545171554

Marmorkirke-Pladsen. 17 kirke, men senere besluttedes det, at den skulde være af norsk Marmor, og saaledes fremstod da den saa kaldte Marmorkirke, hvis Opførelse, efterat have kostet Millioner, i 1770 indstilledes som for kostkar. Byen fik en nymodens Ruin, hvis Tilbliven havde beskjæftiget bl. A. en stor Mængde Stenhuggere, og i Ly af hvilken der lidt efter lidt etableredes forskjellige Stenhuggerværksteder. Det var navnlig den virksomme Hof-Stenhugger J acob F ortling , bl. a. kjendt som den, der drev en Fajance­ fabrik i Kastrup paa Amager, der fra først var knyttet til Arbejdet Ved Marmorkirken. Men allerede inden hans Død i 1761 vare ogsaa andre Stenhuggermestere, i ivrig Konkurrence med ham, virksomme her f. Ex. E. B raun og J ohan P eter P feiffer . Kjøbenhavns Stenhugger- Virksomhed koncentreredes uvilkaarligt om det store Byggeforetagende. Det sysselsatte stadig c. 50 Stenhugger­ svende, og det er ganske karakteristisk, at det Møde, Joh. Em. Henrichsen tilsagde til i 1764, blev afholdt paa »den nye Friderichs Kirkeplads«, ligesom at der foreligger en paa Fransk affattet Resolution af 6. December 1765 — den ledende Arkitekt paa denne Tid var jo Franskmanden N. H. Jardin — der afslaar en Anmodning fra Stenhugger­ svendene om hver Sondag at maatte samles paa Arbejds­ pladsen for at afgjore deres indbyrdes Sager (»des affaires d’entre eux å arranger«). Man kan herefter forstaa, at det var et haardt Slag for Stenhuggerne, da den videre Opførelse af Marmor­ kirken i 1770 indstilledes. Der var mange, der herved blev brødløse, og som paa en eller anden Maade maatte