591177435

11

til de forskellige Fakulteter paa samme Maade som Gymnasiestudenterne. Imidlertid er der fra selve Universitetets Side ved Kommissionens Nedsættelse ytret Ønske om, at Kommissionens Undersøgelse ikke maatte blive begrænset til det angivne snævrere Om- raade, hvilket ogsaa ganske stemmer med Handelsstandens Ønsker, og Kommissionen forstaar fuldt vel de Betænkeligheder, der baade fra Universitetets — særlig fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultets —■og fra Handelsstandens Side kunde næres ved en Ord­ ning, som indførte Studenter med Adgang alene til en ganske begrænset Del af Universitets­ undervisningen. Kommissoriet har da ogsaa i Overensstemmelse hermed faaet et videre Omfang, idet Kommissionen har faaet den Opgave i al Almindelighed at undersøge, om — og eventuelt hvorledes — Handelsskolens Dimittender maatte kunne blive Studenter. Sagen bliver imidlertid herved dobbeltsidig, og de principielle Indvendinger vil først og fremmest staa i Forbindelse med den naturlige Modsætning mellem Gymnasierne og den ensidig-fagligt prægede Handelsskole. At give Handelsskoledimittenderne Adgang til Universitetet kan naas ad to Veje, nemlig 1) ved at anordne en Tillægskrave for Handélsskoledimittenderne, 2) ved at give Handelsskolen direkte Dimissionsret. Den første af disse Veje er den, der gør mindst Brud paa den bestaaende Ordning, idet saadanne Tillægsprøver for Folk, der har modtaget en ret vidtgaaende, men specielt faglig Uddannelse, allerede er anordnede i en Række Tilfælde, nemlig ved kgl. Anordning af 31. December 1909 § 7 for Polyteknikere, Faglærerinder o. fl., ved kgl. Anordning af 29. Juni 1910 for Kadetter og Officersaspiranter og ved kgl. Anord­ ning af 22. April 1911 for Seminarister. Selve Handelsskolens Undervisning er her heller ikke af saa afgørende Betydning, thi den Omstændighed, at der ved Siden af den almendannende Undervisning gives en omfattende faglig, kan i og for sig ikke være en Anstødssten, naar blot den almendannende er fyldestgørende, og netop dennes Sup­ plering skulde jo naas gennem Tillægsprøven. Forudsætningen for denne Ordning maatte altsaa kun være den, at man i Niels Brocks Handelsskole fandt et saadant Grundlag, at der gennem en Supplering ved Tillægsprøver i visse Fag — holdt indenfor et saadant Omfang, at de kunde tages i Løbet af en rimelig Tid — kunde opnaas Ligestilling med en af de allerede bestaaende Gymnasieliniers Stu­ dentereksamen. I saa Fald skete der intet Brud paa den bestaaende Skole­ ordning; Indførelsen af Tillægsprøverne vilde da kunne ske ad anordningsmæssig Vej, og man vilde kunne opnaa hurtig at komme til det, som maa betragtes som Hoved- maalet, nemlig at aabne Handelsskoledimittenderne en Vej til Universitetet. Spørgsmaalet om, hvorledes der kunde findes en Løsning ad den anden Vej — med en direkte dimitterende Skole — maatte paa Forhaand staa som ulige vanske­ ligere. Her maatte de principielle Indvendinger i deres fulde Omfang komme til Orde, og selv for de Kommissionsmedlemmer, for hvem de principielle Indvendinger ikke er kommen i første Række, stod det klart, at der vilde blive store Betænkeligheder at overvinde;, thi her maatte Skolen i sig fyldestgøre Kravene til begge Sider, baade til