545171554

Emil Nielsen. 29 dygtig Natur. Arbejde fik han hos Scheller, og at ogsaa denne hans Mester var sin unge Polerer velsindet, kan ses deraf, at han — som ovenfor nævnt — i 1862 afstod sin Forretning til ham. Nielsen tog derefter s. A. Borgerskab og blev den 6 Oktober 1863 indskreven i Lavet. Forsaavidt gik Alt i det gamle Spor, og dog dæmrede her noget Nyt. Nielsen, der ikke alene havde besøgt Kunst­ akademiet, men tegnet hos Arkitekt Ove Petersen, saa ud over de gamle Rammer, og sammen med to af sine Kolleger star­ tede han det danske Stenhuggeris Debut paa en af Tidens Udstillinger. Leder man de gamle Udstillingskataloger igjen- nem, finder man kun, at »Billedhuggerne« J. N. L arsen og G. B orup ved Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1836 udstil­ lede, den Første en Del smaa Alabastarbejder, den Sidste en Kopi efter Thorvaldsens Kristusfigur. Men Intet af dette er virkelige Stenhuggerarbejder. Saadanne træffe vi først 1865 i Malmø, hvor de danske Stenhuggere N. H. B ondrup , E. N ielsen og C. J. R osenfalk hver for sig udstillede for- skjellige Gravmonumenter, blandt hvilke Rosenfalks synes at have været de bedste. Hermed var Begyndelsen gjort, og Nielsen svigtede ikke senere ved nogen Udstilling her eller i Nabolandet, han fremstiller saaledes sine Arbejder i Stockholm 1866, i Kjøbenhavn 1872 og i Malmø 1881. Virksom og foretagsom holdt han sig ikke tilbage, hvor det gjaldt om at vise sit Fags Fremskridt, men derfor blev der ogsaa betroet ham store Arbejder. Han udførte Stenhuggerarbejdet bl. A. til Nationalbanken, Bikubens Ejen­ dom i Silkegade, til Ørsteds Monumentet og til Ryes Mo­ nument i Fredericia.