545171554

14 heden var det helt anderledes, i alt Fald for Svendenes Vedkommende. Den 12. Oktober 1745 samledes Kjøbenhavns Sten­ huggersvende paa den kongelige Materialgaard og vedtog at yde Bidrag til en kun for dem gjældende Syge- og Begravelseskasse. De havde en Tid betalt til Murlavet, men uden til Gjengjæld at kunne opnaa Noget af det. Derfor optog de nu paany den Skik, de havde haft for 1734, og Overenskomsten underskreves af i Alt 29 Svende, af hvilke 8 synes at have staaet i Arbejde hos D iderik G ercken og 7 hos J acob F ortling og A nton D rexel . Allerede 1751 maatte imidlertid Overenskomsten fornyes. Den var »an einigen Puncten in schlechten Estime [ge-] kommen«; i Kassen var der »beinahe mehr Restantze wie Baarschaften«. Nu kom Sagen i god Gang, og Kassen, der bestaar endnu den Dag idag, blev endog indirekte anerkjendt. 1762 begyndte der en Retssag, i hvilken Svendene J ohan G eorg B rosch , J acob P etcka , J acob H ofner , J ohan E lmer , P oul H unis og F erdinand L ubehofsky sagsøgte Kas­ sen, fordi den ikke vilde antage dem som Medlemmer uden mod dobbelt Gebyr, og Grunden til, at den vægrede sig, var, at »Mesterne paa de Steder, hvor de ere fra, sc. fra det Kejserlige, ej give Svendene herfra eller andre Steder noget Arbejde«. Denne Opfattelse blev dog ikke godkjendt. Den 7. Marts 1763 domtes, at »de saa kaldede valske eller Stenmetser-Svende bor være berettigede tilligemed de øvrige Stenhuggersvende at nyde Fordel af Sygebøssen i Sygdom og Dødstilfælde imod at erlægge til bemeldte Bøsse lige EJ Nielsens Stenhuggeri.