Teglgaardsstræde_1934-35

— 35 — Ved et Magtsprog fra Kongens Side, fik Reinhard ogsaa overladt den istandsatte Sanct Nicolai Kirke, hvori han prædikede i 15 2 1. Han vandt ogsaa mange Tilhørere, og der er al Grund til at tro, at hans Prædikener har været temmelig udfordrende, spækket med skarpe Angreb paa hele det katholske Kirkesystem. I hvert Fald vakte hans Udtalelser stærk Forargelse hos gammeldags tænkende. Foruden en eiendommelig Udtale havde han adskillige sære Lader paa sig, og Kannikerne ved Frue Kirke benyt­ tede sig deraf til at giøre ham, og derved ogsaa hans Lære, latterlig. Kannikerne og Vikarerne leiede saa en lang, opløben Knægt, der besad særegne Gaver til at efterabe Folks Lader. Han skulde overvære Reinhards Prædikener, og nøie lægge Mærke til hans eiendommelige Gesticulation, saa han siden kunde giøre den efter. Han blev opklædt omtrent som Reinhard var klædt, og paa offentlig Gade stillede han sig op for Godtfolk, efterabede Reinhards Fagter, parodierede hans Udtale, og holdt vaasede Prædike­ ner i Reinhards Maner om de taabeligste Ting. Drengen giorde stormende Lykke, og da alle vilde se den falske Hr Martin, blev han baade ført rundt i Optog i Gaderne og var en kiærkommen Giæst ved talrige Gilder. Derved blev Reinhard giort latterlig, og tilsidst blev det ham for broget, hvorfor han fandt sig foranlediget til at reise bort fra Staden, for som han angav, at hente andre lutherske Prædikanter, men selv vendte han aldrig mere tilbage. Paa den anden Side opirrede Kongen Geistligheden ved en vilkaarlig Behandling. Saaledes satte han Dietrich Slaghek paa det lundske Ærkebispesæde. Han skal oprin­ delig have været Barber, men var i Besiddelse af rige, aandelige Gaver. Da han stod Moder Sigbrit bi i hendes Anslag, blev han hadet af en stor Del af Befolkningen. Da Paven atter i 15 2 1 sendte en Legat til Danmark, for at undersøge, hvorledes det forholdt sig med de i det stockholmske Blodbad henrettede Geistlige, skød Kongen Skylden paa Slaghek. 1522 blev han kaldt til Kiøbenhavn, og her beskyldte Kongen ham offentlig for, at han ved sin