591733028

ET B E S Ø G

PAA

R O S E N B O R G

H. C. BERING LIISBERG

KØBENHAVN. ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG. 1895.

Denne lille Bog er intet Katalog. Saadanne ere, som Forholdene ere nu med en bestemt Forevisning, temmelig unyttige under et Besog paa Rosenborg; de, der eksistere, maa nærmest betragtes som Hjælpemidler til bagefter at opfriske Mindet om de enkelte Genstande, der let gaa tabt i den store Mangfoldighed. Denne Bog skulde helst læses, inden man besøger Rosenborg; den vil give et Billede af de enkelte Værelser med deres Udstyrelse og Bohave, for­ tælle om de Begivenheder, de have været Vidne til, og soge at befolke dem med de Personer, der have færdedes i dem. Thi forst naar de gamle Værelser, det være sig nu Renaissancens, Baroktidens eller Empirens, faae Liv af samtidige Mennesker, give de det rette Billede. Moderne Mennesker i moderne Klæder blive altid fremmede i disse Rum, der have hort anden Tale, set andre Hoveder, anden Færd og andre Dragter. Men de gamle Dragter have vi endnu, Værelserne staa der — ofte urørte, og en Del af Personerne kalde vi til Live paa ny ved Hjælp af Portrætter og sam­ tidige Dagboger og Breve.

Kristian IV Efter en Kopi af C. v. Mandern.

Rosenborg.

D a Kristian den Fjerde i 16 10 begyndte Opførelsen af Rosenborg, var det ikke hans Hensigt at bygge sig en ny Bolig, et nyt Slot. Den Betegnelse, lian selv stadig anvender i sine Breve og Dagboger: „det store Lysthus i min Have", angiver tydelig den nye Bygnings Bestemmelse. En tidssvarende Kongebolig i stor Stil havde han alt paa­ begyndt i Frederiksborg; men et lyst, rummeligt og luftigt

Gildehus i Hovedstadens umiddelbare Nærhed var dog lige ønskeligt, thi det var netop Plads, Lys og Luft, der mang­ lede paa det gamle Københavns Slot. Rosenborgs Beliggenhed uden for Voldene, i den fri Natur, paa et sundt og tort Sted bidrog imidlertid til, at Kristian IV ikke alene søgte derud i glade Dage, naar han vilde slaa en lystig Svir af med sine gode Mænd, eller naar han, under jævnere Former end det lod sig gøre paa selve Residensslottet, vilde modtage fremmede Magters Ge­ sandter. Naar en eller anden Sygdom stod ham i Kroppen, naar han (efter sit eget Udtryk) „maatte staa et Tag ud" med Feber og Sot, søgte han ogsaa bort fra det usunde Slot i Byen og lagde sig ud paa Rosenborg, hvor han paa en Gang var i det Fri og dog i Nærheden af sin Resi­ densstad. Saaledes gik det da til, at Kristian IV, der under sin sidste Sygdom efter Sædvane havde taget Ophold paa sit Hus i Haven, endte sit lange, arbejdsomme Liv inden for Rosenborgs Mure. De første Aar af hans Søn og Efterfølger Frederik III's Regering vare ikke egnede til stor Selskabelighed mellem Kongen og hans Mænd. Det spændte Forhold, der havde udviklet sig i Kristian IV’s senere Regeringsaar, fortsattes og skærpedes under Frederik I I I ; vel saae han en enkelt Gang i Begyndelsen Rigsraaderne med deres Fruer og en Del af Adelen til Gæst hos sig paa Rosen­ borg, eller foranstaltede en Ringrending (Karoussel) i Haven til Ære for et eller andet fyrsteligt Besøg og modtog fremmede Gesandter i Audiens. Men Frederik III's Besøg eller Ophold paa Rosenborg var i Reglen Helliget mere rolige og private Glæder, og netop gennem en af de fremmede Gesandter faae vi noget at vide om Kongens stille Syslen paa hans „Hus i Haven“ . I Begyndelsen af December 1669, fortælles der, var den hollandske Gesandt i Haven „for at meddele lis. Majestæt noget. Kongen førte ham da selv omkring paa Rosenborg og lod ham se alle de Rariteter, som Hans Majestæt der havde samlet". Det var i de Tider en almindelig Tilbøjelighed hos Europas Fyrster at samle paa Boger, Kunstsager og „Rariteter". Rundt om fremstod „Kunstkamre", der i Reglen indeholdt fen forvirret Sammenhobning af alt muligt vidunderligt mel­ lem Himmel og Jord. Ogsaa Frederik III havde sit Kunst

kammer paa Københavns Slot, en meget righoldig Samling, fra hvilken de fleste af vore Museer have deres Udspring; men den var ham ikke nok. Hans Interesser gik lige saa meget i historisk som i naturvidenskabelig Retning; han var som flere af de tidligere oldenborgske Konger kunst­ nerisk anlagt, malede saaledes selv Portrætter, som ingen Kunstner behøvede at skamme sig ved, og ved Siden deraf havde han sin Slægts stærke monarkiske Folelse og store Familiebevidsthed. Det var disse Træk hos Frederik III, der — understøttede af hans egen sonlige Folelse over for Faderen og af Folkets store Ærbødighed for den gamle Heltekonge — forte ham til at samle alle ejendommelige personlige Minder om Kristian IV og derved danne Grundlaget for de olden­ borgske Kongers Familiemuseum paa Rosenborg. Det var ikke en original Tanke, Frederik III her havde faaet. Han havde sit Forbillide i den habsburgske Ambrasersamling, der var anlagt omtrent ioo Aar i Forvejen, og hvis Stifter — Erkehertug Ferdinand — havde været i hoj Grad ivrig for at opbevare Vaaben og Rustninger, som havde tilhort berømte Mænd, særlig af hans egen Slægt. Og de oster- rigske Samlinger, historiske, som naturhistoriske, vedblev længe at være toneangivende for det øvrige Europa. Hvad Frederik 111 ejede af Ting, der havde tilhort tidligere Konger af Slægten, fik saaledes sin naturlige Plads paa Slottet; det er, af den Maade hvorpaa „Rariteterne“ fordeltes mel­ lem Rosenborg og Kunstkamret, tydeligt at se, at Frederik III paa Rosenborg særlig onskede at samle saadanne Gen­ stande, der personlig kunde minde om Slægtens Mænd, personlig havde tilhørt dem. Dette udelukkede dog ikke, at han ogsaa her anbragte Portætter af Kunstnere, som havde arbejdet i hans Tjeneste. Og da han havde sat Sagen i Bevægelse, gik det af sig selv. Havde det i sin Tid været en naturlig Ærbødighed, der forte nænsomme Hænder til f. Eks. at opbevare Kristian IV’s blodplettede Dragt fra Kolbergerheide Slaget, saa blev det nu den enevældige Konges næsten guddommelige Ophøjethed, der gav hans Ejendele — selv de ubetydeligste — uendelig Værdi og bidrog til, at Samlingen ved hvert kongeligt Dodsfald voksede med Dragter, Smykker og Vaaben m. m. Frederik III, der uomtvistelig er Stifteren af Samlingen, har imidlertid endnu den Fortjeneste, at have paatrykt den

det Præg, der giver Rosenborg en enestaaende Plads mel­ lem Europas Museer. Om det er en Tilfældighed eller ej, kan ikke nu afgøres, men en Kendsgerning er det, at de første 4 Værelser paa Slottet — hvoraf vist nok det ene, Forstuen, allerede dengang rummede Minder om Kri­ stian IV — lod han staa urorte som samtidige Rammer om de Ting, der opbevaredes i dem, og forandrede forst det følgende Værelse i Overensstemmelse med sin Tids Stil. Dermed var det kronologiske Synspunkt angivet, og 'banken blev fortsat, da under Kristian V det følgende Rum blev ændret efter den under ham herskende Smag. Rosenborg blev i de kommende Aar lige saa lidt som under Kristian IV egenlig Bolig for Kongerne eller Konge­ familien. Det var, naar ikke særlige Omstændigheder kræ­ vede længere Ophold, kun enkelte spredte Dage, man til­ bragte her. Men det Præg, som Slottet alt i sin tidligste Tid havde faaet, snart af et kongeligt Gilde- snart af et kongeligt Syge- og Rekonvalescenshus, beholdt det i lang Tid, om end det efter Kristiansborg Slots •Opførelse be­ nyttedes mindre end før. Saa sent som i 17 8 5—87 gaves der Baller og Fester paa Rosenborg, og endnu i 1760 tænkte man paa at benytte Slottet som Koppelazaret for Kronprinsen (Kristian VII), hvis han skulde blive angrebet. Den sidste Konge, som opholdt sig paa Rosenborg var Kristian VII. Da den engelske Flaade 1801 nærmede sig Byen, Hyttede Kongehuset herud. Kronprinds Fredriks Familie indlogerede sig hos Gartneren, Kristian VII selv boede paa Slottet; under Skærtorsdagskampen paa Reden, d. 2. April, gik den sindssyge Konge op og ned i Stue­ etagen, lyttende til Kanonernes Torden og med det stadige Udbrud: „Vi vinde, vi vinde!“ Det var imidlertid ogsaa det sidste længere kongelige Ophold paa Rosenborg. Fra nu af benyttedes Slottet kun til Klasselotteriets 'brækning, Højesterets højtidelige Aabning og nogle faa Ordensfester under Frederik VI. Og efter- haanden som Slottets oprindelige Bestemmelse gik i Glemme, svandt ogsaa — i denne nogterne Periode, der saa særligt havde Sans for „det nyttige“ — den historiske Interesse, der havde været medvirkende ved Samlingens Stiftelse. Til de ganske faa Fester eller offentlige Handlinger, der foregik paa Rosenborg i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, behøvedes ikke mange Lokaler. De øvrige vare

pakkede fulde af Møbler og Gods, der efter forskellige Slotsbrande var blevet magasineret paa Rosenborg. I denne forvirrede Mangfoldighed gik den ledende Traad tabt; Slottet maatte ydermere give Plads til Møntsamlingen, Medaillesamlingen og Mineraliekabinettet; ja, selv private Folk fik Tilladelse til at henstille Samlinger af forskellig Slags paa Slottet. Kristian IV’s Lystslot var i Tidernes Lob blevet et Pulterkammer; de ret betydelige Afleveringer efter Amalien- borgs og Kristiansborgs Brand (1689 og 1794) vare ikke bievne ordnede, men henstod sammenpakkede i Værelser og paa Loftet; i det indre som i det ydre viste Forvand­ lingen sig. En Gang stod Rosenborg med friske rode Mure, paa hvilke de graahvide Sandstensornamenter kraftig hævede sig frem. Indgangen var ikke da som nu i Stue­ etagen; ad to Stentrapper, en paa hver Sjde af Trappe- taarnet, langs .Slottets Ydermur, kom man lige op til Ho­ veddøren, der forte ind til iste Sal. Oven paa Tagryggen lob en Vægtergang; Vinduerne vare delte i en Mængde smaa blyindfattede Ruder. Men den statelige Opgang og Vægtergangen faldt i Tidens L o b ; store Ruder, der ikke passede til Bygningens Stil, traadte i .Stedet for de smaa ejendommelige 4- og 6-kantede G las; den rode Mur blev- overstrøget med en hæslig graa Oljefarve, og Træsprosser bleve satte i Vinduerne i Plan med Ydermuren. Fæstnings­ værkerne omkring Slottet forfaldt, Broen forsvandt, Gra­ ven kastedes delvis til, og det prægtige franske Haveanlæg toges til Eksercerplads; Laurierhusene omdannedes til Ka­ serne, og i Slottets umiddelbare Nærhed skod Plankeværker og de mærkeligste Huse i Vejret. Den voksende Følelse for Nationens historiske Minder kom imidlertid ogsaa Samlingen paa Rosenborg til gode, og i 1833 blev der nedsat en Kommission for at tilvejebringe en Ordning af de mange forskellige Genstande. Men Kom­ missioner arbejde som bekendt sjælden hurtigt, og der skulde en Begivenhed til som Frederiksborgs ulykkelige Brand i December 1859 f°r atter til fulde at vække Inte­ ressen for Kristian IV’s gamle Slot. En Del af de Mænd, der stod Frederik VII nær, og som vidste, hvilken Plads Frederiksborg Slot havde indtaget i Folkets IIjærte, fik den Tanke, at man „i Rosenborg maatte søge at skaffe det danske

Folk en Slags Erstatning og Trøst, for livad der paa Frederiks­ borg var gaaet tabt.“ Dermed toges Frederik IIFs Tanke op paa ny. Som han i sin Tid havde grundet sin Samling paa de mange af Kristian IV efterladte Ting, saaledes udvidede Frederik VII den nu, ved i sit Reskript af 20. December 1859 at bestemme, at Mobler og Portrætter — ogsaa fra andre kongelige Slotte — der mindede om Kristian IV og det kgl. Hus, fremtidig skulde opbevares i „de danske Kongers krono­ logiske Samling paa Rosenborg.“ Det er 1 . 1 . A. Worsaae, Samlingens forste Direktør, der har Æren af at have ført Frederik IIPs 'banke igen­ nem med Hensyn til Samlingen og tillige af i Hovedsagen at have bragt Rosenborg Slot selv tilbage til dets Skikkelse fra det 17de Aarhundrede. , Af den Bygning, der, som man endnu i Halvtredserne, og maaske langt senere, ringe­ agtende sagde, kun indeholdt Snurrepiberier og de afdøde Kongers gamle Klæder og Tofler, er der fremstaaet et enestaaende kulturhistorisk Museum — enestaaende ikke blot ved sin Ordning, ved den noje Overensstemmelse mellem Værelser og Dragter, Mobler o. s. v., men ogsaa ved Gen­ standenes Rigdom, deres fortræffelige Udførelse og gode Stand. Men faa Steder har da ogsaa som her Nutid rakt Fortid Haanden. Hvad der i sin Tid var at faae fat paa af 'Ping, der havde tilhørt Kongerne for Kristian IV var, som alt be­ mærket, ikke meget. Den værdifuldeste Forøgelse, Kri­ stian l’s oldenborgske Horn, tilfaldt i 1667 Frederik III som Arv efter den sidste Greve af Oldenborg. Det kom dog forst hertil under Kristian V, indlemmedes i Kunst­ kamret og kom under Frederik VI til Rosenborg. Dette og de øvrige ikke talrige Genstande —-Dronning Dorotheas Brudesmykke (testamenteret Stadens Raadhus 1557 med den Bestemmelse, at enhver agtbar Borgermands Datter skulde bære det paa sin Bryllupsdag), Frederik II’s 3 Pots Maal- bæger, som den tørstige Monark — der drak „ej blot Nod- Den indledende Samling: Tiden før Kristian IV.

tørftigheds men ogsaa 'Glædsens Bæ ger"— kunde tømme i et Drag, Spejlet, som han forærede „synt Soffi", Kristian I V ’ s Moder, og den prægtige Hosebaandsordens Ridder­ kæde, som mulig er baaret af ham, in. m. — disse Ting bevares i et Skab for sig i Værelset ved Siden af Kristian IV’s „Forstue" og nævnes her særskilt, som liggende forud for Rosenborgs Tilblivelse og altsaa uden en saadan histo­ risk Ramme, som de enkelte Værelser ellers afgive for Genstandene. S t u e e t a g e n . Tiden til i6pp. Stengangen, den lange med Malerier prydede Gang, som vi kende fra de fleste af vore ældre Herregaarde, for­ binder paa Rosenborg 2 større Sale i hver sin Ende af Slottet. Bag denne Gang og parallelt med den ligge 3 Værelser med Forbindelse indbyrdes og med de 2 Endesale. Op til det midterste af de 3 Værelser og til hver af Salene støder 1 Værelse i hvert af de 3 Taarne. Af disse 8 Værelser repræsenterer den nordlige Sal, •den saakaldte Audienssal, („Forstuen"), Taarnværelset til Højre, den første Stue til Venstre (Arbejdsværelset) og den mørke .Stue (Sengekamret) Kristian IV’s Tid og staa — tillige med Stengangen — hvad deres Udstyr angaar (med Undtagelse af Forstuens Loft, et enkelt Maleri i Arbejds­ værelset samt et Par Gulve) uforandrede fra denne Periode. Gennem Audienssalen kommer man ind i Taarnkam- meret, som man tidligere kaldte Kristian IV’s Sengekammer og Dodsværelse; det faar sit Lys fra 3 Sider. Gulvet er belagt med Stenfliser; Væggen rundt løber et 7 Kvarter højt Egetræspanel med Portrætter og allegoriske Figurer i Fyldingerne, oven over er spændt et Tapet af grønligt vatret Mor med Guldblomster. Loftet er prydet med Male­ rier i dybe Rammer og med de for saa mange Loftsdeko­ rationer fra Kristian IV’s Tid ejendommelige Tapper og Ringe. Det er disse Ringe, der i Tyverne bragte Folk paa •den Idé, at denne Stue havde tjent Kristian IV som Senge­ kammer. Da jo intet var naturligere, end at Somands- kongen var død i en Hængekøje, hed det sig snart, at i de

4 Ringe i Rammen om det midterste Billede, havde Kongens Hængekøje været anbragt. Og endelig har en utydelig Er­ indring om Frederik VII’s Køje paa Frederiksborg spillet mange Besøgende paa Rosenborg et Puds, saa de med stor Bestemthed have paastaaet, at de med deres egne Øjne have set Kristian IV’s Hængekøje i dette Kammer. Der foreligger imidlertid tilstrækkelige Oplysninger i modsat Retning til at bringe denne Røverhistorie ud af Verden. Her skal kun bemærkes, at Kongen i en Hængekøje, spændt op i disse alt for tæt siddende Ringe, vilde have haft et meget umageligt Leje, umageligere end nogen« Matros, og være bøjet sammen som den krummeste Agurk. Det kan da ogsaa træffe, at andre, med Renaissance-Sengen paa oldnordisk Museums store Sal in mente, ved en lig­ nende aandelig Letbevægelighed hojt og helligt forsikre, at de fra tidligere Besøg paa Rosenborg tydelig huske Kristian IV’s store udskaarne Seng. Kristian IV’s Seng er imidlertid forsvunden; dens Tilbehør af Tæpper, Puder og Gardiner, blev solgt ved Auktion i 1786. Men gennem nogle Regnskaber i Rigsarkivet faae vi at vide at Kristian IV’s Sengekammer måa søges paa et andet Sted. I Skabene, som først i en senere Tid ere anbragte her, findes til Højre for Doren den oven for omtalte ind­ ledende Samling, til Venstre bag Doren en Mængde Gen­ stande, som have tilhørt Kristian IV, hans Alterkalk, Kom­ pas, Skibslygte, Natlamper, Vægt samt Bægre og Skaale af Solv og forskellige Stenarter. I Montren ved Vinduet op­ bevares en Del Smaating, der ligeledes have tilhørt ham, som hans Lommeur, (Niirnberger-Æg), Ridderordenerne: Elefantordenen og den væbnede Arm, Kongens Spiseske,. Kristine Munks Medicinske (slebet i en Safir), en Amulet,, som han bar paa sit Bryst til sin Dodsdag, og endelig et Par Portrætter af ham, bosserede i Voks. Nogle ud­ mærket smukke Emaillesager have tilhørt hans Gemalinde eller Born, som Broschen — bestaaende af de danske Pro- vinsvaabener i Kreds, sammenholdt af Rigsvaabenet — Armbaand, Prinsesse Anna Kathrines Stambog og Kristine Munks Bonnebog. 'l'il I lojre for Døren hænger et Portræt af Kristian IV fra hans yngre Aar (malet 1 6 1 2— 13). Ligheden mel­ lem dette Billede og de almindelig kendte fra hans senere Alder er saa ringe, at man skulde fristes til at tvivle om

■ dets Værdi som Portræt, hvis ikke den slaaende Lighed .imellem det og Portrættet af hans Datter Leonora Kristine (mellem Vinduet og Kaminen), hævede enhver Tvivl. Udfoldedes der stor Pragt i Smaatingene, Smykker eller Nipssager, var paa den anden Side saadanne Ting, som benyttedes i det daglige Liv saa meget simplere. Leonora Kristines Messing-Fyrfad (med Navn) er saa tarve­ ligt som muligt; dette og Kristine Munks store Messingfad belærer os om, at hvad der i begyndelsen af det 17de Aarhundrede gjorde Tjeneste som Pynt paa Herregaarde og Slotte, maatte i det 19de Aarhundrede gore samme Gavn i Pondernes Storstuer paa Landet. I Hjørnet til llojre for det smukke Billede af Kristian IV paa Dødslejet, hænger et ejendommeligt Minde om hans Nøjagtighed og Orden. Det er en Noterkalender for 1638 med Plads til Optegnelser for hver Dag i Aaret, malet paa Træ og med en Dør til at lukke for. Paa Dørens indvendige .Side er afbildet et Lys med osende 'Pande og nøgle Sæbebobler, under hvilket læses: Als Bel en Roock verdwiint Des Menssen Leeven ooek. o: Som Skum og Rog fordunster Menneskets Liv. Paa den modsatte Væg findes bag det store Billede, der forestiller Kristian IV som Fredsmægler i 30 Aars- Krigen, en Dør, som forte ud til Kongens „opfarende Stol‘“ en Elevator, hvormed han kunde komme op til rste og 2den Sal. Rosenborg var i det hele paa Kristian IV’s Tid rigt paa saadanne praktiske Sindrigheder, Vidnesbyrd om Kongens mekaniske Sniile. Ved at trykke paa en Fjeder kunde han fra et af Værelserne lade Vindebroen over Slotsgraven gaa op eller ned, og rundt om i Slottet var ■ der anbragt Talerør, hvoraf der endnu findes enkelte. Fra Taarnkamret kommer man tilbage til Forstuen, ■ den nordlige Endesal. Væggene ere beklædte med Ege­ træspaneler; i Stedet for Fyldinger er der anbragt en Mængde Malerier (hollandske), i 3 Rækker over hinanden, mellem de slanke Halvsøjler af Træ, der bære Loftet. Gulvet er lagt med sorte og hvide Marmorfliser. Foran Kaminen, der bærer Aarstallet 16 15 , staa de gamle Messing-Brand- bukke, der ikke — som hyppig antages — vare til at varme Hænder paa, men derimod vare bestemte til at bære Favnestykkerne og altsaa stilledes ind paa selve Fyrstedet, maar Kaminen skulde benyttes. De bidrog ikke blot til

H at holde Orden paa Baalet og skaffe Træk neden fra, mero idet Flammerne stadig slikkede om de massive Metalkugler,, ophededes disse og udsendte en Straalevarme i Stuen, som. det aabne Baal alene ikke kunde give.

Kristian IV’s Forstue.

Selv med saadan Hjælp var det dog en vanskelig Sag at faae Rummene ordentlig opvarmede. Skulde man have Gavn af Kaminen, maatte man anbringe sig saa nær ved!' den som muligt, og saa opnaaede man dog kun at blive

halvstegt paa den nærmeste Halvdel af Kroppen, medens den anden kunde være blaa af Kulde. Datidens Mennesker vare imidlertid mere Friluftsmennesker, end Folk af tilsva­ rende Samfundsklasse ere nu, saa de vare mere hærdede mod sligt. Blev det for galt, kunde man jo altid ty til den indvendige Varme; der var stadig god Vin i Kælderen. Kneb det med at holde Varme foroven, var det endnu Værre forneden. Stengulve, kolige og behagelige om Somme­ ren, ere aldeles odelæggende om Vinteren, hvad Folk endnu faae at mærke, naar de ere letsindige nok til at komme paa Rosenborg i Vintermaanederne. Saa maatte man hjælpe sig med Halm, eller, naar det var overmande fint, med Tæpper paa Gulvene og for Resten ikke staa eller sidde paa et Sted forlænge ad Gangen. Af d ing, der i denne Sal tiltrække sig Opmærksomhed, maa forst nævnes den smukke Broncebuste af Kristian IV, der siges at være stobt i Gluckstadt 1650, men hvis Op­ havsmand ikke kendes endnu. I det modsatte Hjørne findes et gammelt Ur, efter Sigende en Kopi af Uret i Strassborgs Miinstcr; efter dets Mesters Beregning skulde det endnu i 1848 kunne vise Aarstal, Maaned, Dag og Time, Sol­ og Maanetider; ved hvert Fuldslag lod det høre sit .Sangværk, medens de hellige 3 Konger spadserede forbi Jomfru Marie med Kristusbarnet. St. Peders Hane baskede med Vingerne og galede, og Figuren paa 'Poppen stødte i Dommedagsbasunen. Men Værket og Hanegal er for­ længst gaaet i Staa, kun Dommedagsbasunen kan endnu lade sig hore. „Kabinettet'4 (Chatollet) midt i Salen, af Ibenholt med ciselerede og drevne Metalplader, er udfort i Niirnberg 1580. Trods sine 300 Aar er det saa friskt, som var det lavet i Gaar. Hver Skuffe (af Sandeltræ) er indlagt med Border af morkere 'Præ, ikke blot hvor man ser det, men ogsaa hvor det i Reglen ikke bemærkes, paa Underkant og Bagsiden. De 4 Lover, som bære Overdelen, vare forsynede indvendig med Maskineri, saa de kunde rulle vildt med Øjnene, spærre Gabet op og række 'Punge — til Fryd og Glæde for Born og barnlige Sjæle. I det forste af Vægskabene — der alt eksisterede i Kristian IV ’s 'Fid — opbevares hans blodplettede Dragt fra .Slaget (iste Juli 1644) paa Kolberger Heide. Sandsyn­ ligvis have vi i denne Dragt, der maa være lagt hen

umiddelbart efter Slaget, Spiren til hele Rosenborgsam­ lingen. Det vilde passe saare lidet for Kristian IV selv at lade denne Dragt — Mindet om hans personlige Del­ tagelse i Kampen — hænge hen som en historisk Mærk­ værdighed ; han havde været i saa mange Batailler og var bleven saaret saa tidt, at sligt ikke har kunnet have synder­ lig Betydning for ham; men naar man faar at vide, at Vibeke Kruse kun ved et Tilfælde undgik at være Øjen­ vidne til Kampen, hun skulde nemlig have været med om Bord paa Trefoldigheden", saa vil man linde det naturligt at antage, at Kongen, der efter Slaget sendte sin saarede Tjener — den senere fra Svenskekrigen 1659 saa bekendte Hans Rostgaard — over til Rosenborg, hvor han var ansat, har ladet ham tage Dragten med til Fru Vibeke som Vidnesbyrd om, hvor nær han havde været ved det; sandsynligvis har han føjet en skæmtefuld Skrivelse til, at hun kunde være glad over at være bleven, hvor hun var, og ikke var ovre hos ham i det Kompagni, han havde at drages med. Da Vibeke Kruse efter Kristian IV’s Dod med Haan og Spot af Korfits Ulfeld og Kai Lykke blev jaget af Gaarde, er Tojet blevet tilbage paa Slottet, og den saaledes tilfældig opbevarede Dragt blev for Frederik III det Centrum, øm hvilket han samlede de mange andre personlige Minder om Kristian IV. I næste Vægskab findes en Del af denne Konges Vaa- ben, udstyrede med større eller mindre Pragt. Ogsaa den bekjendte Stok med Tegnebestikket og Kompasset i Knap­ pen opbevaredes tidligere her; men den slemme historiske Kritik har ogsaa her været paa Spil og berøvet den gamle Konge den Stok, man tidligere var saa vant til at tænke sig i hans Haand. Den synes i Virkeligheden at have tilhort hans Son, Prins Kristian, eller mulig den senere Kristian V. Det gamle Sagn, at Kongen selv paa Arbejdspladsen maalte sine Tegninger op, lider imidlertid ingen Skade, ved at han mister Stokken, thi i Skeden til hans Admiralskaarde findes et andet Bestik med Tegne- og Maalinstrumenter, og man har saaledes kun at overfore sin Interesse fra Stokken til Admiralskaarden. Endnu findes i et 3dje Skab Kr. IV’s Hosebaands- ordens Ridderkappe og en Kroningsdragt (spansk Mode), som siges at have tilhort Kristian IV.

Arbejdsværelset, det 3dje af Kr. lV ’s Rum, er ud­ styret paa en ganske ejendommelig Maade. Væggene ere panellerede fra Gulv til Loft, Listerne mellem Fyldingerne malede som en Efterligning af rod Skildpaddeskal, og Fyl­ dingerne selv fremvise de forste Efterligninger af kinesiske

Kristian IV’s Arbejdsværelse.

Billeder, soin vi kende herhjemme, malede med Guldfarve paa gron Bund. Paa Hylder over Dorene staa endelig nogle kinesiske Figurer, vistnok de første der ere komne til Danmark og mulig Minder om Ove Gjeddes Rejse til Ostindien. „Donnikeværket", o: Stukkaturarbejdet i Loftet stammer fra Kristian IV’s d id, sandsynligvis ogsaa de 2 af

Malerierne i det. Da, for nogle Aar siden, Skorstenen om den smukke Sandstenskamin blev renset, opdagede man af Soden, der endnu sad fast paa Siderne, at man havde benyttet udenlandske Træsorter, vellugtende Træ, som Brændsel. Mer staar straks, inden for Døren, til Højre: Kristian IV’s Skrivebord med tilhørende Stol foran. Ovenover hænger et Spejl (Ibenholt og Solv), som tilhørte hans Ge­ malinde ; fra hende stammer endvidere den pragtfulde Ro- senvandsfontaine og det 4-kantede Ibenholtsbord indlagt med Solv og Perlemor. Dette Bord stod i sin Tid i Dron­ ningens Værelse i „ Sommerstuen “ paa Frederiksborg og giver en klar Forestilling om den Pragt og Rigdom, der en Gang herskede derude. Rosenvandsfontainen synes dog at stamme fra en noget senere Tid. Det er en Slags Toiletopsats af Sølv, staaende paa et Ibenholts, sølvbeslaget Bord. Fra en Be­ holder paa 'Poppen af de 3 Søjler kom Vandet ud gennem Hanerne og ilod ned i de under disse anbragte Sølvkummer. Naar det erindres, at man endnu i denne Periode spiste med Fingrene -— med de 3 paa højre Haand, naar man vilde gaa for at være velopdragen — maa det indrommes, at et lille Haandtvæt ikke var at foragte, om end det til­ lige maa forbavse, at en saa nødvendig Renligheds Akt foretoges i et saa pragtfuldt Toiletapparat og med en saa ringe Mængde Vand. Dette smukke og kostbare Stykke har i ovrigt — fortælles der — været nær ved at gaa tabt for Samlingen. 1 Aaret 1669 fik København nemlig Be­ søg af en tyrkisk Pascha, der paa Grund af sin nylige Overgang til Kristendommen og sit behagelige Væsen gjorde et saa godt Indtryk paa Kongen, at han forærede ham en „kostelig Fontaine“ paa 2000 Lod Sølv. I sidste Øjeblik, da han alt var kommen bort fra Byen, opdagede man, at Paschaen var en jodisk Bedrager, hvorpaa han blev ind­ hentet og maatte aflevere sit uretfærdig erhvervede Gods. Hvis nogen endnu skulde bære paa den Forestilling, som man fik i sine Skoledage, at Kristian IV var en spar­ sommelig Mand, vil den sikkert fortage sig ved et Blik paa den overdaadig pragtfulde Ridesaddel i Skabet midt i Stuen. Den blev lavet i Anledning af Prins Kristians Bryllupshojtid i 1634 sandsynligvis af Perlestikkeren Gert Osserin og er oversaaet med en Mængde Diamanter og

Perler paaGuldbroderi. Naar man ser disse mange funk­ lende Stene, maa man imidlertid ikke glemme, at Datidens Diamanter, paa Grund af mindre kunstig Slibning — Taffel­ stenen var den mest kendte Form — vare mindre dyre­ bare end senere Tiders „Roser" og „Brillanter". Med det næste iøjnefaldende Stykke, Kristian IV's Ringrendingsbæger, komme vi omtrent 300 Aar tilbage i Tiden. Ved hans Kroning i 1596 mente Borgerne i den gode Stad Hamburg, som — om end ugerne — hyldede Kristian IV som deres Landsherre, at maatte gore noget. En Deputation sendtes da herop og overrakte, blandt andre Gaver, dette ejendommelige Drikkebæger af forgyldt Solv, hvor Kongen fremstilles i Færd med at stikke til Ringen. Det var nu ikke Meningen, at en enkelt Mand skulde velsignes med det hele Indhold af et saadant Bæger. Man kendte endnu kun dengang Runddrikken, o : Bægret gik rundt, og Nabo drak Nabo til. Og det maa heller ikke glemmes, at man dengang kun drak Vin o : Druesaft — øg ingen mer eller mindre giftig Sammenbrygning — og at Spirituosa, med Undtagelse af 01 , var ganske ukendt i det daglige Liv. Kun derved blev det muligt at tage saa store Masser til sig, som Dagboger og Breve beretter om. Kristian IV’s daglige Dragt, den brune, solvbroderede af fint brabantsk Læder, som hænger i Skabet ved Siden* af den mere moderne franske Skødefrakke, svarer ganske til den Dragt, han bærer paa Maleriet, som hænger over Ringrendingsbægeret, en vistnok samtidig Kopi af Karl v. Manderns bekendte Portræt. Kongen staar med hojre Haand i Siden, bærende den bredskyggede befjedrede Filthat; den lose spanske Kappe er lagt af, og ned over Vamsen ligger den brede nedfaldende brabantske Krave, som nu ganske havde afløst den tidligere spanske Pibekrave, medens Skjortens fine hollandske Lin bruser frem under de opslidsede Ærmer. Det kraftige Ansigt oplives af de spillende brune Øjne og af et lunt Smil om Munden, som om lian nylig havde sagt en af sine djærve og friske Vittigheder. I Døren ind til Forstuen findes et Kighul, hvorigennem Kongen kunne monstre de tilsagte Folk, der mødte i For­ stuen, og kalde dem ind, efterhaanden som han vilde tale med dem. Vil man have et Billede af Kristian IV paa Rosenborg,

niaa man tænke sig ham siddende i Stolen foran det op- slaaede Skrivebord — der ligger endnu paa Hordet et af lians henved 4000 efterladte egenhændige Breve — med Pen i Haanden og holde Regnskab med en eller anden Haandværksmester, som staar ærbødig bukkende i Doren. Stakkel! om der er noget, der vækker den strænge Arbejds- herres Mishag. Den „Dannemand“ maa være glad, om han slipper med en Spydighed, at han skal tage sig i Vare, at ikke Solen stikker ham paa Hovedet i disse Hundedage, eller med Truslen om frit Logemente for en Nat eller to paa det Blaa Taarn. Det har ogsaa kunnet træffe, at der fulgte et Rap med af Stokken, om den var inden for Række­ vidde; thi Kristian IV var en hidsig og opfarende Mand, om end der næppe var en saa hemmelighedsfuld Magt i hans Slag, som Sagnet mener, naar det fortæller, at ingen kunde leve, hvem Kongen havde lagt Haand paa i Vrede. Kongens Botanicus, Dr. Otto Sperling, der havde In­ spektion over Haven, blev en Dag indbudt til hans Taffel paa Rosenborg. Der var kun 3 Gæster foruden Sperling, Statholderen, Korfits Ulfeld, Rentemester Jorgen Vind og dennes Broder Iver, Sekretær i det danske Kancelli. Der blev drukket lystigt, og inaatte jeg — fortæller Sperling — ligeledes gøre Besked. Da nu Kongen blev noget lystig af Vinen, begyndte han at tale Italiensk med mig, hvilket Sprog han i sin Ungdom havde lært af sin Fægtemester, en Paduaner ved Navn Salvator Fabri. Dette, at Kongen talte saa længe Italiensk, fortrod saa hemmeligen Rente­ mesteren, thi han var ikke noget fremmed Sprog mægtig; han tænkte derfor at have mig til Spot og sendte sin Tjener ud for at hente ham nogle Nælder. Da nu Tjeneren kom med Nælderne, trak han en Handske paa, tog Nælderne og præsenterede mig dem, idet han spurgte, om jeg kendte den Urt. Jeg svarede, at Rentemesteren maatte sikkerlig kende Urten, efterdi han havde taget, en Handske paa, og greb jeg fast om Urten, idet jeg derhos sagde: Saadanne Nælder brænde mig ikke, jeg er vel bekendt med dem.“ Kongen lo højt og sagde til Rentemesteren: „ Ja Gu’, Jorgen, kom nu igen! Du est kommen for tilig! Du skulde have biet med dine Nælder, indtil han var blind fuld! Ney, hånd kand endnu tale for sig.“ Næste Gang Sperling fortæller om Kristian IV paa Rosenborg, blev ogsaa den sidste. Det var, da Kongen

laa paa sit yderste, faa Timer for hans Dod.' Sperling, Dr. Worm og Kammertjeneren havde hjulpet ham oj) og ifort ham hans Slaabrok. Nu sad han paa Sengekanten; Hukommelsen svigtede allerede; han saae paa Sperling, der vilde troste ham og sætte Mod i ham, afbrod ham og spurgte: O, Doktor, Doktor, huad heder I ?“ Lægen sagde sit Navn. „Da for han fort i sin Tale, med hvad han for havde tænkt at sige og sagde „Doden! Doden!“ “ derefter talte han ikke mere og dode et Par Timer senere. Det var sandsynligvis i det „morke Værelse", som følger efter Kristian den IV’s Arbejdsstue, at den gamle Konge udaandede sit sidste Suk. Det var i al Fald hans Sengekammer og vedblev under de folgende Konger at be­ nyttes til samme Brug. Værelset har beholdt sin oprinde­ lige Udstyrelse, hvad Loft og Vægge angaar, kun Gulvet er nyt; Sengen, med Silketæpper, Gardiner og Guld- fryndser, stod paa en Forhøjning og rundt om fandtes et forgyldt Gitter — i al Fald i en lidt senere Tid. Det er det store Taarn, der tager L)rset bort, og det er mulig. Stuens Halvmørke, der har gjort, at man har benyttet den som Sovekammer. Nu er den møbleret med Ting fra Frederik III’s Tid, og liere af Genstandene staa sig abso­ lut bedst ved at blive beskuede i Morke, særlig de nhygge­ lige Voksfigurer af Frederik III og Sofie Amalie. Den fra Kunstkamret berømte Stol, „der kan knirke", som i øvrigt muligvis ogsaa skriver sig fra Frederik III’s Tid — i al Fald fra 1673 —, har fundet sit endelige Hvilested her. Udenfor, i det store Taarn, havde Kristian IV sin Bad­ stue, meget bekvemt lige ved Siden af sit Sengekammer. Vandet ledtes ind til Rosenborg fra Emdrup So ; de murede Hvælvinger, i hvilke Rorerne lagdes, findes endnu. Bad­ stuen var helt beklædt med Tin og rummede 2 Badekar med tilhørende Kobberror og Sølvhaner. Alt dette er imid­ lertid forsvundet, og Værelsets nuværende Udsmykning skriver sig fra Frederik IV’s Tid, medens dets Møbler og Malerier, samt de der opbevarede Genstande alle stamme fra Frederik III. Taarnværelset, der med et meget nyere Navn ogsaa kaldes Havestuen, har til Venstre Udgang til Haven. Nu er Døren spærret med en stor Forsats, hvor paa der paa Hylder er anbragt Bægre, Pokaler og Opsatser, drevne i Solv eller skaarne i Narhvalstand. I Skabet til Venstre

rummes en Rigdom af Luksussager, Ædelstene, Guld og Solv, ligesaa i Montren paa Bordet midt i Stuen. Her ses en Mængde pragtfulde Emaillesager og ægte Perler; de forste Spisegafler (af Guld) forekomme her med tilhorende Skeer og endelig et Par Lorgnetter med Etui — alt af samme Metal. I et elegant lille Elfenbenschatol i Skabet til Venstre findes en Del Solvæsker, indeholdende forskellige kongelige Borns Navlestrænge, hvilket tidligere har givet Anledning til megen Moro. Men Sagen er dog ganske naturlig. Man troede dengang — ogsaa senere vel sagtens — at et Menneske, hvis Navlestræng blev opbevaret, for Livstid var skærmet mod forskellige Sygdomme og Ubehageligheder. Værelset indeholder i ovrigt en Del Portrætter af be­ kendte Mænd fra Belejringsperioden og Enevoldsmagtens Indførelse. Særlig Interesse vækker den dovstumme Maler Wolfgang Haimbachs store Billede af Hyldingen paa Slots­ pladsen i Oktober 1660. Uagtet det er lidt uheldigt i Ret­ ning af Perspektiv, er det et fortræffeligt Billede, rigt paa morsomme Smaabegivenheder og oplysende Træk. Enten man fra den mørke .Stue gaar ud i Taarn- værelset eller ind i den saakaldte „marmorerede Stue“ , faar man det samme Indtryk af en fra Kristian IV’s vidt tor­ skellig Tid. Med alle sine Diamanter, har Kristian IV’s Tid dog et langt jævnere, mere hjemligt Præg end Frederik III’s, som moder op med Brask og Bram. Men Frederik III var ogsaa den enevældige Konge og havde — næppe i mindre Grad end hans Gemalinde — stor Tilbøjelighed til med ydre Pragt at pynte op paa den unge Enevælde. Man ser først den store Forskel paa de to Tidsaldre i Dragterne. I dem læses tydelig Verdenshistoriens Be­ givenheder ude i Europa: Spaniens Tilbagegang og Fran­ krigs raske Opblomstren. Kristian IV’s gamle hollandsk­ spanske Dragt med Kappe, Krave og Skjærf forsvinder; nu kommer den franske Frakke, der i Modsætning til den spanske er lang og uden Kappe, Krave og Skjærf, men med los Halsklud af Knipling til at binde i Sløjfe og hele Ærmer i Stedet for de for opslidsede. Endelig kommer i Slutningen af Frederik III’s Tid de første Parykmagere til Landet. Den marmorerede Stue udmærker sig ikke blot ved sit pragtfulde Loft, hvor Barokstilen viser sig fuldt udviklet.

Meget betegnende for den ny, enevældige Regeringsform ses 3 Genier, i de malede Felter i Loftet, svæve ned Ira de linje Himle med Krone, Scepter Rigsæble og Sværd. Men lige saa meget udmærker Stuen sig ved sine smukke Mobler: nogle prægtige, broderede Stole, et Skab af rod Skildpadde,

Frederik III’s Værelse, den »marmorerede Stue«.

indlagt med Solv, Skabe prydede med Elfenben og floren­ tinsk Mosaik, eller med „Dendritsten", en ejendommelig Stenart, i hvis fine Porer jærnholdigt Vand har aflejret |ærnet og derved frembragt en Slags Tegning af Trær og Landskaber. Her begynder tillige Rosenborgs righoldige Samling af Elfenbensarbejder.

Frederik III var nemlig en stor Ynder af udskaarne Elfenbenssager, noget, der i ovrigt synes at have været traditionelt i den oldenborgske Slægt. Selv gav han sig ogsaa af med at dreje i Ben — der opbevares en lille Daase, som han skal have forfærdiget — og underholdt i ovrigt en Mængde dygtige Kunstnere, som Jan Wilckens van Werelt, der har skaaret det udmærket smukke Krus med Bachusfesten og endte med at tage sig af Dage ovre i Kolding, hvor han arbejdede paa Slottet. Af andre be­ tydeligere Kunstnere maa nævnes Jakob fensen Nordmand, der blev Kongens Rustmester, hans Lærer i Drejekunsten og en kort Tid Kunstkammerforvalter. Man har, blandt andet. 1652 —54 skaaret den udmærket smukke Skibsmodel i Elfen­ ben, --- Sejl, Skrog og Rejsning — efter Kristian d. IV’s gamle Orlogsskib „Norske Love*4. Ogsaa- de mindre Baad- og Gallej-Modeller stamme fra håns kunstfærdige Haand. Der findes i et af Skabene en Spadserestok, som har ,tilhørt Frederik III, med en meget karakteristisk Indskrift paa Knappen. A Chacun Son Tour o: Enhver sin Tur! Istaar der med Hentydning til Adelens- Ydmygelse ved Ene­ voldsmagtens Indførelse; om end Stokken er lavet og Ind­ iskriften sat efter denne Begivenhed, har den forsigtige og beregnende Konge dog længe i Forvejen holdt fast ved jden Tanke, der ligger deri. Den kommer allerede frem i hans Udtalelse i 1648 til Korfits Ulfeld, da han havde hinderskrevet den haarde Haandfæsning: „I Dag har I ‘bundet mine Hænder, Gud ved, naar jeg skal binde Eders ligen!“ Frederik III var en indesluttet Mand, der kun sjældent ,udtalte sig, hverken mundtligt.eller skriftligt. Han færdedes helst mellem sine Samlinger, i Kunstkammeret og paa Ro­ senborg, og morede sig, som alt fortalt, undertiden selv med at vise fremmede sine Kostbarheder og Sjældenheder. Et enkelt i Samlingen opbevaret Stykke Guld skal være fremstillet af Guldmageren Borro og minder om Frederik III’s Tilbøjelighed for at omgive sig med Mænd, „der havde Lyst til høje og hemmelige Ting. “ Hans Samlerlyst og Interesse for Videnskabens forskellige Grene, særlig Natur­ videnskaben, har imidlertid lagt den forste Grund til vore nuværende store og rige Museer. Den marmorerede Stue gemmer i Navnetrækkene paa Dorene et betegnende Minde om Sofie Amalies Stilling

som Enkedronning.

Værelsets Dekoration var begyndt

under Frederik III og fuldendtes under Kristian V. Det var derfor meget naturligt, da Træværket efter endt Stukka­ turarbejde blev malet, at begge Kongers Navnetræk bleve anbragte paa iøjnefaldende Steder. Men netop paa den Tid Arbejdet afsluttedes, opstod der en livlig Strid om Rangen mellem Enkedronningen og den regerende Dronning, under hvilken Sofie Amalie drog bort fra Byen, ud til Horsholm, for der at afvente Stridens Udfald. Det horte til de mange Ydmygelser, Charlotte Amalie maatte finde sigi, at hun, skønt regerende Dronning, maatte vige forden herskesyge Sofie Amalie, og naar man paa Dorene i den omtalte Stue finder Frederik III’s Navnetræk i skon, men noget uklar Sammenslyngning med Sofie Amalies paa den ene Dor og Kristian Vtes enlige Monogram paa den anden Dor, er det i fuld Overensstemmelse med hvad der fandt Sted ved Festligheder o. s. v., hvor man altid saae Kongens og Enkedronningens Navne anbragte i Transparent og paa Vaabenskjolde, men derimod stadig savnede selve den rege­ rende Dronnings. I Oktober 1671 fandt den forste Uddeling af den nys indstiftede Dannebrogsorden Sted, Ceremonien gik for sig i •den marmorerede Stue, muligvis som en Indvielse af det ny, pragtfuldt dekorerede Rum. Den næstfølgende Sal — den sydlige Endesal — hedder i gamle Inventarlister Kongens Gemak, men benævnes senere Kristian Vtes Spisesal. Naar man den Gang og langt senere under dagligdags Forhold benyttede netop denne Sal som Spisesal, laa det sikkert i, at den af alle Slottets Værelser laa nærmest Kokkenet (der var bygget paa den sydostlige Bastion, hvor indtil for faa Aar siden Kristian IV’s Statue havde sin Plads). En nu tilmuret Dor tillod Madens direkte Indbæren fra Kokkenbygningen. Et stort firkantet Maleri midt i Loftet forestiller et musicerende 'Orkester; 4 Metalhænder, 1 fastskruet i Loftet ved hvert Hjerne af Maleriet, bære Jernruller; over disse gik der Snore, i hvilke der hang Krystallysekroner. Om Salens Benyttelse som Spisesal minde endnu de to Fyrfade af Sølv, der staa foran Kaminen. Paa Gløder under Pladerne anbragtes Kedler med kogende Vand, og Dampen slog op under Pladerne og holdt de derpaa anbragte Retter varme under Maaltidet. Det var vel næppe al Rogen, der fandt op

gennem Kaminens Røgfang. Resten blev staaende i Stuers og kildrede Folk i Halsen, saa det var forklarligt, at Vin­ koler og Drikkebægre var rigelig store.

Kristian V s Gemak.

Stuens hele Udstyr skriver sig uden Tvivl fra Kristian Vtes Tid. De smukke rode 'Tapeter ere vævede i Belgien af Vautier, Møblerne synes — med Undtagelse af Mosaik

bordene — at være dansk Arbejde.

Kt Skab fra 1679

udmærker sig særlig ved sit pragtfulde Indlægning. Særlig Berømmelse have to Genstande i denne Stue erhvervet sig i Tidens Lob. Den ene er Leonora Kristines bekendte silkebroderede Portræt af Kristian V, som hun udforte paa sine gamle Dage nede paa Maribo Kloster, af Taknemmelighed over at være sluppen ud af Blaataarns Fængsel. Rammen har hun selv trukket over med Guld- traad, og det hele Arbejde vidner i hoj Grad om hendes Kunstfærdighed og Taalmodighed. Den gamle Historie, at Leonora Kristine i Fængslet havde (efter Hukommelsen) broderet sin kongelige Faders Portræt, maa vel efter Fremkomsten af „Jammersmindet", hvor det slet ikke omtales, uagtet hun ellers miforlig gor Rede for sine Arbejder, betragtes som uholdbar. Og dog har et Billede af Kristian IV spillet en Rolle i hendes Fæng­ selsliv. I ethvert Sagn er der som oftest en Gnist af Sandhed. Leonora Kristine havde et Billede — et Kobberstik — at sin Fader hos sig paa Blaa Taarn. Det illuminerede hun med Farve, og benyttede det, da hendes bitre Fjende, Knkedronningen var dod, som Talsmand for sig. Hendes Ansøgning om Friheden, de 4 bekendte Verselinier:

Min Sønnesøn og største Navne, Du ligner mig i Magt og Mod, Ak, lad det nu min Levning (Datter) gavne Du og som jeg est naadegod.

tik forøget Vægt ved at fremføres, fastklæbede paa Faderens Portræt som en personlig Udtalelse fra den gamle Konge. Det andet er det berømte Anker, der paa Grund af Kingos i sin Tid saa beundrede Vers, opnaaede en ufor­ tjent Navnkundighed. Kristian V kom i Oktober Maaned 1677 fra Rygen til København paa Linieskibet Fredericus 111 efter en meget haard Overrejse. Under Bornholm havde Skibet mistet alle sine Ankre paa dette ene Fartojs- anker nær. 'Pil Minde om Stormen og den Fare, Kongen havde været udsat for, bragte man Ankeret i Land, for- gvldte det og ophængte det paa Kunstkamret, hvorfra det

senere fortes til Rosenborg. Men medens samtidige Aviser og Dagbøger nøgternt berette Sagen, som den forholder sig, at Skibet mistede sine Ankere, saa nær som et, svul­ mer den op til at blive et Mirakel, saa snart Digterne faae fat paa den; og med de klingende og flydende Vers af Kingo — der forstod sig bedre paa Digtning end paa Sømandsskab — er den gruelige Røverhistorie efterhaanden gledet ned, at dette lille Fartøjsanker skulde i en Storm have bjærget et Orlogsskib med 56 Kanoner og 390 Mand ! Genstandene fra Kristian Vtes Tid — hvoraf her endnu skal nævnes hans Legetoj fra hans Rarnedage, de 3 Kanoner, et „Symfoni" eller „Clavicimble" (Metallofon), Wismarbægeret, der overraktes ham ved Wismar Rys Ero­ bring 167.5, Griffenfelds Drikkehorn samt forskellige Por­ trætter af hans samtidige — opbevares i Spisesalen og et tilstødende Taarnværelse, der paa Grund af senere Istand­ sættelse og Forandringer ganske liar mistet sin oprindelige Karakter. Kristian V opholdt sig hyppig paa Rosenborg, i be­ gyndelsen af sin Regering mere for sin Fornøjelses Skyld end i Slutningen, da Podagra og anden Svagelighed be­ gyndte at pine ham, og han her gennemgik forskellige Kure imod disse Plager. I Reglen var det dog Festligheder, som forte ham derud; ikke blot Højtideligheder som Optagelser i Dannebrogsordenen, men ogsaa Gilder, Fødselsdagsfest­ ligheder og Maskerader, hans saakaldte „Wirtschafter", med Karousseller og Skiveskydning. Ved enkelte af disse Fester blev den lange Sal (hvorom mere senere) fuldstændig beklædt med gronne Grene, saa den lignede en Løvsal. Snart var der Rjornedans at se paa, snart skod Kongen med sine Mænd om en Okse, snart gik det ud over en tilstedeværendes Hat; ja, ikke en Gang Slotsforvalterens tamme Ænder kunde være trygge for hans sikre Skud. Om Kristian V ’s Deltagelse i Slaget ved Lund minder en Skindkøllert, som han bar paa Slagdagen. Han var personlig en meget modig Mand; en Sætning, som den, der sejlivet gaar igen i de fleste Læreboger i Historie, at han i Slaget „paa sine Generalers indstændige Raad salverede sit dyrebare Liv", burde banlyses paa Grund af sin nu om .Stunder vildledende ironiske Form, ligesom ogsaa den aldeles uhjemlede beretning, at han ikke kunde tale Dansk.

Det blev Kristian Vtes Hovedpassion, Parforcejagten, der bragte ham i Graven. I Efteraaret 1698 var han, trods Svaghed i Benene, taget paa Jagt i Dyrehaven, og hk der af en jaget Hjort et Stod paa Hoften, som han aldrig kom sig efter. Dyrets Takker ses endnu over Do­ ren, til Minde om Kristian Vtes Dod 1699.

2den Sal: Den lange Sal eller Dansesalen. ca. 16S0 — ca. 1707.

Man holder bedst den kronologiske Traad i Samlingen ved fra Stueetagen at begive sig direkte op til den „lange( Sal“ eller Dansesalen, som det storste Værelse i gamle Dage kaldtes i Modsætning til senere Tiders tyske og hos os meningsløse Benævnelse : Riddersalen. Medens Stueetagen udelukkende indeholder Genstande fra Tiden indtil 1699, danner „den lange Sal“ Overgangsledet mellem Kristian V og Frederik IV, mellem det 17de og det 1 8de Aarhundrede. Salen var i Kristian IV’s Dage prydet med en Mængde Malerier der fremstillede Menneskets Liv, og hvoraf de fleste endnu eksistere paa Frederiksborg. Kristian V, som hyppig opholdt sig paa Rosenborg, indkaldte nogle hollandske (dier ilanderske Tapetvævere, som skulde forfærdige en Række Tapeter — 1 2 Stkr. — forestillende de vigtigste Sejre i Skaanske Krig. Malerne Peder Andersen, Wilcken Ribolt o. a. lavede Udkast dertil, og paa sit Væveri i Koge ud­ forte Bernt v. der Eichen de endnu eksisterende smukke Tapeter, der synes at have været anbragte paa Plads i 1698. En Del af Salens .Viftduer bleve herved tildækkede. Den kunstelskende Frederik IV fandt, at det gamle Loft ikke svarede til de pragtfulde Tapeter; han lod derfor i Begyndelsen af Aarhundredet en italiensk og nogle hol­ landske eller tyske Kunstnere lægge det nuværende ud­ mærket smukke Stukkaturloft. Medens Tapeterne forestille

Krigsbegivenheder under Kristian V, ser man i Loftet Fremstillinger af mere fredelige om end tillige militære Begiven­ heder under Frederik IV, som Vornedskabets Ophævelse,

Salen med Døbefonten til Højre, Loverne og Tronstolene i Baggrunden.

Dragonernes, Landmilitsens og Sohvervningens Oprettelse. Fra Kristian IV ’s Tid er der næppe andet tilbage end de to Kaminer i hver sin Ende af Salen; den ene (sydlige) er prydet med Kristian IV’s Brystbillede, den anden (nordlige)

som nu er tildækket af Draperierne bag Tronstolene, bar tidligere paa Toppen en Buste af Frederik III. Anbringelsen af 'Tronstolene i Salen med hele deres pompose Apparat har givet Rummet et eget højtideligt Præg, som egentlig er noget vildledende. Salen var ind­ rettet til Gildesal og til intet andet, og det var forst, da Højesteret ved Kristiansborg Slots Brand i Slutningen af forrige Aarhundrede var bleven husvild, at Alvoren drog ind. Under Frederik VI uddeltes et Par Gange, som for­ hen berort, Elefant- og Dannebrogsordenen her; som Minde herom hænge de saakaldte Ordensspejle endnu over Dorene til Taarnværelserne. Kongens Tronstol er lavet under Frederik III og be­ nyttedes første Gang ved Kristian V’s Kroning. Den er forfærdiget af Narhvalstand, prydet med allegoriske Figurer og — paa Kroningsdagen — med en stor siberisk Ame­ tyst i 'Toppen; et Stykke slebet Glasflus træder til daglig i Ametystens Sted. Dronningens 'Tronstol er lavet af Sølv og stammer fra en senere Periode. Den gamle Fortælling at Sofie Magdalene lod lave en ny 'Trone, da hun ikke vilde benytte den samme, som havde været brugt ved Anna Sofies Kroning, holder dog ikke Stik. De tre store Sølvløver, som staa foran 'Tronen, ere drevne i Solv af en under Frederik III indkaldt Niimberger- Guldsmed, Ferdinand Kublich. De brugtes første Gang ved Frederik l l l ’s Begravelse (i 1670); samtidig med at de repræsentere Rigsvaabenet, de tre Strømme: .Store Bælt, Lille Bælt og Øresund, skulde de være en iøjne­ faldende, pompøs Pynt for den unge Enevælde og sym­ bolsk antyde den monarkiske Konges ophøjede Magt over alt, saa selv Loven — Dyrenes Konge — om end „den teede sig vældelig", dog „maa for Tronen bæve". Vore nære Frænder, Nordmændene, faa undertiden ondt i Øjnene ved at se disse pragtfulde Sølvarbejder, særlig Loverne. De har — mange af dem i al Fald •en lidt naiv Tro paa, at alt hvad der findes af Solv i det fjældfattige Danmark maa stamme fra de norske Sølvgruber, hvorfra det blev bragt til Danmark til Pynt i de danske Kongers Borge. Og ligesom de gerne lægge Beslag paa alt Solv som norsk, synes der ogsaa stundom at være Lyst til at betragte alle Lover som norske. Det mangler da

heller ikke paa Sagn — der rigtignok ere indbyrdes mod- sigende — om, hvorledes disse Lover skammeligen skulde være bortforte fra Trondhjems Domkirke. Saadanne gamle Røverhistorier, en Gang fødte til Verden af ren og bar Misundelse ere i Besiddelse af en overordentlig Sejlivethed,. og man maa benytte enhver Lejlighed til at ramme en Pæl igennem dem. De to store Spejle med Sølvrammer og tilhørende Solvkonsoler bleve reddede ved Kristiansborgs Brand i 1794 og give en god Forestilling om den Pragt, som herskede paa Kristian VI’s Slot. Døbefonten, i Salens modsatte Ende, stammer fra en noget ældre Tid og har sandsynligvis allerede under Kristian V været benyttet ved de kongelige Børns Daab. Den lille Dør til Højre forer ind til et 'l'aarnværelse, der gemmer en af Rosenborgs store Skatte, den venetianske Glassamling. Da Frederik IV i 1709 var i Venedig, fik han forærende af Dogen, Aloysio Moncenigo, et pragtfuldt Frugtservice af Muranofabrikkens Frembringelser. Paa deru kgl. Malerisamling findes et stort Maleri, der forestiller Gavens Overbringelse i et straalende Optog af Gondoler. Medens mange af Europas Fyrster, baade for og senere, erhvervede saadanne Samlinger, synes Frederik IV at have været den eneste, der havde Øje for dens store kunstneriske Værdi. Han bestemte Taarnværelset paa Rosenborg til dens Opbevaringssted og overdrog Generalmajor v. Fuchs. at anbringe den i en Opstilling, som han uden Tvivl selv har haft en Del Indflydelse paa. I 1 71 4 var alt færdigt, og Glassamlingen præsenterer sig endnu den Dag i Dag, saaledes som den dengang tog sig ud. En Del bøhmiske og norske Glas ere ganske vist senere komne til, men ere for faa i Antal og for ubetydelige i sig selv til at frem­ bringe nogen Forandring i Karakteren af den venetianske Glassamling i sin Helhed. Medens denne Samling saaledes fuldstændig horer hjemme i Frederik IV(s Tid, som vi nu ere naaede til, falder den næste, Porcellainssamlingen i det andet Taarn- værelse lidt uden for Rammen. Den er nemlig forst blevet opstillet i Midten af vort Aarhundrede, men fremstiller for sig en kronologisk Samling af de forskellige Landes Frem­ bringelser paa Porcellainets Omraade. Det japanske og kinesiske er det ældste; dernæst kommer det franske Sévre-