545171554

24 E. Nielsens Stenhuggeri. I det kan oplyses, hvad der var Anledningen, kan det be­ rettes , at Svendene M artin H uck og A ndreas H jorth under 8. Februar 1822 ansøgte Kancelliet om, at Sten­ huggersvendenes gamle Lade maatte vedblive som hidtil, staa selvstændig, uden Forbindelse med Mursvendene, og denne Ansøgning anbefaledes af fire Mestere P. D antzer , J. G. S chneider (A. Schneiders Enke), J. F. S cheller og P. C. N yested . Sagen kom selvfølgelig til Murlavets Er­ klæring, og det er ganske morsomt at se, hvor forundret Oldermanden, Kaptajn J. J. S chlage , er over at erfare, at der existerer noget saa Ulovligt som en selvstændig Lade for Stenhuggersvendene. Lavet havde Intet vidst om denne over 70 Aar gamle Institution! Det er nærmest imod den og gjor opmærksom paa, at en af Byens fem Stenhugger- mestere, Kaptajn F. N ey , ikke anbefaler den. Det var og­ saa forfærdeligt at tænke, at Svende havde holdt Møder uden Oldermands og Bisidderes Vidende og Overværelse.. Ganske fornuftigt blev det paalagt Oldermanden i en fort­ sat Erklæring at oplyse, om alle Svendene delte Ansøgernes Ønske eller om der var afvigende Meninger. Byens samt­ lige Stenhuggersvende, i Alt 20, bleve i den Anledning sam­ lede, og det viste sig nu, som naturligt var, at de alle holdt paa Kassens selvstændige Bestaaen. Under Henvisning til, at Alt var gaaet godt i den forløbne lange Tid, anbefaledes dette ogsaa af Magistraten, og i en Skrivelse af 25. Maj 1822 gav da Kancelliet sit Samtykke til Kassens Vedbliven, dog saaledes at Oldermanden for Mur- og Stenhugger­ lavet stadig herefter skulde være tilstede ved Kassens Møder.