545171554

10 Mainz. Fra Gotikens Tid er der kun saare lidt at melde, den fik ingen Udvikling her i Landet. Det er først Renæs­ sancen, der træder stærkere frem. Fra Opførelsen af f. Ex. Kronborg, Frederiksborg og Rosenborg kjendes Rækker af Stenhuggernavne. For en ikke ringe Del pege de ad Tyskland til, og de daværende Stenhuggere synes, i alt Fald en Tid, at have udgjort smaa rejsende Selskaber. 1582—84 arbejder Mester R ubbert med sit Selskab paa Kronborg. Hvorledes disse Selskaber vare organiserede, vides ikke nu; men saa meget synes sikkert, at Stenhuggerprofessionen langt ned i Tiden har været et frit Haandværk her i Landet; Stenhuggerne vare tillige Billedhuggere. Først 1661 støde vi paa Regler for Fagets Udøvere. I det nævnte Aar klager Stenhugger J ens A ndersen stærkt paa Kjøben­ havns samtlige Stenhuggeres Vegne. De leve i for tryk­ kende Kaar. Under Byens Belejring havde deres Næring ganske været nedlagt, og nu led de under en nærgaaende Konkurrence. Nogle Bonhaser, »som nylig skal være komne til Byen og ingensteds [have] rejst paa Haandværket eller ere dygtige et Epitafium at forfærdige«, gik dem i Næringen, og Kjøbenhavns Præsident, Borgemestere og Raad vare strax villige til at komme Byens bosiddende Indvaanere til Hjælp med nogle ønskede »Artikler«. Enhver i Kjøbenhavn oplært Svend skulde herefter rejse paa Haandværket »i det ringeste et Aars Tid«, paa det Staden kunde blive forsynet med gode, erfarne og be­ kvemme Mestere. Vilde en Svend være Mester, skulde han først arbejde et Aar her, bevise, at han var vel oplært hos en ærlig Mester, og endelig vinde sit Borgerskab. Ingen, E. Nielsens Stenhuggeri. I