Teglgaardsstræde_1934-35

ikke kan tiltræde (han bestrider iøvrigt Tilstedeværelsen af en præ-absalonisk Kirke), men med Jacob Langebek vil give Maria Kirken (Vor Frue Kirke), den største og rigeste, Aldersfortrinnet. Det kunde iøvrigt ogsaa være sandsynligt at betragte Vor Frue Kirke som den gamle Landsbyes Kirke. Til­ hængerne af denne Opfattelse har dels støttet sig til Frue Kirkes Beliggenhed paa det høieste Punkt i Landsbyen dels til den Omtale af de kirkelige Forhold i Kiøbenhavn, der findes i de ældste bevarede Dokumenter. Særlig Betyd­ ning maa tillægges et Brev, der desværre er udateret, men som maa stamme fra Tiden mellem 1177 og 1201, da det er udstedt af Absalon som Ærkebiskop. Det er rettet til alle Sognefæller (comparochiani) i Havn og beretter, at da Absalon, af deres aandelige Fader og Hyrde, Eskil, havde erfaret, at de alle i Endrægtighed og med fromt Sindelag havde skænket Trediedelen af deres Korntiende til den hellige Marias Kirke til Opbygning og Prydelse af Guds Hus, bekræftede han dette ved sit Segl, og truede dem, der vilde bryde denne Overenskomst, med Udeluk­ kelse af det kirkelige Fællesskab. Naar man har sammen­ holdt dette Brev, der forudsætter, at Havn endnu var eet Sogn under een Præst, med det tidligere omtalte Pavebrev fra 1193, er det forstaaeligt, at man kom til det Resultat, at begge Breve talte om een og samme Kirke: Vor Frue (Maria Kirken). Noget urokkeligt Bevis var dog ikke leveret hermed. Thi hvad er Brevets egentlige Indhold? Man har opfattet det som en Stadfæstelse paa en Tiende­ forening, paa en Indvilligelse af Indbyggerne i Havn i for Fremtiden at ville give Tiende til Kirken. Dette er ganske sikkert urigtigt, da Tienden muligvis allerede fra c. 1104, men i hvert Tilfælde efter 1171, maa have været en almindelig anerkendt Forpligtelse. Eskil, der gav Absalon Underretning om Tiendegaven, som han vel selv har været virksom, for at bringe i Stand, var den første Præst i Kiøbenhavn, der kiendes af Navn. Antagelig var han knyttet til Sanct Clemens Kirke, og han synes at have staaet Absalon nær, da han vistnok er

Made with