591733028

en mørk Religiøsitet breder sig over Landet. Men sam­ tidig vokser 1 loftets Ødselhed og Luksussyge. Dronningen. Sophie Magdalene, stammede fra et lille fattigt tysk Fyrsten­ dømme ; af Naturen pragtelskende, var hun blevet opdraget ved August II’s overdaadige Hof i Dresden, og hvad hun havde næmmet der, glemte hun ikke, da hun i 1730 blev Danmarks Dronning. Mer blev snart hendes Vilje eneste Lov; skønt Frederik IV med stor Bekostning havde om­ bygget Kobenhavns Slot og opført Nybygningerne Frede­ riksberg og Fredensborg, var dette hende dog ikke nok. Det enorme Kristiansborg og det straalende Hørsholm rejstes; Guldservicer, Diamanter og Pragtsager anskaffedes, som om Landets Hjælpekilder vare uudtømmelige og kun havde at flyde for at tilfredsstille Dronningens odsle Luner. Af Tidens overdaadige Statsbygninger er den besked- neste, Eremitagen (bygget af Laurits de Thura) alene tilbage. Kristiansborg og Horsholm forsvandt ved Aar- hundredets Udgang, og om Pragten ved Kristian V I’s Hof kunne vi kun danne os en Forestilling ved Hjælp af Mo- blcrne i de følgende to Rum, Kristian VI’s større og mindre Værelse, samt ved Hjælp af Dronningens Diamanter. Dronning Sophie Magdalene siges at have holdt meget af Rosenborg. Det kan ikke have tiltalt hende ved sin Bygning, der intet frembød af den Pragt, hun satte Pris paa. Naar hun viste Stedet særlig Yndest, maa Grunden snarest soges i Slottets Bestemmelse som Opbevaringssted for haandgribelige Minder om hedenfarne Konger og Dron­ ninger i Danmark. Det var noget, der maatte tiltale hendes stærkt monarkiske Følelse; vi se da ogsaa, at hun ved sin Dod testamenterer Rosenborg en Samling af Diamanter —• deraf en Del meget kostbare — til Minde om sig. Disse Smykker maa ikke bæres; men efter at have sørget for sit Navns Ihukommelse, tænkte hun ogsaa paa sine Efterfølgere paa Tronen, og testamenterede sine store, overordentlig pragtfulde Smykker og Diamanter til Kronen, med den Bestemmelse, at de skulde tjene den regerende Dronning i Landet til Pynt og Pryd. Under Ludvig XV" i Frankrig naar Snedkerkunsten sit Hojdepunkt. Dette Tidsrum — Rokokoen, Lou is quinse- Tiden — svarer omtrent til Kristian VI’s Periode og giver den sit Præg. Thi Forbillederne for den hjemlige Kunst søgtes naturligvis i Frankrig. Men Rokokoen var altfor