KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 63 —

ken, udlaant“ — til Hof-Guldsmed J. B. Balhoff . Denne driftige Mand veg ikke tilbage for Vanskelig­ hederne ved at brænde navnlig store Lerfigurer, han tog fat paa Arbejdet. Hans Forsøg lykkedes, hvorover Thorvaldsen i høj Grad glædede sig, og fra Dalhoffs Lerbrænderi i Adelgade udgik nu efterhaanden Figu­ rerne til Frontonen. Efter Tliorvaldsens Udkast forme­ des de af G. Borup, og 1847 opstilledes de. Det er Dalhoffs Ære at være den Første, der her i Landet, brændte Terrakottafigurer, men den, der skabte en dansk Industri i denne Retning, er B. P. Ipsen , der 1838 var bleven Lærling paa den kgl. Porcellænsfabrik, hvor han snart tildrog sig Hetschs Opmærksomhed paa Grund af sit usædvanligt skarpe Blik for Form. Da han i 1843 forsøgte en egen Virksomhed, stod Hetsch ham troligt bi, og den Ipsenske Terrakottafabrik viser, hvad der kan voxe ud af en kun ringe Begyndelse. — G. F. Hetschs Søn Chr. Hetsch bistod den kgl. Porcellænsfabrik fra 1857 til 1864 og den Ipsenske Fabrik fra 1846 til 1860. Kjøbenhavn havde nu to keramiske Fabriker, men det blev ikke herved. 1853 anlagde Brødrene Bing i Forening med Fr. Grøndahl den Bing & Grøndahlske Porcellænsfabrik, som strax indtog og stadig senere har hævdet en fremragende Plads. Paa en Udstilling i London 1870 udstillede Fabriken bl. A. Thorvaldsens Hebe i Biskuit i naturlig Størrelse; den blev kjøbt til Kensington Musæet. Som naturligt er, vare de Kræf­ ter, Fabriken først benyttede, i alt Fald delvis op­ dragne i den kgl. Porcellænsfabrik. Grøndahl havde i flere Aar arbejdet i denne som Figurarbejder, og A. Juuel, der forestod den nye Fabriks kunstneriske Ledelse til sin Død (1868), havde malet for den. Til de saaledes nævnte tre Fabriker kom endnu en fjerde, Fajancefabriken Aluminia i Frederiksberg, hvis Begyndelse kan føres tilbage til en lille Fabrik, som i 1860 anlagdes paa Kristianshavn. 1869 flyttede den til Frederiksberg, og 1872 gik den over til et Aktieselskab

Made with