591177435

Betænkning

afgiven af

Kommissionen af 2$. Maj 1914 til Overvejelse af SpørgsmaaletomAdgang til Universitetet forDimittender fra Niels Brocks Handelskole

København Trykt lios J. H. S c h u l l z A/S 1915

■< -/

r

MM

Ved Skrivelse af 28. Maj 1914 nedsatte Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet en Kommission til Overvejelse af Spørgsmaalet om, paa hvilke Vilkaar der maatte kunne gives Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole Adgang til at lade sig immatrikulere som akademiske Borgere ved Københavns Universitet med Ret til at indstille sig til Univer­ sitetets Embedseksamina eller enkelte af disse, derunder hvorvidt dette skulde ske ved en Æn­ dring af den bestaaende Handelsskoleprøve eller ved Indførelse af en Tillægsprove til denne. Kommissionen bemyndigedes derhos til at inddrage under sin Drøftelse ogsaa andre Spørgsmaal, der maatte staa i naturlig Forbindelse med det ovennævnte samt til i specielle Tilfælde at tilkalde særlige sagkyndige. Til Formand for Kommissionen beskikkedes Direktør Max Ballin. Til Medlemmer af Kommissionen beskikkedes endvidere Departementschef i Konseilspræsidiet Dr. phil. Erik Arup, Kontorchef i Ministeriet for Kirke- og Under­ visningsvæsenet, nuværende konst. Professor ved Universitetet Frantz Dahl, Professor ved Universitetet, Dr. phil. A. B. Drachmann, Medlem af Folketinget, Redaktør Johannes Fog-Petersen, Ekspeditionssekretær, nuværende konst. Kontorchef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet K. Glahn, Professor ved Universitetet, Dr. phil. Poul Heegaard, Forstander for Niels Brocks Handelsskole L. Jacobsen, Professor ved Universitetet Poul Johs. Jørgensen, Kontorchef i Handelsministeriet H. B. Krenchel, Grosserer Otto Petersen (af Firmaet N. F. Høffding) og Professor ved Universitetet, Dr. jur. &polit. H. Westergaard. Ved Skrivelser henholdsvis af 21. Oktober 1914 og 2. Marts 1915 anmodede Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann og Professor Poul Johs. Jørgensen af Helbreds­ hensyn Ministeriet om Fritagelse for Hvervet som Medlemmer af Kommissionen, og i deres Sted beskikkedes under 28. November 1914 Docent, Dr. phil. Chr. Sarauw og under 5. Marts 1915 Professor, Dr. jur. Vinding Kruse til at tiltræde Kommissionen. Som Sekretær ved Kommissionen har fungeret Assistent i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, cand. jur. A. Barfod og — efter 12. Marts 1915 — Assistent i nævnte Ministerium, cand. jur. Andr. Møller.

Kommissionen afholdt sit konstituerende Møde den 11. Juni 1914 og det af­ sluttende Møde den 1. Juli 1915. Kommissionen har — foruden en stor Mængde Ud­ valgsmøder — i alt afholdt 9 Plenarmøder, dels i Konsistoriums Mødesal paa Uni­ versitetet, dels i Købmandsskolens Lokaler.

,

D e t her omhandlede Spørgsmaal er i sin Tid rejst fra Handelsstandens Side, idet Grosserer-Societetets Komité allerede i 1908 i sin Egenskab af Bestyrelse for de Brockske Skolelegater i en Skrivelse til Indenrigsministeriet fandt Anledning til at frem­ hæve, at Niels Brocks Handelshøjskole eventuelt kunde blive et forberedende Led i den statsvidenskabelige Uddannelse, som derved mentes at kunne vinde i Brugbarhed saavel for praktiske Handelsmænd som for Aspiranter til Poster under Diplomat- og Konsulatsvæsenet. I 1909 genoptog Grosserer-Societetets Komité Spørgsmaalet og stillede i en Henvendelse af 13. April 1909 til Ministeriet for Handel og Søfart Forslag om, at det søgtes udvirket, at der gaves Dimittenderne fra Niels Brocks Handelshøjskole Adgang til at lade sig immatrikulere ved Universitetet med Ret til at følge Forelæsningerne og at underkaste sig Eksamen under det rets- og statsvidenskabelige eller det filo­ sofiske Fakultet. Tillige pegede Komitéen paa det ønskelige i, at der til sin Tid op­ rettedes en ny Lærestol i Handelsvidenskab ved Universitetet. Ministeriet for Handel og Søfart støttede varmt Forslaget om at give Dimittenderne fra den nævnte Skole Ad­ gang til at følge Universitetets Undervisning i de statsvidenskabelige Discipliner samt at underkaste sig Universitetets Eksaminer i disse og ligesaa Forslaget om Oprettelsen af en Lærerplads i Handelsvidenskab, medens Ministeriet lagde noget mindre Vægt paa Spørgsmaalet om Dimittendernes Adgang til at følge Undervisningen i de rent juridiske Discipliner og Disciplinerne under det filosofiske Fakultet. Der blev imidlertid saavel fra Universitetets Side som af Undervisnings­ inspektøren for de fuldstændige højere Almenskoler rejst Modstand, mod Sagens Gen­ nemførelse, idet der navnlig stærkt blev peget paa den Grundforskel mellem Under­ visningen i Handelshøjskolen paa den ene Side og Gymnasierne paa den anden Side, som var en naturlig Følge af, at alle de 3 bestaaende Gymnasielinier væsentlig tager Sigte paa en almendannende Undervisning, medens den daværende Handelshøjskoles Maal i første Linie var teknisk-kommercielt. Selv en Ordning, hvorefter der gaves Handelshøjskolens Dimittender Adgang til Universitetet efter Aflæggelse af en Til­ lægsprøve, viste sig vanskelig at gennemføre, idet der navnlig fra det filosofiske Fakultet blev opstillet meget omfattende Krav i saa Henseende. For det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Vedkommende var Kravene vel ikke saa omfattende, idet Flertallet indenfor Fakultetet mente, at man »kunde nøjes med en mindre streng Tillægseksamen end den af det filosofiske Fakultet foreslaaede« (et Mindretal mente endog,

6

at man kunde give de Handelsstudercnde Adgang til de under Fakultetet staaende Eksa­ miner uden Tillægsprøve), men iøvrigt var der den Vanskelighed ved at formulere Kravene mere bestemt, at Handelshøjskolens Plan netop paa den Tid var i Begreb med at undergaa væsentlige Forandringer. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udtalte her­ efter i en Skrivelse til Ministeriet for Handel og Søfart af 12. Januar 1911, at »ligesom man ikke ser sig i Stand til at .stille Forslag om Oprettelsen af en Lærerpost i Handelsvidenskab ved Universitetet, saaledes maa man ogsaa nære Betænkelighed ved at gaa med til en saa- dan Ordning med Hensyn til Dimittenderne fra Handelshøjskolen som af Grosserer-Socie­ tetet foreslaaet«. Ministeriet henviste derimod til at benytte den i kgl. Anordning af 31. December 1909 § 4 angivne Vej, idet Ministeriet formente, at de deri — for dem, der i en mere fremrykket Alder ønsker at indstille sig til Studentereksamen — givne Lettelser med Hensyn til de ved Studentereksamen ellers krævede Detailkundskaber ogsaa maatte kunne aabne en Vej for de unge Handelsmænd, der ønskede det, til at fuldende deres Uddannelse ved Universitetet. Ønsket om at skaffe de unge Forretningsmænd Adgang til Universitetsuddannelse uden samtidig at forrykke Tiden for deres praktiske Handelsuddannelse holdt sig imidlertid stadig i Handelskredse, hvor man navnlig gjorde gældende, at de i den nævnte kgl. An­ ordning af 31. December 1909 givne Lempelser for ældre Studerende var uden væsentlig Betydning for de Handelsstuderende, hvis Uddannelse afsluttes ved det 18.—19. Aar, hvorfor de ved 22 Aars Alderen som Regel vil være saa vidt i den praktiske Virksomhed, at de ikke vel kan afbryde den for teoretiske Studiers Skyld. Grosserer-Societetets Komité tog derfor atter Initiativet til at rejse Sagen, og i Efteraaret 1913 blev den ført frem i Folketinget under 1ste Behandling af Finanslovforslaget, idet Folketingsmanden for Højrupkredsen (Johs. Fog-Petersen) ved Forhandlingen om Forhøjelse af Stats- tilskudet til Niels Brocks Handelsskole tog Anledning til ogsaa at komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om Forbindelsen mellem Handelsskolen og Universitetet. Ogsaa Han­ delsministeren (Hassing Jørgensen) kom ind paa dette Spørgsmaal og udtalte herved bl. a. følgende: »Det er mit Indtryk, at Niels Brocks Handelsskole nu i enhver Hen­ seende er i god Gænge, og jeg maa indtrængende henstille, at det høje Ting saa langt fra at se med Uvilje paa denne Bevilling snarere vil interessere sig for den ogsaa paa den Maade, som det ærede Medlem fra Højrup var inde paa, og som i de senere Aar har været stærkt fremme indenfor disse Skolers Kreds, nemlig Muligheden af at gøre Afgangseksamen ved Niels Brocks Handelsskole ligeberettiget med Studentereksamen med Ret til Ind­ skrivning ved Universitetet og med Ret til, efter at man har bestaaet Filosofikum, at indstille sig til den statsvidenskabelige Eksamen. Jeg tror, at det vilde være til Gavn for vort Samfund, om vi ad denne Vej kunde faa institueret en ny fjerde Retning; det vilde ganske sikkert blive den mest praktiske og mest brugbare af de Retninger, vi har, indenfor til Universitetet« (se Rigsdagstidende 1913—14 Sp. 1124—26 samt Sp. 1463). I Januar 1914 tilskrev Handelsministeriet derefter Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og foreslog, at der nedsattes en Kommission til at overveje Sagen og fremkomme med Forslag til dens Løsning, eventuelt saaledes, at Sagen

7

begrænsedes til Spørgsmaalet om at skaffe Dimittenderne fra Niels Brocks Handelsskole Adgang til at tage statsvidenskabelig Eksamen ved Universitetet. Universitetet til- traadte Tanken om Nedsættelsen af en Kommission, men fandt ikke, at Kommissionens Opgave burde indskrænkes til at drøfte Spørgsmaalet alene med Henblik paa statsviden­ skabelig Eksamen. Resultatet af Forhandlingen blev, at Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet nedsatte nærværende Kommission, idet Ministeriet selv udpegede 4 Medlemmer, Handelsministeriet og Konsistorium ligeledes hver 4, og idet Kommissoriet fik det foran angivne videre Omfang. Den Kommissionen forelagte Sag har i en Række Møder været gjort til Gen­ stand for en Generaldebat, under hvilken man har behandlet Spørgsmaalet i al Al­ mindelighed ud fra principielle Synspunkter, og Resultatet af disse Forhandlinger vil kunne sammenfattes i følgende almindelige Bemærkninger. Det maa erkendes, at den Udvikling, Erhvervslivet i sine forskellige Afskygninger, og ikke mindst Handelslivet, er undergaaet i Aarenes Løb, har medført en ganske overordentlig stærk Forøgelse af de Krav, der stilles til Erhvervslivets Mænd. Nutidens Forhold stiller disse overfor ganske anderledes omfattende og komplicerede Opgaver end Fortidens Erhvervsliv; der kræves af dem, for at de skal kunne staa sig i den internationale Konkurrence, en teoretisk faglig Viden af stedse større Omfang, og der kræves en almindelig aandelig Udvikling, som kan give det fornødne Udsyn og Vid­ syn. Det gælder i al Almindelighed, men det gælder naturligvis i stigende Grad for dem, der skal indtage de ledende Stillinger og bære Landets økonomiske Udvikling, og det behøver næppe at paapeges, af hvilken Vigtighed det er for hele Samfundets økono­ miske Trivsel, at de, der skal lede og føre an ad de kendte og ad nye Veje til Udvik­ ling af Handel og Industri, har Mulighed for at møde med den fornødne Uddannelse, naar de skal træde ud i Erhvervslivet i de førendes Rækker. Landets Lidenhed, de Toldgrænser, vor Eksport møder, hæmmende til næsten alle Sider, den forholdsvis be­ grænsede Kapital er Vanskeligheder, der stiller sig i Vejen for en stærk Udvikling af Handel og Industri; paa den anden Side er vor. fortrinlige geografiske Beliggenhed, vore udmærkede Kommunikationer og gunstige Fragtforhold Faktorer, som opvejer en Del af Vanske­ lighederne. Men der kræves en Anspændelse overfor alle disse Forhold, og saaledes som Forholdene for Tiden er her i Landet, ydes der ikke Erhvervslivets Mænd den Støtte, de behøver og i hele Landets Interesse har Krav paa. Det tør vel nok siges, at den tekniske Undervisning her i Landet staar højt; vi har et stort Antal tekniske Skoler, som skylder HaandværkernSs eget Initiativ og stadig levende Interesse deres Vækst og Betydning, og vi har en polyteknisk Læreanstalt, der i stigende Grad uddanner Ingeniører for den praktiske Industri. Men det staar for Kommissionen saaledes, at vore unge Handels- og Industrifolk — afset fra den tekniske Undervisning — er stedmoderlig behandlet. Trangen til den teoretiske faglige Uddannelse søges afhjulpen gennem de for

8

skellige Handelsskoler, som giver det nødtørftigste i denne Retning, men kun en enkelt Handelsskole, nemlig Niels Brocks Handelsskole, har gjort et virkeligt Forsøg paa i sig at sammenfatte den almendannende Undervisning og den specielt-faglige Under­ visning, som maa og skal optræde i Forening ved Forberedelsen af den unge Mand til hans Udtrædelse i Erhvervslivet. Niels Brocks Handelsskole er jo derhos kun en enkelt Skole, og om den naar tilstrækkeligt med Hensyn til almendannende Undervisning, eller om der kan naas videre i denne Retning, er et Spørgsmaal, som maa blive Genstand for særlig Undersøgelse. Vil man finde Standarden for den højeste almendannende Skole­ undervisning her i Landet, maa man nødvendigvis paa Forhaand søge til Gymnasierne, og Ønsket maatte altsaa i Almindelighed rette sig paa, at der kunde opstaa Handelsskoler af en Type, som i sin Undervisningsplan optog saavel den fornødne specielt-faglige Undervisning som en almendannende Undervisning, denne sidste saa vidt muligt i alt væsentligt i samme Omfang som Gymnasiernes. Men dette vilde endda ikke være tilstrækkeligt. Vel kunde det blive fyldestgørende for Uddannelsen af det store Flertal af Erhvervslivets unge Mænd, men for dem, der skal udfylde de ledende og førende Stillinger, vilde man ikke kunne blive staaende derved. For dem maa der af Hensyn til hele Samfundet aabnes en Adgang til videre- gaaende Studier, rettede mod Løsningen af Fremtidens økonomiske Opgaver. Af disse Mænd vil det i første Linie komme til at afhænge, om den Konkurrencekamp, Frem­ tiden nødvendigvis maa bringe, kan føres igennem med Held; de maa staa rustede saa stærkt som muligt i enhver Henseende, og den Støtte, der i Retning af Uddan­ nelse kan gives dem, har de Krav paa i hele Samfundets Interesse. Er man først kommen til Erkendelse heraf, maa Følgen nødvendigvis blive, at man retter Blikket mod det eneste Sted her i Landet, h\or den højere Undervisning, som det saaledes maa ansec for nødvendigt at give Handelsstanden Adgang til, gives, nemlig Universitetet , og indenfor dette specielt det rets- og statsvidenskabelige Fa­ kultet. Vigtige Afsnit af Juraen og Statsøkonomien spiller i det højere Handelsliv en saa indgribende Rolle, at Handelsstandens Medlemmer ikke kan nøjes med paa disse Punkter kun at være henvist til fremmed Hjælp, men de maa selv have Kendskab ogsaa til disse Sider af Handelens Problemer. Undervisningen i disse Discipliner kan vanskelig gives gennem en almindelig Skoleundervisning, hvor Tiden nødvendigvis maa optages af mange­ artet og mere elementær Undervisning, ligesom disse Æmner ogsaa ligger for højt for den Aandsmodenhed, Skoleelever gennemgaaende kan antages at have naaet. Paa den anden Side har man ikke ment at kunne foreslaa Mangelen afhjulpen gennem Oprettelsen af en speciel Handelshøjskole, særlig indrettet paa en saadan højere Under­ visning paa Basis af de nu bestaaende Handelsskoleeksaminer. En saadan Ordning er ikke nødvendig for Formaalets Opnaaelse; den vilde desuden medføre et Krav om Lærerkræfter, som man vilde anse det for vanskeligt at imødekomme, og den vilde kræve meget store økonomiske Ofre, saa store, at man i høj Grad maatte betvivle, om det vilde være forsvarligt at bringe disse Ofre, naar der kan naas frem ad anden Vej.

9

Kommissionen maa da i Virkeligheden betragte det som den i Øjeblikket mest farbare Vej at give Erhvervslivets unge Mænd Adgang til Universitetet. Dernæst maa man anse det for nødvendigt, at denne Adgang gives de specielle Handelsskoledimittender. Den almindelige Vej til Universitetet, gennem Gymnasiet, altsaa særlig dettes nysproglige Linie, er ikke tilstrækkelig praktisk anlagt for de unge Forret- ningsmænd. Man erkender, at Indførelsen af den nysproglige Linie indeholdt et Forsøg paa at skabe en Gymnasielinie ud mod det praktiske Liv, men de Forhaabninger, man fra Handelsstandens Side i saa Henseende havde næret til denne Linie, er ikke gaaet i Opfyldelse. Den nysproglige linies Studenter fyldestgør ikke de Fordringer, det praktiske Forretningsliv stiller til den, der skal indtræde i det i de førendes Rækker, idet den ikke giver ham den teoretiske Faguddannelse, afpasset efter hans Opgave i Livet, som ved den unge Forretningsmands Uddannelse maa gaa Haand i Haand med den almendannende Undervisning, som han kunde faa i Gymnasiet, og som han ogsaa maa have for at blive skikket til Universitetsarbejdet; og skal han erhverve sig den fornødne teoretiske Faguddannelse efter aflagt Studentereksamen, vil det koste ham 2 kostbare Ungdomsaar paa en Handelsskole. Man indser i og for sig ikke, hvorfor de to Hensyn ikke skulde kunne for­ enes. Langt fra at betyde et Minus for Universitetsarbejdet, at den unge akademiske Borger ved Siden af den fornødne Almendannelse møder med en speciel kommercielt- faglig Viden, vil en saadan praktisk Kunnen efter Kommissionens Formening bidrage til at danne et værdifuldt Grundlag for Universitetsstudierne, anlagt som disse er med selve Livet for Øje og ikke blot til Dygtiggørelse i videnskabelig Forskning; dette gælder blandt andet i høj Grad for de statsvidenskabelige Studiers Vedkommende. Det forekommer Kommissionen, at Erfaringerne fra \den matematisk-naturvidenskabelige Retning som Forberedelse, baade rent almendannende og teknisk-fagligt, til den polytekniske Læreanstalts videre Undervisning i fuldt Maal har vist, at en Hensyn­ tagen til begge Sider kan lade sig realisere. Men det har ligget uden for denne Kom­ missions Opgave og Kompetence at bringe Forslag om en Reformering af de bestaaende Gymnasielinier. Kommissionen maa derfor nøjes med at fastslaa, at ingen af disse tilfredsstiller Erhvervslivets Krav, og at det derfor, som Forholdene nu ligger, er nød­ vendigt a,t bygge paa Handelsskolen, hvor den fornødne Faguddamielse gives. Dette falder ogsaa ganske naturligt, saafremt man som Grundlag har en Handels­ skole af den foran angivne Type, som saavel har den fornødne specielt-faglige Undervis­ ning som en til Gymnasiernes svarende almendannende Undervisning. Er Skolen ind­ rettet med en saadan Plan, synes der paa Forhaand ikke at kunne rejses nogen Ind­ vending imod at lade dens Dimittender faa Adgang til Universitetsstudierne. Tvært­ imod vilde det paa Forhaand synes det mest naturlige at gøre dens Afgangseksamen til en Studentereksamen. Og dette vilde paa den anden Side i Virkeligheden betyde et yder­ ligere Fremskridt, betragtet fra Erhvervslivets Standpunkt. Thi for det første vilde Skolens Dimittender derved opnaa den officielle Anerkendelse af deres Dannelsesstand- unkt, som deres Uddannelse i og for sig gav dem Adkomst til, og for det andet vilde 2

10

denne Ordning give ogsaa de Dimittender, der ikke ønsker at fortsætte Studierne ved Universitetet, Adgang til at supplere deres gennem Skolen erhvervede Almendannelse med den Afrunding, Filosofikum giver.

Naar man skulde prøve at finde en Ordning, som kunde tilfredsstille de foran angivne Hensyn, maatte Fremgangsmaaden naturlig blive den, at man først under­ søgte, om der i de bestaaende Handelsskoler fandtes et Grundlag, hvorpaa man kunde bygge. Det var da en Selvfølge, at Niels Brocks Handelsskole straks maatte træde i For­ grunden. Man tillader sig at henvise til den af Forstander Jacobsen udarbejdede Rede­ gørelse, »Korte Træk af Handelsskolernes Udvikling« og »De Brockske Handelsskoler« som findes trykt bag i denne Betænkning (Side 67 ff.). Det vil ses af Redegørelsen over danske Handelsskoleforhold, at Niels Brocks Handelsskoles Undervisning og Eksamens Omfang giver Skolen en udpræget Særstilling over alle Landets andre Handelsskoler. I Virkeligheden er den i Øjeblikket den eneste Skole, som kunde tænkes at være naaet frem til et saadant Standpunkt, at der kunde være Spørgsmaal om en Sammenstilling mellem dens og Gymnasiernes Dimittender; dertil kommer, at Niels Brocks Handels­ skole er en Handelsskole for hele Landet, medens de andre er af langt mere lokal Ka­ rakter. Ligesom Kommissoriet i sit Hovedpunkt udtrykkelig knytter Kommissionens Opgave til denne bestemte Skole, saaledes har Kommissionen derfor ogsaa først og fremmest baseret sin Undersøgelse og sine Forslag paa Niels Brocks Handelsskole. Men samtidig har man holdt sig for Øje, at den Ordning, hvorom der skulde gøres Forslag, ikke skulde skabes af Hensyn til Niels Brocks Handelsskole, men af Hensyn til hele Handelsstanden, saaledes at den Adgang til Universitetsuddannelse, som maatte kunne gives Handelsstuderende, maatte komme ikke blot Niels Brocks Handelsskoles Dimit­ tender til gode, men overhovedet Dimittender fra saadanne danske Handelsskoler, som viste sig at opfylde de Betingelser, som blev gjort til Basis for Adgangen til Universitetet. Kommissionen har i Overensstemmelse hermed og i Henhold til Kommissoriets hele Indhold ikke anset det for sin Opgave først og fremmest at finde en Ordning, hvorved Dimittenderne fra Niels Brocks Handelsskole i dens nuværende Skikkelse kunde faa Adgang til Universitetet, men man har lagt Hovedvægten paa at finde en tilfreds­ stillende almindelig Losning, selv om ogsaa denne maatte medføre Nødvendigheden af en Omdannelse af Niels Brocks Handelsskole. De foran fremførte Betragtninger fører — som allerede der paapeget — direkte kun til at give Handelsskoledimittenderne Adgang til den specielle Universitets­ undervisning, som de behøver. Hele Spørgsmaalet er der kun set under den Synsvinkel, at de paagældende til deres videre Virksomhed i Erhvervslivet skal kunne medføre det i saa Henseende nødvendige Grundlag, og dette Hensyn behøver i og for sig ikke at føre til, at de unge Handelsmænd skal kunne blive Studenter med Adgang

11

til de forskellige Fakulteter paa samme Maade som Gymnasiestudenterne. Imidlertid er der fra selve Universitetets Side ved Kommissionens Nedsættelse ytret Ønske om, at Kommissionens Undersøgelse ikke maatte blive begrænset til det angivne snævrere Om- raade, hvilket ogsaa ganske stemmer med Handelsstandens Ønsker, og Kommissionen forstaar fuldt vel de Betænkeligheder, der baade fra Universitetets — særlig fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultets —■og fra Handelsstandens Side kunde næres ved en Ord­ ning, som indførte Studenter med Adgang alene til en ganske begrænset Del af Universitets­ undervisningen. Kommissoriet har da ogsaa i Overensstemmelse hermed faaet et videre Omfang, idet Kommissionen har faaet den Opgave i al Almindelighed at undersøge, om — og eventuelt hvorledes — Handelsskolens Dimittender maatte kunne blive Studenter. Sagen bliver imidlertid herved dobbeltsidig, og de principielle Indvendinger vil først og fremmest staa i Forbindelse med den naturlige Modsætning mellem Gymnasierne og den ensidig-fagligt prægede Handelsskole. At give Handelsskoledimittenderne Adgang til Universitetet kan naas ad to Veje, nemlig 1) ved at anordne en Tillægskrave for Handélsskoledimittenderne, 2) ved at give Handelsskolen direkte Dimissionsret. Den første af disse Veje er den, der gør mindst Brud paa den bestaaende Ordning, idet saadanne Tillægsprøver for Folk, der har modtaget en ret vidtgaaende, men specielt faglig Uddannelse, allerede er anordnede i en Række Tilfælde, nemlig ved kgl. Anordning af 31. December 1909 § 7 for Polyteknikere, Faglærerinder o. fl., ved kgl. Anordning af 29. Juni 1910 for Kadetter og Officersaspiranter og ved kgl. Anord­ ning af 22. April 1911 for Seminarister. Selve Handelsskolens Undervisning er her heller ikke af saa afgørende Betydning, thi den Omstændighed, at der ved Siden af den almendannende Undervisning gives en omfattende faglig, kan i og for sig ikke være en Anstødssten, naar blot den almendannende er fyldestgørende, og netop dennes Sup­ plering skulde jo naas gennem Tillægsprøven. Forudsætningen for denne Ordning maatte altsaa kun være den, at man i Niels Brocks Handelsskole fandt et saadant Grundlag, at der gennem en Supplering ved Tillægsprøver i visse Fag — holdt indenfor et saadant Omfang, at de kunde tages i Løbet af en rimelig Tid — kunde opnaas Ligestilling med en af de allerede bestaaende Gymnasieliniers Stu­ dentereksamen. I saa Fald skete der intet Brud paa den bestaaende Skole­ ordning; Indførelsen af Tillægsprøverne vilde da kunne ske ad anordningsmæssig Vej, og man vilde kunne opnaa hurtig at komme til det, som maa betragtes som Hoved- maalet, nemlig at aabne Handelsskoledimittenderne en Vej til Universitetet. Spørgsmaalet om, hvorledes der kunde findes en Løsning ad den anden Vej — med en direkte dimitterende Skole — maatte paa Forhaand staa som ulige vanske­ ligere. Her maatte de principielle Indvendinger i deres fulde Omfang komme til Orde, og selv for de Kommissionsmedlemmer, for hvem de principielle Indvendinger ikke er kommen i første Række, stod det klart, at der vilde blive store Betænkeligheder at overvinde;, thi her maatte Skolen i sig fyldestgøre Kravene til begge Sider, baade til

12

almendannende Undervisning og til den specielt faglige Undervisning. Kommissionen maatte — som alt tidligere udtalt — anse det for liggende udenfor sin Opgave og sin Kompetence at udarbejde Forslag til en Reform af Skoleordningen af 1903. Der maatte altsaa bygges paa den o; Forudsætningen for en Ordning med en direkte dimitterende Handelsskole maatte være den, at Skolen kunde give den Hovedsum af Almendannelse, som er fælles for de 3 bestaaende Gymnasielinier. Men samtidig maatte man ikke berøve Niels Brocks Handelsskole det, som netop i saa høj Grad er dens Styrke og i ganske særlig Grad betinger en tilfredsstillende Opfyldelse af dens Mission. Niels Brocks Handelsskole er en udpræget Fagskole, hvis Undervisningsplan i vidt Omfang er dikteret af Hensynet til at lære Eleverne netop, hvad de faar Brug for i deres egen praktiske Virksomhed, og den Almendannelse, den ved Siden af giver Eleverne, er ikke stillet saaledes i første Række som i Gymnasierne, hvor Hovedvægten ligger paa dette Punkt, medens Fagstudiet (i alt Fald for de to sproglige Li­ niers Vedkommende) først kommer i andet Plan. Det var givet, at der maatte kræves Lovhjemmel til den Ordning, som man maatte kunne komme til. Allerede Skolens Indretning som 2-aarig paa Basis af Realeksamen — i Modsætning til det 3-aarige Gymnasium paa Grundlag af Mellemskolen — maatte, saafremt man vilde opretholde Skolen som Skole, udelukke en anordningsmæssig Gennemførelse. Men ganske bortset herfra var der ringe Sandsynlighed for,' at man selv med en Omdannelse af Niels Brocks Handelsskoles Undervisningsplan og selv med en Om­ dannelse af selve Skolen til 3-aarig kunde opnaa en Læseplan, som helt dækkede over en af de bestaaende Gymnasielinier foruden at give den særlige Fagunder­ visning. Det eneste, man kunde haabe paa, maatte være, at man kunde ud­ arbejde en Undervisningsplan, som fra Gymnasieundervisningen medtog den for­ nødne Hovedsum af almendannende Undervisning, medens de øvrige Qymnasiefag mere eller mindre erstattedes af de særlige Handelsskolefag. Paa den anden Side maatte Kommissionens langt overvejende Flertal erkende, at kunde der findes en saadan Løsning, maatte en Ordning med direkte Dimissionsret være den mest tilfredsstillende, navnlig naar Meningen skulde være den, at Handelsskoledimittenderne skulde være Studenter med Adgang til de forskellige Fakulteter paa samme Maade som Gymnasie- studenterne. Flere Medlemmer af Kommissionen maa endog mene, at en Supplering af Almendannelse gennem etaarige Tillægsprøver rummer saadanne pædagogiske Mangler, at man kun med stor Betænkelighed kunde gaa med til en Tillægsprøveordning som den almindelige, eneste Ordning, og selv om man ikke — navnlig i nærværende Tilfælde — kan være enig med disse Medlemmer, maa det vel i alt Fald erkendes, at den faste, kon­ tinuerlige Skoleundervisning giver den baade for Skolen selv og for hele Uddannelsen mest betryggende Ordning. Dernæst har det i alt Fald for et Flertal været et betyd­ ningsfuldt Moment, at man mener, at den forestaaende almindelige Skolereform maa komme til ogsaa at gaa i denne Retning, og man maa derfor finde, at det vil kunne være til stor Nytte til den Tid at have høstet Erfaringer gennem en Prøve.

13

Som det vil fremgaa af det efterfølgende, viste det sig, at der forholdsvis let, og uden at der behøvedes nogen Ændring af Niels Brocks Handelsskole, kunde opnaas Enig­ hed om en Tillægsprøveordning; derimod har det ikke været muligt at finde nogen Form for en direkte dimitterende Handelsskole, som kunde samle hele Kommissionen om sig, idet de principielle Betænkeligheder for et enkelt Medlem — Professor Vinding Kruse — har været saa store, at han overhovedet ikke har kunnet slutte sig til et Forslag om en saadan Ordning. Naar Kommissionen nu skulde gaa over til at løse den stillede Opgave, var ifølge Sagens Natur det, der først laa for, I. at undersøge, om der kunde træffes en Ordning paa Grundlag af Niels Brocks Handelsskole i dens foreliggende Skikkelse. Det stod hurtig klart, at man, før man kunde gaa nærmere ind paa Spørgs- maalet i det hele taget, maatte foranstalte en indgaaende Undersøgelse af Niels Brocks Handelsskoles Undervisning og Eksamen, og der nedsattes derfor i et Møde den 26. Juni 1914 et Udvalg, bestaaende af Professor Drachmann, Ekspeditionssekretær Glahn, Professor Heegaard, Forstander Jacobsen og Grosserer Otto Petersen , til at foretage en saadan Undersøgelse af Skolen og afgive Indberetning. Medlemmerne af Udvalget delte Arbejdet imellem sig, saaledes som det vil fremgaa af nedenstaaende Beretning; desuden tilkaldtes Undervisningsinspektøren for de fuldstændige højere Almenskoler, Professor Tuxen, og det overdroges til ham selv eller ved sine faglige Medhjælpere at undersøge en Række Fag (derunder Sprogene, efter at Professor Drachmann af Helbredshensyn var traadt tilbage). Foreløbig blev Eksamensopgaverne gennemgaaede, og da Arbejdet paa Skolen i det nye Skoleaar var kommen godt i Gang, foretoges Undersøgelsen af Undervisningen ved Besøg paa Skolen. I Løbet af Oktober—November indkom de forskellige Indberetninger til Ud­ valget, hvor de samledes og blev gennemgaaede. Der blev endvidere allerede her ført Forhandlinger om Omlægninger af Læseplanerne — Forhandlinger, som man nedenfor skal komme tilbage til — og udarbejdet tabellariske Oversigter, og endelig blev der indhentet en Beretning fra Undervisningsinspektøren for de statsunderstøttede Handels­ skoler, Dr. phil. H. L. Møller. Udvalgets samlede Beretning forelaa paa et Kommis­ sionsmøde den 8. Marts 1915. Da disse Indberetninger og Oversigter er meget oplysende, har Kommissionen ment det rigtigst at medtage dem paa dette Sted. a. Forstander L. Jacobsen: De jor Niels Brocks Handelsskole gældende Op­ tagelses- og Oprykningsregler. »Indtil Købmandsskolens Bestyrelse overtog Ledelsen af Niels Brocks Handels­ skole, bestod »De Brockske Handelsskoler«, som Institutionen dengang kaldtes, af 2 Af

H delinger: en Børneskole, der afsluttedes med en Afgangsprøve, der af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde faaet Anerkendelse som ligestillet med Prælimi­ næreksamen, og den toaarige Handelshøjskole, der optog de Elever fra Børneskolen, der havde bestaaet dennes Afgangsprøve, men dog ogsaa Elever fra andre Skoler, naar de havde bestaaet Præliminæreksamen — senere Realeksamen. Dog kunde ogsaa Elever uden nogen af disse Eksaminer optages, naar de ved en Optagelsesprøve godtgjorde, at de havde en dertil svarende Modenhed. Ved Købmandsskolens Overtagelse af Højskolen, der senere antog Navnet Niels1 Brocks Handelsskole, afvikledes Drengeskolen, og Handelsskolen maatte altsaa rekruteres udelukkende fra andre Skoler. De foretagne Ændringer i Undervisningsplanen, hvoraf de vigtigste var Gennemførelsen af Dansk- og Historieundervisningen i begge Klasser og Optagelsen af det supplerende Fag Kulturhistorie, kunde ikke give Anledning til nogen Forandring i Kravene ved Optagelsen; og derfor er fremdeles Præliminær- eller Real­ eksamen det Grundlag, hvorpaa den toaarige Handelsskoleundervisning bygger. Dog har Skolen af Hensyn til den Uensartethed i Elevmaterialet, der maa befrygtes, hvor Elever optages fra flere forskellige Skoler, og endnu mere af Hensyn til de ret betydelige Krav, den maa stille til Elevernes Arbejdsevne, fundet det nødvendigt at forlange et noget højere Pointsantal end det, der kræves for at bestaa disse Eksaminer, som umiddel­ bar Adgangsbetingelse, og Minimalgrænsen er derfor sat til 80 Points for Præliminær­ eksamen med 2 Sprog og 4,50 i Gennemsnit for Realeksamen. Elever, der har bestaaet med lavere Karakter, maa yderligere forberede sig og underkaste sig en Tillægsprøve, før de optages i Skolen. Prøven afholdes i de Fag, der dels for Handelsskolen, dels som Maalestok for den almindelige Modenhed har særlig Betydning: Dansk, Regning og fremmede Sprog. Som lige med Præliminæreksamen eller Realeksamen regnes et Bevis fra en statsanerkendt Skole for at have bestaaet Oprykningsprøven til anden Gym­ nasieklasse. Af Hensyn til tidligere Praksis og de Dispositioner, der muligvis kan være truffet i Henhold dertil, har Skolen dog i enkelte Tilfælde set bort fra de nævnte Eksaminer. Den har saaledes givet Elever, der efter at have afsluttet deres Skoleundervisning med Mellemskoleeksamen er gaaet i Købmandslære, Adgang, naar de under deres Læretid har gennemgaaet en Handelslærlingeskole og bestaaet dens Afgangsprøve og derefter ved Niels Brocks Handelsskole har underkastet sig og bestaaet en Prøve i fremmede Sprog i samme Omfang, som kræves ved Realeksamen. I et enkelt Tilfælde er en Elev, der kun har taget Mellemskoleeksamen, bleven optaget efter særlig Forberedelse og Prøve ved Skolen. De her nævnte Undtagelser har imidlertid kun været saare faa, og det har altid drejet sig om Elever, der gjorde et særlig modent og dygtigt Indtryk. Som Regel har de ogsaa senere vist sig som Skolens dygtigste og modneste Elever. Imidlertid tør man vel nu anse de Krav, Skolen stiller for Optagelse, for saa almindelig kendte, at dette Hensyn ikke mere behøves. Og Skolen er derfor villig til at lade Hovedregelen, en vel- bestaaet Præliminær- eller Realeksamen eller som ligeberettiget hermed Bevis for Op­ rykning i 2. Gymnasieklasse, være eneste Adgangsbetingelse til yngste Klasse. Da Arbejdet i Skolens yngste Klasse maa betragtes som grundlæggende for det sidste Aars mere omfattende Arbejde, har Skolen ment ved Oprykningsprøven til ældste Klasse at maatte sigte Elevmaterialet, saa at kun de Elever oprykkedes, der gav Haab ! om virkelig at kunne magte Arbejdet. Den kræver derfor Oprykningsprøven, der fore­ tages i alle Fag, bestaaet med Gennemsnitskarakteren 4 Points, idet den anvender det

15

ved de højere Almenskoler fulgte Karaktersystem. Til at bestaa Afgangsprøven kræves 3,50 Points i Gennemsnit. Denne Forholdsregel har vist sig effektiv. Det har vist sig, at det netop er den Grænse, som de svagt funderede Elever i Regelen ikke kan komme over. Jeg søger For­ klaringen deri, at Eksaminator og Censor overfor den mindre modne Elev vel kan an­ vende Karakteren 4, men har Vanskelighed ved at hæve sig til 5; naar da et enkelt 3 eller 2 falder i Eksaminandens Lod, har han svært ved at hæve sig til Gennemsnits­ karakteren 4, der saaledes kommer til at virke haardere end f. Eks. »godt« tidligere vilde virke, idet da et g-f-, et mg? undertiden vilde naas, hvor man nu bliver staaende ved 4. De skriftlige Opgaver til Skolens Afgangsprøve gives af Skolen, og til Prøven beskikker Skolen selv Censorer. Undervisningen og Eksamen staar under Tilsyn af Under­ visningsinspektøren for de statsunderstøttede Handelsskoler. Jeg mener altsaa at turde udtale den Forvisning, at de af Skolen benyttede Regler for Optagelse i Forbindelse med dens Oprykningsprøve virker paa en saa betryggende Maade, at det Maal, Skolen har sat sig, naas af de Elever, der afgaar fra den med Af­ gangsbevis. Med Hensyn til Undervisningens Omfang og andre Forhold i Arbejdets Ord­ ning henviser jeg til Aarsberetningen for 1914.« »Paa Ministeriets Opfordring har jeg overværet Eksamenspræstationer i Dansk, Historie og Kulturhistorie ved Niels Brocks Handelsskole og dernæst dels selv i Sep­ tember og Oktober overværet Undervisningstimer i Dansk, Tysk, Historie, Kulturhistorie og Varekundskab, dels af mine faglige Medhjælpere, Rektor Bertelsen og Dr. phil. Kaper, samt af Skolebestyrer Henrik Madsen modtaget Indberetninger, der er af­ fattede som Resultat af Besøg, de har aflagt paa Skolen og af Gennemgang af skriftlige Eksamensbesvarelser. Paa dette Grundlag skal jeg udtale mig om det forelagte Spørgs- maal: Hvorvidt de fra denne Skole udgaaede Elever i Kundskaber og Modenhed kan siges at staa paa Højde med de Dimittender fra Gymnasieskolerne, der har bestaaet Studentereksamen i nysproglig Retning. Gymnasieskolernes Formaal er som bekendt af dobbelt Natur, idet de paa den ene Side tilsigter at meddele deres Elever en Sum af praktisk-faglige Kundskaber og Færdigheder, forskellige for hver af de tre Retninger, paa den anden Side en almen­ dannede Undervisning, udover hvad Særfagene maatte yde, gennem Fag, der er fælles for dem alle. Det vil være formaalstjenligt i Besvarelsen af det foreliggende Spørgsmaal at holde disse to Sider ude fra hinanden. Hvad den faglige Side angaar, da er denne i den nysproglige Retning re­ præsenteret af de to levende Sprog, Engelsk og Tysk. I disse Fag gives der i Gym­ nasieskolerne Undervisning i 4—5 ugentlige Timer i hvert Fag i tre Aar, i Handels­ skolen 5 Timer i to Aar. Da Størstedelen af dennes Elever imidlertid har bestaaet Realeksamen, vil det være retfærdigt at sammenstille dens Arbejde med Gymnasiets to sidste Aar. Men hvad Anvendelsen af disse Timer angaar, viser der sig en ikke uvæsentlig Forskel, idet der ved Gymnasiet, i Henhold til Fordringerne i kgl. An­ ordning af 1. December 1906, lægges særlig Vægt paa den aandelige Værdi af, hvad der bliver læst, medens Handelsskolen, som naturligt er, udelukkende søger at ud h. Beretning fra Undervisningsinspektøren for de offentlige og private Gymnasie­ skoler, Professor, Dr. phil. S. L. Tuxen.

16

vikle den sproglige Færdighed, tilmed med en yderligere faglig Begrænsning af Hensyn til Elevernes fremtidige Virksomhed som Handelsmænd. Hvorvidt de af dem, der har be- staaet Skolens Afgangseksamen, forøvrigt i faglig-sproglig Henseende kan siges at staa paa Højde med de nysproglige Studenters Gennemsnit, skal jeg ikke udtale mig om, men indskrænke mig til at tilføje, at jeg ikke indser, hvorfor de ikke skulde kunne naa mindst lige saa vidt. Her er imidlertid paa dette — faglige — Omraade den store Forskel, at Handelsskolens Undervisning ingenlunde er indskrænket til de levende Sprog, men at tværtimod en hel Række Fag udelukkende maa siges at høre herhen, som Bogføring, Regning, Kontorarbejde, Teknologi, hvis Værdi for Almendannelsen maa kaldes meget ringe, medens andre, som Handels- og Retslære, Handelsgeografi og Handelshistorie, samt Kemi ingenlunde kan siges at være uden Betydning for den. Alt i alt maa Handelsskolen da siges at have et betydeligt Forspring for det ny­ sproglige Gymnasium paa det praktisk-faglige Omraade. Gaar jeg dernæst over til en Sammenligning af Undervisningen i de udelukkende almendannende Fag, da er disse i Gymnasiet: Dansk, Historie (med Samfundskundskab), Oldtidskundskab, Matematik og Naturfag, og den optager ialt 12—13 ugentlige Timer i 3 Aar; i Handelsskolen: Dansk, Kulturhistorie, »Almindelig« Historie og Samfunds­ lære og -økonomi, som optager 6—7 Timer i 2 Aar. Er Forskellen i Undervisningens Kvantum saaledes stor, selv med Realeksamen som Forudsætning, er den her endog meget stor, hvor det gælder dens Indhold. Det, som i Gymnasiets Danskundervisning optager saa godt som hele Tiden, Litteraturlæsning, Litteraturhistorie og det danske Sprogs Historie, findes kun i meget ringe Grad paa Handelsskolen, hvor Faget omfatter Grammatik, Stilgennemgang og Foredrag, medens Litteraturlæsningen for en væsentlig Del foregaar i Hjemmet. I almindelig Historie indskrænker dernæst Undervisningen sig til Verdenshistorien efter 1848 og Nordens Historie efter 1814, hvad der kun for det sidstes Vedkommende gaar ud over, hvad der almindelig læres i samme Omfang i Real­ klassen; de Elever, der har bestaaet Realeksamen, faar saaledes meget lidt udover, hvad de allerede har læst, i det væsentlige altsaa Mellemskolens Pensum: det vil sige »Krigs- historien« i et meget begrænset Omfang. Den Betydning for disse Elevers Almendannelse, at de gennemgaar en enkelt Gren af Kulturens, nemlig Handelens Historie udførligt, bør dog ikke undervurderes; men Udbyttet heraf vilde rigtignok være et ganske andet, hvis det blev givet dem paa Grundlag af et nogenlunde dybtgaaende Kendskab til den almindelige Historie i Stedet for det Minimum, der nu maa forudsættes, og dernæst, hvis det, der blev givet dem, ikke havde en saa faglig-ensidig Karakter. Thi herpaa bøder ingenlunde de.t Fag, der her kaldes »Kulturhistorie«, det eneste af Handelsskolens Fag, som har en almendannende Tendens o: ikke er bestemt af Hensynet til Elevernes frem­ tidige praktiske Virksomhed; dertil er den Tid, man har ment at kunne ofre paa det (een ugentlig Time i to Aar), altfor ringe. Havde man saa endda indskrænket sig til at lade denne Undervisning omfatte en enkelt Periode eller et Afsnit, saaledes som det sker i »Oldtidskundskab«, som dog har een Time i alle tre Gymnasieaar. Som det nu er, maa denne Undervisning faa en saa overfladisk Karakter, at dens mulige Værdi derved neu­ traliseres. Eksempelvis skal jeg anføre, at den samlede græske Billedhuggerkunst (fra »Apollon fra Tenea« til Laokoonsgruppen) blev gennemgaaet ved Eksamination, efter forudgaaende Museumsbesøg, i een enkelt Time; det kunde selvfølgelig kun blive en meget summarisk Behandling, hvad der var saa meget mere beklageligt, som enkelte af Eleverne syntes interesserede for Emnet. I et enkelt af de nævnte Fag, nemlig det, som fordyber sig i det praktiske Livs Forhold; Samfundskundskab, ydes der Handelsskolens Elever mere end Gymnasiets; særlig synes de Kundskaber, der meddeles dem under Fagene

17

»Samfundsøkonomi« og »Retslære« i høj Grad egnede til at støtte Kundskaberne i og ud­ vide Forstaaelsen af, hvad der gives under »Samfundslære«, et Fag, der ogsaa meddeles i Gymnasierne, om end i noget mindre Omfang. At Handelsskolens Elever ikke faar nogen Undervisning i Matematik, tør næppe kaldes noget betydeligt Minus; dertil er Værdien af den Undervisning, det nysproglige Gymnasium faar i dette Fag, med kun 2 ugentlige Timer, altfor omtvistelig. Dette gælder derimod absolut ikke de saakaldte Naturfag (»Geografi og Naturhistorie«), som omfatter Geologi, Fysiologi og Astronomi, samt Næringslivets Geografi, en Undervisning, der har vist sig at have en ganske særlig almendannende Værdi, hvad der sikkert ikke i den Grad kan siges om de nærmest tilsvarende Kundskaber af praktisk Natur, Handelsskolen meddeler sine Elever under Fagene Kemi, Teknologi, - Varekundskab samt Handelsgeografi. Skulde jeg herefter kortelig udtrykke Sammenligningens Resultat, vilde jeg be­ tegne Gymnasieskolen som en højere Almenskole, som dens Navn ogsaa lyder, med nogen praktisk-faglig Undervisning, medens Handelsskolen er en Fagskole med nogen Tilsæt­ ning af almendannende Undervisning. Spørgsmaalet om, hvorvidt der vilde være nogen Rimelighed i at give dem, der har bestaaet Afgangseksamen fra Handelsskolen, akademisk Borgerret, maa jeg derfor besvare med et decideret Nej, ikke fordi jeg mener, at det i og for sig vilde volde saa stor Skade, om der kom nogle flere umodne Studenter end de, der allerede nu slipper igennem ved en for lempelig Prøve, som fordi det vilde medføre ganske uoverskuelige Konsekvenser, hvis man nu skulde komme ind paa at give Fag­ skolers Elever direkte Adgang til Universitetet. Selve dette Spørgsmaal er allerede blevet afgjort og Vejen, man her maa gaa, tydelig anvist ved en hel Række kongelige An­ ordninger, nemlig for Polyteknikere, Landinspektører, Faglærerinder o. fl. ved Anordn, af 31. Decbr. 1909 § 7, for Kadetter og Officersaspiranter ved Anordn, af 29. Juni 1910, for Seminarister ved Anordn, af 22. April 1911. Overfor alle disse, der ogsaa har modtaget en ret vidtgaaende, men specielt faglig Uddannelse, er man gaaet frem paa den Maade, at man har fritaget dem for Prøve ved Studentereksamen i saadanne Discipliner, som de allerede havde aflagt en nogenlunde tilsvarende kontrolleret Prøve i, og dernæst ogsaa fritaget dem for Prøve i enkelte andre Fag, uanset at Fordringen i disse havde været ringere, hvis deres Uddannelse paa andre Omraader kunde siges ved sin almendannende Karakter at bøde paa denne Mangel. At stille sig paa anden Maade overfor Handelsskolens Elever kan jeg ikke se, at der er nogen Rimelighed i eller overhovedet Mulighed for. For at disse Fritagelser skal kunne gives ogsaa for Handelsskolens Vedkommende, synes det at maatte blive den første Betingelse, at den stilles paa Højde med de andre Fagskoler med Hensyn til Betingelserne for Optagelse og Dimission, saa at kun de op­ tages, der mindst har bestaaet Realeksamen med Fransk, og Afgangseksamen underkastes offentlig Kontrol i alle Fagene. Men hvorledes Tanken forøvrigt kan realiseres, skal jeg ikke her søge at besvare i det enkelte, da det ikke direkte berører det forelagte Spørgs­ maal. Fritagelsen maatte selvfølgelig først og fremmest gælde de tre levende Sprog til Trods for den sprogligt ensidige Karakter, som Undervisningen i disse Fag har, men dernæst ogsaa andre Fag; men hvilke det skulde være, maatte formentlig nærmest komme til at bero paa, hvilke Ændringer der kunde tænkes foretagne i Handelsskolens nuværende Undervisningsplan.«

3

18

c. Beretning fra Professor, Dr. phil. Poul Heegaard. Sammenligning mellem de matematisk—naturvidenskabelige Fag i Niels Brocks Handelsskole og paa den nysproglige Linie i Gymnasiet. »1. Den Faggruppe ved Niels Brocks Handelsskole, der nærmest giver pæda­ gogisk Bidrag i lignende Retning som de matematisk-naturvidenskabelige Fag i det ny­ sproglige Gymnasium, er følgende: Regning,Bogfbring,Kontorarbejder,Handelsgeografi, Kemi, Teknologi ogVarekundskab. Hertil kommer fra den forudgaaende Realklasse: Praktisk Regning og Matematik, Geografi, Naturhistorie og Naturlære. De tilsvarende Fag i det nysproglige Gymnasium er: Matematik, Geografi, Naturhistorie og Naturlære. Paa Grund af den store Forskel paa de to Faggruppers Stof kan der ikke være Tale om andet end en skønsmæssig vurderende Sammenligning mellem de to Gruppers pædagogiske Betydning. 2. For at faa et Overblik over den Tid, de to Faggrupper lægger Beslag p vil vi betragte efterfølgende skematiske Oversigt.

Niels Brocks Handelsskole

Nysprogligt Gymnasium •

Real­ klassen

I. Kl.

II. Kl.

I. Kl.

II. Kl.

III. Kl.

2

2

2

Matematik.................................................................... R egn in g ......................................................................... Bogføring....................................................................... Kontorarbejder........................................................... Geografi.......................................................................... Naturhistorie .............................................................. N aturlæ re..................................................................... Handelsgeografi ......................................................... Varekundskab.............................................................. Kemi og Teknologi ..................................................

1 4 / 4

3 3 2

3 3

1

ca. 2 ca. 2 ca. 2

| ' r 2 1

2

2

*

2 2

2

1

Svarende til det nysproglige Gymnasiums 6 Timer Matematik har man altsaa i Niels Brocks Handelsskole + Realklassen 10 Timer praktisk Regning og Matematik, samt 9 Timer Bogføring og Kontorarbejde, Fag, der giver adskilligt Bidrag i lignende Retning. Svarende til det nysproglige Gymnasiums 6 Timer Geografi, Naturhistorie og Naturlære, er der paa den anden Side 13 Timer i Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Varekundskab og Teknologi. Fagenes Stilling indenfor det samlede Undervisningsstof er ved de to forskellige Arter Undervisning selvfølgelig ret forskellig paa Grund af de forskellige Formaal for Undervisningen. I Gymnasiet grunder Fagenes Eksistensberettigelse sig næsten ude­ lukkende paa deres tankeskærpende og almendannendc Betydning, medens den ved Niels Brocks Handelsskole for en meget væsentlig Del — i hvert Fald i første Linie — er

19

grundet i praktiske Forhold, i Nødvendigheden af, at Eleverne af Hensyn til deres frem­ tidige Virksomhed maa have Kundskabsmeddelelse i disse Fag. Man kan derfor ikke uden videre drage Slutninger fra det større Timetal til Fagenes Ækvivalens ved en even­ tuel Studentereksamen for Handelsstudenter. Thi man maa paa Forhaand regne med den Mulighed, at Undervisningen paa Niels Brocks Handelsskole til Trods for det større Timetal ledes i en saadan Retning, at Fagenes tankeskærpende og almendannende Be­ tydning er mindre end ved Gymnasiet. Det vil derfor være nødvendigt at underkaste den faktiske Undervisning i de enkelte Fag en detailleret Undersøgelse. 3. Sammenligner man de Pensa, der gennemgaas i Matematik i det nysproglige Gymnasium (An. 1. Decbr. 1906, 12 A; Glahn I, S. 169) med dem, der gennemgaas i Real­ klassen (An. 16. Novbr. 1904, 5 b og Cirk. 19. Novbr. 1906, 5, 2det Stk.; Glahn I, S. 140 og I, S. 146) maa det siges, at disse Pensa, dersom Geometri er taget som valgfrit Fag til Realeksamen og læst i det anbefalede Omfang, i Hovedsagen kan ækvivalere under den her anlagte Synsvinkel. Den skriftlige Prøve i Matematik ved Realeksamen maa endda siges at være i Favør af en mere intensiv Tilegnelse af Stoffet fra Realklasseelevernes Side. Søger man imidlertid at opgøre Sammenligningen, under Forudsætning af, at det geometriske Pensum ved Realeksamen er bortfaldet, maa der tages i Betragtning, at ikke alene er der i Realklassen undervist i Praktisk Regning (An. 16. Novbr. 1904, 5 a), men denne Undervisning er paa en meget intensiv Maade blevet fortsat paa Niels Brocks Handelsskole med 3 + 3 ny Timer. Denne Undervisning (efter R. Christensens Regne­ bog, I Kalkulation, II Fonds, Aktier og Veksler, III Kontokuranter) har vel hovedsagelig et praktisk Formaal, men saaledes som Undervisningen ledes, giver den en fortrinlig Skoling af Elevernes Tænkeevne (jvfr. Udtalelserne om Formaalet med Matematiken i det sproglige Gymnasium, Bek. 4. Decbr. 1906, 12; Glahn, S. 195), dels sætter den dem paa anskuelig Maade ind i en Række Forhold vedrørende det sociale Liv, Forhold, som ikke alene senere i Livet vil være af praktisk Betydning, men ogsaa maa siges at være af almendannende Art, fordi Kendskabet til disse Forhold er en nødvendig Betingelse for at forstaa mange Samfundsforhold. Ogsaa Faget Bogføring ledes paa en i fortrinlig Grad tankeskærpende Maade og under Faget Kontorarbejde (Riis, Dansk Handels­ korrespondance og Kontorpraksis) findes der paa mangfoldige Maader Lejlighed til at støtte den hele Udvikling. 4. Vi gaar nu over til de to andre korresponderende Faggrupper. Paa Grund af den Valgfrihed, der kan finde Sted paa nogle herhen hørende Punkter af den højere Almenskoles Plan, vanskeliggøres Sammenligningen. Men Betydningen af Resultatets Usikkerhed afdæmpes dog noget ved, at en tilsvarende Usikkerhed findes ved den ind­ byrdes Bedømmelse af Studenter, der har nydt Undervisning, ved hvilken der paa for­ skellig Maade har været gjort Brug af Valgfriheden. Pensum i Geografi, Naturhistorie (Almindelig Naturhistorie og Menneskets Fy­ siologi) og Naturlære (Astronomi og Geologi) ved det nysproglige Gymnasium er givet 1An. 1. Decbr. 1906, 10 A + 11 A (Glahn I, S. 164 og S. 166) og Undervisningen strækker sig over 2 + 2 + 2 Timer. For Geografiens Vedkommende findes paa modsat Side for det første i Realklassen 2 ugentlige Timers Undervisning i et Afsnit (Cirk. 19. Novbr. 1906, 8; Glahn I, S. 148) og dernæst i Niels Brocks Handelsskoles I Klasse 2 ugentlige Timer Handelsgeografi (Carl Andersen, Lille Handelsgeografi). Undervisningen, der drives i en Form, der lægger Vægt paa det forstandsøvend« Element, har den Fordel, at kunne give et mere afsluttet Pensum end Gymnasiet.