591177435

53

stille Fordringer om Skærpelse af Kravene til Almendannelse, og navnlig vilde kunne afskære fra at stille forøgede Krav i saa Henseende til den Skole, man nu havde været med til at danne. Flertallet ser ikke Berettigelsen af denne Indvending. For det første maa man mene, at man maa være berettiget til at gaa ud fra det bestaaende; naar man overholder ikke at sprænge de nu raadende Princippers Rammer ved i for høj Grad at give Handelsgymnasiet Præg af en Fagskole med et Dannelsesundervisningssupplement, men paaser, at Skolen kommer til at fyldestgøre den nuværende Ordnings Krav i Retning af Almendannelse, maa man være paa den sikre Side. Men for det andet kan Flertallet saa langt fra dele den Anskuelse, at Oprettelsen af Handelsgymnasiet skulde virke hindrende for en Skærpelse af Kravene til de nu bestaaende Studentereksaminer, at man netop mener, at Handelsgymnasiet betyder et Skridt i skærpende Retning. Det er allerede ovenfor vist, hvorledes man for paa den ene Side at faa saa meget med af Gymna­ siernes almendannende Undervisning, at Kravene efter den nugældende Studentereksamens­ ordning kunde anses for fyldestgjorte, og for paa den anden Side at bevare Handelsskolens særlige Karakter har maattet strække sig saa vidt i begge Retninger, at man har været bange for en Overbebyrdelse af Skoleplanen, og det er Flertallets Overbevisning, at den Sum af almendannende Undervisning, som vil tilflyde Handelsgymnasiets Elever gennem saavel de med Gymnasierne fælles Fag som Handelsskolens Særfag, i Virkeligheden be­ tyder en Forøgelse i Sammenligning med Gymnasierne. Det er af enkelte Kommissionsmedlemmer blevet hævdet, at Spørgsmaalet om Handelsgymnasiet ikke burde afgøres særskilt, men tages op til Overvejelse i Forbin­ delse med en samlet Reform af Almenskoleloven af 1903. Den overvejende Del af Kom­ missionens Medlemmer har ikke kunnet dele denne Betragtning. Man anser ikke den nuværende Ordning for fyldestgørende; man er enig i, at en Reform kan tiltrænges paa forskellige Punkter, og at det maa anses for ønskeligt, at Reformen ikke lader vente for længe paa sig. Men Kommissionen kan ikke tage det almindelige Reformspørgsmaal op til Behandling og stille Forslag derom. Der vilde være Problemer at løse, som allerede paa Grund af Kommissoriets Indhold og Kommissionens specielle Sammensætning ligger udenfor Kommissionens Kompetenceomraade. Man maatte da enten helt opgive Sagen og nøjes med en Udtalelse om, at Ordningen maatte overlades til dem, der kom til at tage sig af den store Reform, eller i alt Fald indskrænke sig til at behandle en enkelt Side af denne ved at udarbejde Forslag til en bestemt Linie, rettet udad mod Erhvervslivet, saaledes at der herigennem kunde gives Impulser til den Kommission, der fik den store Reform under Behandling. Men dels vilde den Opgave, der ved Kommissoriet er givet nærværende Kommission, og som dog først og fremmest gaar ud paa at finde en Løsning med direkte Dimissionsret, i Virkeligheden være daarlig røgtet, baade dersom Kom­ missionen gav blankt op, og naar den indskrænkede sig til at udarbejde Direktiver til velvillig Overvejelse under den store Reform. Dels vilde det forekomme* Flertallet af Kommissionens Medlemmer meget uheldigt, om man udskød — til der en Gang i Frem­ tiden opnaas Enighed om den store Skolereform og til denne kan føres ud i Livet — den Forbedring af Forholdene, som netop er saa stærkt paakrævet nu, da de internationale