Svend være Mester, skulde han først arbejde et Aar her, bevise, at han var vel oplært hos en ærlig Mester, og endelig vinde sit Borgerskab. Ingen, E. Nielsens Stenhuggeri. I

Stenhuggerne blive et Lav. 11 der ikke var bosiddende Borger i Kjøbenhavn, maatte her drive Sten- og Billedhuggerhaandværket. Det tor herefter antages, at Sten- og Billedhugger J ohan F ranch , der 1675 fik Ret til for sin Person at nyde en Plads ved Holmens Kirke »inden Stakitterne« til sine Ligstene og gullandske Blokstene, har været en i Haand- værket vel oplært Borger i Kjøbenhavn, men naar Kristian V 1681 bevilger Stenhuggerne J ohan L eonhardt , P eter C andi og M athias N euhaus »ubehindret« at maatte bruge deres Profession i Kjøbenhavn, er det sikkert fremmede (tyske) Elementer, der her ved kongelig Magtfuldkommenhed faa Indpas, skjondt Bevillingen forsaavidt søger at holde Be­ stemmelserne fra 1661 i Hævd, som den fordrer, at de »tilbørlig lært have«, og paalægger dem »deres Borgerskab lovligen at vinde«. Der har afgjort stadig været mange tyske Elementer mellem Stenhuggerne, og det nok saa meget mellem Svendene som mellem Mesterne.' Bestemmelserne fra 1661 pege i Retning af Lavsforhold, men Kjøbenhavns Stenhuggere knyttedes dog ved dem endnu ikke sammen i noget Lav. Det skete først 1734, da Kristian VI befalede, at de skulde indgaa i Murernes Lav. Han troede herved at kunne komme de »Uordener« tillivs, der gik i Svang mellem de Stenhuggere, der arbej­ dede paa Kristiansborg Slot. 1728 overgik der Kjøbenhavn en stor Brand. 5 Kirker og 1640 Huse og Gaarde lagdes øde. De skulde bygges op igjen, og til Opførelsen af dem kom endnu Opførelsen af det store Slot, som Kristian VI ønskede sig. Den 10. September 1730 begyndté Nedbrydningen af det gamle

12

E. Nielsens Stenhuggeri. )

Kjøbenhavns Slot, og til Trods for at Opførelsen blev trukken i Langdrag ved ganske betydelige pekuniære Vanskeligheder, kunde det højtidelige Indtog i det nye, pragtfulde Kristiansborg Slot allerede finde Sted den 26. November 1740. Man kan heraf forstaa, hvilken Brug der i disse Aar har været for Bygningshaandværkere i Kjøben- havn. De strommede herind og imellem dem ikke faa Stenhuggere. Ligesom Sandstenen, hvormed Slottets Mure beklædtes, kom de fra Tyskland, og de synes at have været alt Andet end et roligt Folkefærd. De vilde egen­ mægtigt bestemme deres Arbejdsdags Begyndelse og Slut­ ning, de lod Mesternes Arbejde ligge, naar det var mest nødvendigt, og de viste endnu paa anden Maade »de storste Insolentier«. Da en Entreprenør flygtede for Gjæld, og Stenhuggersvendene derved tabte en Del af deres Lon, rottede de sig sammen og gjorde saadanne Optojer, at nogle af dem bleve satte i Kastellet. Det nyttede ikke, at Kristian VI »af sær kongelig Naade« betalte dem deres Tilgodehavende og gav dem Lov til at fortsætte Arbejdet for en vis Dagion under Opsyn af Billedhugger D iderik G ercken . De sendte Breve til Tyskland og advarede Svendene dér fra at komme herind, hvorfor Generalpost- amtet fik Befaling til at bryde deres Breve og holde dem tilbage, der indeholdt noget Skadeligt. Her var »onde Exempler«, der begyndte at »indsnige sig« ogsaa hos de andre Bygningshaandværkere, Murere, Tømrere og Sned­ kere, og det kom Alt deraf, mente man, at Stenhuggerne intet Lav havde, igjénnem hvilket de kunde kontroleres.

Stenhuggernes Mesterstykker. 13 Saa bestemte Kristian VI under 24. April 1734, at Sten­ huggerne efterdags udi Murmester-Lavet skulde antages.* De kjøbenhavnske Mureres Artikler vare paa den Tid fra 1682, men i 1742 fik det samlede Lav, der 1750 endnu kom til at omfatte Gibserne, nye Artikler, og i dem be­ stemmes, som allerede i Reglementet af 1734, at en Sten­ huggers Mesterstykke skulde bestaa i »et Stykke af Bremer- eller anden Sten og et Stykke af Marmor«. Og, hedder det videre, »som en ret Stenhugger fuldkommen bor for- staa en ham given Rids [d. e. Tegning] for derefter at arbejde, saa skal saadan en Stenhugger, som vil blive Mester, tillige være pligtig efter et ham forelagt raa Udkast af nogen Slags Arkitektur, baade en akkurat Grund saa og en fuldstændig Rids tilligemed en Profil deraf at for­ færdige saavelsom og derhos en ungefærlig Kalkulation, hvor mange Kubikfavn Sten dertil kunde behøves, om altsammen af en Sort Sten skulde gjores«. Af Stenhuggerne fordredes der, som naturligt var, et andet Mesterstykke end af Murerne, men forøvrigt slog Artiklerne et vist Fællesskab fast, og saaledes var saavel Mesternes som Svendenes Lader fælles for begge Fag. Det var imidlertid kun Tilfælde paa Papiret, i Virkelig* Alt synes imidlertid at pege paa, at Stenhuggerne ikke strax lod sig »antage«. Den 24. Februar 1735 indskrev Stenhugger D iderik G ercken sig i Murlavet for at gjåre Mesterstykke. Om han gjorde et saadant, synes dog mere end tvivlsomt. Først den 18. Juli 1741 blev han indskreven som Mester i Lavet og sammen med ham Sten­ huggerne J acob F ortling og G eorg A dam D rexel , alle »i Anledning af det den 24. April 1734 udgangne kgl. allernaadigste Reglemente 1ste Articul«.

14 heden var det helt anderledes, i alt Fald for Svendenes Vedkommende. Den 12. Oktober 1745 samledes Kjøbenhavns Sten­ huggersvende paa den kongelige Materialgaard og vedtog at yde Bidrag til en kun for dem gjældende Syge- og Begravelseskasse. De havde en Tid betalt til Murlavet, men uden til Gjengjæld at kunne opnaa Noget af det. Derfor optog de nu paany den Skik, de havde haft for 1734, og Overenskomsten underskreves af i Alt 29 Svende, af hvilke 8 synes at have staaet i Arbejde hos D iderik G ercken og 7 hos J acob F ortling og A nton D rexel . Allerede 1751 maatte imidlertid Overenskomsten fornyes. Den var »an einigen Puncten in schlechten Estime [ge-] kommen«; i Kassen var der »beinahe mehr Restantze wie Baarschaften«. Nu kom Sagen i god Gang, og Kassen, der bestaar endnu den Dag idag, blev endog indirekte anerkjendt. 1762 begyndte der en Retssag, i hvilken Svendene J ohan G eorg B rosch , J acob P etcka , J acob H ofner , J ohan E lmer , P oul H unis og F erdinand L ubehofsky sagsøgte Kas­ sen, fordi den ikke vilde antage dem som Medlemmer uden mod dobbelt Gebyr, og Grunden til, at den vægrede sig, var, at »Mesterne paa de Steder, hvor de ere fra, sc. fra det Kejserlige, ej give Svendene herfra eller andre Steder noget Arbejde«. Denne Opfattelse blev dog ikke godkjendt. Den 7. Marts 1763 domtes, at »de saa kaldede valske eller Stenmetser-Svende bor være berettigede tilligemed de øvrige Stenhuggersvende at nyde Fordel af Sygebøssen i Sygdom og Dødstilfælde imod at erlægge til bemeldte Bøsse lige EJ Nielsens Stenhuggeri.

Modstand mod Zunftigheden. 15 med de andre Svende, men befries aldeles for at erlægge hojere ellér mere«. Man kunde tro, at det her var Danske, der stod mod Tyske, men saaledes har det næppe været. Det var væsent­ lig Tyske mod Tyske. Løber man Sygekassens Regnskabs­ bøger igjennem — og de foreligge fra 1752 — støder man paa flest tyske Navne: Muhlbager, Sintlinger, Ziegenbalg, Willemann, Schleiger, Bårentatz, Uhlhorn, Niedersee, Retsky, Schonhaar o. s. v. Navnene ere tagne fra Regnskabet for 1768, det første Aar, for hvilket der foreligger en Forteg­ nelse over Kassens samtlige Medlemmer. Der er 55. Og selvfølgelig er Regnskabet ført paa Tysk, det har Under­ skrifterne »Hermann Uhlhorn Altgesell« og »Christian Euler Altgesell«. At der dog ogsaa var andre Elementer mellem Sven­ dene end de tyskzunftige, kan ses bl. A. af en paa Dansk affattet Klage af 4. Juni 1764 fra J ohan E manuel H en - richsen , »Stenhuggersvend i Hr. Professor Wiedewelts Tjeneste paa den kongl. Material-Gaard«. Han maa have været den yngste Svend i Lavet; ham blev det nemlig paa­ lagt at tilsige samtlige Svende til et Møde i Anledning af, at Mesterne formentes at antage for mange Drenge. Han udførte Tilsigelsen, men udeblev selv fra Mødet, »for ej herudi at give Raad«. Det var imidlertid en Forbrydelse, og den ovennævnte H ermann U hlhorn indfandt sig paa * Wiedewelts Værksted og »skimpfede« der den Udeblevne. Det var zunftmæssig set en alvorlig Begivenhed, men istedenfor at søge Udsoning med Lavet, gik den »Skimpfede« til Politimesteren og begjærede, at «Monsieur Uhlhorn til

16

E. Nielsens Stenhuggeri.

holdes ikke at movere Noget enten imod mig eller imod mine Collegæ i Hr. Professor Wiedewelts Værksted, men lade os arbejde i Fred«. Det synes altsaa, som om der har været Flere, der stred imod den tyske Zunftighed. Imellem Navnene fra 1768 skal foruden de ovenfor nævnte her fremdrages et, nemlig Navnet M ichael D antzeii . Dets Bærer er sikkert kommen hertil sydfra, men han drog ikke tilbage; her blev han, og her døde han. I Regnskabet for 1777 hedder det om ham: »krank gemeldt d. 24. May; bis d. 17. Junius empfangen vor 3 Wochen, k 1 rd. 2 4 rd .; ditto Dato gestorben, empfangen zur begrebnis 16 rd.« Men dermed forsvinder Navnet Dantzer ikke fra Svendeladens Protokoller. I Avgust 1782 opføres en P eter D antzer —hans Stifsøn, der oprindelig hed P an - cras — som Medlem af Sygekassen, han er vistnok bleven Svend paa denne Tid. Og hans Navn forekommer oftere. I Aaret 1790—91 er han Oldgesel, og den 16. Juni 1797 bliver han Mester. Han grunder herved den Forretning, der idag har bestaaet i hundrede Aar, en Forretning, der til langt ind i dette Aarhundrede dreves paa den saakaldte Marmorplads i Bredgade. Kristian VFs Navn er knyttet til det efter ham op­ kaldte Kristiansborg Slot. Han staar derved som en stor Bygherre, men hans Efterfølger Frederik V var en nok saa virksom Bygherre. Under ham anlagdes den saakaldte Frederiksstad, den nye By omkring Amalienborg, og en væsentlig Bestanddel i.den skulde den saa kaldte Frede- rikskirke være, hvis Grundsten Kongen nedlagde den 30. Oktober 1749. Den var først tænkt som en Sandstens

Marmorkirke-Pladsen. 17 kirke, men senere besluttedes det, at den skulde være af norsk Marmor, og saaledes fremstod da den saa kaldte Marmorkirke, hvis Opførelse, efterat have kostet Millioner, i 1770 indstilledes som for kostkar. Byen fik en nymodens Ruin, hvis Tilbliven havde beskjæftiget bl. A. en stor Mængde Stenhuggere, og i Ly af hvilken der lidt efter lidt etableredes forskjellige Stenhuggerværksteder. Det var navnlig den virksomme Hof-Stenhugger J acob F ortling , bl. a. kjendt som den, der drev en Fajance­ fabrik i Kastrup paa Amager, der fra først var knyttet til Arbejdet Ved Marmorkirken. Men allerede inden hans Død i 1761 vare ogsaa andre Stenhuggermestere, i ivrig Konkurrence med ham, virksomme her f. Ex. E. B raun og J ohan P eter P feiffer . Kjøbenhavns Stenhugger- Virksomhed koncentreredes uvilkaarligt om det store Byggeforetagende. Det sysselsatte stadig c. 50 Stenhugger­ svende, og det er ganske karakteristisk, at det Møde, Joh. Em. Henrichsen tilsagde til i 1764, blev afholdt paa »den nye Friderichs Kirkeplads«, ligesom at der foreligger en paa Fransk affattet Resolution af 6. December 1765 — den ledende Arkitekt paa denne Tid var jo Franskmanden N. H. Jardin — der afslaar en Anmodning fra Stenhugger­ svendene om hver Sondag at maatte samles paa Arbejds­ pladsen for at afgjore deres indbyrdes Sager (»des affaires d’entre eux å arranger«). Man kan herefter forstaa, at det var et haardt Slag for Stenhuggerne, da den videre Opførelse af Marmor­ kirken i 1770 indstilledes. Der var mange, der herved blev brødløse, og som paa en eller anden Maade maatte

E. Nielsens Stenhuggeri.

18

hjælpes. I Marts 1771 befalede saaledes Kongen, at Sten­ huggersvend J ohan M ichael F ischer , »som i 11 Aars Tid har forestaaet Arbejdet ved Frederiks Kirkebygning som Mestersvend«, skulde indtages som Stenhuggermester i Kjøbenhavns Murlav uden at gjore Mesterstykke og uden nogen Bekostning. Trods Tiderne fik han en ganske be­ tydelig Forretning, han blev endog Hof-Stenhugger, og hos ham arbejdede i alt Fald en Tid Peter Dantzer, der, som ovenfor nævnt, etablerede sig i 1797. Paa denne Tid var Kjøbenhavns tre storste Stenhug­ gere Hof-Stenhugger J oh . M ich . F ischer i Store Kongens­ gade, Hof-Stenhugger J ens K arlebye paa Hjornet af Ny Kongensgade og Volden og Stenhugger J. H. K ruuse paa Østerbro. Og i de to Sidstes Liv viser en ny Faktor sig, det kongelige Kunstakademi. Som vi ovenfor have set, vare Stenhuggerne og Billed­ huggerne oprindelig identiske, Kunst og Haandværk stod ikke skilte. Men dette ændredes, da det kongelige Kunst­ akademi midt i forrige Aarhundrede kom i Stand, og det var kun et tarveligt Surrogat, at Akademiets Medlemmer — fra 1771 — bl. A. sattes til at censurere Haandværker­ nes Mesterstykker. Det er paa denne Maade, at Sten­ huggersvend J ohannes K ruuse kommer i Forbindelse med Akademiet. Den af ham til hans Mesterstykke forfattede Tegning blev, skjondt den var approberet af Akademiet, kasseret af Murlavet, hvad der lod Akademiet rejse sig i Vrede. Det vilde ikke vige fra sin Kjendelse. Det til­ skrev Magistraten herom, og saa blev Lavet beordret til at antage Tegningen. Det var i 1787, at Akademiet saa

Hof-Stenhugger J. Karlebye. 19 ledes hævdede sin Avtoritet, men godt og vel tyve Aar for havde det trukket det korteste Straa overfor J ens K arlebye . Denne 1730 i Jylland fødte Mand var bleven hjulpen frem af Professor S. Stanley, der tilfældig blev bekjendt med hans Anlæg for Tegning; hos ham blev han gjort til en duelig Marmorarbejder, og efter Stanleys Død gik han over til Wiedewelt. »I Henseende til at Alderen stunder daglig til« (!) søgte han saa i 1766 Kancelliet om Ret til at ernære sig af Billedhuggerkunsten uden at svare Borger­ skab og med Titel af Hof-Billedhugger. Magistraten udtalte sig imidlertid stærkt herimod. Det var aldeles stridende imod Lovene, og Kunstakademiet sluttede sig hertil. I dets Fundats af 1758 havde Kongen befalet, »at Ingen efterdags som Skildrer, Billedhugger, Bygmester eller Kobberstikker i Kjøbenhavn maatte nedsætte sig, medmindre han til Medlem af Akademiet har været antagen eller udi Byens oprettede Lav, medmindre de for denne Fundations Ud­ stedelse allerede udi nogen af disse Kunster havde prak­ tiseret«. Men Intet af dette var Tilfælde med Karlebye, ja han havde end ikke besøgt Akademiet. Kancelliet søgte ikke den fremsendte Ansøgning bevilget. Men saa gik Karlebye, snildt nok, Aaret efter til Rentekammeret, og det var fojeligere. Det udvirkede en kongelig Resolution af 3. Juli 1767, hvorefter han fik Titel af kongelig Hof-Billed- og Stenhugger. Men derved omskabtes han paa ingen Maade til Kunstner. Han var og blev Haandværker, men en intelligent Haandværker med ikke faa Interesser. 1781 fik han femten Aars Eneret for sig og Arvinger til adskillige Stenarters Brydning paa 2*

20

E. Nielsens Stenhuggelj.

Bornholm, hvad der bl. A. førte til, at han blev ivrig for at fremme Brugen af saakaldte indenlandske Ædelstene (bornholmske Diamanter). Han etablerede et Udsalg af dem hos sig, og da der 1786 stiftedes et kjøbenhavnsk Præmie- og Understøttelsesselskab til Forbedring af Tjene­ stepigers Kaar, omtales Karlebye »som den Mand, hvis priselige Iver for denne som saa mangen anden god Sag Selskabet fremfor nogen Anden skylder sin Tilværelse«. Og da der i 1789 oprettedes et Interessentskab for Kjøben­ havns Forsyning med Torv fra Provinserne, var Karlebye paany tilrede. Han paatog sig i Selskabets Interesse at berejse Jylland, Slesvig og Holsten. Over Rejsen førte han en Dagbog, og et Udtog af den lod han trykke i »Borger­ vennen« (1791). I det Understøttelses-Selskab, der udgav og endnu udgiver dette Blad, var han endelig en Tid Meddirektør. Han dør først som en gammel Mand i 1812. —Det er sikkert, at Kjøbenhavns Stenhuggermestere kunde indtage en agtet og anset Stilling. Vende vi os nu specielt til den Forretning, der i Aar fylder hundrede Aar, da er dens første Indehaver, som ovenfor nævnt, Peter Dantzer, hvis fulde Navn er JOHAN PETER DANTZER. Han fødtes her i Kjøbenhavn den 13. Avgust 1762, blev Svend 1782, er Oldgesel 1790—91, besøger Bornholm 1792 (i Svendeladens Regnskab for dette Aar staar: »Dantzer vor 2 Wochen,.in Bornholm 3 rd.«), styrer en Tid Hof-Stenhugger Fischers Forretning og bliver endelig selv Mester i 1797. Den 16. Juni i det nævnte Aar blev

Peter Dantzer. 21 han indskreven i Kjøbenhavns Murlav. Han synes imidlertid at have begyndt ganske smaat. Kjøbenhavns Vejviser kjender ikke noget til ham for tolv Aar efter, men da er han ogsaa Lojtnant ved Brandkorpset, hvad han blev 1807 for 1813 at stige til Premierløjtnant og 1822 til Kaptajn. Vejviseren anfører ham i 1809 som boende i Store Kongensgade Nr. 252 (nu Nr. 76), en af de Ejen­ domme, der laa bagved Marmorkirken, paa hvis Plads han havde sin Forretning, og her vedblev han at bo til sin Død den 3. April 1822. Huset ejedes af den oven­ nævnte Hof-Stenhugger Fischer. I Dantzers Tid overgik der Kjøbenhavn nye Ulykker. Kristiansborg Slot brændte 1794, en stor Del af Byen gik op i Luer 1795, og endelig blev den bombarderet af Eng­ lænderne i 1807. Det var ikke faa Nybygninger, der der­ efter maatte rejses i en saa god Udstyrelse, som Tidens Forhold tillod, og Dantzer arbejdede med paa det nye Kristiansborg Slot, paa Raadhuset og Frue Kirke, men han synes ikke at have været besjælet af kunstneriske Aspirationér. Han var kun den haandværksmæssige Sten­ hugger, og det er forsaavidt mærkeligt at høre, at Monu­ mentet over Kjøbmanden Joh. Ludv. Fix paa Assistens- kirkegaard (se Tidsskr. f. Kunstind. 1890, S. 116) skal være hugget i hans Værksted. Tiden var i mange Ret­ ninger en Tilbagegangstid. Saaledes blev den samtlige Haandværkssvende i 1800 givne Ret til at kunne blive Frimestere i 1812 væsentlig indskrænket for Tømmer- og og Murlavenes Vedkommende. Det forlangtes, at de vedkommende Svende først skulde bevise deres Duelighed

22 E. Nielsens Stenhuggeri. I ved at forfærdige et Mesterstykke, der for Stenhuggerne bestemtes til »en Tegning til en Trappe eller andet Arbejde, hvori Stensnit-Kunsten vises, samt en Model til Kuppelen af en Niche efter opgiven Storrelse«. Saavel Tegningen som Modellen skulde bedommes af Kunstakademiet, hvis Hovmesterstilling overfor Haand- værket stadig udvidedes. Det kan saaledes erindres, at Kancelliet under 19. Oktober 1805 tilskrev det, at den nye Kirkegaard — d. v. s. Assistenskirkegaard paa Norrebro — var anlagt saaledes, at de paa samme opsatte Monumenter og Gravminder kom til at staa imellem de Træer, der indhegne Gangene, saa at de af Alle og Enhver kunde ses, hvorefter det fortsatte saaledes: »Da Kancelliet finder det passende og hensigtssvarende, at ikkun saadanne Monumenter og Gravminder, som ere forarbejdede efter Kunstens Regler og som kunde vidne om Nationalsmagen, opsættes paa denne Kirkegaard, saa skulde man, paa det at dette Ojemed kunde opnaas, herved tjenstlig udbede sig det kongelige Akademis behagelige Tanker, om samme maatte finde Noget at erindre imod, at det blev fastsat, at intet Sten-Monument maa opsættes paa foran nævnte Kirkegaard, forinden samme Tegning er bleven forevist og approberet af velbemeldte Akademi«. — Saaledes ad- spurgt vedtog Akademiet i sit Møde den 28. Oktober s. A. at svare, at det Intet herimod havde at erindre. Men tilbage til Dantzer. Han var gift, endog to Gange, første Gang 1799 med E lse , M arie J ørgensen (f 12. Okt. 1807), anden Gang, den 22. Oktober 1808, med B irgittf A ntoinette A mundin (f. 18. Februar 1778, f 2. April 1846),

Johan Frederik Becher. 23 og i begge Ægteskaber var der Bom, af hvilke Sonnen Ferdinand (f. 22. Oktober 1803) oplærtes som Stenhugger. Det var altsaa naturligt at tænke ham som Arvtager efter Faderen, men saaledes skete det ikke. Han blev Svend i Juli 1822, d. v. s. nogle Maaneder efter at Faderen var død, rejste derefter paa Haandværket i Aarene fra 1823 til 1825, men var sygelig og opgav i Januar 1828 Professionen for i 1833 som ung Ægtemand at dø af Brystsyge. Peter Dantzers Forretning gik ikke over til nogen Son. Den blev efter hans Død i 1822 overtagen af hans Enke, og B irgitte D antzer forestod den til 1840, da hun over­ drog den til sin mangeaarige Mestersvend JOHAN FREDERIK BECHER. F rederik B echer er født 1786 og blev Svend i Juni 1806. Som saadan var han Ladesvend i Aarene 1823—25, og det er karakteristisk, at han er den Første, der skriver Dansk i Svendeladens ældste Protokoller. Man læser her følgende spydige Bemærkning: M. H uck var den første Aldgesvend, der Ophørte at Endføre Laderegnskaberne i Bogen. Skjondt han dog‘ ved alle ledigheder Paaberaaber sig sidt med Orden førte Regnskab fra 1807. Kbh. d. 12/i 24. B echer . Det sidst indførte Regnskab er for 1806, men saa findes der ingen for i en ny Protokol, der begynder med 1822. Med dette Aar aabnes en hel ny Æra. Uden at

24 E. Nielsens Stenhuggeri. I det kan oplyses, hvad der var Anledningen, kan det be­ rettes , at Svendene M artin H uck og A ndreas H jorth under 8. Februar 1822 ansøgte Kancelliet om, at Sten­ huggersvendenes gamle Lade maatte vedblive som hidtil, staa selvstændig, uden Forbindelse med Mursvendene, og denne Ansøgning anbefaledes af fire Mestere P. D antzer , J. G. S chneider (A. Schneiders Enke), J. F. S cheller og P. C. N yested . Sagen kom selvfølgelig til Murlavets Er­ klæring, og det er ganske morsomt at se, hvor forundret Oldermanden, Kaptajn J. J. S chlage , er over at erfare, at der existerer noget saa Ulovligt som en selvstændig Lade for Stenhuggersvendene. Lavet havde Intet vidst om denne over 70 Aar gamle Institution! Det er nærmest imod den og gjor opmærksom paa, at en af Byens fem Stenhugger- mestere, Kaptajn F. N ey , ikke anbefaler den. Det var og­ saa forfærdeligt at tænke, at Svende havde holdt Møder uden Oldermands og Bisidderes Vidende og Overværelse.. Ganske fornuftigt blev det paalagt Oldermanden i en fort­ sat Erklæring at oplyse, om alle Svendene delte Ansøgernes Ønske eller om der var afvigende Meninger. Byens samt­ lige Stenhuggersvende, i Alt 20, bleve i den Anledning sam­ lede, og det viste sig nu, som naturligt var, at de alle holdt paa Kassens selvstændige Bestaaen. Under Henvisning til, at Alt var gaaet godt i den forløbne lange Tid, anbefaledes dette ogsaa af Magistraten, og i en Skrivelse af 25. Maj 1822 gav da Kancelliet sit Samtykke til Kassens Vedbliven, dog saaledes at Oldermanden for Mur- og Stenhugger­ lavet stadig herefter skulde være tilstede ved Kassens Møder.

Johan Frederik Becher. 25 En ny Protokol blev nu avtoriseret paa Kjøbenhavns Raadstue, og det første Møde blev afholdt den 28 Oktober 1822. Foruden af en Del Svende er det underskrevet af Lavets Oldermand og en Bisidder samt af Kassens Besty­ relse, en Lademester og to Ladesvende (Oldgeseller). Der kommer nu en ganske anden Orden i Kassens Regnskaber end hidtil, saa forsaavidt var Begivenheden afgjort til Gavn; og en anden Begivenhed paa denne Tid, der sikkert ogsaa har været til Gavn, er, at Svendestykket blev forandret. Efter en Raadstueplakat af 1762 var det »et Stykke Gesims med Forkrøpning eller en jonisk Kapitæl«; ved en ny Raadstue­ plakat af 1826 blev det »nærmere reguleret derhen«, at det skulde bestaa enten i et Stykke Gesims, en Konsol, en Solbænk eller andet lignende til Bygninger eller Monumenter anven­ deligt Arbejde. Det blev med andre Ord gjort mere praktisk. Efter at Becher havde været sin Tid Ladesvend, ryk­ kede hqjn lidt efter lidt op til at blive Svendeselskabets næstældste Medlem, han staar som saadan i Kassens Regn­ skaber for 1838, men Aaret efter findes han ikke i dem. Han havde, som ovenfor nævnt, overtaget den Dantzerske Forretning, som han i en Aarrække havde været Mester­ svend i; den 12. Oktober 1840* indskreves han som Mester * Tilførselen i Murlavets Protokol ved denne Lejlighed er den sæd­ vanlige og lyder saledes: »Aar 1840 den 12te Oktober fremkom for Muur- og Stenhuggerlaugets Oldermand, Muurmester J ohan W il ­ helm E wert , med flere Laugsmestre, Stenhuggersvend J ohan F redrik B echer og begierede, at han som Mester i Laugsprotocollen maatte indskrives, hvilken hans Begiæring og blev ham bevilget, da han havde forfærdiget et Mesterstykke, som af Kunstacademiets Profes­ sorer er beseet og approberet, hvornæst han haver betalt en frivillig

i

i Lavet. Flere Ting tyde forøvrigt paa, at han har været en ganske velstaaende Mand. 1847 kjøbte han en Grund i Bred­ gade, hvor han lod Bindesbølls Konduktør ved Thorvaldsens Museum, J. F. H olm , opføre en stor Bygning (nu Nr. 71), hvis Fafade han fik udført ligesom Museets af indlagt, farvet Cementpuds. Og han fik Ligheden endnu mere gjennemført, derved at J. S onne , der dekorerede Museet, ogsaa her —mellem Stue og første Sal —malede en Frise, en Ostindiefarers Hjemkomst, der desværre nu er forsvun­ den. Becher byggede ogsaa et andet Sted. 1848 fik han som Hojstbydende ved en Avktion Arvefæsteskjøde paa en Fiskedam med tre Øer i Classens Have —31,000 □ Al. for 530 Rdl. — og her byggede han efter egne Tegninger en Villa, hvis fremspringende Bjelke- og Spærender han lod Billedskjærer Møen forsyne med menneskelignende Dyre- hoveder, der karikerende skulle have lignet nogle af Kunstakademiets Professorer; dem har han altsaa formentlig ikke kunnet lide. Værkstedet paa Marmorpladsen styrede Becher til sin 26 E. Nielsens Stenhuggeri. ) Gave til Laugets Fattige. Thi bliver han paa Grund heraf som Me­ ster udi Muurlauget indskreven med Ret til at deeltage i de Laugs- mestere tillagte Rettigheder samt under Forpligtelse, at han n6je efterlever de Lauget allernaadigst forundte Laugsartikler samt øv­ rige Kgl. Reskripter og Anordninger Lauget vedkommende lige med de i Lauget værende Mestere, hvilket Alt han lovede, og til Bekræftelse herpaa haver han sig ved sin egenhændige Underskrift end ydermere forpligtet. Kjøbenhavn, Datum ut supra. J ohan F redrik B echer .« Men Becher tilfojede endnu: »Den foranførte frivillige Gave til Laugets Fattige har jeg efter min bedste Over­ bevisning ikke fundet mig befåjet til at yde. B echer .« — Det er en i Lavets Protokoller ganske enestaaende Tilskrift.

Jens Ferdinand Sclieller. 27 Død den 29. December 1854, Enken C harlotte M arie f. W ahl overdrog Forretningen til JENS FERDINAND SCHELLER, der paa den Tid var forholdsvis gammel, ikke alene som Stenhugger, men som Stenhuggermester. Han var født 1791 som Son af en fra Bamherg hertil indvandret Fass- binder, blev Svend 1810, og allerede den 15. December 1817 indskreves han i Lavet som Mester. Fordi han blev Me­ ster skilte han imidlertid ikke sin Sag fra Svendenes. Vi have set, at han i 1822 anbefalede deres Syge- og Begra­ velseskasses selvstændige Bestaaen, og fra 1822 til 1831 er han som Lademester Medlem af dens Bestyrelse, Noget, han forøvrigt synes at have været en Tid for 1822. Men da Regnskaberne, der skulde vise det, mangle, kan det ikke nærmere dokumenteres. Her skal det endnu nævnes, at hans egne Arbejdere i 1856, da det var halvtredsindstyve Aar siden, at han var kommen i Stenhuggerlære, overrakte ham en Sølvpokal med Indskriften: »Tilegnet Stenhugger­ mester J. F. Scheller i Anledning af hans 50aarige Jubi­ læum d. 22. April 1856. Af hans erkjendtlige Svende.« Pokalen ejes nu af Svendeforeningen. Den har faaet den som Gave af Schellers Arvinger. Sin Virksomhed drev han paa Slutningen med E mil N ielsen som Polerer, og dennes Betydning voxede, da Scheller ved at arve en ganske betydelig Formue blev sat i Stand til at leve uafhængig af sin Forretning. Han døde den 30. Avgust 1867 som Partikulier efter allerede i 1862 at have solgt Forretningen til sin nævnte Po

)

28

E. Nielsens Stenhuggeri.

lerer. En stor Del af den arvede Formue tilfaldt efter hans testamentariske Bestemmelse som et Legat den i 1835 oprettede »Stiftelse for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar«. Hans Hustru J uliane M arie f. H ansen var allerede død den 16. Marts 1835, og af Born var der ingen. Legatet er ca. 218,000 Kr. stort, men Renten af det oppebæres endnu af nogle Slægtninge. I hans Tid ophævede Næringsloven det gamle Lavs­ væsen. Det tvungne Forhold mellem Stenhuggere og Mu­ rere kunde herefter stryges, men det skete dog ikke. I Lavssamlingen den 21 Oktober 1861 fremlagde Olderman­ den Udkast til Love for Mur- og Stenhuggermester-Lavet fra 1. Januar 1862, og med nogle Forandringer bleve disse Love konfirmerede af Indenrigsministeriet. Den i 1734 indførte Forbindelse, der sikkert den Gang føltes som noget kunstigt, er herefter bevaret til Nutiden, men dog saaledes, at det nævnte Lav indenfor sin Ramme omfatter to væsentlig selvstændige Foreninger,. Murmesterforeningen og Sten- huggermesterforeningen. EMIL NIELSEN var en Høkerson fra Adelgade. Han blev født d. 7 Decem­ ber 1821 og stod den 31 Oktober 1840 som Stenhuggersvend. Endnu den Gang var det Skik at vandre paa Haandværket, og fra 1841 til 1846 var han da som vandrende Haand- værkssvend i Udlandet. Da han kom her tilbage, blev han omtrent strax Ladesvend, og Posten som saadan be­ klædte han endog to Gange (1846—48 og 1852—54), hvad der tyder paa, at Svendene i ham have set en forretnings

Emil Nielsen. 29 dygtig Natur. Arbejde fik han hos Scheller, og at ogsaa denne hans Mester var sin unge Polerer velsindet, kan ses deraf, at han — som ovenfor nævnt — i 1862 afstod sin Forretning til ham. Nielsen tog derefter s. A. Borgerskab og blev den 6 Oktober 1863 indskreven i Lavet. Forsaavidt gik Alt i det gamle Spor, og dog dæmrede her noget Nyt. Nielsen, der ikke alene havde besøgt Kunst­ akademiet, men tegnet hos Arkitekt Ove Petersen, saa ud over de gamle Rammer, og sammen med to af sine Kolleger star­ tede han det danske Stenhuggeris Debut paa en af Tidens Udstillinger. Leder man de gamle Udstillingskataloger igjen- nem, finder man kun, at »Billedhuggerne« J. N. L arsen og G. B orup ved Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1836 udstil­ lede, den Første en Del smaa Alabastarbejder, den Sidste en Kopi efter Thorvaldsens Kristusfigur. Men Intet af dette er virkelige Stenhuggerarbejder. Saadanne træffe vi først 1865 i Malmø, hvor de danske Stenhuggere N. H. B ondrup , E. N ielsen og C. J. R osenfalk hver for sig udstillede for- skjellige Gravmonumenter, blandt hvilke Rosenfalks synes at have været de bedste. Hermed var Begyndelsen gjort, og Nielsen svigtede ikke senere ved nogen Udstilling her eller i Nabolandet, han fremstiller saaledes sine Arbejder i Stockholm 1866, i Kjøbenhavn 1872 og i Malmø 1881. Virksom og foretagsom holdt han sig ikke tilbage, hvor det gjaldt om at vise sit Fags Fremskridt, men derfor blev der ogsaa betroet ham store Arbejder. Han udførte Stenhuggerarbejdet bl. A. til Nationalbanken, Bikubens Ejen­ dom i Silkegade, til Ørsteds Monumentet og til Ryes Mo­ nument i Fredericia.

30

E. Nielsens Stenhuggeri.

Ved Indgangen til hans Værksted ude paa Marmor­ pladsen, stod der »E. Nielsen, J. F. Schellers Efterfølger«, og saaledes kaldtes Virksomheden endnu i 1877, da den begyndte at flytte ud paa Norrebro (Norrebrogade Nr. 44), en Flytning, der først tilendebragtes i 1880 og betyder noget mere end kun en Stedforandring. Forretningen skiftede samtidig Navn og Driftsmaade. Det er de yngre Kræfter, Sonnen, Forretningens nuværende Indehaver, der begyndte at gjore sig gjældende; den gamle Plads skulde forlades, daværende Etatsraad C. F. Tietgen havde i 1875 faaet Skjøde paa Frederiks Kirkeplads. Emil Nielsen, der var gift med G eorgine V ilhelmine K ragerop , afgik ved Døden den 3. Avgust 1883. RUDOLPH NIELSEN, der er født den 21. Avgust 1855, var oprindelig bestemt for Stenhuggeriet, men det saa dog en Tid ud, som om han ikke skulde blive Stenhugger. I hans Opvæxt var hans Helbred ikke stærkt, og af Hensyn hertil bestemte da Faderen, der ofte havde følt Savnet af merkantil Vej­ ledning, at han skulde gaa Handelsvejen. Han blev an­ bragt i det gamle Gotschalkske Hus i Amaliegade. Men Forudsætningerne forandrede sig, og med Stenhuggeriet for Oje besøgte han i 1876 Hamborg, Berlin, Wien, Sydtysk­ land og Merbes le Chåteau m. fl. Steder i Belgien. Han fik her Syn for, at den gamle Arbejdsmaade med Mejsel og Spidshammer (Zweispitz) kunde og burde for­ enes med Maskindrift, og saa opstod E. N ielsens meka ­ niske S tenhuggeri , der efterhaanden har udviklet sig til

Rudolph Nielsen. 31 et stort Etablissement. Det beskjæftiger i Ojeblikket c. 40 Arbejdere her i Byen og sammen med Stenhuggermester C arl S cheller c . 30 ved Bygninger i Skaane (et Apotek i Malmø, et Hotel i Lund, Malmø-Ystad Banen o. s. v.), det har Dampkraft, en Dampmaskine med 12 Hestes Kræfter, og R. Nielsen har under 26. November 1884 udtaget Patent paa en særlig Fabrikation af Mosaikfliser. Det er Forret­ ningens forskjellige Stenaffald, der herved udnyttes til et godt og smukt Produkt. En saa betydelig Virksomhed som den her beskrevne maa selvfølgelig sætte Spor, og det er da ogsaa en Række offentlige og private Bygninger, som den har leveret Arbejde til. Her kan exempelvis nævnes det mosaiske Kapel ved Vestre Kirkegaard, Jesuskirken, Amalienborg, Landmands­ banken, Handelsbanken, Silkehuset i Vimmelskaftet, Kon­ certpalæet, det nye Raadhus, Glyptoteket, Løvenborg, Vald- bygaard o: s. v. ikke at tale om Monumenterne for Suenson, Fjord, Ploug m. fl. Og det er ikke kun almindelige Haand- værksarbejder, der udgaa fra de Nielsenske Værksteder, de arbejde Haand i Haand med Kunstnere; og som Resultater af dette Samarbejde kan der henvises til bl. A. den Række af Mindesmærker og Mindetavler, som Statsraad T hor L ange efterhaanden har ladet udføre. Det er: 1891 Finderup- korset (Professor J. B. Løffler), 1892 Grathemonumentet (Arkitekt V. Koch), 1895 Mindetavlen over Kristian Peder­ sen i Helsinge (Arkitekt M. Borch) og 1897 Mindetavlen over Psalmisten Mikael i St. Knudskirke i Odense (Arki­ tekt M. Borch), — ikke at tale om Gravstenene over Hostrup og Vilh. Birkedal efter Niels Skovgaards Tegning,

J

32

E. Nielsens Stenhuggeri.

i hvis Udførelse Kunstneren med Hammer og Mejsel i Haanden personlig har taget Del. Da Emil Nielsen i 1865 udstillede i Malmø, var det navnlig i Henseende til Form og Tegning, at hans Arbej­ der ikke vare fuldt saa tilfredsstillende som andre udstillede danske Stenhuggerarbejder. I denne Retning ere Virk­ somhedens Arbejder nu paa Hojde med den fuldendte Tek­ nik, under hvilken de se Dagens Lys. Medens E. Nielsen ved de Udstillinger, han deltog i, kun i Stockholm naaede over Hædrende Omtale (dér fik han Broncemedalje), har Sonnen faaet baade Broncemedalje (Kjøbenhavn 1888) og Sølvmedalje (Malmø 1896). Under Rudolph Nielsen er det Nielsenske Etablissement, der i Aar deltager i Udstillingen i Stockholm, gaaet stærkt frem. Det er imidlertid ikke alene den Nielsenske Virksom­ hed, der er gaaet frem. Det Samme er Tilfældet med det danske Stenhuggeri i Almindelighed. 1822 var der, som vi ovenfor have set, kun fem Stenhuggerforretninger i Kjøbenhavn (tre Mestere og to Enker), og udenfor Hoved­ staden saa godt som ingen. Men ved Udstillingen i Kjø­ benhavn 1888 udstillede foruden E. N ielsens mekaniske S tenhuggeri endnu saadanne Firmaer som H ans & J orgen L arsen , H. O lsen , C. J. R osenfalks E fterfølger (G hr . D antzer ), A lfred A. S cheller (nu overgaaet til hans Son Carl Scheller), J. A. E. S channong samt C. W ienbergs S tenhuggeri (paa Bornholm og Øland), D e forenede G ra ­ nitbrud og S tenhuggerier ved R onne og F axe S tenværk ­ steder . Og under Rubriken Stenhuggere nævner Kjøben­ havns Vejviser for 1897 ikke mindre end 21 Virksomheder.

Rudolph Nielsen. 33 Under en saadan Udvikling vilde det være unaturligt, om ikke dette Fags Arbejdere ligesom alle andre Fags Arbejdere vare bievne grebne af deri socialistiske Strom. Den gamle Svendelade blev efter Lavenes Ophævelse fra 1. Januar 1863 forandret til en Stenhuggersvende-Forening med nye Love, der kun omhandle Syge-, Begravelses- og anden Understøttelse. Forsaavidt blev altsaa Alt ved det Gamle, men ved Siden af den opstod i 1885 en anden Forening (Fagforening), hvis Formaal var ved faglige og selskabelige Sammenkomster at virke hen til Opnaaelsen af bedre Vilkaar i Arbejdsforholdene. Og ved Siden af denne Forening existerer der endnu andre. De to nævnte Foreninger omfatte kun de egentlige Sten- og Billedhuggersvende, men ved Siden af dem staa Gra- nithuggerne*, saaledes som det bl. A. kan ses af en i 1890 trykt Priskurant for Granithuggernes Fagforening, og ende­ lig Stenslagerne, der særlig forarbejde Brosten, og som synes at have en skandinavisk Organisation. Der fore­ ligger i alt Fald en i Ronne 1896 trykt »Tarif for gatstens- huggarne i Skandinavien«. Stenhuggermesterne og Stenhuggersvendenes ovenfor nævnte Fagforening vedtog under 4. Maj 1893 en Priskurant * Fortidens Hartliuggere og Brolæggere have delt sig i to selvstændige Fag, der nu kaldes Granithuggere og Brolæggere, og Granithuggerne st^a som en særlig Art Stenhuggere. Den i de senere Aar her indførte bløde Savonni&res-Sten synes ogsaa at skulle fremkalde en særlig Art Stenarbejdere, den kan nemlig bearbejdes med ganske almindeligt Værktoj. Den skiller sig væsentlig fra den anden franske Sten, der ogsaa er kommen i Brug her, den haarde Euville- Sten. 3

1

E. Nielsens Stenhuggeri.

34

for Dagions- og Akkordarbejder, der vedvarer, til den med et halvt Aars Varsel opsiges fra en af Siderne til Ophør en 1. April. Den almindelige sociale Bevægelse er altsaa fuldt til­ stede i Stenhuggerfaget; men naar en mindre Strike i 1892 hos H ans & J orgen L arsen undtages, har den rolige Ud­ vikling ikke været forstyrret. Den er i al Stilhed fulgt med Tiden. Det tor da heraf sluttes, at Forholdene i Faget, som Helhed betragtet, ere gode, og særlig for den Nielsenske Virksomheds Vedkommende er nærværende lille Skrift i denne Retning et talende Vidnesbyrd. Det fremkommer efter Arbejdernes Opfordring som en Gave fra dem til deres Chef paa den ved deres Initiativ erin­ drede Jubilæumsdag. Stenhuggermester R udolph N ielsen er da ogsaa en Mand, der fuldtud fortjener denne Anerkjendelse. Med sit livlige Temperament er han helt med i sin Virksomhed. For den arbejder han med sine baade kunstneriske og tekniske Interesser, den har han viet alle sine Evner, sin Udholdenhed og sin Energi. Men han er ikke alene den dygtige Mand, han staar ogsaa som den elskværdige og humane Mand, der overalt maa vække Tillid og Tiltro. Vi have set det overfor Arbej­ derne, og det Samme er Tilfældet overfor hans Værkfæller og endnu i videre Kredse, skjondt han altid alvorlig gjor Sit til at virke saa ubemærket som muligt. Da D en A nkerske M armorforretning i 1895 var under Startning, var han en af de betroede Mænd, der i det nævnte Aar sendtes til Norge for at undersøge Brudene der, ligesom

Rudolph Nielsen.

35

han Aaret efter for den samme Forretning rejste til baade London, Paris og Italien. — Fra 1890 er han Medlem af Industriforeningens Repræsentantskab, ligesom fra 1891 af dens Legatudvalg. Den 11. Maj 1883 ægtede han A nna B erlin , en Datter af Murmester Berlin, og herved stiftedes et lykkeligt Fa­ miliehjem, der ogsaa er blevet et Hjem for en trofast Vennekreds.

*

J

NOGLE I E. NI ELSENS STENHUGGERI U D F ØR T E AR B E J D E R

I

/ ,

39

E. Nielsens Stenhuggeri.

Grathemonumentet ved V. Koch (Granit).

J

)

E. Nielsens Stenhuggeri.

43

(norsk Balangen Marmor).

Mindetavle over Psalmisten Hr. Mikael i St. Knuds Kirke i Odense ved M. Borch

)

\

E. Nielsens Stenhuggeri.

47

Gravmæle over Chr. Hostrup ved Niels Skovgaard (Granit).