591733028

krone; og medens man i sit Hjærtes Uskyld tror at staa over for et Skab, viser det sig i Virkeligheden at være et Orkestrion, en mekanisk Spilledanse. I den mindre Stue fortæller Portrætter, Dragter og fremfor alt den umagelige Sofa om Tidens Stivhed; i det større erindres man ved den smukke Drejerbænk — i et chatollignende Skab — om den oldenborgske Kongeslægts Forkærlighed for drejede Elfenbensarbejder. Over Doren hænger Dronningens Jagtbosse, beklædt med Flojl paa Kolben, for at den ikke skulde stodc den fine Kind, og over den et Par af hendes jagttrofæer, to store Hjortetakker. Den ene sagdes fordum at have prydet den Hjort, hvis Nedlæggelse skulde have givet Anledning til „Hirschholms“ Opførelse, Men med Sagnets Oplosning har Hjortetakken i manges Øjne mistet sin Glorie. Grunden til at det gamle „Hørsholm" maatte vige Pladsen for det pragtfulde „Hirsch- holm", var snarest Dronningens Forkærlighed for Navnet i sin tydske Form; paa et Slot af samme Navn i Sachsen traf hun nemlig første Gang sammen med sin senere Ægte­ herre, Kristian VI. Rosenborg alene undgik lykkelig den under Kristian VI herskende Lyst, som man allerede i Midten af forrige Aarhundrede tillagde Dronningen, til at omkalfatre og for­ andre de bestaaende Slotte, „saa alle'Ping bleve forhutlede og ikke sig selv lig mere". De storste Forandringer, som i det 18de Aarhundrede endnu udførtes ved Slottet, var Karnappernes Forlængelse fra iste Sal til Stueetagen og de to Hovedtrappers Fjernelse. Dette sidste var mulig foregaaet tidligere, det første skete under Frederik V. Værelserne i den Syd for „Rosen" liggende Del af Slottet bleve, som før omtalt, først i 1867 rommede af Montkabinettet og bragte i deres nuværende Stand. Op­ rindelig var der her, ligesom i den nordlige Del, en stor Sal, den saakaldte „rode Sal", som senere blev delt i de 3 Værelser, der nu rumme Minderne om Frederik V’s, Kristian VII’s og Frederik VI’s Tid. I Gangen, der føre,r fra „Rosen" til Frederik V's Værelse, hænger bl. a. et Billede af den mærkelige Nord­ mand, Kristian Jakobsen Drackenbcrg, der opnaaede den sjældne Alder af 146 Aar, og endnu i sit i i i t e Aa r havde Mod og Livskraft nok til at indlade sig i Ægteskab. I Loftet saavel i Frederik V’s som Kristian V II’s