KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

W. F. Ihle , H. C. Jacobsen , J. C. Meyer , H. Monsees og A. C. Olsen. Og Hetsch dannede Skole. Den samme Stil, som gik igjennem hans Tegninger, ses i hans Elevers, og som væsentlig i saa Henseende kan nævnes Theofilus Sansen, der allerede som 20aarig (han er født 1813), tegnede M øbler, navnlig som det synes for den dyg­ tige Snedker S . Madsen. En anden E lev er JET. C. Stil­ ling, der i Aarene fra 1844 til 1848 tegnede de fleste af de Blade, som Snedkernes Tegneforening udgav. H etsch’s Søn Chr. Hetsch hører ogsaa til den af hans Fader dannede Skole. A f det saaledes Meddelte maa man im idlertid ikke lade sig forlede til at tro, at A lt udviklede sig efter en akademisk Lineal. Allerede Tidernes Tranghed gjorde, at kunstnerisk Assistance ikke var almindelig søgt, men dernæst satte den Gang endnu flere Snedkere end nu en Ære i at arbejde efter egen Tegning. D et er derfor natur­ ligt, at der opdukkede forskjellige Stilretninger. I Beret­ ningen om den Industriudstilling, som afholdtes i Kjø- benhavn 1834, hedder det bl. A.: „En Damesekretær af Mahogni med indlagte og udskaarne Forsiringer af hvidt Træ, udført af Snedkermester Pengel og Billedhugger Nielsen efter Arkitekt [Theofilus] Hansens smagfulde Tegning, giver et Bevis paa, hvorledes man ved en sim­ pel Grundform dog kan anvende al den Rigdom, som man ønsker, uden at søge Nyheden i svejfede og forkrøp- pede Former, hvorved den ved ethvert Møbel saa væ sent­ lige Betingelse af Bekvemmelighed og Hensigtsmæssighed tilsidesæ ttes.“ D et er Rokokoen, som Hetsch, hvis Navn mellem Fleres findes under Beretningen, her kæmper imod, og snart kom Gotiken til. I saa godt som alle de senere Beretninger om Industriudstillingerne fra 1836 til 1852 læser man om Kampen, og i den sidste (1852), i hvis Affattelse H etsch ogsaa havde D el, klages der over, at Smagen var paavirket „af de mere og mere om sig gribende stilløse Former, som f. Ex. gjennem slette uden