Teglgaardsstræde_1934-35

— 6 - for Dagen. Der hersker derfor nu almindelig Enighed om, at der før Absalons Tid har ligget en ældgammel Landsby­ bebyggelse, kaldet Hafn, (Havn) tæt samlet i Egnen omkring Sanct Clemens Stræderne (nuv. Frederiksberg- gade) og Vestergade med Knudepunkt i Gammel Torv, hvor de gamle Færdselsveie fra Nord, Vest og Øst løb sammen. Mod Kystlinien skar Havet sig langt dybere ind i Byen end i vore Dage og mellem Holmene og det faste Land fandtes der et bredt Seilløb, der fra ældgammel Tid har været søgt som den Havn, der gav Byen Navn, og som i saa høi Grad har betinget dens Udvikling. Byen var saaledes paa Absalons Tid ikke en ny, men en allerede blomstrende Stad. Man finder heller ikke noget gammelt og ægte Bevis for, at Absalon har anlagt Byen, men han byggede Borgen, holdt Sørøverne i Ave, og sikrede Byen paa alle Maader Fred til at udvikle sig. Han har hiulpet Byen til dens Opkomst, giort den langt større end tilforn, draget flere Indbyggere derhen, og forforsynet dem med Friheder. Bestemmelsen af Handelspladsen Hafns Ælde har naturligvis ogsaa særlig Vigtighed med Hensyn til Spørgs- maalet om Sognekirkernes første Oprindelse, thi ihvorvel ingen Dokumenter eller Beretninger haves herom, ligger den Formodning dog nær, at som det ingenlunde var Skik i gamle Dage at lade Guds Hus være det sidste, som man opførte, naar en By reiste sig, saa har Landsbyen Hafn sikkert ogsaa meget tidligt haft sin egen Sognekirke, og til at begynde med en Trækirke, men først 1193 vides det med Bestemthed, at der her fandtes en Kirke, thi i en pavelig Stadfæstelse fra dette Aar paa det Gods, som Absalon havde skænket til Roeskilde Bispestol, til Besid­ delse efter hans Død, nævnes ogsaa „Kirken i Havn“ , som han tilligemed Kirkerne i Brønshøi og paa Amager (Taarnby) havde lagt ind under sit Kastellani. Da Kirken ikke omtales i en tidligere Stadfæstelse paa Absalons Jorde­ gods fra 1186, er den antagelig først erhvervet af ham i de mellemliggende Aar. Kirkens Navn angives ikke nøiere, og med A. D. Jørgensen at ville tænke paa Sanct Nicolai