591733028

Gildehus i Hovedstadens umiddelbare Nærhed var dog lige ønskeligt, thi det var netop Plads, Lys og Luft, der mang­ lede paa det gamle Københavns Slot. Rosenborgs Beliggenhed uden for Voldene, i den fri Natur, paa et sundt og tort Sted bidrog imidlertid til, at Kristian IV ikke alene søgte derud i glade Dage, naar han vilde slaa en lystig Svir af med sine gode Mænd, eller naar han, under jævnere Former end det lod sig gøre paa selve Residensslottet, vilde modtage fremmede Magters Ge­ sandter. Naar en eller anden Sygdom stod ham i Kroppen, naar han (efter sit eget Udtryk) „maatte staa et Tag ud" med Feber og Sot, søgte han ogsaa bort fra det usunde Slot i Byen og lagde sig ud paa Rosenborg, hvor han paa en Gang var i det Fri og dog i Nærheden af sin Resi­ densstad. Saaledes gik det da til, at Kristian IV, der under sin sidste Sygdom efter Sædvane havde taget Ophold paa sit Hus i Haven, endte sit lange, arbejdsomme Liv inden for Rosenborgs Mure. De første Aar af hans Søn og Efterfølger Frederik III's Regering vare ikke egnede til stor Selskabelighed mellem Kongen og hans Mænd. Det spændte Forhold, der havde udviklet sig i Kristian IV’s senere Regeringsaar, fortsattes og skærpedes under Frederik I I I ; vel saae han en enkelt Gang i Begyndelsen Rigsraaderne med deres Fruer og en Del af Adelen til Gæst hos sig paa Rosen­ borg, eller foranstaltede en Ringrending (Karoussel) i Haven til Ære for et eller andet fyrsteligt Besøg og modtog fremmede Gesandter i Audiens. Men Frederik III's Besøg eller Ophold paa Rosenborg var i Reglen Helliget mere rolige og private Glæder, og netop gennem en af de fremmede Gesandter faae vi noget at vide om Kongens stille Syslen paa hans „Hus i Haven“ . I Begyndelsen af December 1669, fortælles der, var den hollandske Gesandt i Haven „for at meddele lis. Majestæt noget. Kongen førte ham da selv omkring paa Rosenborg og lod ham se alle de Rariteter, som Hans Majestæt der havde samlet". Det var i de Tider en almindelig Tilbøjelighed hos Europas Fyrster at samle paa Boger, Kunstsager og „Rariteter". Rundt om fremstod „Kunstkamre", der i Reglen indeholdt fen forvirret Sammenhobning af alt muligt vidunderligt mel­ lem Himmel og Jord. Ogsaa Frederik III havde sit Kunst