Teglgaardsstræde_1934-35

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

O i l .

K I 0BENHAVN

TEGLGAARDSSTR/EDE HI STORI SK- TOPOGRAPHI SK BESKREVEN VE D 0 . C. INI I E L S E N, C A S S E R E R , TOPOGRAPH .

ARNO L D B U S C K K I 0 B E N H A V N 1 9 3 4

1 ^ 0

F O R O R D

V e d

U d a r b e i d e l s e n a f n æ r v æ r e n d e S k r i f t h a r j e g

s t ø t t e t m i g t il d e t i A r c h i v e r o g B i b l i o t h e k e r i n d h e n t e d e ,

M a t e r i a l e o g s p e c i e l t h a f t u d m æ r k e t N y t t e a f D r : p h i l :

A r c h i v a r O . N i e l s e n s » K i ø b e n h a v n s H i s t o r i e « o g » K i ø b e n =

h a v n s D i p l o m a t a r i u m « , K r a k s V e i v i s e r s » M i n d e r i g e H u s e «

o g D r : A r c h i v a r V i l l a d s C h r i s t e n s e n s » K i ø b e n h a v n 1 8 4 0 / 5 7 «

s a m t f l e r e b y h i s t o r i s k e V æ r k e r , S k r i f t e r e t c .

I d e t j e g d a h e r m e d u d s e n d e r H æ f t e N r . 3 2 , u d t a l e r

j e g H a a b e t o m , a t d e t t e S k r i f t v i l b l i v e m o d t a g e t m e d s a m m e

V e l v i l l i e s o m d e f o r u d g a a e n d e , o g d e t v i l f o r t s a t v æ r e m in

O p g a v e g i e n n e m d i s s e b y h i s t o r i s k e B ø g e r i k k e b l o t a t v i r k e

f o r U d b r e d e l s e a f K i e n d s k a b e t t il K i ø b e n h a v n s H i s t o r i e o g

T o p o g r a p h i , m e n t i l l i g e a t v æ k k e h o s e n h v e r a f m i n e L æ s e r e

d e t r e t t e k u l t u r h i s t o r i s k e S y n p a a B y e n s H i s t o r i e o g P i e t e t

o v e r f o r d e n s r i g e F o r t i d s m i n d e r .

F O R F A T T E R E N

'

.

Kiend dig selv og kiend din By. TEGLGAARDSSTRÆDE ( j [ \ ette gamle Stræde, som fra Sanct Peders Stræde fører ud til Nørre Voldgade, rummer i sit Navn Mindet om Stadens gamle Teglgaard, hvis betydelige Grund var beliggende ved det østlige Hiørne af nuv: Teglgaardsstræde op mod Volden, men havde oprindelig strakt sig et lille Stykke uden for Byen, omtrent over det Terrain, hvor senere Hahns Bastion kom til at ligge. Strædet her fik saa ret naturligt Benævnelsen Teglgaardsstræde, da det ved Stadens Udvidelse blev reguleret nær ved den Plads, hvor Teglgaarden havde ligget. Teglgaarden havde altsaa den østre Hiørnegrund, medens den vestre Hiørnegrund siges at ligge op til „Byens Planker“ . Benævnelsen Plankerne forsvandt dog snart, da der i det 16. Aarhundrede skete Forandringer med Befæstningen, saa det ligger nær at antage, at Vol­ den her træder i Plankernes Sted. Befæstningen, der dan­ nede Byens Grændse, bestod i det 16. Aarhundrede dels af Mur, dels af Vold med murede Taarne og uden for liggende Vandgrave, men enkelte Steder ogsaa kun af Planker, Palissader, og da navnlig hvor Gravene bredte sig. Nørre Vold begyndte ved det skarpe Hiørne ud for Sanct Peders Stræde ved den saakaldte Jermers Skandse, senere Helmers Bastion. Omtrent 25 Al. Syd for dette Hiørne, altsaa i Nærheden af Teglgaardsstræde, tog en

— 6 —

oversvømmet Fordybning i Terrainet sin Begyndelse, og denne gik hen til Sanct Peders Kirke. Midt igiennem denne Oversvømmelse, omtrent 50 Alen Nord for Kirken, løb Befæstningslinien videre fra Jermers Skandse i en ret Linie mod Øst til Nørre Port, som dengang laa 250 Alen oppe i Nørregade, regnet fra Hiørnet af Sanct Peders Stræde. Uagtet der er mange Spor, som tyder paa, at Staden allerede i Absalons Tid maa have været betydeligere, end de fleste Historieskrivere indrømmer, og da navnlig, at Byen dengang havde 4 Sognekirker, maa vi dog ingen­ lunde tænke os Gaderne efter senere Tiders Maalestok. Husene var lave og smaa med en ud til Gaden vendende Gavl og opført af Tømmer, for det meste tækkede med Straatag og havde klinede Lervægge. Der hengik mange Aar, inden Straatagene afskaffedes. En Smøge skilte giærne Husene fra hverandre, og bagved og imellem dem strakte sig store, uregelmæssige Haver, Kaalgaarde og Gaards- rum, omgivet med Plankeværker, meget ofte dog kun Sten- giærder og Rishegn. Gaderne var høist urenlige og skræk­ kelige at færdes i, thi man kastede glatvæk alt Feieskarn, Kiøkkenaffald og Staldgiødning uden for sit Hus, saa at Gaden blev een stor Mødding, som uophørlig giennem- rodedes af de mange Svin, som Dagen lang løb om i Gaderne, hvor de havde deres lovlige Næring. Byens Gader og Stræder var smalle, krumme og skæve, og maa i mangt og meget have lignet Gaderne i de større af vore nuværende Landsbyer, naar man blot tænker sig disse endnu skævere og meget smallere. Brolægningen var elendig, og Gadernes Bredde indskrænkedes betydeligt ved fremspringende Trapper og Boder paa Fortovene. Hvor­ ledes det dengang saa ud med den offentlige Renlighed ° g Hygieine under disse Forhold, kan man let tænke sig til, men for dog at muliggiøre Fodgængere Bevægelse uden for Hiemmets Enemærker, hialp man sig med at forhøie Fortovene, saa at de var hævet over Gadens Niveau. Da imidlertid ikke alle Fortove var lige høie, og Kiøre- banen ifølge Sagens Natur maa have frembudt endnu flere

— 7 — Ujævnheder, har Passagen paa de ulige høie Sten ikke været synderlig magelig eller indbydende. Medens Teglgaardsstræde nu er en regulair, nogen­ lunde bred og fuldt bebygget Gade, var her i en fiærn Fortid, omtrent hvor den nuv: Gade er, et uanseligt og ringe bebygget Stræde, som kaldtes „det bundløse Stræde til Byens Planker“ , og i 1519 betegnedes ved „det Tvær­ stræde, som løber af Algaden (Sanct Peders Stræde) og udi nør ned til Byens Planker“ . Disse lange Benævnelser, der dog næppe er bleven brugt meget i daglig Tale, viser tydelig nok, at Bebyggelsen her omkring kun har været ringe. Endnu i 1571 boede her kun faa Grundeiere, og der laa mest Haver, som Byen udleiede. At der dengang ikke har hersket megen Renlighed og Orden i Strædet, ses af, at der da blev givet Tilladelse til 3 derboende Mænd, at de maatte indelukke Strædet med Plankeværk „for Urenselse Skyld“ , og herom haves følgende Op­ tegnelse : „Aar MDLXXJ XJ dag octobris bleff aff menige, „borgemestere och raad beuilget och samtøckt, at „doctor Hans Frantzsen, Claus Rytter, raadman, och „skipper Jørgen Persen mue met planckewerck jnd- „lucke Tegelgaardtz stræde for vvrenselse skyld, dog „de skulle samme plancke werck jgien optage, naar „thennom tilsiges.“ Den ene af disse, Claus Rytter, var en bekiendt og anset Mand, som eiede nogle Boder i Lars Legs Stræde, men antagelig har boet i Teglgaardsstræde. Fra 30. Octb. 1564 havde han været Byskriver, men 10. April 1570 blev han Raadmand. 28. Aug. 1584 indsattes han som Borg­ mester, og beklædte denne Stilling indtil sin Død, 16. Apr. 1589. 1 lange Tider var Kirker og Klostre de eneste Sten­ bygninger, Geistligheden var den Tids rette Aristokrati, og Mursten var en Luxus, men efterhaanden som Staden tiltog i Rigdom, opstod Stenhuse, og denne Rigdom sam­ ledes ved Handel med Kreaturer, Huder og Fedevarer, men især Fiskeri var fra Arilds Tid vore Forfædres Vel

stand. Til Opførelse af Stenhuse var det en betydelig Lettelse, at Biskop Stig i Roeskilde, 26. Febr. 1280 havde tilladt Borgerne i Kiøbenhavn, at: „naar nogen af dem skærer Kalksten paa Biskoppens „ 0 , Saltholm, skal ingen kræve Told eller anden Godt­ g ø r e l s e af dem derfor“ . I Jordebogen fra 1380 nævnes kun faa Stenhuse og Stenboder, alle i Nærheden af Gammel Torv. Særlig For- tieneste af Bygningsmaaden havde de geistlige Stiftelser, idet Capitlet allerede fra 1433 giorde det til Betingelse for dem, der byggede paa dets Grunde, at lægge Tegltag paa nye Bygninger; undertiden siges det udtrykkeligt, at Taget skal være „med Sten og ei med Straa“ . 1 Løbet af det 15. Aarhundrede blev Stenhuse mere almindelige, og tiltog stærkt henimod Reformationstiden, hvor Bygningernes Udseende til Gaden giennemgaaende var af Bindingsværk eller Grundmur, for en stor Del for­ synet med Tegltag, men inde i Gaardene forefandtes endnu baade Ler- og Træhuse. 1520 blev det paabudt at erstatte klinede Mure til Gaden med Bindingsværk, og i 1549 blev det forbudt at opføre Fluse med Fiælegavle. Det var dog egentlig først, da Byen havde faaet sin egen Teglgaard, at Borgerne i større Maalestok begyndte at opføre deres Fiuse af Sten, men dog flest af Bindingsværk ofte i 2 Etager, thi nu blev Udgifterne til brændte Sten og Tag­ sten overkommelig for Borgerne. Teglgaarden bidrog yder­ ligere til, at de gamle, skrøbelige Træ- og Lerhuse efter- haanden kunde blive ombygget med Grundmur. Fra Tegl­ gaarden hentedes nu Materialet til Stenbygningerne, og selvom den mindre velstaaende Borger ikke havde Raad til at følge med i hurtig Tempo, fik Adelen nu Ledighed til at indrette sig Hus og Hiem i Byen efter de til Stan­ den svarende Fordringer, ligesom den ved sin Formue kunde bidrage til at understøtte Handel og Haandværk og forskiønne Byen med solide, smukke og karakteristiske Stenbygninger. Teglgaarden eller som den ogsaa kaldtes Byens Tegl­ ovn eller Teglværket var anlagt af Magistraten paa foran

_ _ g _

omtalte Plads, og Teglgaardens Indtægt tilfaldt Byen. Den nævnes første Gang i 1505, da Raadmand Mathias Busk giorde Regnskab for Byens Tegllade, hvorved Staden blev ham skyldig 150 Mark for den Tagstenslade, som han lod bygge af ny. Herom er opnoteret i Efterretninger 1505/57 om Opgiørelser af Byens Regnskaber, der aflag­ des af Borgmestre og Raadmænd: „Anno domini md quinto (1505) tisdagen nestfore „sancti Bartholomei dag pa Køpnehaffuen radhwss for „eeth siddende raad offwerwerendes Otthe Schiffwere „oc Moens Saxen, wnderfoget paa Køpnehaffuen sloth, „giorde Mattis Busk radman zammesteth ræghenskab „aff byes Tegellade, tha bleeff byen hanum skyllig „anneth hundrede marck, thet kommer almwen till at „bethale. Tesse forscrefne pennrnge alle sammen „haffuer forscrefne Mattis Busk vppeboret aff the „boder weeth Radhuszet, som borgermestere oc raadt „hanum i forwaringh paa Køpnehaffuen byes wegnæ „fanghet haffde, at annamme oc vpbære hwess land- „gille the om areth rentthede, till tess han fynge „fyllestæ for forscrefne penninge etc. 50 mark aff „bodernæ oc thet 100 mark aff mesther Anders Glob. „Thenne forscrefne vpbærelsse er for then tagstheens „ladhe, som han loodt bygge vp aff ny. 1518 giorde Raadmand Mogens Lauridsen Regnskab for Byens Tegllade: „Anno domini mdxviij (1518) sancte Clementtis afften „paa Købnehaffne rodhws for burgemestere och rodh „i alle rodemesternnes neruerelsse och flere aff menig­ h eden giorde Monss. Lauridzsen rodman regenskaff „for byes teylade, først anno domini xv (15), frem- „delis anno xvj (16), fremdelis anno domini xvij (17) „och nw anno domini xviij (18), tha løb hanss land- „gille aff brenningerne 105Mark, hanss byghningh „vppa teyladen ochpaa ownen och pa kalckhusitt „løber IO 21/2 Mark 4 sk 2 Hvid, som hans regen- „skaff vduiser, tha er han byen skylligh 2 Mark „4 sk 1 alb.

— 10 — Nogle Aar efter er Teglgaardens Grund bleven solgt, thi 1529 omtales nemlig, at: „Per Olsen fick en iord for 40 marck, liggendes ved „Jermers torn paa then gamle teglgard nest vptiill „Per Scows boder, the 20 mare tiill posken oc the „andre 20 mare tiill sancti Dienss dag nestkommendes „bethale schullendes. og 1532 berettes om, at: „Kell Bastumand fech en aff stadz iord liggendis poo „then gamle teglgordt synden nest vptiil byes wolle „oc østen vdmet strædet for 70 march, luulke pen- „ninge mester Fadder fech for 1/2 slange oc eth dob- „belt falkenet, som hand støpte for byen. Efter at Teglgaardens Virksomhed var ophørt her, blev den flyttet uden for Byen, omtrent paa nuværende Nyboders Plads. De 41 Haver, som Kong Christian den Fierde da kiøbte, betegnedes nemlig som liggende uden for Nørre- og Øster Port „imellem Byens Nørregrav og Teglgaarden“ , og disse Haver indbefattede den nuværende Kongens Have samt de fleste Jorder i Ny-Kiøbenhavn. Og endelig i 1616/17 flyttedes „Teglgaardens ind­ digede Jord“ uden for Peblingesøen til det nuv: Blaa- gaards Qvarter, hvor Teglovnen med Huse og Lader paa Byens Bekostning af ny igien blev opbygget. Den kom da til at ligge i den Del af nuv: Blaagaards Qvarteret, der omtrent begrændsedes af Korsveien (Korsgade), Par- celveien (Griffenfelds Gade), Ladegaardsaaen og Peblinge­ søen. Det omkringliggende Vænge hed derfor ogsaa Tegl- gaardsvænget, og var lagt til Kæmnerens Bestilling, men da Statholder Gabel senere kiøbte dette, fik Kæmneren i Stedet 60 Daler om Aaret. Herude fortsattes Bedriften indtil 1658, da Beleiringen medførte en fuldstændig Stands­ ning af Driften, og dette Teglværk kom heller ikke i Brug efter Beleiringen, men noget efter 1660 blev det solgt, idet Statholder Christoffer Gabel, som vistnok var den, der grundlagde det senere Blaagaard, fik Fæstebrev af Magistraten paa hele Strækningen mellem Ledegaardsaaen og Nørrebrogade, og dermed var Teglgaardens omskiftende Tilværelse til Ende.

— 11 — 1 en Synsforretning af 14. Decb. 1682 over kjøben­ havns udenbyes Jorder anføres: „Uden Norder port „Teglgaards wang strecker sig oster oc w. ligger „imellem Pebling søe oc statholder Gabels huuswenge, „tilhør jligemaade Gabels arfuinger. Udj bemelte wang „befindis 3de smaa fiskeparcker udj, som berettis ingen „fiske at vere udj. Jeg vender nu tilbage til det gamle Teglgaardsstræde. Paa den vestlige Side af Teglgaardsstræde og om det nordvestlige Hiørne oppe ved Nørre Vold laa i Teglgaar- dens Tid den af Antonii Kloster i Præstø tilhørende Gaard og Have med et betydeligt Grundareal. 1498 omtales denne Gaard, og at: „Grunden var i Længden fra det Dige ved Plankerne „af nør i syd langs ud med Strædet 94 Alen, Bredden „paa den nørre Ende langs ud mod Diget af øster i „vester 86 Alen.“ 1535 havde Biskop Joakim Rønnov, vistnok imod Klosterets Villie, faaet „denne Jord med nogen føie Byg­ ning“ , og Klosteret gav Tilstaaelse for at have annammet og oppebaaret Fyldest derfor. Imidlertid siges nogle Aar efter, at „den Jord udi Kiøbenhavn, som man kalder ved Jermers Gab, den finge de aldrig Penninge eller Pen- ninges Værd for uden et Pund Malt“ . 15 19 fik Karmeliterne en Jord vesten op til deres Gaard, nuv. Valkendorfs Collegium, i Sanct Peders Stræde indtil det Tværstræde, som „løber i nør til Byens Planker“ , og dette Stræde er Teglgaardsstræde. I Jordebogen af 15 8 1 findes anført under „Predican- ternis jordbog her wdi Kiøbenhaffn“ for „Trinitatis altars goidz“ : „Herr Hanns Poulsenn aff de boeder y Thegelgaard „strede liggendis sønnden optil den gaard, som fordom „Peder Thecker wdi boede, paa den østre siide, som „løffuer neder til Voldenn, skyller aarligenn j (1) marck. „Annders Hannsen y Rysby aff en gaard wdi Thegel- „gaard strede, som itt portrom løffuendis indtil, lig-

— 12 — „gendis nordenn opthil Vincentius Oelsenns haffue och „vestenn frann Frue Anne Vrnis haffue, giffuer aar- „ligen j marck. „Karinne Roskildz haffuer thre boeder y forskrefne „strede, thennd ene sønden nest optill forskrefne herr „Hannsis boeder och nordenn vid porthen, som mannd „ganger indthill Annders Hannsenns gaard, och de „anndre tho boeder ligger (nor eller søn) denn vid „porthenn, skyilder alle thre boeder aarligenn j marck. I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde det overalt paa Stadens Grund taget saadan Overhaand med Opsætningen af mere eller mindre ulovlige Skure, Boder, Bislag, Kiælderhalse og Trapper, trindt om i Gader, Stræ­ der og Torve til Gene for den almindelige Færdsel og ganske imod de kongelige Forbud, at Borgmestre, Raad og Byfoged samt 16 tilforordnede Borgere: „dend 3. octobris 1609 haffuer besluttet och samb- „tøcht hoes forrige siuff artickler, som dend 2 1. „octobris dernest effter for meenigheden afflæst er, „huorledis hermed forholdis skall, effter huilcke artick- „ler thuende aff samme borgere med byefougden, „kemmeneren och byeskriffueren haffue omgaaet i huer „quarter her i byen och ladet anteigne som effter- „fø lger............... Resultatet af Synsforretningen over alle disse Til- væxter og Uregelmæssigheder paa Fortovene blev for Tegl- gaardsstrædes, Sanct Peders Strædes og Studiestrædes ved­ kommende : „Vdi sancti Peders stræde, Theilgaards- och Studi- „stræde skulle alle broer och bischlauge fløttis inden „rendestenen och steenbroen wed Pouel Grynmands „døer i Theiglgaards stræde skal nederleggis effter „dend anden gade. I Protokollerne, der begynder 20. Sept. 1634 med Titel „Original paa de Fattiges Forraad wdi Kiøbenhafn, For rette Huszarme, Fattige, vmøndige forelderlosze fat­ tige Børn wdi Børnehuset oc smittelige syge Mennisker wdi Pesthuset“ anføres for:

— 13 —

„Testament — heller Siellegaffue — Bog for de Fat­ t i g e wdi Kiøbenhauffn“ under: „Helliggestis sogen „Theigelgaardstrede. Otte boeder med een hauffe paa „dend øster siide wdj Theigellgaard strede oc skyldede „74 daler 2 Mark mønt, huilcken egendomb affgangen „Christoffer Munck, forrige de fattiges forstanderes „oldermand, thilhørende, er in anno 1637 wid domb „wdaff hans arffuinger for een deel de fattiges hoff- „uedstoel, nemblig 1075 sletedaler, hand paa wfor- „seckrede steder wdsatt, derforre sielff motte betale „som paakiender. „Dernest saa er in anno 1644 wdi Hans Jensen Faborg „hans oldermands forwalting samme boeder oc hauffue „affhend till Johannes Woldenberg apotecker for 1024 „courrant daler, saa de fattige niude aarligen 1 2 V2 „daler mønt mehre end rendten aff dierres forrige „hoffuedstoel. A f Grundtaxten 1661 over „alle gaarde, huuse och eyendomme wdi Kiøbenhafn“ ses det, at paa den Tid bestod Teglgaardsstrædes Bebyggelse af Vaaninger, men der henlaa enkelte øde Pladser. I Fortegnelsen over samt­ lige Huseiere i Teglgaardsstræde nævnes saavel Huseierne som Vaaningernes Antal, saaledes: „Karen s. Johan Borchersens arffuinger 2 voninger

„med en stor øde pladz paa hiørnet „M. Hans Zwegas 2 gamble woninger „Michell Rasmusen „Anders Hansen Saufskerer „Rasmus Jernkremmers 2 woninger „Anne Skipper Thommeses „Hans Jørgensens gaard med en woning „Jørgen Lange Broelegger

„De fatige i en gang 7 woninger „Johan Romoermesters 3 woninger „Casper Grotes 9 woninger „Jacob vom Hams 7 woninger, dj 3 i Teilgaardstrede, „di 4 bag Wolden

— 14 — „Anders Boesens 2 waaninger „Niels Sørrensen fougetsvends 2 woninger „D. Hans Svannis 7 woninger „Chresten Broelegger „Peder Hansen Hachelskerer, som en præst i landet „tillkommer, j gammell woning „M. Morten Sixens øede pladz „Thomas Fyrens gaard och haffve „Margrete s. Hendrick Fyrens 2 woninger med haffve „Hans Jostsen 2 woninger „Karen Christens paa Westergade, som Laurs Nielsen „iboer, j woning „Malene s. Thorben Andersens 3 woninger „Sørren Jensen paa Westergade 2 woninger „Oluff Nielsen Brøgers 4 woninger och en gaard med „hestemøle. 1 Løbet af de følgende 7 Aar har adskillige af Vaa- ningerne skiftet Eier, thi i Grundtaxten 1668 over „Kiø- benhaffns matricull eller grund- och huustaxtt paa alle huuse, grunde, hauger och eyedomme vdj Kiøbenhaffn. Effter Kongl. Maytts. naadigst befalning, den 8 februarij 1668 vdsted, aff commissarier taxerede och vnder deris hennder gifuen beschrefuen den 4 aprilis 1668“ , frem­ træder Fortegnelsen over Huseierne saaledes: „Henrich Nauffnsens 2 waaninger med een øde plads „paa hiørned „Jakob Jensen Aarsknecht „Rasmus Thomesen „Michell Rasmusen Thømmermand „Anders Hansen Sauffskierer „Bente Rasmus Jernkremmers 2 waaninger „Lars Nielsen Slagter „Hans Jørgensen „Peder Jensens waaning „Rasmus Rasmusen „De fatige i en gang 7 waaninger „Anders Svendsens waaning „Johan Romormesters arffvingers 2 waaninger

— 15 —

„Casper Grottes 9 waaninger

„Mouridtz v. der Tiens 7 waaninger, de 3 i Tegel- „gaardsstræde och 4 bag Wolden „Peder Larsens 2 waaninger „Jakob Markorsens 2 waaninger „Rasmus Nestweds waaning

„Peder Povellsen Tømmermand „Niels Søfrensens 2 waaninger „Jens Jensens waaning

„Mogens Børresens waaning „Jens Andersen Tømmermand „Lauridtz Pedersen Tømmermand „Søfren Jensens waaning „Henrich Jakobsen, kongens badskiers, øde platz „Thomas Fyrens gaard och hauffge' „Thomas Fyhrens 2 waaninger och haffge

„Hans Jostsens 2 waaninger „Karen Christensens waaning

„Morten Larsens waaning „Lars Søffrensens waaning „Henrich Jørgensens waaning „Henrich Kruse Skoeflichers waaning

„Christen Christensens waaning „Thomas Rasmusens waaning „Oluff Nielsen Bryggers hestemølle med 2 waaninger „i gaarden „Jakob Nielsens waaning „O luff Nielsens gaard med j waaning. Gaderne her i den vestlige Del af Staden var i det hele taget kun lidet bebygget ud mod Volden, hvor der langs hele Strækningen i det væsentlige laa Haver, og Husene bestod endnu for største Delen af Vaaninger. Af Skifterne fra 168 1, forud for den kongelige Forordning om den forbedrede Byggemaade, foreligger der interes­ sante Oplysninger om Husenes Indretninger paa de Tider, og et 2 Etages Hus i Teglgaardsstræde beskrives saaledes: „ 3 Fag med en Trægavl, der tilforn har været Kvist, „Stuen med enkelt Fyrrepanel, Hylder og et lidet

— 16 — „Vraaskab, en liden Jernbilægger og et lidet Køkken. „ Ovenover en liden Sal afdelt med Bræder. 1 Gaar- „den et lidet Fjæleskur til Kostald og et Brædehus „med indmuret Brændevinspande, en Svaletønde og „2 Kar“ . I Teglgaardsstræde, nuv: Nr. 3 og en Del af Nr. 5 stod der fordum en Hestemølle. Paa Grund af den daar- lige Vandkraft var Byens Vandmøller af ringe Betydning, hvorfor man ogsaa brugte Hestemøller, der blev drevne ved Hestekraft, og der fandtes mange saadanne private Hestemøller omkring i Staden, særlig i Bryggergaardene. Stadens Hestemølle, hvoraf Hestemøllestræde bærer Navn, var allerede anlagt 1523. Ved Kongens Provianthus havde Kongen „en meget behændig og konstig Hestemølle“ , den saakaldte Grynmølle, der var anlagt af Christian den Fierde, og malede nogle Tusinde Tønder Korn aarlig. Desuden nævnes 1565 en Hestemølle i Studiestræde, 1580 en i Sanct Clemens Stræde, hvilken formodentlig var den samme, der siden nævnes som liggende i Hellig Korsstræde, og nu er en Del af Nr. 24 og 26 i Frederiksberggade, den i Skidenstræde (Krystalgade) er Fiolstræde 20, og endelig nævnes en Mølle i Farvergade, hvilken ogsaa maa have været en Hestemølle, og er en Del af nuv: Nr 6 i Raad- husstræde. I Teglgaardsstræde Nr 4 og 1 1 har der fordum været Brændevinsbrænderier, og paa deres Facader forefindes endnu de gamle Skilte, der symboliserer denne Virksom­ hed, og navnlig er Skiltet paa Nr 1 1 godt conserveret og smukt forgyldt med Krone over. Før Husnumrene kom i Brug, førte de mange forskel­ ligartede Skilte det store Ord Byen over. Brændevins- brænderiernes karakteristiske Skilte, reliefhugne Sandstens­ plader med en Opstilling af Destillerkolber, Svaletønder, Mæskekar, Klukflasker og Snapseglas i hyggelig Klynge, sad Port ved Port i de mindre Gader, hvor Brænderierne navnlig holdt til, ja Borgergade var til Tider fuldstændig sløret i Dampen fra deres Svalekar, idet man af de 275 Brændevinsbrænderier, som Byen i 174 1 rummede, kunde finde 16 i Adelgade og 25 i Borgergade alene.

— 17 — I de lange Rækker af Huse, hvor det ene lignede det andet, vilde det have været meget besværligt at finde netop det, man søgte, hvis Skiltene ikke havde været, thi Husnumre giennemførtes først i 17 7 1. En Del af disse Skilte tiente som Professionsmærker eller i Reklameøiemed, en flygtig Flok, som med Eierne flyttede fra Hus til Hus om i Byen i Modsætning til de ægte stabile Husskilte af Sten, som solidt indmuret trofast blev ved den Bygning, de gav Navn. Nu er der kun faa tilbage af den forhen saa talrige Skare, men hist og her i de gamle Gader kan man dog endnu finde sligt et lille nydeligt formet Stenbillede paa sin oprindelige Plads over Dør eller Port. I en Del af Teglgaardsstræde Nr 12 var der i gammel Tid en Smøge eller Gang, hvor de Fattige havde 7 Leie- vaaninger, der var skænket af Henrik Berners Enke i 1655, og findes ogsaa opført paa Huseier-Fortegnelsen i Grund- taxterne 166 1, 1668 og 1689. I „Testament — heller Siel- legaffue — Bog for de Fattige wdi Kiøbenhauffn“ anføres om disse Vaaninger: „Maren Suerbechs, sal: Henrich Berners hustru, gaff „de fastige husarme nogelle leie waaninger i Teegel- „gaardstræde, effter hendis testament breff sub dato „martij anno 1655“ . og herom berettes nærmere i „Jordebogen paa Egendomme wdi wor Frue sogen“ : „Teigelgaard stræde. Syuff waaninger østen i gaarden, „inde vdj en gang, som Maren, Henrich Berners, „haffuer giffued de fattige, effter gaffue breffuitz „formelding sub dato martij 1655, oc giffuer samme „grund jordskyld till Helliggestes kirkes predikantere „20 1/s sk. Same bemelte waaninger giffuer aarligen „leye, den første giffuer 8 sldlr., de andere huer 7 „sld lr.“ Om fornævnte Henrik Berner vides det, at han var Klædekræmmer, og boede i Høibrostræde 1604, da han og hans første Hustru, Alhed Hansdatter, sikkert Møntmester Hans Dalhusens Datter, skænkede flere Gaver til de Hus

— 18 — arme. Efter Hans Dalhusen kom han i Besiddelse af en Gaard paa Amager Torv, mellem Høibrostræde og Store Færgestræde, hvilken siden blev delt i 6 Eiendomme. Uden for sin Gaard i Høibrostræde havde han i 1609 3 Kram­ bænke, af hvilke de 2 leiedes ud til Flensborgere. Han var Medlem af Klædecompagniet og Islandsk Compagni og hædredes ved flere Tillidshverv, saaledes var han Kirke­ værge ved Sanct Nicolai Kirke, i 1608 og 16 10 en af dem, der havde Fuldmagt til at hylde Prins Christian, og 1620/21 var han Kæmner. Hans første Hustru døde 16 12 og begra­ vedes 7 Juni i Sanct Nicolai Kirke, hvorefter han ægtede Simon Surbeks Datter, Maren, der var Enke efter Borg­ mester Hans Pedersen i Slangerup, ved hvem hun var Moder til Hans Nansens Hustru. Henrik Berner døde 1632, og blev begravet 24 Marts i Sanct Nicolai Kirke. Om hans Enke, som overlevede ham i mange Aar, berettes det i 1640, at hun da fik Bevilling til ved en festlig Leilighed, antagelig da en af hendes Døtre blev gift, at skænke Vin og byde flere Folk end Forordningen tillod. Hun døde vistnok i 1655, da hun gav til de Fattige forannævnte Leievaaninger i Teglgaards- stræde. Det var meget almindeligt paa de Tider, at bedre­ stillede Folk bortgav til de Fattige, Gaarde, Boder eller Vaaninger, ja undertiden fulgte der ogsaa med, Penge, Klæ­ der, Indbo etc., saaledes gav i 158 1 tre Mænd til de Fattige en Gaard i Teglgaardsstræde, og Brevet herom er saalydende: „Itt pergamenndzbreeff, som borgemester och raad „haffuer vdgiffuid paa Kiøbenhaffns bytinng anno „ M D L X X X I thend X X I I J dag octobris liudendis „at Cornelius Jostsenn, diszligiste Christen och Hanns „Hannsen, brødere, salig Hans Franntzens sønner, „haffuer giffuid de fattige huuszarme en gaard lig- „genndis wdi Thegelgaardstrede østenn for gadenn, „gaar om aaritt ther aff XVI marck.“ Endelig skal omtales Nr 16, Boldts Stiftelse, oprettet ved Testamente af 3. Decb. 1888 af Conditor H. A. Boldt.

— 19 —

hundats af 3 1. Decb. 1893, confirmeret 6 Marts 1895 til Bolig for trængende Conditorer og deres Enker. Boldt døde i 1891. Ved den store Ildsvaade i 1728 nedbrændte begge Sider af Teglgaardsstræde, og de smaa skrøbelige Huse, som da lagdes i Aske, blev i de følgende Aar erstattet med Større og solidere Eiendomme, som dog ikke stod længere end til den næste Bybrand i 1795. I 1728 gik umaadelige Værdier til Grunde, og navnlig har hele den brændte Række af Stadens Regnskaber og Raadhusproto- koller ladet os uvidende om en Mængde vigtige Omstæn­ digheder i Borgernes Livsvilkaar m. m. i det 16. og 17. Aarhundrede, hvilket aldrig vil kunde oplyses af andre Kilder. Teglgaardsstræde var meget smal, men skulde nu, ifølge den efter Branden 1728 foreslaaede Gaderegulering, udvides paa begge Sider og rykkes hen lige for Lille Lars Biørns Stræde. Dette blev ogsaa iværksat, idet Gadens sydlige Ende flyttedes ca. 20 Alen mod Øst og den nord­ lige Ende et lignende Stykke mod Vest, hvorved Gaden kom til at ligge i Flugt med Lille Lars Biørns Stræde, og samtidig forsvandt det eiendommelige trekantede Indhug midt i Gadens vestlige Side. 17 3 3 var Stadens Gienopførelse i det væsentlige fuld­ endt, og de fleste nye Borgerhuse var af Bindingsværk, kun faa af Grundmur. Meget ofte havde de 3 Etager eller 2 Etager med en gavllignende Qvist samt Kiælder. Saa kom Bybranden, 5 Juni 1795, hvorved hele Teglgaards­ stræde paany gik op i Luer. Ilden opstod denne Gang paa Gammel Holm, og førtes under en stærk Vind ind over Byen, og lagde Gader, ja hele Qvarterer i Aske. Først Søndag d. 7 Juni blev Ilden slukket ved Teglgaardsstrædes Voldhiørne, og saaledes her standset i dens videre Ud­ bredelse. Disse to Bybrande havde ryddet grundig op i de snævre og skumle Stræder og Gyder, og vel var interes­ sante Fortidsminder derved forsvundet, men Byen blev nu luftigere, renligere og behageligere, Gaderne bredere,

— 20 — Udsigten friere, man fik mere Plads, mere Lys og Luft end tidligere. Stadens Gienopførelse foregik meget hurtig, de nyopførte Huse blev grundmurede og i Reglen en Etage høiere end før, men den tørre og nøgterne Tidsaand havde givet Husene sit Præg, og Ensformigheden var giennem- ført indtil Kedsommelighed; der blev dog af Rigmænd opført et ikke ringe Antal Bygninger, der endnu er en Pryd for Byen. Det var egentlig kun den bedrestillede Del af Borgerne, der havde vundet mere Plads i deres Huse. Smaakaarsfolk blev endnu mere trykket sammen end de havde været før, thi ved de Gadeudvidelser, der fandt Sted, var det Smaahusene, der forsvandt. Jævne Folk, for ikke at tale om fattige Folk, maatte i langt høiere Grad end før søge Bolig i fugtige Kiældere eller paa elendige Tagkamre. Datiden opfattede de nyopførte Huse som overordentlig elegante og pragtfulde, navnlig var man imponeret af den rigelige Anvendelse af Sten- huggerarbeide paa Facaderne, og de enkelte Bygninger, der var smykket med Piller, Søiler og svære Gesimser tog sig ud som formelige Pragtbygninger. Ildebranden havde ikke gjort Kiøbenhavnerne tarveligere, men tvært­ imod dobbelt saa yppige som før, og saafremt man blot paa nogen Maade kunde faa det arrangeret, vilde man nu ikke længere nøies med to eller tre Værelser, man vilde have en hel Suite, udstyret efter den nyeste Smag, med Mahogni Meubler, Speile, hvori man kunde se sig fra Top til Taa, Sale, som tindrede af Krystalkroner, Sale, belagt med Fodtæpper og behængt med Silkegardiner og Silkebetræk. Man tog sig giærne til Takke med de smaa og daarlige Rum til dagligt Ophold, riaar man bare kunde have en „Sa l“ staaende til Stads som andre Godtfolk i Gaden. Kiøbenhavnerne havde dengang en eiendommelig Frygt, for ikke at være som de andre, og denne Frygt har endnu langtfra fortaget sig, thi hvor mange sidder ikke den Dag i Dag med en større og flottere Ledighed, end de i Virke­ ligheden har Raad til, men naar Per kan, maa Poul ogsaa, og saa gaar den paa Fedtebrød og Vand til Frokost og

— 21 — anden privat Rationering om Hverdagene, for at de ærede Gæster om Søndagen kan føle sig imponeret af Ledig­ heden og den forlorne Velstand. Tiderne har nok forandret sig, men Menneskene er de samme. Dernæst skal omtales Teglgaardsbroen, som i sin Tid laa her i Nærheden af Teglgaardsstræde, og var bleven anlagt for i nogen Maade at afhiælpe Færdselsvanskelig­ hederne ved de to mest benyttede Porte, Vester- og Nørre,

Teglgaardsbroen 1868.

hvor Trængselen i 184(Terne blev mere og mere livsfarlig i disse snævre Porte. Bebyggelsen uden for Voldene og i Forstæderne voxede nemlig Aar for Aar med rivende Fart, og det blev derfor tilsidst nødvendigt, for at undgaa Ulykker, at fornævnte Porte blev aflastet for en Del af den vældige Færdsel. I 1853 tilbød da Krigsministeriet at aabne en Færdselsvei mellem de to Porte, dog kun for Fodgængere, naar Kommunen vilde afholde Omkostningerne derved. Planen gik ud paa, at der skulde indrettes en Poterne giennem Volden ud for Teglgaardsstræde med Bro over Stadsgraven og Forbindelsesvei videre frem til Lade-

— 22 — gaardsveien. Det hele skulde koste 41000 Rdl., men Kom­ munalbestyrelsen fandt dette Beløb altfor kolossalt og hen­ stillede, om ikke Poternen kunde falde bort og erstattes ved Ramper paa de ydre Voldskraaninger, hvorved hele Anlæget kunde udføres for 9700 Rdl. Denne Plan blev godkiendt. I 1855 paabegyndtes Arbeidet og i 1856 var Gangstierne og Teglgaardsbroen færdig. Jordarbeiderne var tildels blevet udført af Slaver og det hele Anlæg havde kostet 300 Rdl. mindre end paaregnet. Herved var der hu kun skaffet en lidt lettere Adgang til Byen for en Del af Beboerne paa Frederiksberg og i Blaagaards Qvarteret, men en saadan midlertidig Foran­ staltning kunde dog ikke hiælpe ret længe, og Angrebene paa Fæstningsværkerne fortsattes med stigende Voldsom­ hed. Teglgaardsbroen fik saaledes kun en kort Levetid, idet den forsvandt i 1874 samtidig med Volden og de hosliggende skønne Partier. For alle dem, der havde aabent Øie for Voldenes og Glaciernes siældne Skønhed, og for hvem mange Barndoms- og Ungdoms Minder knyttede sig til Voldpartiernes Idyl, stod Sløifningen som en brutal Vandalisme og utrolig Mangel paa Pietet. Under Udførel­ sen af dette Ødelæggelsesværk paaberaabte man sig, at det var Tidens Krav, der giorde sig giældende, og med en unødvendig og oprørende Hensynsløshed raseredes Ter- rain efter Terrain, hvis Skønhedsværdier var uerstattelige. I Teglgaardsstræde har følgende kiendte og ansete Personligheder haft deres Hiem i Tidsrummet 1770/1870. Nr 5 (Ejendommen nu sammenlagt med Gade Nr 7, tidl. Matr. Nr 189) Mynster J. P., 1 8 1 5— 16, Dr. theol. og Præst ved Frue Kirke Hedemann H. C. G. F., 1830—33, Capitain ved V jydske Inf. Reg. Christensen Balthasar, 1858—62, Landsover- samt Hof- og Stadsrets Procurator, Statsrevisor Nr 1 1 Erslev T. H., 1846—50 (1846 Litteratus, 1848 Cand. phil., 1 ’ Copist i det kgl. danske Can- cellies Archiv) Hansen J. J., 1854, cand. juris

— 23 — Nr 4 (Ejendommen nu sammenlagt med Matr. Nr 199 og 200, Gade Nr 6 og 8) Hansen J. J., 18 6 1—62, cand. juris, Fuldmægtig under Hof- og Stadsretten. Ved Grandskningen af denne Gades Topographi og Byhistorie i længst forsvundne Tider har jeg fundet Gade­ navnet stavet paa mange forskiellige Maader, men hvad enten nu denne Variation bundede i Ubehiælpsomhed eller Ligegyldighed, eller Tidernes skiftende Udtale af Tegl- gaard for en Del indvirkede paa Stavemaaden, maa vi beundre vore Forfædres Opfindsomhed paa dette Omraade. Saaledes forekommer: Tagstheensladhe, Teegelgaard, Tegel- gaard, Tegelgaardtz, Tegellade, Teglgard, Teglgordt, Teiel- gaard, Teigelgaard, Teigelgaardtz, Teillgaard, Teylade, Thegelgaard, Theigelgaard, Theigellgaard/ Theigellgaardtz, Theiglgaard, Theilgaard og Thægelgaard. Om Teglgaardsstræde kan det sluttelig siges, at den hører til de Gader i den gamle Bydel, som kun i for­ svindende Grad er bleven berørt af den nye Tids Reformer og Indfald, og bortset fra Asfalteringen paa Kiørebanen og brede Fliser paa Fortovene, samt de faa nødvendige Forbedringer inden- og udendørs, har Strædet i det store og hele bevaret Præget af en gammel Gade, en af dem, som den unge Lyriker, Knud Secher, dvæler ved i sit smukke, træffende og dybsindige Digt, hvormed jeg giærne ønsker at slutte denne Beskrivelse: Denne By har mange Huse, altfor store, altfor graa.

De har ingen lysfyldt Himmel, som de drømmer om at naa. Denne Verdens dybe Gaader holdt de op at grunde paa. De er By’r ved Livets Floder, og de spejler Tidens Gang. I en længst forsvunden Morgen blev de fyldt af Liv og Sang. Nu staar Husene, som om de blot vil sove Dagen lang.

— 24 — De er trætte som de Skæbner, de i Mørket slutted’ ind. Og mod graa og mørke Ruder pisker Dagens travle Vind. Disse Huse — hvor de ligner trætte Mænd med trætte Sind. Dage, Nætter har de lyttet. Graad og Smerte, Had og Skrig har de rummet — de har ogsaa mange Nætter gemt et Lig. I et saadant Hus skal Skæbner blive til og gaa i Staa — i de mange, store Huse — altfor store, altfor graa.

K I ØBENHAVN N A B O L 0 S HI STORI SK- TOPOGRAPHI SK BESKREVEN

V E D

O. C. N I E L S E N , C A S S E R E R , T OPOGRA PH .

A R N O L D B U S C K K I Ø B E N H A V N 19 3 4 ^3

F O R O R D

V e d

U d a r b e i d e l s e n a f n æ r v æ r e n d e S k r i f t h a r j e g

s t ø t t e t m i g t i l i n d h e n t e t a u t h e n t i s k M a t e r i a l e , f r a A r c h i v e r

o g B i b l i o t h e k e r , o g s p e c i e l t h a f t g o d N y t t e a f D r . p h i l .

A r c h i v a r O . N i e l s e n s » K i ø b e n h a v n s H i s t o r i e « o g » K i ø b e n =

h a v n s D i p l o m a t a r i u m « ,

» C . F . R e i s e r ’s B e r e t n i n g e r o m

I l d s v a a d e n 1 7 2 8 « s a m t f l e r e b y h i s t o r i s k e V æ r k e r , S k r i f =

t e r e t c .

F O R F A T T E R E N

Saa er By som Borger.

N A B O L Ø S

(J \ et hænder af og til, at saa en, saa en anden Gade ude i Forstæderne allerede i sin Barndomstid plud­ selig skifter Navn, uden at den hidtidige Betegnelse hverken forekom mærkelig eller stødende f. Ex. Parcelvei til Griffen- felds Gade, Nordvestvei til Rantzaus Gade og Hinriehsens Gade til Ringstedgade, men selvfølgelig har Overgangen til nye Benævnelser altid i hvert enkelt Tilfælde sin specielle Aarsag, som Byens vise Fædre ikke publicerer. Folk undres og ikke uden Grund, fordi de samtidig ser, at de gamle Gader i den indre By faar Lov til at beholde deres Navne igiennem Aarhundreder til Trods for, at nogle af dem endog er Forvanskninger som Læderstræde, Kiøbmagergade og Knabrostræde, og andre med høist sælsomme Gadenavne som Vimmelskaftet, Pustervig o. fl. og deriblandt den Gade, som mit Hæfte denne Gang dreier sig om „Naboløs“ , denne korte Gade, der i Flugt med Hyskenstræde, fra Compagnistræde løber ned til Gammel Strand ved det kgl: Assistenshus. Hvornaar Naboløs er opstaaet, kan ikke nøiere tid­ fæstes, men efter alt at dømme, maa det være sket omkring 1400, da man var naaet godt frem med de omfattende Opfyldningerne paa denne Kant af Byen. Før den Tid laa der for Enden af Hyskenstræde en smal Bro, kaldet Hyskebro eller Hysekebro, og førte over Canalen til Slots­ holmen. Denne Bro, hvorom der kun vides meget lidt, nævnes i Byens Historie i 1373, og altsaa har Stranden

— 4 —

endnu i det Aar gaaet helt op til Hyskenstræde og op over Snare Gade og Magstræde, men i de paafølgende hundrede Aar blev Canalen stadig smallere, idet Terrainet heromkring fortsat blev opdæmmet, saaledes forekommer Høibro i 1433, hvilket er ensbetydende med, at der her var bleven iværksat en Opfyldning af vidtrækkende Omfang. 1 hine fiærne Tider havde Slotsholms Canalen paa hele Stræk­ ningen fra Raadhusstræde og hen til Høibro en saa betyde­ lig Bredde, at Grundene paa den sydlige Side af det gamle Ladbrostræde (Læderstræde) strakte sig bagud til den flade Strand. Medens der nu er høie Stensætninger paa begge Sider af den smalle Canal, var det dengang et bredt Sund, hvis Bredder var lave og Strømmen rummelig. Slotsholmen bestod af mindst 2 Øer, af hvilke den vestligste hed Skarn­ holmen. Man kan trygt gaa ud fra, at Stranden i en historisk Tid ikke er gaaet høiere op end omtrent til den Linie, der angives af nuv. Læderstræde — Compagnistræde. Naar der er fundet Rester af Baade saa høit oppe som i Grundene til Badstuestræde Nr 1 1 og paa Hiørnet af Klosterstræde og Vimmelskaftet, maa det enten have været Baade fra en forhistorisk Tid, da Jordbundsforholdene formede sig ganske anderledes end ved Staden Kiøbenhavns første Be­ gyndelse, eller ogsaa, hvad der vist er det sandsynligste, har disse Baade været slæbt op paa Land, for at ende som Svinehuse eller Affaldsbeholdere. Til at begynde med, var Naboløs ikke andet end en Jordvei, en Gennemgang eller Passage for Kørende og Gaaende, og fungerede saaledes som det vigtige Forbin­ delsesled mellem Gammel Strand og Gaderne, der fører op til den indre By. Efterhaanden som Opfyldningerne skred frem, bredte Bebyggelsen sig — paa alle Sider af Naboløs — i Læderstræde, Compagnistræde, Gammel Strand, og i Snare Gade efter dennes Anlæggelse, men i Naboløs blev der stadig ikke bygget. Omsider var de tilstødende Gaders Bebyggelse naaet helt ind paa Livet af Naboløs, der da fik et høist eiendommeligt og mærke­ ligt Udseende, idet man til begge Sider kun saa Baghuse

— 5 — og Sidehuse, som hørte til de tilstødende Gader, og til disse Huse var der ingen Indgange fra Naboløs. Der fremtraadte altsaa kun een, ved Gavle eller Sider af Huse afgrændset Giennemgang, hvor det særegne Forhold giorde sig giældende, at den havde ingen Beboere, som kunde sige, at deres Adresse var i Naboløs. Det var derfor over­ ordentlig betegnende, at man kaldte denne Passage for slet og ret, Naboløs, et Navn, som blev hængende ved Gaden, ikke blot efter at der senere i Tiden opførtes enkelte Huse og Boder, blandt hvilke Hiørnehuset ved Gammel Strand særligt kaldtes „Naboløs“ , men ogsaa efter Bybranden 1728, som hidførte det lykkelige Vende­ punkt i Naboløs’ Historie, hvorved det var Slut med dens ringe og uanselige Tilværelse som Passage, thi nu frem­ stod her en regulair Gade, som fik sin egen Bebyggelse, og Bygningerne var de almindelige, kiendte kiøbenhavnske Hustyper. Ved Grandskningen af denne Gades Historie har jeg bemærket, at den i gammel Tid oftest benævnes Naboløs­ stræde, men stavet paa følgende forskiellige Maader:

Naboeløsstræde Naboløsstræde Naboløssstrede Naboløesstredet Naaboeløesstrede Naboeløøs og endvidere med de to Betegnelser: Strædet til Veierboden og Veierhuusstræde.

Hinsides Havnen, nuv: Gammel Strand, laa fra Bold­ huset til Høibrostræde adskillige anselige Gaarde, hvor fornemme Folk, der ønskede at være Gienbo til Hs: Maj: Kongen, boede. Borgmester Albert van Gok havde saa- ledes omtrent Aar 1526 bygget sig en Gaard paa et Stykke Jord Øst ved Færgebroen mellem Gaden og Stranden, hvilket han havde kiøbt af Søren Nordby, der igien havde faaet denne Jord af Kong Hans. Fra Høibro langs Stran­ den mod Sydvest havde Handelsverdenen derimod fra Arilds Tid haft enhver Plads besat.

— 6 —

Stadsretten bød, at Staden skulde have et Veierhuus ved Havnen, hvor der skulde være en Vægt til at betiene hver Mand med. Dette Veierhuus var bygget med en Gaardsplads ved saaledes, at der lodes en Gang aaben mellem Veierhuusets Grund og det nuv: Assistenshus. Denne Gang kaldtes „Strandgangen“ , men det var en overdækket Passage med Værelser over saaledes, at den nuv: Gade Naboløs fortsattes igiennem denne Passage lige ud til Stranden. Om denne Strandgang hører vi nærmere i 1542, da Christiern Eskildsen d. 14 Novb. fik Skiøde udstedt paa Strandgangen, som han havde kiøbt, thi af dette Skiøde ser man, at Gangen var 29 siællandske Alen lang, Bredden ved Stranden var 31/4 Alen og ved Gaden, Snare Gades Fortsættelse, 4 Alen; her var det, at Loftet var bygget over Gaden, altsaa ganske som i sin Tid Ind- kiørselen fra Østergade til Peder Madsens Gang. Nord op til Veierhuuset laa Stadens Accisebod, 21 Alen bredt langs Gaden og 12 Alen 1 Qvarter dybt, men det blev 1523 solgt for 1200 Mark. 158 1 opbyggede Christoffer Valkendorf, paa Pæle i Stranden, et nyt Veier­ huus, som man kunde seile til, for at faa Varerne veiede. Det var et solidt, høit og grundmuret Pakhus, opført her ved Fisketorvet ud for Naboløs, næsten paa samme Sted, hvor det gamle havde staaet, kun udvidet med nogle til- grændsende Grunde og ved at indtage noget af Stranden, og det var kun ved en Gadebredde adskilt fra Assistens- huset. Foruden at være Veierhuus tiente Bygningen tillige som Humlegaard, og saavel Humle som Sild og fremmed 0 1 blev vraget her, ligesom der ogsaa var indrettet Salt­ boder, hvor der forhandledes Salt til Nedsaltning af Sild. Dette Veierhuus var en klodset og grim Bygning, derom var Samtiden enige, og den blev yderligere skiæmmet af Omgivelserne, men Hovedsagen var, at den giennem mange Aar giorde god Fyldest som Veierhuus, Humlegaard og Pakhus og opfyldte sin Bestemmelse indtil det sidste. Veierhuuset stod indtil 1857, da det blev solgt til Ned­ rivning. Ydermere foranledigede Valkendorf, at Canalen blev

— 7 — forsynet med en Kampestensbrygge paa hele Strækningen fra Veierhuuset hen til Høibro, hvorved Stranden fik sin fremtidige og nuv: Retning. Siden kom her Træbolværk, som sidst erstattedes med de nuv:høie Stensætninger. Beliggenheden af det ældste Veierhuus tiener til at finde Rede i adskillige Stedbestemmelser. 19 Juni 1 5 1 4 stad­ fæstede Kong Christian den Anden et Skiøde, hvorved Borgmester i Malmø, Hans Michelsen, som Værge for Karine, Moghens Scriffueres Efterleverske, og for Aase, Jacob Ulffs Efterleverske, paa disses Vegne afhændede til Peder Perssen, perpetuo vicario, i Vor Frue Kirke og til Allehelgens Alter, som nylig var funderet, deres Boder, hver Bod fire Væggerum, den ene liggende paa det Hiørne norden for Veierboden (HiørnestedetNr 6 ' i Naboløs) og østen op til den Bod, Karine Bryckes haver (i Snare Gade), og den anden Bod (Naboløs Nr 4) der strax norden op til (op til den første Bod) i „Strædet som løber imod Veierboden“ , altsaa Naboløs, op fra Stranden (Strandgan­ gen) sønden op til de Boder Per Buntmager lod bygge vesten for Strædet (Naboløs Nr 2). De omtalte 2 Boder har uden Tvivl siden hin fiærne Tid fulgtes søsterlig ad. I Jordebogen af 158 1 om Stadens, Kirkernes, Skolens, Hospitalets, Præsternes og de Fattiges Eiendom træffer man blandt Altergodset den samme Hiørne- grund, men just den Omstændighed, at der dengang stod een Gaard paa Grunden, og at Besidderen, Dannker Pauels- senns Børn svarede 12 Mark i aarlig Afgift, tyder paa, at det var begge Eiendomme, der var lagt sammen, som der her var Tale om, og endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede var der, trods de forskiellige Eiere et vist Fællesskab tilstede mellem de to Eiendomme. I et Skiøde af 1. Juni 1584 paa den saakaldte Snarens Gaard, benævnes Snare Gade, der begrændsede Snarens Gaard mod Syd „det lidet Stræde som løber i Vester fra Stadens Veierhuus“ . Det nuv: Assistenshus hed dengang Mette Brolæggers Gaard, og der havde Mette ogsaa en Bod. I Begyndelsen af det 17 Aarhundrede'havde det over

alt paa Byens Grund taget saadan Overhaand med Opsæt­ ningen af mere eller mindre ulovlige Skure, Boder, Bislag, Kælderhalse og Trapper i Gader, Stræder og Torve til stor Gene for den almindelige Færdsel og ganske imod de kongelige Forbud, at Borgmestre, Raad og Byfoged samt 16 tilforordnede Borgere: „dend 3 octobris anno 1609 haffuer besluttet och „sambtøcht hoes forrige siuff artickler, som dend 21 „octobris dernest effter for meenigheden afflæst er, „huorledis hermed forholdis skall, effter huilcke artick- „ler thuende aff samme borgere med byefougden, „kemmeneren och byeskriffueren haffue omgaaet i „huer quarter her i byen och ladet anteigne som „effterfølger.“ ............... Resultatet af den foretagne Synsforretning over alle disse Tilvæxter og Uregelmæssigheder paa Fortovene blev, at det forordnedes for Naboløs’ vedkommende: „Vdi Naaboeløesstræde skulle boder och kielderhalse „indfløttis U /2 alnee nær foedstøcherne.“ Ifølge Forordningen af 18 Marts 1620 om Gadernes Renlighed blev der i Henhold til den foreskrevne Taxt paalignet Naboløs: 8 sk. Det berettes endvidere, at Borgmester Arild Hake i 1568 kiøbte en Søbod fra Gangbroen ved Stranden og til det Stræde, hvor Borgmester Marcus Hess boede, og det var Snare Gade. Marcus Hes eiede nemlig en stor Gaard, der gik ud til Compagnistræde og Snare Gade, hvilken sidste Gade 1572 betegnedes som det Stræde, der løber frem for Marcus Hesses egen Gaard, som han nu selv udi boer. Den laa Øst op til Peder Skrams Gaard, der uden Tvivl er den samme, som den Rønnoverne tidligere eiede, og igien laa øst op til Snarens Gaard. 1620 nævnes som Eier af en Gaard i Naboløsstræde, Anna Marcusdatter, der vel et Par Gange kaldes Anna Markvardsdatter, men der er dog al Sandsynlighed for, at hun var en Datter af Marcus Hess. Af et Skiøde paa hendes Gaard, fremgaar det, at den har strakt sig fra Læderstræde til Stranden og langs Naboløs’ østre Side, og det var denne Gaard, som

— 9 — Kong Christian den Fierde siden tilskiødede sin Frille, Vibeke Kruse,. Kongens Skiøde af 16 Octb. 1636 lyder saaledes: „Christian 4. skøder til Wiviche Kruse en wor och „cronens gaard liggendes wd mod Stranden paa hiør- „nett aff dett lidett stræde, som løber aff nør i sønder „fra Compagniestredett ned til Stranden imod Weier- „husett stræckendes sig langs igiennom fra Stranden „aff sønder och i nør wd til Leyerstræde, huilchen „forskreffne gaard etc. „ Haffniæ, dend 16 octobris 1636. Livet paa Gaderne havde i hine fiærne Tider et fra vore Dage høist forskielligt Præg, thi Sæderne var raa og Retssikkerheden ikke stor. Opløb hørte til Dagens Orden, hvad enten de nu havde en fredelig Oprindelse eller stammede fra Rivninger mellem de forskiellige Sam­ fundsklasser. Studenter sloges med Borgere eller med Lakaier og Matroser med Soldater. Det var en yndet Sport at antænde Raketter og skyde med Nøglebøsser paa Gaderne. Da næsten alle Borgerne lige ned til Haand- værkere og Lakaier gik med Kaarde, fik ethvert Sammen­ stød let et blodigt Udfald, man begyndte med at skiændes, det ene Ord tog det andet, og tilsidst fløi Kaardeme af Skederne. Gemytterne var overmaade stridbare, og man havde ikke Begreb om Selvbeherskelse. Skiældsord, Trusler og grove Eder laa altid rede paa Tungerne, ikke engang i Kirkerne kunde man holde Fred, thi her sloges Kvin­ derne om, hvem der skulde indtage Hæderspladsen i Stole­ staderne. Visse Laug synes at have været særlig voldsomme, saaledes klagedes der i 1675 over, at Murersvendene og Drengene var „de uroligste og modvilligste fremfor alle andre Haandværkere“ , og at de havde for Skik at overfalde sagesløse Folk med deres Murhamre og lange firkantede Maalestokke, som de altid havde hos sig, hvorfor det til­ sidst blev dem forbudt at bære disse Redskaber, uden naar de gik til eller fra Arbeide. Vanskeligst var det dog at holde Styr paa Soldaterne, som stod under militair Jurisdiction og derfor ikke bekymrede sig om de civile

— 10 — Myndigheder. Om Natten blev Staden dog først for Alvor usikker. Et stort Proletariat, Tiggere, Landstrygere, Sol­ dater og usædelige Kvinder færdedes ved Nattetider paa Gaderne, og var man end saa heldig at undgaa dem, kunde man let falde i Hænderne paa drukne Folk, som ikke altid hørte til de lavere Klasser, men hvis Fornøielse det var at forulempe fredelige Veifarende. Natlige Over­ fald, Tyveri, Indbrud og Drab forefaldt ikke siældent, saaledes fandtes der i 1668 en Morgen tre mandlige Lig i Canalen uden for Børsen, hvilke rimeligvis først var blevet udplyndret og derpaa kastet i Vandet. To Aar efter klagedes over „mangfoldige Klammerier, Slagsmaal, Mord og Tyveri, som her om Nattetider begaas“ , hvorfor der maatte træffes overordentlige Forholdsregler. Velstaaende Folk lod sig ledsage hiem af Tienere med Kaarder og Fakler, hvilket imidlertid paa Grund af Brandfarligheden blev forbudt, og man brugte da i Stedet for lukkede Lygter, der blev baaret paa lange Stænger eller smaa Haandlygter, der blev baaret i Haanden. Alle disse usikre og uhyggelige Forhold trindt om i Staden gav omsider Anledning til et saare vigtigt Frem­ skridt: Kiøbenhavn fik sin første Gadebelysning, som det udtrykkelig siges „for at hindre og afværge den Røveri og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved Aften- og Nattetid pleiede sammesteds at øve“ , og i Forening hermed sine Gadevægtere og sin Politimester. 1679 fore­ slog Johan Huusman, at der skulde opsættes 500 Lygter i Byen og indsættes et fast Vægterkorps til deres Pasning. Tanken fandt strax Tilslutning, og der nedsattes efter Sædvane en Commission, som skulde tage den under Over- veielse. Ogsaa Magistratens Betænkning blev indhentet, og 15 Octb. 1680 udgik kongelig Befaling om, at der skulde anstilles en praktisk Prøve med Gadelygter ud for Husene langs Gaderne, og giøre en Begyndelse i visse Gader bl. a. langs ud med Stranden fra Hiørnet af Nabo­ løs indtil Holmens Bro. Kongens Brev herom har følgende Ordlyd: