KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

INDUSTRIFORENINGENIKJØBENHAVN.

U D S T IL L IN G I SOMM ER EN 1 8 8 0 r

KUNSTINDUSTRIELLE FREMBRINGELSER

PORTRÆTTER

1 8 4 8 T I L N U T I D E N .

KJØBENHAVN. T ryk t hos Nif.lskn &Lydiche. l 880 .

1 5 V 2 I

Industriforeningen har ved Indflytningen i sin nye Ejendom, Udstillingsbygningen, ønsket paa en saa fyldig Maade som muligt at kunne anskueliggjøre sin nu i en Aarrække udfoldede Virksomhed. A t Midlet hertil var Afholdelsen af en Udstilling, laa nær for Haanden, og da det Lokale, Foreningen kunde raade over, ikke tillod nogen almindelig Udstilling, opstod den Tanke om muligt at fortsætte den af Fremtiden i Forbindelse med Foreningen for­ rige Sommer afholdte, saa vellykkede Kunst­ og Industriudstilling. Som bekjendt omfattede den Kunst- og Industrigjenstande, der vare ældre end 1848 . Industriforeningens Udstilling er herved naturligt kommen til at omfatte væsentlig kunstindustrielle Gjenstande, der ere gjorte her i Landet efter 1848 og (efter det ved Udstillingen ifjor givne Forbillede) Portrætter af bekjendte (afdøde) Personer, som have virket i Tiden fra 1848 til Nutiden.

Foreningen har haft den Glæde, at Tanken om en saadan Udstilling er bleven mødt med Velvillie, og den haaber derfor sikkert, at dette første Led af dens Virksomhed i dens nye Lokaler maa blive til Gavn for Danmarks Industri. Til at forestaa Udstillingen har der været nedsat et Udvalg, bestaaende af følgende Med­ lemmer af Foreningens Forevisningsudvalg: Dhrr. Arkitekt H. V. Brinkopff, Hof-Fotograf Bndtz-Miiller, Hof-Møbelfabrikant Charles Han­ sen, Guldvarefabrikant Bernh . Hertz, Arkitektur­ maler Chr. Fletsch og Arkitekt V. Tvede med Foreningens Formand, Rustmester G. Christen­ sen, som Formand. Enkelthederne ved Ud­ stillingens Ordning have været overdragne Dhrr. Brinkopff og Hetsch, og nærværende Katalog er udarbejdet af Foreningens Sekretær, Hr. Cand. jur. C. Nyrop.

I n d u s t r i f o r e n i n g e n i K j ø b e n h a v n , i A v g u s t 1880 .

Arbejder i Træ, Horn, Ben o. lign.

I Slutningen af forrige Aarhundrede, da et livligt Handelsrøre skabte en rig Handelsstand i Kjøbenhavn, er det naturligt, at de kjøbenhavnske Møbler fik et vel­ havende Præg. D e vare af fuld Mahogni og tilhørte efter deres Form den til en vis Grad fornemme Stil, som senere fik Navn af stylt de Vempire (Kejserstilen). Den var ikke klassisk skjøn, men den bar K lassicitetens værdige Præg, og der er næppe nogen Tvivl om, at den fra 1771 stam­ mende Forbindelse mellem Kjøbenhavns Kunstakademi (vi minde om N. A. Abildgaard ) og dansk Industri her har baaret Frugt. Datiden pegede med Stolthed paa en Kække dygtige Snedkere, og deres Navne kunne forføl­ ges ind i dette Aai’hundrede, men de i dette indtrædende trange Tider undlod ikke at gjøre deres Indflydelse gjæl- dende, og selv et saadant Foretagende som Udsmyknin­ gen og Udstyrelsen af det nyopbyggede Kristiansborg Slot har næppe haft den Indvirkning, som det under hel­ digere Forhold vistnok vilde have faaet. Slotsbygnings­ kommissionen kæmpede med pekuniære Vanskeligheder, og Datidens Privatfolk havde ikke meget at kjøbe for. Men har det end ofte været smaat for Kjøbenhavns Mø­ belarbejdere i den Tid, der begynder med Kjøbenhavns Bombardement (1807), synes de dog vedblivende at have

— 6 —

staaet som en Stand, der med L yst og Glæde arbejdede fremad, nogle Exempler ville vise det. Da det 1777 ved Statshjælp grundede Møbelmagasin var ophørt (1815), op­ rettede de Det forenede Kunstflids Møbelmagasin (1818), og da de i Udlandet opkomne Finerskærerier viste, at Møbler beklædte med tyndt skaarne Plader (Finerer) af vedkommende kostbare Træsort vilde fortrænge Møbler af fuldt Træ, anlagde de i Forening et Finerskæreri (1828), ikke at tale om at der i 1837 nærmest ved Snedkermester J. Lasenius Kramps Bestræbelser dannedes en Forening a f Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori. Navnet er lidt langt, men derfor blev Foreningens Virksomhed lige gavnlig, den oprettede en Tegneskole og udgav M ønsterblade; fra 1870 hedder den slet og ret Snedkernes Tegneforening. D e danske Snedkere have tid ­ ligt haft Øje for, at de trængte til N oget ved Siden af den blotte Værkstedsoplærelse — Prins Frederik Ferdi­ nands Søndags Tegneskole i Aarhus er (1828) stiftet af to Snedkermestere, og Det tekniske Institut i Kjøbenhavn blev væsentlig skabt (1843) af den ovenfor nævnte Sned­ kermester Lasenius Kramp — men Møbelindustrien er ogsaa den Industri, som tilbyder kunstnerisk formende Kræfter det største Omraade. En af de Mænd, der havde Indflydelse paa Kri- stianshorg Slots Udstyrelse, var Wurtembergeren G. F. Hetsch, der kom hertil 1815 og snart blev af B etyd­ ning overfor enhver god Fremadstræben paa Kunstindu­ striens Omraade. Han stod væsentlig paa samme Grund­ lag som Kejserstilens Mænd. Den antike Kunsts høje Idealer vare hans Maal, men han naaede ikke at gjen- give dem i deres fulde Finhed. Derfor skylder den danske Kunstindustri ham dog saa uendelig Meget, og i hvilket Omfang han arbejdede for Snedkerindustrien, kan bl. A. ses af hans Fortegninger for Haandværkere (1839 —1843), i denne af 72 Blade bestaaende Sam ling findes af ham tegnede Gjenstande, som ere udførte af Snedkerne

W. F. Ihle , H. C. Jacobsen , J. C. Meyer , H. Monsees og A. C. Olsen. Og Hetsch dannede Skole. Den samme Stil, som gik igjennem hans Tegninger, ses i hans Elevers, og som væsentlig i saa Henseende kan nævnes Theofilus Sansen, der allerede som 20aarig (han er født 1813), tegnede M øbler, navnlig som det synes for den dyg­ tige Snedker S . Madsen. En anden E lev er JET. C. Stil­ ling, der i Aarene fra 1844 til 1848 tegnede de fleste af de Blade, som Snedkernes Tegneforening udgav. H etsch’s Søn Chr. Hetsch hører ogsaa til den af hans Fader dannede Skole. A f det saaledes Meddelte maa man im idlertid ikke lade sig forlede til at tro, at A lt udviklede sig efter en akademisk Lineal. Allerede Tidernes Tranghed gjorde, at kunstnerisk Assistance ikke var almindelig søgt, men dernæst satte den Gang endnu flere Snedkere end nu en Ære i at arbejde efter egen Tegning. D et er derfor natur­ ligt, at der opdukkede forskjellige Stilretninger. I Beret­ ningen om den Industriudstilling, som afholdtes i Kjø- benhavn 1834, hedder det bl. A.: „En Damesekretær af Mahogni med indlagte og udskaarne Forsiringer af hvidt Træ, udført af Snedkermester Pengel og Billedhugger Nielsen efter Arkitekt [Theofilus] Hansens smagfulde Tegning, giver et Bevis paa, hvorledes man ved en sim­ pel Grundform dog kan anvende al den Rigdom, som man ønsker, uden at søge Nyheden i svejfede og forkrøp- pede Former, hvorved den ved ethvert Møbel saa væ sent­ lige Betingelse af Bekvemmelighed og Hensigtsmæssighed tilsidesæ ttes.“ D et er Rokokoen, som Hetsch, hvis Navn mellem Fleres findes under Beretningen, her kæmper imod, og snart kom Gotiken til. I saa godt som alle de senere Beretninger om Industriudstillingerne fra 1836 til 1852 læser man om Kampen, og i den sidste (1852), i hvis Affattelse H etsch ogsaa havde D el, klages der over, at Smagen var paavirket „af de mere og mere om sig gribende stilløse Former, som f. Ex. gjennem slette uden

landske M øbeltegninger udbrede sig rundt om i Landet.“ A aret før havde Danmark ved Verdensudstillingen i L on­ don i Møbelfaget været repræsenteret af et Palisander­ træs Skrivebord i Rokokostil fra Hof-Stolemager C. B. Hansen og et Egetræs Bogskab i gotisk Stil fra Snedker­ mester N. Nielsen , begge D ele i teknisk Henseende dygtige Arbejder, som synes atvære bievne til uden kunstnerisk A s­ sistance. Paa Udstillingen i 1852 fandtes de samme Arbej­ der, og den Retning, de repræsenterede, supleredes yder­ ligere bl. A. ved to Bogskabe i gotisk Stil fra henholds­ vis Snedkermesterne J. G. Lund og P. L. Wolff. Oply­ sende er det i det H ele at lægge Mærke til, at H. V. Brinkopff, der paa denne Tid begynder sin Virksomhed som M øbeltegner, afgjort støtter Rokokoen. Hvor for­ træffelige Ting en dygtig Snedker kan frembringe alene ved egen Hjælp, har forøvrigt J. G. Lund vist ved flere L ejligheder; ogsaa han begyndte i Rokokoen, men til­ hører nu væsentlig Renæssancen. D et blev nemlig denne Stilart, som blev den herskende. V ed Siden af de to nævnte Indflydelser — den aka­ demiske og den ikke akademiske — fremkom im idlertid en tredie, som ikke maa forbigaas; den kan ledes tilbage til Billedhugger H. E. Freund. Hjemkommen fra Italien (1828) dekorerede han sin Bolig ved Frederiksholms Kanal (Materialgaarden) med skjønne Farver og L i­ nier i smagfuld pompejansk Stil og stræbte derpaa med sjælden Dygtighed og Kraft efter at udstyre den med et til Udsmykningen svarende Bohave, hvad der ogsaa lykkedes ham, paa en saadan Maade, at den fra ham ud- gaaede kunstindustrielle Paavirkning blev af Betydning. 1 Freunds Hus gjorde Dekorationsmaler G. Chr. Hilker sine første Forsøg (1830). — 1838 udstillede Snedkerme­ ster P. L. Wolff ved den aarlige Udstilling paa Charlot- tenborg en Barnevogn og en Barneseng, begge dekore­ rede af H ilker; de tilhørte Billedhugger Bissen. Renæssancens skjønne Linier kom ind i den danske

— 9 —

Kunstindustri, og da Frederiksborg Slot efter den det i 1859 overgaaede Brand paany skulde opføres, byggedes der med Dygtighed videre paa det tidligere skabte Grund­ lag. A f væsentlig Betydning i saa Henseende blev den i November 1860 til Fordel for Slottets Gjenopførelse oprettede Bortlodning af indenlandske Kimst- og Kunst­ flidsarbejder; den Kunstner, der paa Møbelomraadet le­ dede Bortlodningens Virksomhed, var Heinrich Hansen. D e af ham tegnede og paa f. Ex. Verdensudstillingerne i London (1862), Paris (1867) og W ien (1873) udstillede Møbler i rig Renæssancestil vare udmærkede Stykker. D et 1873 udstillede Bogskab blev kjøbt af Industrimuseet i W ien, og den 1867 udstillede Portal til Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke vilde Kensington Museet have kjøbt, hvis den havde været til Salg. Portalen var lige­ som Møblerne udført efter Heinrich Hansens Tegning. I de senere Aar har det navnlig været V. Dahlerup, hvis Tegninger Bortlodningen har benyttet, men ved Siden af ham maa ogsaa nævnes Chr. F. Christensen, Chr. Han­ sen, Hans J. Holm, H. B. Storch o. fl. Har Bortlodningen saaledes forstaaet at skaffe sig god Kunstnerhjælp, har den i ikke ringere Maade vidst at knytte dygtige Haand- værkere til sig; af Snedkere maa fortrinsvis nævnes F ir­ maet Severin & Andreas Jensen , og desuden Billedskærer Wille og Dekupør C. Bønne. D et Sammenarbejde, som under Bortlodningens Ledelse har fundet Sted mellem Kunst og Haandværk, har virket befrugtende i vide Kredse. Ude af Betragtning skal det forøvrigt ikke lades, at Bortlodningens Indflydelse i Tid falder sammen med den fra Verdensudstillingerne udgaaende kunstindu- strielle Rørelse, og endelig skal her gjøres opmærksom paa, at de som Bryllupsgaver til de danske Prinsesser i A arene mellem 1863 og 1878 udførte kostbare Gjenstande, ved hvilke saa mange gode Kræfter arbejdede sammen, have spillet en betydningsfuld Rolle. E t af de ypperste M øbler, som Bortlodningen har udsendt, er sikkert det

— 10 —

Bogskab, som Museet i W ien kjøbte. D et var udført lios Severin & Andreas Jensen; men det var oprindeligt udført af Hof-Snedker J. Gr. Lund (af Ibentræ med Sølv) som Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar (1866). Der var ved alle de her nævnte sammenstødende Omstændigheder vakt et ikke ringe Liv mellem K jøben­ havns Møbeltilvirkere, og som et Udslag heraf fremtræ­ der den af Snedkernes Tegneforening med J. Gr. Lund som Formand 1865 i Kasino afholdte Udstilling. Den talte 36 Deltagere og blandt dem, der tilkjendtes Sølv­ medalje, skal her af yngre Snedkere nævnes H. J. Mol- ter (en Buffet) og Tli. Ottesen (forskjellige Møbler). Og- saa ved den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 havde man Lejlighed til at se, hvad Kjøbenhavns Snedkere for- maaede. D et er im idlertid ikke alene Møbelsnedkeriet som saadant, der har taget et Opsving; Bevægelsen kan ogsaa spores i de med det beslægtede Fag. Y ed Industriudstillingen i 1836 udtaltes det som et Savn, at Indlægning med Metaller, Perlemoder, Elfenben o. s. v. ikke var i Brug her, men snart efter fremkom dygtige Arbejder i denne Retning fra H. P. Frederiksen, der dog kun i faa Aar vedblev at arbejde som Dekupør. Andre optog im idlertid Virksomheden f. Ex. F. Dumont Hansen, og for Tiden virker den allerede ovenfor nævnte C. Rønne. — Hvad Billedskæreriet angaar, er der ogsaa en god Fremgang at spore, og m eget skyldes i saa H en­ seende Brødrene Wille; af andre Havne, der have Klang, skal nævnes J. M. Sundberg , V. Fjeldskov , Charles Blich- feldt og Hans Chr. Berg; den Sidste har i de senere Aar virket ikke alene som Billedskærer men ogsaa som Stuk­ katør. En særlig Plads indtager J. C. Meyer , der i en Menneskealder har arbejdet paa at frembringe en til Bordplader o. lign. brugelig Masse (im iteret Marmor og Mosaik). — I Forgylderiaget har P. Chr. Damborg (f 1865) haft Betydning; for Tiden kan mærkes O. B. Schieltved og W. J. Mogensen.

— 11 — Hvad Kunstdrej eriet angaar, da florerede det stærkt paa Overgangen fra forrige til dette Aarhundrede, Lorentz Spengler , der repræsenterede dets fuldendte Teknik, døde 1807 henved 90 Aar gammel. I hans Tid interes­ serede Hoffet sig for F aget, men Interessen aftog, og F aget led derunder. Paa Udstillingen i 1886 ses væsent­ lig kun forskjellige som Mesterstykker udførte Gjenstande, navnlig Skakspil, dog ogsaa en Rok, der var udført af J . C. Sørensen, efter Tegning af Theofilus Sansen. D er­ efter er i en D el Aar Kunstdrejeriet væsentlig repræ­ senteret af C. Bruunskov og C. G . Klingsey, til endelig det Schivartzske Etablissement, der kan følges tilbage til Aarhundredets B egyndelse, samler Interessen om sig. D ets Medindehaver fra 1847, J . A. Schwartz , virkede dygtigt i Kunstflidslotteriets Tjeneste til Fordel for Frederiksborg Slot, men ogsaa de iøvrigt fra hans E tab­ lissement udgaaede Gjenstande vise, med hvilken Inter­ esse han omfattede Kunstens og Industriens inderlige Sammenarbejde; den i Etablissementet som Brudegave til Prinsesse Alexandra udførte Elfenbensvifte (1863) belønnedes af Industriforeningen med H. C. Ørsteds Præmie. Den var som Etablissementets andre frem­ ragende Præstationer tegnet af C. Peters. Y ende vi os nu til Pianofortefabrikationen, hvis Frembringelser med Hensyn til deres ydre Fremtræden, falde fuldt ind under den her omhandlede K lasse Ar­ bejder, se v i, at Fortidens underligt formede Piano­ forter, saa kaldte Giraffer, Pyramider o. s. v., ere for­ trængte af skjønt udseende Instrumenter. D e TJldalilske og Marschallske lette og for vore Ører kun svagt klingende Pianoforter ere bievne afløste af en i alle Retninger kraftigere Art, der kan glæde sig ved stor Popularitet D et alm indeligt udbredte Pianofortespil har fremkaldt en talrig Skare Pianofortefabrikanter, blandt hvilke det Ror- nung-Møllerske Etablissement særlig maa bemærkes. Efter sin H istorie danner det Overgangen fra den tidligere

— 1 2 —

P eriode til N utiden, efter sine Tilvirkninger tilhører det helt Nutiden. D et er dette Etablissements Grund- lægger, C. C. B o r n u w g , som væsentlig har gjort P iano­ forter med Jernkonstruktion almindelige her i Landet. Endnu skal her nævnes, at alle de her omhandlede F ag selvfølgelig efterhaanden have nydt godt af den Udvikling, Tiden medførte paa Maskinomraadet. Oven­ for er Finerskæreriets Indførelse nævnt, her skal sluttelig endnu nævnes, at Snedkermester F . O x e lb e rg fra 1872 har drevet et saa kaldet Maskinsnedkeri, i hvilket alle Sorter Bygningssnedker-Arbejde tilvirkes paa Maskine. Fra dette Etablissement er der im idlertid ikke udgaaet kun nyttige, men ogsaa smukke Gjenstande, bl. A. en stor D el monumentale Døre. Paa Udstillingen i Paris 1878 udstillede det en af B . J . H o lm tegnet Dør, som senere er foræret til det tekniske Selskabs Skole; Dørene til den i Aar efter sin Ombygning paany indviede H ellig- aandskirke ere ogsaa udgaaede fra det; de ere tegnede af H . B . S to rch . 1. Andersen, Anders , H ø e d G yde ved A ssen s. — E n K n a g e ræ k k e til Ja g tre k v is itte r. 2. Andersen, Anders, S n ed k erm e ste r, H o l­ bæk. — E t E g e træ s -L in n e d s k a b , u d fø rt 1877; egen T egning . Udstilleren har begyndt sin Virksomhed den 22de Oktober 1844 og beskjæftiger som Regel 4 Arbejdere. 3. Bjørn, A. Chr., S n ed k erm e ste r, S t. K o n ­ g ensgade 63. — E t B og sk ab ; et D am e b u re a u ; e t E ta g erem ø b e l.

— 13 — 4. Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder, U d stilling sbygn ingen , V e ste r­ b rog ad e. — E n Chiffoniere m ed D e k u p ø ra rb e jd e , u d fø rt a f D e k u p ø r C. B ø n n e e fte r E ta ts r a a d H e in r . H a n se n s T eg n in g (1868 ); en Buffet m ed D e k u p ø ra rb e jd e , u d fø rt af D e k u p ø r C. B ø n n e e fte r P ro fe sso r H . B . S torch s T egn ing (1878). Bortlodningen, der i daglig Tale, gaar under Navnet Kunstflidslotteriet, er omtalt ovfr. S. 9. I Illustr. Tid. II, 1860—61, S. 198, er af Lotteriets under Møbelfaget liørende Gevinster afbildet en Stol og et Bogskab, ud­ førte af Dekupør Wille efter Tegning af Etatsraad Heinr. Hansen. — Lotteriet har udgivet flere Earvetryks- billeder med forskjellige efter Etatsraad Heinr. Hansens Tegninger udførte Møbler. Jfr. ndfr. S. 88 og S. 76. 5. Eilertzen, Th. C., H o f-D e k o ra tø r, K o n ­ gens N y to rv 6. — E t fo rgy ld t B o rd (1861) og en E g e træ s B uffet (1878), tilh ø re n d e F r u L e n s­ g rev inde B. R ew en tlo v ; e t P ille sp e jl m ed F lø jls K amm e (1874) ; en Læ n esto l, im ite re t P o rc ellæ n (1876); e t so rt S k ab m ed hvid t D e k u p ø ra rb e jd e ; to do. S to le ; et fo rgy ld t S k a b ; et B ron ce B o rd ; e t E g e træ ssk a b m ed E ta g e r e ; e t D ra p eri. Udstilleren etablerede sig i 1854 og beskjæftiger 27 Arbejdere. A f kunstnerisk Assistance har han benyttet Arkitekt H. V. Brinhop f f og Gravør A. Danielsen. I Illustr. Tid. findes afbildet en fra hans Etablissement udgaaet Lænestol med Billedskærerarbejde af Wille (I., 1859 -60, S. 238) og en Vugge (IL, 1860—61, S. 108). 6. Eriksen, E. , S n e d k e rm e ste r, T o rd e n ­ sk jo ld sgade 24. — E t Ib e n træ s P ib esk ab (1878); to so rtp o le re d e Spejle (1880), A lt efte r A rk ite k t

— 14 — H. V. B rin k o p ffs Tegning; et Nøddetræs Toi­ lettemøbel (1880). Udstilleren etablerede sig 1863 og beskjæftiger 9 Arbejdere. 7. Frederiksen, M. (i. C. Vieses Efter­ følger), Snedkermester, Farvergade 19. — E t Billard med tilhørende Queuestativ og Tavle (1880); tegnet af Arkitekt H . V. B rin k o p ff. J. C. V iese begyndte sin Virksomhed 1835; den overtoges i Oktober 1874 af Udstilleren, der beskjæftiger 4 Arbejdere. 8 . Hage, Godsejer, Ltnt., Nivaagaard. — E t udskaaret Mahognitræs Bogskab, forfær- diget af Snedkermester Giese. 9. Hansen, C. B., Hof-Møbelfabrikant,’s Etablissement, Holmens Kanal 2. — E t Herre­ værelse i Renæssancestil efter Tegning af Prof. D a h le r u p \ samt forskj ellige Møbler. Etablissementet er grundlagt 1830 af Snedker og Hof-Stolemager C. B . H a n s e n , der allerede i Begyndelsen af Fyrrerne erhvervede den Ejendom paa H jørnet af Kongens Nytorv og Holmens Kanal (Eriksens Palæ), hvori Forretningen siden har haft Lokale. I Udstil­ lingen i London 1851 deltog den med et Palisandertræs Skrivebord og en Lænestol, begge D ele i Rokokostil; Bor­ det, der nu findes paa Kristiansborg Slot, er afbildet i de af Snedkernes Tegneforening udgivne Blade (1ste Saml. Bl. 48) og i O ffic ia l d e s c r ip tiv e a n d illu s tr a te d C a ta lo g u e (III, London, 1851, S. 1357). E t til Udstillingen i Paris 1855 udført Egetræs B ibliotekskab, komponeret af Ar­ kitekt C. V . N ie ls e n , er afbildet i Chr. H etschs In ­ dustrielle Tegninger (II, A, Nr. 10) og er i 1879 kjøbt som Brudegave til Prinsesse Thyra. 1867 overdrog

— 15 — C. B. H ansen E tablissem en tet til sin Søn og Sviger­ søn H o f - M øbelfabrikanterne Charles Hansen og L. Larsen. D e t allerede betydelige E tablissem ent er u nd er dem yderligere udvidet. 1874 kjø bte de en stø rre E jendom (A delgade N r. 82) for lier a t have Snedker- og Stolem agervæ rkstederne i F o ren ing m ed B illedskæ rer- og D rejervæ rk sted ern e; i A ar er h ertil føjet M askindrift ved D am pkraft sam t V æ rksted for M øbelm aling og D ek oration ; allerede fra tid lig T id h ar E tab lissem en tet h aft en T a p e tsere r-o g D ekoratørafdeling. D et beskjæ ftiger om tr. 150 A rb ejdere. E tablissem entets D eltagelse i den nordiske U dstilling i K jøbenhavn 1872 er gjengivet i Illu str. Tid. (X IV , 1872—73, S. 13). — C. B. Hansens P o rtræ t lindes nedenfor m ellem P o rtræ ttern e. 1 0 . fabrikanter, Hotel du .Nord (Kongens Nytorv 13 ). — E t Skrivebord ( 1861 ), Mesterstykke; et Dameskrivebord og en Skrivebordsstol ( 1864 ), tilhører Kapt. Brygger J. C. Jacobsen, Carls- berg; et Salonskab ( 1870 ) tilh. Konsul, Grosserer Broberg; en Sofa, to Stole, et Bord, et Skrivebord og en Piedestal ( 1875 ) , tilh. Godsejer, Ltnt. J. Hage og ere gjorte til Kunstflidslotteriet efter Etatsraad Heinrich Hansens Tegning; et Bogskab ( 1876 ) og en indlagt Sofa ( 1877 ), teg­ nede af Prof. V. JDahlerup ; en Piedestal ( 1878 ), tegnet af Arkitekt H. C. Amberg] en Damepult, tegnet af Prof. V. Hahlerup (de fire sidste Stykker tilhører Brygger C. Jacobsen jr., Ny Carlsberg; Broderierne paa Bogskabet ere udførte af K. Konstantin Hansen, Bindesbøll & Sarauiv); en Seng, et Toilettemøbel, et Klædeskab, to Senge­ skabe, Alt af Citrontræ ( 1879 ) ; et Spisestuemø

Jensen, Severin & Andreas, Møbel­

— 16 — b lem en t (1879) tilh. D am pm ø lle r E km a n n ; et Sk riv ebu reau . toD am e sk riv e b o rd e ; et r u n d t D iv a n ­ b o r d ; tr e in d la g te P ie d e sta le r (1880); e t so rt D iv anbo rd . en do. Sofa, to do. S tole (1880 ); m . m. Udstillerne, af livilke A. Jensen har lært Snedker­ professionen og S. Jensen Malerprofessionen, etablerede sig i 1861 i Studiestræde, flyttede derfra til Skandinavisk H otel i G-otersgade, og efter en Ildebrand her 1869 til H otel du Nord, som nu ejes af dem. D e beskjæitige 100 Arbejdere og derimellem foruden Snedkere og Stole­ magere, baade Dekupører, Billedskærere, Drejere, Smede og Malere. Tapetserer L . B . G o tts c h a lc k , hvis Værk­ steder er i Forbindelse med Etablissem entets, udfører dettes Tapetsererarbejde. Udstillerne, der strax fra deres Forretnings Begyndelse udelukkende tilvirkede Møbler i Renæssancestil efter Kunstneres Tegninger, kom, som ovf'r. S. 9 nævnt, tidligt i Forbindelse med Kunstflids­ lotteriet og har navnlig arbejdet sammen med Prof. T. Dahlerup. Som Specialiteter i deres Virksomhed kan nævnes den Væ gt, de lægge paa deres Uærlinges Op lærelse og den særlige Maade, hvorpaa Træet behand­ les, forinden det benyttes. I første H enseende kan mær­ kes, at Lærlingene arbejde i et særligt Værksted, saa- ledes at de udelukkende beskjæftiges i Fagets Gjermng og saaledes, at de lære dettes samtlige Specialiteter; Lærlingene forpligtes til i hele Læretiden at besøge det tekniske Selskabs Skoler. Hvad Træets For­ behandling angaar, da sker denne, der kan strække sig gjennem flere Aar, i særlig dertil indrettede Lokaler, hvor Træet, efter først at have ligget i Vand, baade lufttørres og ovntørres. — Ingen af de udstillede Gjen- stande ere gjorte til Udstillingen. 11. gensgade 48. — E t B og sk ab , et T oilettem øb el, en S e k re tæ r (1880). A lt egen T egning.

Johansen, J. J., S n ed k erm e ste r, S t.K o n -

— 17 —

Udstilleren etablerede sig den 30. Oktober 1862; han beskjæftiger 32 Arbejdere. 12. Kjerulf, Casper, S n ed k erm e ste r, S t. A n næ p la d s 10. — E t S alonm øbel, u d fø rt 1880 efte r A rk ite k t H . V. B rin k o p ffs Tegning. Udstilleren har etableret sig i 1879 og beskjæftiger 8 Arbejdere. 13. Knock, J. E., M ø b elfab rik an t, B r e d ­ g ad e 15. — E n Sofa, fire Stole, to Læ n esto le, en H v ilesto l, et G evæ rskab, et Bogskab, et B ib lio ­ te k s b o rd , et S k riv eb o rd , e t fo rg y ld t U h r m. m. A lt u d fø rt i 1879 og 1880 efter A rk ite k t H . V. B rin k o p ffs T egn ing er. Udstilleren har etableret sig i 1858 og sysselsætter direkte og indirekte omtrent 100 Arbejdere. Lofts- og Væggedekorationen i det Værelse, hvori Knocks Møb- er findes, er en Udstillingsgjenstand af Malermester C. Møllmann (se ndfr.). 14. Knudsen, H.,s Enke, V ogn fab rik an t, N ø rre g a d e 35. — E n kom b in eret B arn evogn, en do. V u g g e , et V ugg estativ . A lt u d fø rt i 1879 og 1880. H. Knudsen grundlagde Virksomheden 1835; den nuværende Indeiiaver af Firmaet, Enkefru S. O. W. Knudsen, indtraadte i 1869. Etablissementet beskjæftiger fra 10 til 16 Arbejdere og har egen Dampmaskine. 15. Larsen, Vilhelm, Sn ed k erm ester, B a d ­ stu e stræ d e 11. — E t B ogskab i so rt im ite re t T ræ (1878 ); et E ta g e re sk a b i N ø d d e træ m ed In d læ g n in g (1879), begge D ele e fte r A rk ite k t H . V. B rin k o p ffs Tegning. Etablerede sig i 1859 og beskjæftiger 12 Arbejdere. 2

— 18 — 16. Lassen, D. J., & Søn, S n ed k erm e ste re , A m ag e rb ro 6. — E t D am esk riv eb o rd m ed D eku- p ø ra rb e jd e i forskjellige T ræ s o rte r (1860 ); et so rt Skab in d la g t m ed E lfen b e n (1879— 1880); væ sentlig e fte r egen Tegning. Forretningen er grundlagt 1847 af D. J. Lassen; 15 Arbejdere; Specialitet: Restavrering af Fortidsmøbler. 17. Lomholt, S., G ro sserer, T o rd e n sk jo ld s­ g ad e 8. — E t N ø d d e træ s S p illebo rd m ed D eku - p ø r a r b e jd e ; en u d sk a aren C e d e rtræ s T o b a k sk a sse ; en u d sk a a re n E lfen b e n s S n u sd a a se ; et m ed P la d e r a f B e n b e la g t M in ia tu r C h ato l a f T ræ . D isse fire Gjenstande have tilhørt Kong Frederik V II. Tobaksdaasen, der er gjort af Billedskærer Wille , er m eget stor; en Bonde i Nationaldragt danner Laagets Knap, og paa den findes følgende Inskription, der skal skrive sig fra Kongen: Naar man sidder ved Tobak, Chatollet skal være gjort af en Stokhusfange, der bl. A. skal have benyttet de efter hans Maaltider tilovers­ blevne Ben som Arbejdsmateriale. 18. Lund, i. G., H o f-S n edker, G am le K o n g e ­ vej 11. — E o rskjellige M øbler. Udstilleren etablerede sig i 1842 med 2 Svende, og hans Virksomhed udviklede sig saa hurtigt, at han i 1845 havde 20 Svende, i 1846 35 foruden 5 Lærlinge, og siden 1860 har Antallet paa de af ham beskjæftigede Arbejdere varieret mellem 70 og 100, herimellem baade Snedkere, Billedskærere, Drejere, Forgyldere, Tapetse­ rere m. m. Hans Værksteder ere paa GI. Kongevej 11, Samtalens Morskab det forøger, Man efter Emnet aldrig søger, D et blier en meer fortrolig Snak.

— 19 — og hans Udsalg paa Kongens Nytorv 6, hvor det ovfr. S. 6 nævnte Kunstflids Møbelmagasin tidligere havde Lokale. Lund havde fra 1844 været Interessent i det, og i 1849, da det ophørte, overtog han det. L e t Lundske Etablissement har leveret Møbler til saavel Indland som Udland, men navnlig har det sin Kundekreds blandt de danske Godsejere, og der gives ikke mange Herregaarde eller Slotte her i Landet, uden at det har leveret endog store Arbejder til dem. Som Regel ere de Møbler, der udgaa fra dets Værksteder, tegnede af Udstilleren selv, der i alle Henseender maa siges selv at lede Virksomheden, dog har han selvfølgelig ogsaa udført en stor Række Møbler efter Tegninger af Kunstnere saasom Gr. F. Hetsch, Teofilus Hansen , H. C. Stilling , P. C. Kramp, Chr. Christen­ sen,, Heinr. Hansen, V. Dahlerup o. s. v. Monteringen af den danske Afdeling paa Udstillingen i Paris 1867 var ud­ ført af J. G. Lund efter Heinr. Hansens Tegning og et af ham ogsaa efter dennes Tegning ved samme L ejlig­ hed udstillet Spejl i Ibentræs Ramme og et dertil h ø­ rende Salonmøbel (rig Renæssancestil) blev kjøbt af Kensington Museet. D et ovfr. S. 10 nævnte i Ibentræ med Sølv, som Brudegave til Prinsesse Dagmar ogsaa efter Heinr. Hansens Tegning udførte Bogskab udgik fra Lunds Etablissement og findes afbildet i Illustr. Tid. (V III, 1866-67, S. 418). Sst. (III, 1861—62, S. 225) ses et af Lund selv tegnet Egetræs Buffetskab (Udstillingen i London 1862); en af ham paa Udstillingen i Kjøben- havn 1855 udstillet Sekretær er afbildet i Snedkernes Tegneforenings Blade (1ste Saml., Bl. 54). 19. gade 8 . — E t Sybo rd (1878 ); et H e rre sk riv e b o rd (1878 ); et D am esk riv ebo rd (1878); en Buffet (1879); en D am e -S e k re tæ r (1879 ); en D am e- Chiffoniere (1879); et S alonm øbel (1880). A lt 2*

Molter, J. H., Sn ed k erm ester, G o ters-

— 2 2 —

27. Bræck, H., F o rg y ld e r, G o te rsg a d e 91. — E t fo rg y ld t Spejl (1875 ); et do. (1878); to M a le riram m e r (1880); en S o fa , et B o rd og fire S to le (1880). Udstilleren begyndte sin Virksomhed i 1870 og be­ skjæftiger som R egel 6—8 Arbejder. 28. Jeppesen, Chr., F o rg y ld e r, S t. P e d e r- 10. — P rø v e r a f forgy ldte og p o lered e L is te r (1877). Udstilleren etablerede sig i 1866 og beskjæftiger 20 Arbejdere. 29. Schieltved, O.B., F o rg y ld e r-F irm a , K jø b - m a g erg ad e 42. — E t fo rgy ld t T o ile tte b o rd m ed im ite re t P la d e og S pejlop sats (1867), et fo rgyld t T o ile tte sp ejl m ed h v id la k eret K a ss e (1867), et P a r forgy ld te P ille sp e jle m ed lave F o d k o n so lle r (1879). Firmaet er grundlagt 1828 af Krigsassessor O. B. Schieltved; 1879 optoges hans to Sønner L. og P. Schieltved. Etablissementet beskjæftiger 14 Arbejdere. 30. Schieltved, 0. B., K rig sa sse sso r, F o r ­ gylder, K jø bm a g e rg a d e 42. — E t fo rgy ld t T ræ - U rfo d era l (1849), tilh . F r u G rø n lu n d ; e t P a r fo rg y ld te tre a rm e d e S ta g e r a f T ræ og M aché m ed B isku itfigu rer (1869), efter B ille d h u g g er C. S ch ie ltv e d s T egning. Jfr. ndfr. S. 47.

Miinchenberg, R., K u rv em a g e r, L ø n ­

31.

g ang sstræ d e 37. — E n L æ n e sto l (1874), tilh.

— 23 —

T ra n s la tø r T h o rsø e ; e tF u g le b u r p a a d e rtil h ø ren d e B o rd i kinesisk S til (1879). V æ sen tlig e fte r egen T egning. Udstilleren, der arbejder alene, har væsentlig fra 1877 udført Møbler o. lign. i kinesisk Stil af Bambusrør.

32. Almind, 0., E n k e fru e , V e ste rb ro g a d e 21. — E t P ib e b ræ d t (1866), en K a n d e la b e r (1870), en R am m e (1870 ); en B lom ste ro p sa ts (1873); et N ø g lesk ab (1877). A lt u d fø rt af B ille d skæ rer T h . A lm in d ; egen T egning. Udstillerindens Mand, Billedskærer Th. Almind, der etablerede sig i 1863, afgik ved Døden i 1878, hvorefter den af ham førte Forretning ophørte. 33. Berg, HansChr., B ille d skæ rer og S tu k k a ­ tø r, st. K o n g en sg a d e 63. — F o rsk je llig e B ille d ­ sk æ re ra rb e jd e r til M øb ler (1870 80), væ sentlig efte r egne T egninger. Udstilleren etablerede sig i 1867 og beskjæftiger 25 Arbejdere. Jfr. ndfr. S. 65. 34. Berner, C. og 0., F rø k n e r, V e s te rb ro ­ g ad e 100. — E n u d sk a aren E lfenb en sku rv , u d ­ fø rt i 1852 a f K am fa b rik a n t C a rl B e rg g re e n ( f 1853). J f r . ndfr. S. 38. 35. Christensen, G., R u stm e ste r, st. K o n ­ gensgade 33. — E n efter E ta ts ra a d H e in r. H a n ­ sen s T eg n in g u d sk a a re n R am m e , hvori et F o to ­ grafi (P o rtræ tg ru p p e ) a f F u n k tio n æ re r og A rb e j-

— 24 —

d ere i G evæ rfab rik en p a a K jøb enh avn s T ø jh u s (Sølvbryllupsgave). J f r . nd fr. S. 49 og 55. 36. demensen, Amalie, F rø k e n , O v ergaden n. V a n d e t 33. — E t lille u d sk a a re t B u xbom ssk rin (1872), tilh. E n k eb a ro n e sse H o lc k til H olck en - h av n ); en u d sk a a re n B asreliefram m e (1877); en F o to g ra firam m e (1878 ); en O p sats til et T e r­ m om e te r (1879); et Skakspil i Ib e n træ og B ux- bom (1880). Udstillerinden har siden 1871 arbejdeti Træ, Ben o. 1. 37. Elberling, Emil, B ib lio tek ar, H . C. Ø r­ stedsvej 15. — E t i E lfe n b e n u d fø rt S k ak sp il; k jø b t om tre n t 1845 i In d ie n a f d avæ rend e R e - g erin g ssek retæ r F . E . E lb e rlin g . 38. Fiedler, Thora A., F rø k e n , S te rre d e ved Skjelskør. — E n u d sk a a re n S k rivem appe (1880), tilh. O v erre tssa g fø re r S imm elh ag i F u g le ­ b je rg ; et u d sk a a re t S k ak b o rd (1880), efte r egne T egn ing er. S n e d k e ra rb e jd e t ved B o rd e t e r u d ­ fø rt a f S n edk er- og S to lem ag e rm e ste r P e te r L . R ø n n e i K jø b e n h a v n (ovfr. S. 20). 39. Fjeldskov, W., B ille d h u g g er, D ro n ­ ningens T v erg ad e 58. — E n A lte rta v le , K ris tu s m ed M a rta og M arie, B a srelief i E g e træ ; et A lte rb illed e , K ris tu s in d g rav e re t i T ræ ; et B a s­ re lie f i M etal (V ik in g e r); B a sre lie f e fte r A lb rec h t D ü r e r ; F re d e rik V . til H e st, K o p i i 1/i S tø rrelse efte r Salys R y tte r sta tu e p a a A m a lie n b o rg p la d s; en S k ø jteløb er (M e ta l); en B ond e (T ræ ); en F i­ g u r (Saxo G rramm aticu s); et B asrelief.

— 25 —

Om Udstillerens Virksomhed henvises til Ph. 'Weil- bachs Kunstnerlexikon, hvoraf ses, at han bl. A. har forestaaet Billedskærerarbejdet ved Restavreringen af ikke faa Herregaarde og Kirker. 39 a. FOSS, Vilh.. P en sio n ist, F o rh a ab n in g s- holm s A lle e 11. — E t K ru c ifix i B uxbom og M ahogn itræ . 40. Glosimodt, 0-, B ille d h u g g e r. V e ste r­ b ro g a d e 35. — F o rsk je llig e A rb e jd e r. Se om Udstillerens Virksomhed i Ph. Weilbachs Kunstnerlexikon. 1 C h r. H e tsc h 's Industrielle Tegninger (III, B, Nr. 14) ses 5 af Udstilleren skaarne Elfenbens Knive. 41. Griis, J. P. Kopperholdt, K u n s td re je r, Ø ste rg a d e 21. —Æ g te S k ild p ad d e sv a re r (K a m m e ); im ite re d e do .; Bøffelhornskamm e. Udstilleren har etableret sig i November 1878 og beskjæftiger 2 Arbejdere. 42. Harboe, C. G., K am m e rra a d , V e ste r­ b ro g ad e 58. — F o rsk jellig e G je n sta n d e af N a r ­ hv alstand , H v a lro sta n d og H v alb en , fo rfæ rdig ede a f In d fø d te i G rø n la n d ; P rø v e af M a te ria le t. Jfr. ndfr. S. 42, 68 og 77. 43. Klingsey, M., E n k efru e, S o rte d am sg ad e 1. — F ire B asreliefs, en Juv elæ sk e, en B ro ch e og en P a p irsp re sse ; A lt sk a a re t i E lfe n b e n a f U d stillerin d e n s afdøde M a n d , K u n s td re je r og se n ere S tu k fa b rik a n t C. O. K lin g s e y (jfr. S. 11 og S. 65). D et af O. Gr. K lingsey paa Verdensudstillingen i London 1851 udstillede udskaarne Elfenbens Juvelskrin er afbildet i O ffic ia l d escrip fA v a n d illu s tr a te d C a ta lo g u e T il, London 1851, S. 1858. Hans Portræt findes neden­ for mellem Portrætterne.

— 26 — 44. Michaelsen, Charlotte, F rø k e n , L y k k es- h o lm s A llee 8. — Sm aa M øb ler a f G ra n g re n e (1880). Udstillerinden har siden 1876 tilvirket lignende Gjenstande. 45. Nielsen, N. P. M., A ssens. — E tL e g e - tø js-K jø k k e n . 46. Schwartz, J. G., & Søn, K u n std re je re , S væ rteg a d e 3. — E n S p ira l (1846 ); et S k ak sp il (1 8 4 6 ); et A lbum (1872) e fte r T egn ing a f P ro f. C. P eters ; en G arn v in d e (1872 ); et Ju v e lsk rin (1873) efter T egn ing a f P ro f. C. Peters\ en V ifte (1 8 7 7 ); en T a k tsto k (1878 ), A lt a f E lfenb en , sam t en S am ling a f a n d re K u n std re j e ra rb e jd e r a f E lfenb en , H o rn , S k ild p ad d e og R av. Etablissementet er grundlagt 1801 af J. A. Schwartz, efter hvis D ød (1885) hans Brodersøn J. G. Schwartz overtog det; fra 1847 var dennes Søn J. A. Schwartz, som er omtalt ovfr. S. 11, Medinteressent. V ed Faderens Død 1864 overtog han Etablissementet alene og forestod det til sin Død 1874, hvorefter det gik over til hans Søn og Svigersøn Fr. Schwartz og H. E. Klein. D e to førstnævnte af de udstillede Gjenstande ere J. A. Schwartz’s Mesterstykker. — I llu s tr . T id . III, 1861—62, S. 292: et til Udstillingen i London 1862 udført Drikke­ horn af Bøffelhorn med Elfenbensindlægning, (forestillende Scener af Volsungesagaen) efter Tegning af Prof. C. P e te r s ; sst. IV , 1862—63, S. 240: den af Prof. C. P e te r s tegnede Elfenbensvifte, Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Alexandra, udført af G . L . G riessin g :. sst. V III, 1866—67, S. 421: Elfenbens Bind til en Bibel og Psalme- bog, Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar; sst. XI, 1869—70, S. 131: Elfenbens Bind til en Bibel,

— 27 — Brudegave til Hds. kgl. H ø jh . Kronprinsessen. - J. A . Schw artz’s P o rtræ t findes nedenfor mellem P ortræ tter. — J fr. C. N y ro p : Johan A dam Schw artz; en U dsigt over hans og F irm aet J. Gr. Schwartz & Søns V irksom hed og B etydning (1875). 47. Sørensen, S. P-, Billedskærer, r i l e ­ stræde 18. — E n udskaaren Nøddetræs Spejl- ramme (1879), egen Tegning. U dstilleren har væ ret etableret siden 1856 og be- sk.jæftiger en Svend og to Læ rlinge. 48. Arvesen, A., & Kp., Pianofortefabrikant, Niels Juelsgade 4. — E t opstaaende Pianoforte (1872)-, et Kabinetsflygel (1880), tegnet af Arki­ tekt H. V. B rinko'pff. U d stilleren etablerede sig i 1870; 16 A rb ejd ere. 49. Ehlert, J.H., Pianofortefabrikant, Y ester- voldgade 115. — E t krydsstrenget opstaaende Pianoforte; egen Konstruktion og tildels egen Tegning. U dstilleren har væ ret etableret siden 1867 og be- skjæ ftiger 12 A rbejdere. 50. Felurnb, J. Emil, P ia n o fo rte fa b rik a n t, Yestervoldgade 23. — E t krydsstrenget opstaaende Pianoforte (1879—1880), efter Arkitekt H. V. B rin k o p ffs Tegning. Lampetterne ere udførte af Zinkstøber L . R a sm u ssen . Etablerede sig i 1872 og beskjæ ftiger 14 A rbejdere. 51. Freitag, E. W., Pianofortefabrikant, Ny Adelgade 4. — E t Pianoforte (1880), tegnet af Arkitekt E . V. B rin k o p ff. Udstillerens Etablissement er grundlagt a f hans Fad er A . T . W . F reitag 1844; den nuværende E je r indtraadte i J u n i 1875. H a n beskjæ ftiger 14 A rbejdere.

— 28 —

52. Heidemann, H. P., Pianofortefabrikant, Kongens Nytorv 8. — Et opstaaende Pianoforte. 53. H. Hindsberg (Ludv. Wulffs Efterfølger), Kavnsborg Tvergade 6. — Et opstaaende kryds- strenget Nøddetræs Pianoforte. Ludv. Wulff, der etablerede sig i 1858, var til 1858 i Kompagni med Pianisten Anton Ree. Efter Wulffs Død 1 1878 overtog Udstilleren Forretningen. Han beskæ ftiger 10 Arbejdere. — I llu s tr . T id . III, 1861—62, S. 224: Taf­ felformet Pianoforte (udstillet i London 1862); sst. IV , 1862—63, S. 56: Pianino, tegnet af Etatsr. S e i n r . S a n s e n til Kunstflidslotteriet. 54. Hornung & Møller, Hof-Pianofortefabri- kanter, Bredgade 54. — Et opstaaende Piano­ forte i Valnøddetræs Kasse (1865), udført for Kunstflidslotteriet efter Tegning af Etatsraad Seinr. Hansen , tilh. Grosserer Styhr; et Flygel i Citrontræs Kasse (1869) efter Etatsraad Heinr. Hansens Tegning, tilh. Enkefru J. Adler; et opstaaende Pianoforte iValnøddetræs Kasse (1879) efter Tegning af Prof. V. Dahierup ; m. m. Etablissem entet grundlagdes 1827 i Slagelse af C. C. H o r n u n g , der 1842 flyttede til Kjøbenhavn. 1851 over- drog han det til H . P . M ø lle r. D a denne afgik ved Døden (1859), overdrog bans Enke Ledelsen til Sønnen F r . M ø lle r , som 1869 overtog Etablissementet for egen Regning og i 1878 optog sin Broder C. C. M ø lle r som Deltager i Firmaet. Etablissementet beskjæftiger noget over 100 Aibejdere og har en Række Arbejdsmaskiner. — F o lk e - k a l.f . D a n m . 1858, S. 140: et Koncertflygel; I llu s tr . T id . I I I , 1861—62, S. 212: Pianino, tegnet af Arkitekt V. K le in ; Flygel, tegnet af Arkitekt C. V . N ie ls e n (udstillet i London 1862); sst, X IV , 18 72-78, S. 118: et Citron-

— 29 —

træs .Flygel, tegnet af Etatsr. H e in r . H a n s e n , med B il­ ledskærerarbejde af W ille . 55. Jørgensen, Carl S., P ia n o fo rte fa b rik a n t, Hyskenstrøede 16. — E t o p sta ae n d e P ia n o fo rte (1880), te g n e t a f A rk ite k t H . V. B rin k o p ff. Udstilleren begyndte sin Forretning 1868 og be- skjæftiger som R egel 10 å 12 Arbejdere. 56. Landschultz, C. G., P ia n o fo rte fa b rik a n t, G fotersgade 67. — E t o p sta ae n d e lig e stre n g e t P ia n o fo rte e fte r T egn ing af P ro f. V. D a h le ru p . Etablerede sig 1865; beskjæftiger 5 Arbejdere. 57. Petersen, Hermann N., P ia n o fo rte fa b ri­ k a n t, N iels J u e lsg a d e 6. — T re P ia n o fo rte r, et s tø rre s k ra a s tre n g e t, et k ry d sstre n g e t m ed P a ­ te n t J e rn ram m e og et lig e stre n g e t m ed d o .R am m e ; alle efte r A rk ite k t H . F. BrinJcopjfs T egning. Etablerede sig 1849; 12 Arbejdere. 58. Petersen & Valentin, P ia n o fo rte fa b ri­ k a n te r, T o rd e n sk jo ld sg ad e 9. — E t op staaend e P ia n o fo rte ; egen T egning. Udstillerne etablerede sig i Oktober 1877 og be- skjæftige 4 Arbejdere. 59. Schmidt, J., P ia n o fo rte fa b rik a n t, S nare- gade 12. — E t op staaend e P ia n o fo rte , te g n e t a f A rk ite k t H . V. B rin k o p ff, Etableret siden 1877; 2 Arbejdere. 60. Sundahl, A. C., P ia n o fo rte fa b rik a n t, st. K o n g en sg a d e 29 — E t o p sta ae n d e k ry d ssti eng et P ia n o fo rte (1880). Firmaet stiftedes af A. C. Sundahl, efter hvis D ød i 1879, det fra 1ste Maj s. A. overtoges af H . C. N ie ls e n ; det beskjæftiger 9 Arbejdere.

\

— 30 — 61. Sørensen, G., & Hartenberg, P ian o fo rte- fa b rik a n te r, K jø bm a g erg ad e 9. — E t k ry d sstre n g e t o p sta ae n d e P ia n o fo rte i N ø d d e træ s K a ss e (1879); e t o p sta ae n d e P ia n o fo rte i im ite re t Ib e n træ s K a ss e (1880), B ille d skæ re ra rb e jd e t e fte r T egn ing a f S n e d k e rm e ste r J . P . M ø rc k . (J fr. ovfr. S. 20). Georg Sørensen etablerede sig i 1877, C. Hartenberg indtraadte i 1879 som Medinteressent; de beskjæftige 8 Arbejdere. 62. Tang Jensen, M ekanik- og K la v ia tu r­ fab rik an t, N an se n sg ad e 43. — To M ek an ik er til P ia n o fo rte r, d e t ene m ed O v erdæm per, d e t a n d e t m ed U n d e rdæ m p e r; to tilsv aren d e K la v ia tu re r (1880). Udstilleren grundlagde sit Etablissement i Oktober 1868 og beskjæftiger nu 35 Arbejdere; han har forskjel­ lige Arbejdsmaskiner, som drives ved Dampkraft.

I I . Arbejder af skjøn Form i ædle og uædle Metaller.

Da Kristian V III besteg Tronen (1839), vare Manges Øjne forventningsfuldt rettede paa ham. Forventningerne bleve væsentlig skuffede, men naar han i den Adresse, som Kjøbenhavns Studenter overrakte ham, hilsedes som „en trofast Dyrker og nidkjær Beskytter af Videnskab og Kunst“, da var dette ikke usandt. I hans Regerings

— 31 — første Halvdel droges det kunstelsken.de Evropas Blikke til Danmarks H ovedstad, ti ker virkede Thorvaldsen, og Kongen paaskjønnede ham. Kristian V III interesserede sig for Kunsten, og er det end noget forhastet, naar Industriforeningen i Kjøbenhavn i den Henvendelse, hvormed den hilste Nordens Eidias ved hans Hjemkomst fra Rom, siger, at den Erkjendelse havde fæstet Rod her, „at Industrien og selv det ringeste Haandværk bør besjæles af Kunstens Aand“, er der dog i saa Henseende en Fremgang at paavise under Kristian V III. V i be­ høve kun at pege paa en af de Mænd, som overrakte Thorvaldsen Industriforeningens Adresse, Hof-Guldsmed J . B . D a lh o ff. Allerede som Kronprins havde Kristian V III haft Lejlighed til at træde i Forbindelse med Dalhoff, hvis store Udenlandsrejse (1824—1827) han støttede, og da denne var endt, fik Dalhoff efterhaanden store Bestillinger; de fleste stode i Forbindelse med Thorvaldsen og hans Virksomhed. Kristiansborg Slot var opført efter Ildebranden i 1794 og Frue Kirke efter dens Ødelæggelse i Bombarde­ mentet 1807, men deres Udsmykning var langtfra til Ende. Der forhandledes med Thorvaldsen om Statuer og Basrelieffer, og 1829 skriver saaledes Formanden for Fruekirke-Komm issionen, Gehejmestatsminister O. Mal­ ling til ham, at han med Glæde har set Kristus og Apostlene opstillede i K irken, men nu stod Fronton- gruppen tilbage, og den skulde, som det synes, støbes i Bronce, ti det hedder: „F r e u n d er nu kommen hjem, og har siden han forlod Rom meget studeret paa det Slags Støbninger i Værkstederne selv. Ogsaa er hjem­ kommen en ung og særdeles duelig Arbejder i Bronce, D a lh o f f ,; som selv har arbejdet i bemeldte Støbninger ogsaa i Værksteder i Paris og Berlin.“ Frontongrup- pen, Johannes den Døber prædiker i Ørkenen, blev imidlertid ikke støbt i Bronce, den blev udført i brændt Ler, og paa lignende Maade gik det med

— 32 — Frontongruppen og de nedenfor værende Basrelieffer paa K ristiansborg Slot, men de 4 kolossale Figurer, der to og to staa paa hver Side af Slottets Hovedport ere støbte i Bronce. I April 1844 blev Støbningen af’ den tørste af dem, Herkules ^ den eneste, der blev færdig modeleret af Thorvaldsen — bestilt hos Dalhoff, og inden Aarets Udgang var den i alt Væ sentlig støbt- de 3 andre fulgte efter. Men allerede forinden havde -Kristian V III, som med Interesse fulgte hans Virksom­ hed givet ham Lejlighed til at vise, hvad han formaaede i Støbning. Kristian V III besluttede at rejse „vor store F or­ gænger paa Tronen, K ong Kristian IV et M indesmærke“ i nans Kapel ved .Roskilde Domkirke, Thorvaldsen blev opfordret til at udføre Kongens Statue (1840), og dennes Støbning blev Aaret efter overdraget Dalhoff, som blev sat i Stand til at indrette et Støberi i en Gfaard i A d el­ gade, som blev hans Ejendom. Oprindelig havde man tænkt paa Stiglmayrs berømte Støberi i München, men D a l­ hoff sejrede, og fra hans Støberi udgik nu Kristian IV ’s beundringsværdigt støbte og ciselerede Statue, der im id­ lertid ikke kom til at staa i Kristian IV ’s Kapel men ved Rosenborg Slot (1868). Fra det Dalhoffske Støberi udgik ogsaa foruden de ovenfor nævnte store Statuer til Kristiansborg Slots Portal endnu Kvadrigaen paa Thorvaldsens Museum , ti ogsaa denne monumentale Bygning tilhører Kristian V III’s Tid. I 1845 blev Sejrs­ gudindens Støbning bestilt, og i Marts 1848 blev R est­ honoraret for Arbejdet udbetalt. D et er store Arbejder, som sikre Dalhoffs Navn en Fremtid, men det er ikke det Eneste, hvorfor han fortjener at erindres. Kunst­ akademiet skriver i 1886, at det med Opmærksomhed har fulgt „den Fremstræben og hidtil i Danmark al­ deles nye Retning, som karakteriserer denne Kunstner blandt Haandværkerne“, og Dalhoff fortjener tilfulde det Navn, der herved tillagdes ham.

— 33 — Fuld af V irkelyst med en sjælden teknisk Begavelse og med rig formende Evne har han efterhaanden udført en stor Række forskjellige Arbejder, og altid er han som Banebryder i Spidsen. D et kan ses af hans i 1834 udstillede Sølvpokal, paa hvilken han ved Æ ts­ ning havde frem stillet en D el af Thorvaldsens Alex- andertog i Relief; af de af ham i 1840 i Nysølv udførte Skeer og Grafler; af hans samtidige galvanoplastiske A r­ bejder; af hans i 1852 udstillede Jernkogekar og af en Mængde ændre Gjenstande. Dalhoffs Virksomhed er rig. 0g stor — han har ogsaa i en Række Aar været Lærer ved Kunstakademiet — og som man ser, blev han, Hof- Guldsmeden, langtfra staaende ved Arbejder i ædle Me­ taller. Han har ikke følt Kald til saaledes at begrænse sig, og Tiden indbød ikke til det, ti det var ikke hyp­ pigt, at større Arbejder i denne Retning bestiltes her. Der klages derover endnu i 1844, og som F ølge heraf tør der ikke ventes noget Fuldendt af Datidens Guld­ smedekunst her i Landet. D et er først, naar vi nærme os Tiden for Verdensudstillingernes Begyndelse (1851), at Navne som A. Michelsen , S. Prahl , F. Dalil og P. Hertz med Styrke træde frem. Kunst og Industri træde hinanden nær­ mere, end det trods HetscFs og Dalhoffs Bestræbelser tid ­ ligere var sket, og ikke uden Interesse er det at se, hvor­ ledes man ogsaa søger at benytte de i flere af oldnordisk Museums Fund liggende Motiver. F. Dalil udstiller 1862 i London Smykker i oldnordisk S til, som vække Op­ mærksomhed, og mellem Brudegaverne til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Alexandra (1863) fandtes flere lig ­ nende, udførte dels af Dahl, dels af Michelsen. Nu træder desuden Kunstflidslotteriet til (1860), og med det V. Christesen og C. Peters. Hvad Heinr. Hansen var for Lotteriets Møbler, var C. Peters for dets Sølv- og Guldvarer; han og H. Olrik ere utvivlsomt de Kunst­ nere, der have haft størst Indflydelse paa de her omhand­ led e’ Industrigrene. — Et af de betydeligste Arbejder, 3

— 34 — som den danske Guldsmedekunst har frembragt og som derfor her skal nævnes, er formentlig det emaljerede Guldalbum, som i 1867 var en af Brudegaverne ved Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmars Bryllup. Det var kom­ poneret og tegnet af Heinr. Hansen , modeleret af C. Peters , udført af V. Christesen og emaljeret af N. C. Halberg. I alt væsentlig er det Renæssancen, som i denne Tid er den herskende Stil, men mærkeligt nok synes den fortrængt i Brudegaverne til Hds. kgl. Højhed Prin­ sesse Thyra (1878). Det Juvelskrin (P. Hertz ) og Pragt­ toilette (A. Michelsen ), som overraktes hende, vare efter Forbilleder i Rokoko Stil paa Rosenborg Slot, og hvad et Sølvskrivetøj angaar ( Birch & Rasmussen), da var det naturalistisk. Samtidig med at det danske Guldsmederi gaar fremad i kunstnerisk Behandling af Materialet, vinder det, som naturligt er, ogsaa Fordele ved Anvendelsen af Maskiner. V. Christesen er den Første, der i større Udstrækning presser Skeer og Gafler (fra 1852) — Dalhoff havde tidligere gjort det — og strax efter kan N. C. Clausen i Odense nævnes. I den senere Tid er der i Kjøbenhavn opstaaet saadanne specialiserende Forret­ ninger som Bernh. Hertz's Guldvarefabrik og Brødrene S. &J. Hertz's Sølvvarefabrik, tilmed vinder Videnskaben Sejre, som komme Industrien til Gode: samtidig med at Maskinerne udvikles, fremtræder Galvanop1astiken. Som ovenfor berørt, foreviste Dalhoff allerede i 1840 galvanoplastiske Arbejder. Han er som sædvanlig en af de Første, der her gjør Forsøg med den i Ud­ landet gjorte Opfindelse; væsentlig udover sine vellykkede Forsøg naaede han dog ikke, men 1848 aabner H. C. Drewsen i hans Gaard i Adelgade et Etablissement for Affinering og Galvanoplastik, og fra 1ste Januar 1849 rekonstrueres det som et udelukkende galvanoplastisk Anlæg. Hetsch støttede Drewsen, og Billedhugger J.

— 35 — Scholl var ham til Hjælp, men først da Kunstflidslotteriet og H. Olrik traadte til, vandt hans Etablissement Be­ tydning; H. Olrik har til det komponeret bl. A. en Række i oldnordisk Stil holdte Brugsgjenstande. Kjøben­ havns andet galvanoplastiske Etablissement blev Casper Møllers. Efter i 7 Aar at have forestaaet et lignende Anlæg i -Rom kom han (1851) her tilbage og fremlagde 1852 paa Udstillingen i Kjøbenhavn en rig Samling gal­ vanoplastiske Arbejder. Hans Etablissement er fortsat af Budtz Muller. Vende vi os nu til Blikkenslagerne, Kandestøberne o. lign. Industrigrene, viser det sig, at Tiden ikke har været dem gunstig. Porcellæn og Fajance paa den ene Side og Pletgjenstande paa den anden Side have i be­ tydelig Udstrækning trykket deres Arbejdsomraade, ikke at tale om, at de tidligere saa gængse Kaffe- og Te­ maskiner ere gaaede af Brug. For noget over en Menneske­ alder siden stredes Blikkenslagerne og Kobbersmedene om, hvem af dem der havde Ret til at arbejde i Messing­ blik, og denne Strid, der forfulgtes til Højesteret, for­ anledigede, at en Del kjøbenhavnske Blikkenslagere ved Foraarsudstillingen 1832 paa Charlottenborg udstillede et fortræffeligt forarbejdet saa kaldet „russisk Tekjøkken“ efter G. F. Hetschs Tegninger. Det var i hine Tider, nu er meget Forandret, men derfor fortjener dog Blikken­ slager Johannes Irgens at nævnes ligesom Blikkenslager F. V. Meyer i Aalborg og hans Søn Fritz Meyer i Kjø- benbavn. Af Kandestøberne skulle A. C. Dahlgreen og Hans Høy nævnes. Vende vi os nu til Gjørtierne, da møde vi atter her Navnet Dalhoff. J. B. Dalhoffs ældre Broder Knud Piesner Dalhoff, der døde tidligt, var en i sit Fag ud­ mærket duelig Mand, og hos ham er den yngre Broder Herløv Dalhoff uddannet, men ved Siden af disse Brødre skal ogsaa nævnes Gjørtier Lochte , der sammen med Knud Dalhoff udførte ikke faa Gjenstande til Kristians-