KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 86 —

Ferslews og Budtz-Mullers Fotolitografi nævnes og L. V. Pachts Heliotypi. —Ved Udstillingen i 1840 udstilledes ingen Daguerreotypier, men i 1844 saas saadanne fra „Daguerreotypist" M. Alstrup og Urmager Georg Schou. 1848 udstillede J. Wenninger Daguerreotypier ved den aarlige Udstilling paa Charlottenborg. Hvad der frembringes ad fotografisk Vej, er intet Kunstarbejde, men den herved muligblevne mekaniske Gjenfremstilling af Kunstværker har i høj Grad virket til at udbrede Kunstsans, og Danmarks Kunstindustri har selvfølgelig- vidst at høste Gavn heraf, saa meget mere som Jordbunden ikke var uforberedt. Som alle­ rede tidligere fremhævet (ovfr. S. 6 ), have kjøbenhavnske Snedkere i 1837 oprettet en Forening, hvis væsentligste Virksomhed har været at give Tegneundervisning, og Kjøbenhavns Malere have gjort noget Lignende. Det tør sikkert antages, at der fra C. G. Hilkers Virksom­ hed som Dekorationsmaler (1830) er udstraalet Liv og Bevægelse i Malerstanden, og det er derfor næppe uden Forbindelse hermed, at en Del yngre Malermestre, der vare utilfredse med den Virksomhed, Malerlavet udfol­ dede, i 1854 dannede en Forening, som i 1857 fik en Skole for Lavets Lærlinge i Gang. Det var i al Beske­ denhed, man begyndte, men efterhaanden voxede Virk­ somheden, og Skolen, der fik stor Indflydelse paa Maler­ fagets Udvikling, vedblev, til den i 1876 overgik som en særlig Klasse i det tekniske Selskabs Skole. Som bekjendt er denne opstaaet i det nævnte Aar ved en Sammen­ smeltning af det i 1843 af J. Lasenius Kramp stiftede Tekniske Institut og af den i 1868 væsentlig ved Arki­ tekt V. Iileins Bestræbelser oprettede Nye Haandvcerker- skole. — Af Malere skal nævnes C. ./. A. Løffler , C. Weber , E. Schmigelow og P. O. Hansen. Som særlige fra Malerfaget udgaaede Virksomheder skal Opmærksom­ heden endnu henledes paa Bernh. Schrøders Tilvirkning af imiteret Gyldenlæder samt paa den af S. Hambro