KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 34 — som den danske Guldsmedekunst har frembragt og som derfor her skal nævnes, er formentlig det emaljerede Guldalbum, som i 1867 var en af Brudegaverne ved Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmars Bryllup. Det var kom­ poneret og tegnet af Heinr. Hansen , modeleret af C. Peters , udført af V. Christesen og emaljeret af N. C. Halberg. I alt væsentlig er det Renæssancen, som i denne Tid er den herskende Stil, men mærkeligt nok synes den fortrængt i Brudegaverne til Hds. kgl. Højhed Prin­ sesse Thyra (1878). Det Juvelskrin (P. Hertz ) og Pragt­ toilette (A. Michelsen ), som overraktes hende, vare efter Forbilleder i Rokoko Stil paa Rosenborg Slot, og hvad et Sølvskrivetøj angaar ( Birch & Rasmussen), da var det naturalistisk. Samtidig med at det danske Guldsmederi gaar fremad i kunstnerisk Behandling af Materialet, vinder det, som naturligt er, ogsaa Fordele ved Anvendelsen af Maskiner. V. Christesen er den Første, der i større Udstrækning presser Skeer og Gafler (fra 1852) — Dalhoff havde tidligere gjort det — og strax efter kan N. C. Clausen i Odense nævnes. I den senere Tid er der i Kjøbenhavn opstaaet saadanne specialiserende Forret­ ninger som Bernh. Hertz's Guldvarefabrik og Brødrene S. &J. Hertz's Sølvvarefabrik, tilmed vinder Videnskaben Sejre, som komme Industrien til Gode: samtidig med at Maskinerne udvikles, fremtræder Galvanop1astiken. Som ovenfor berørt, foreviste Dalhoff allerede i 1840 galvanoplastiske Arbejder. Han er som sædvanlig en af de Første, der her gjør Forsøg med den i Ud­ landet gjorte Opfindelse; væsentlig udover sine vellykkede Forsøg naaede han dog ikke, men 1848 aabner H. C. Drewsen i hans Gaard i Adelgade et Etablissement for Affinering og Galvanoplastik, og fra 1ste Januar 1849 rekonstrueres det som et udelukkende galvanoplastisk Anlæg. Hetsch støttede Drewsen, og Billedhugger J.

Made with