Teglgaardsstræde_1934-35

— 11 — var langt tilbage i Tiden tildels omgivet af Haver, indtil der i Nørre Ports umiddelbare Nærhed fandtes nogle Gaarde, og Gaden har da været noget mere kroget end nu. I Jordebogen over Byens Ejendomme af 2 Maj 1496 anføres saaledes „Hans Bertramsen en hawe østhen op till then jordh, Andhers Mathsen haffuer aff byen i thet stræde, som løber fra her Cantors port, Mortin Schriffuere ehn hawe østhen op till hans gord oc vesthen fra thet lille stræde, som løber fraa her Cantors port, Per Laurenssen en gord synden Jep Mortenssen vti thet lille stræde, som løber ind til her Cantors port“ . I de følgende Aar blev der paa Krystalgades Nord­ side og i Store Fiolstræde opført en Mængde Boder, og i Begyndelsen af det 16 Aarhundrede nævnes her: Arme, Niels Stemps Boder, østen derfor Peder Godskes 5, østen derfor Joakim Beks 4, hvilke sidste i 1543 i Øst gik ud til „det Stræde, som løber til Byens Vold“ . I Optegnelser, 1523—82, mest om Byens Afhændelser af Jord, og hvortil de derved indkomne Penge brugtes, anføres Anno 1570 under Violstrædit: „Aar mdlxx then xix dag may bleff aff menige, borgemestere oc raad sam- tøckt, at Mickel Nielsen, raadman, skall haffue then øde platzs och bysens jord paa then nordost hiørne vdj Viol­ strædit, som Niels Palsen i fordom tid paa boede, och er then hegnit och planckewerck, som waar satt om kring“ . Der var Øst for Fiolstræde afdelt Grunde paa 48 Alens Længde og 17 Alens Bredde til Krystalgade. I det mindste var der 3 saadanne, som tilhørte Kapitlet, og var udlejet til 3 Kanniker. Øst op til dem var Johan Urnes Have, der ogsaa gik bag ved dem ud til Fiolstræde, og denne Grund havde han købt af Byen i 1527. Denne, Johan Urnes Have, har altsaa begyndt rned Nr 26 i Fiol­ stræde, men dette og de følgende Huse til Nr 32 var tidligere alene Smaahuse, der altsaa var Parceller af en større Grund. Den sidste finder vi i Nr 34, kaldet „Lin­ den“ , hvis Grund ses at have gaaet baade til Krystalgade og Peder Huitfeldts Stræde, og var af saa stor Udstræk­ ning, at den en Tid kunde bruges som Kirkegaard, men herom skal vi senere høre nærmere.