292640226

/ • ‘v

Til Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.

1 det sidste Mandagsmøde meddeelte jeg nogle Op­ lysninger, som jeg havde indhentet fra Udlandet til Belysning af Svingbroens og Klapbroens (Vippebroens) relative Værd m. m. Jeg anseer det nyttigt at forelægge dHrr. disse Oplysninger trykte, for at give Dem Leilighed til i Ro at analysere Værdien af det Meddeelte, og til­ lader mig derfor at forelægge Dem efterfølgende Frem­ stilling. Det var i Slutningen af Marts Maaned d. A. at Udvalgets Majoritet besluttede sig til, ved Assistance af Firmaet Burmeister & Wain at tilveiebringe Planen til en Klapbro, og i den Anledning bandt sig ligeoverfor det nævnte Firma til at ville for Communalbestyrelsen anbefale Valget af en saadan Bro og Udførelsens Over­ dragelse i Entreprise til Firmaet, dersom den Plan, som leveredes, samt Betingelserne, som stilledes for Udførelsen, af Majoriteten erkjendtes for antagelige. Jeg kunde ikke slutte mig til Majoriteten, da Ulemperne ved Valget af en Klapbro strax fremstillede sig for mig. Nærmere Over.veielse og Undersøgelse af Forholdene bestyrkede mine Betænkeligheder, og jeg besluttede at offentliggjøre min Mening, for i ti de at reise en Discussion om Sagen. I Midten af Juni Maaned udkom mit lille Skrift, i hvilket jeg blandt Andet paaviste Klapbroens Mangler og frem­ satte bestemt Forslag til Opgavens Løsning,

2 Den Tanke opstod imidlertid snart hos nlig, at selv en saadan offentlig Discussion vanskeligen vilde kunne skaffe en aldeles tilfredsstillende Basis til Sagens Be­ dømmelse; thi om der ogsaa her i Landet findes ikke faa Mænd med Indsigt og Kundskab, savnes der bestemte Erfaringer, navnlig om enkelte Punkter, som kunde faae afgjørende Betydning. Der er navnlig to Hovedpunkter, om hvilke det gjælder at komme til Klarhed, nemlig: 1. V il S v i n g b r o e n e l l er K l a pb r o e n hav e F o r ­ t r i n e t med H e n s y n til B e g u n s t i g e l s e , s aav e l af Sk i b s f a r t e n g j ennem B r o en , som af L and­ fær d s e l en o v e r Bro en? og 2. H v i l k e n I n d f l y d e l s e v i l l e de An læg , som nu s k u l l e f o r e t a g e s S y d for Kn i p p e l s b r o , og Ha vn e n s U d d y b n i n g s amme s t ed s h a v e paa den s y d l i g e S t r øm s Re tn i ng ved Broen? I Begyndelsen af August Maaned besluttede jeg mig da til at henvende mig til Hollands Vandbygningsinspecteur, Hr. Conrad . Mit Valg var begrundet dee l s derved, at denne Ingenieur nyder almindelig Anerkjendelse i Europa — han var Præses i den internationale Congres for Suez- Canalen — og ikke er aldeles ukjendt hos os, idet han nogen Tid har opholdt sig i Kjøbenhavn, d e e l s i den Omstændighed, at Holland er Klapbroens egentlige Hjem, saa at man altsaa derfra kunde vente den meest compe- tente Dom, ligesom jeg i ethvert Fald maatte kunne vente anerkjendt, at jeg ikke ved mit Yalg havde viist Partiskhed for Svingbroen. Under 3die August tilskrev jeg da Hr. Conrad og sendte ham følgende Planer: I. En Plan af Forholdene, som de ere fortiden fra Estacaderne til Nord for Knippelsbro, med Indtegning af Broerne og af Havfruegrunden, samt med An­ givelse af den sydlige Strøms Retning, som jeg ved Iagttagelser havde fundet den at være.

3 II. En Plan, som viste, hvorledes Forholdene ville blive, naar Havneraadets Plan er gjennemført, og naar tillige Broen er ombygget saaledes som foreslaaet i Commissionsbetænkningen af 18de Septbr. 1858. Paa Planen var indtegnet Strømlinierne, som jeg antager, at de ville blive, og Planen var altsaa ganske den samme, som i min Brochiire er betegnet som Plan I. III. En Plan, som viste Forholdene, naar Spidsen af Slotsholmen bortskjæres i Overeensstemmelse med ' Hr. Murray’s Antydning, altsaa Plan II. i min Pjece, dog at jeg havde viist Bolværket foran Tøihuset rykket frem i den af Havneraadet fore- slaaede Linie, hvilket ogsaa maatte bevirke tilsvarende Fremrykning af Strømlinierne. IY. Den under II. nævnte Plan, med Indtegning af en Klapbro som den af Majoriteten anbefalede. (Skizzen ved Side 66 i min Brochure er en Deel af denne Plan). Endelig vedføiede jeg et Oversigtskaart over Kjøben­ havns Havn og Farvandet fra Nord for Trekroner til Syd for Amager. Jeg udviklede for Hr. Conrad min Anskuelse, som det er skeet i min Brochure, og udbad mig hans Mening om de to fornævnte Hovedpunkter. Angaaende S t r øm r e t n i n g e n udtalte jeg, hvad jeg ogsaa vidste at han som Hydrotechniker vilde erkjende, at den ei forud lod sig nøiagtigt b e v i s e , men jeg mo­ tiverede mit Skjøn som det senere er skeet i „Dagbladet“ Nr. 200 af 29de f. M., og bad ham udtale sig om, hvorvidt han bifaldt dette Skjøn. Med Hensyn til K l a pb r o e n fremhævede jeg Ma­ joritetens Grunde for dens Valg, navnlig at Passagen er kort, og at Broen lader sig aabne paa Halv for mindre Skibe og lukke, naar Masten er passeret. Tillige udtalte jeg mine egne Betænkeligheder ved dens Anvendelse, naar den skal have de paatænkte store Dimensioner og

4 anvendes paa et Sted, hvor Færdselen over den og gjennem den er saa betydelig. Specielt udbad jeg mig Oplysning om en Klapbro ved Nieuwediep, som under Forhandlingerne i Udvalget var bleven nævnt til Exempel paa, at man i den nyere Tid bygger Klapbroer af store Dimensioner. Jeg modtog da under 13de August nogle Linier fra Hr. Conrad, i hvilke han erklærede sig villig til at besvare mine Spørgsmaal, saasnart hans Tid tillod ham det. I dette Brev yttrede han sig dog allerede om Klapbroerne saaledes: „Hvad angaaer Spørgsmaalet om Klapbroer, kan jeg allerede sige Dem med to Ord, at mit Svar ikke vil blive til Gunst for denne Construction, som fo r de s t o r e A a b n i n g e r er næs t en g a n s k e op g i v e t i Ho l l and . Den Bro ved Nieuwediep, om hvilken De taler, duer Intet i Praxis“. Kort efter modtog jeg et andet Brev, hvori Hr. Conrad udtaler sig saaledes om Majoritetens Forslag: „Plan IV (Klapbroen) fyldestgjør paa ingen Maade efter min Anskuelse; thi jeg seer en Mængde Ulemper ved en enkelt Aabning. Med den Færdsel, som haves *), behøves der nødvendigviis en Bro med to Aabninger, og i det Øiemed passer Intet bedre, end en Svingbro af Jern med to Aabninger. Man bør i kke g j ø r e et T i l b a g e s k r i d t v ed at b y g g e en K l a p b r o med een Aa bn i n g , som vilde forulempe Skibsfarten meget mere. Det er Constructioner gode for Canaler af smaa Dimen­ sioner. For de store Canaler have vi fuldstændigt forladt dem,“ *) Jeg havde angivet, at de passerende Skibes Antal fortiden kunde stige til 25 paa een Dag, og at dette Antal kunde ventes snart . at ville fordobbles, rtaar de paatænkte Forbedringer ved Havnen Syd for Broen vare udførte.

5 „Man har anført blandt Klapbroernes Fordele, at Skibenes Passage er kort, og at man kan ind­ skrænke sig til at aabne Broen paa Halv og lukke*), naar Masten er passeret; men d e t er en V i l d ­ f a r e l s e (une erreur), thi der bliver tilbage Skibets Tougværk, som forhindrer at holde Klappen sænket. Desuden vilde man tabe denne Fordeel ved Skibe med to eller tre Master, bestemte for den større Seilads. Ved derfor at bestemme sig for en Svingbro med to, Aabninger paa den nye Knippelsbroes Plads, seer jeg sandelig intet Bedre end Deres Project paa Plan III, med den Normalisation, som jeg foreslaaer**). S v i n g b r o e n f o rdr e r kun r i nge T i d t il at a abne s og l u k k e s , og Betjeningen udkræver kun to Mand (en Brovogter og hans Hjælper) — i det Mindste, naar Bevægelsesmaskine­ riet er godt gjort. Svingbroerne med dobbelt Aab- . **) Hr. Conrad var, ved at see den Plan, som viste de nuværende Forhold, kommen paa den Tanke, at Havfruegrunden skyldtes Materiale, som Strømmen medførte og som afleirede sig i det brede Bassin, og havde derfor foreslaaet en yderligere Indsnev- ring af Havnen Nord for Langebro for at forøge Strømhastig­ heden og derved forhindre Materiales Afleiring, Da jeg under­ rettede ham om , at det var en Misforstaaelse, og at Havfrue­ grunden var en oprindelig Banke, samt at en Indsnevring af Bassinet Nord for Langebro ikke alene var unødvendig, men lige­ frem fraraadelig, fordi det var ønskeligt at conservere et større Bassin i Havnens Indre, tilskrev han mig i et af sine senere Breve: „Efterat have modtaget Deres Oplysninger, at der Intet er at befrygte med Hensyn til Havnens Tilslamning mellem Langebro og Knippelsbro, slutter jeg mig ganske til Deres Anskuelse, at der ingen Anledning er til at normalisere denne Deel, og at man kan paa anden Maade gjøre Havnens Bredo nyttig.” *) De to Ord „og lukke” findes ikke i Originalen, men Udeladelsen maa efter Meningen beroe paa en Feiltagelse.

6

ning ere meget lette at manøvrere, fordi Enderne ere fuldstændigt i Ligevægt. “ „En af mine Venner, Ingenieur en chef Hr. Ortt van Schonauwen, har i 1847 bygget en Klapbro ved Nieuwediep, som endnu existerer; jeg skal sende Dem en lille Brochure om denne Bro, i hvilken De vil finde en Beskrivelse og en Tegning af denne Bro — kun for at raade Dem til, i kk e at bygge en lignende. Det er vel Tilfældet, at denne Bro endnu opfylder tilstrækkeligt sin Bestemmelse, men s e l v e Con s t r u c t e u r e n raader ti l , i kke at f ø l g e denne Con s t ru c t i o n i en s t or By. Jeg deler denne Mening, og jeg foretrækker for Forholdene hos Dem en Svingbro med to Aabninger. Hr. Ortt anfører til Fordeel for en Svingbro med to Aab­ ninger: 1. Let og hurtig Bevægelse (mouvement facile et prompt). 2. Dobbelt Passage (udgaaende og indgaaende). 3. Liden Vedligeholdelse. 4. Den kan udføres af større Brede, end en Klap­ bro. 5. Den begunstiger saavel Færdselen af Vogne og Fodgjængere som Skibes Passage (Veibanens Brede og Aabningernes Vidde). 6. Den frembyder ingen Forhindring for store Skibes • # Ræer og Takkelage*. Foruden de Meddelelser, Hr. Conrad har gjort mig i sine Breve, har han sendt mig Tegninger og Beskri­ velser af forskjellige i Holland udførte Broer, blandt disse ogsaa af de to Klapbroer af større Dimensioner, som ere byggede i den nyere Tid ved Nieuwediep. Jeg skal om disse Broer give følgende Oplysninger. D en ene B ro (den af Hr. Ortt van Schonauwen i 1847 byggede) har 55 Fods Spænding; Klappernes Veibane og Fortoge have tilsammen en Brede af henved

7 12 Fod. Modvægten er tildeels anbragt paa Klappernes bagud forlængede Bjælker, men da disse ved Oplukningen synke ned i Vandet, og Vægten derved formindskes, er der endvidere anbragt en Modvægt ovenover Broen, som derfor har Galger, ligesom den nuværende Knippelsbro. D en anden Bro har en Spænding af 56V 2 Fod, og Klappernes Veibane og Fortoge have tilsammen en Brede af 11 Fod. Modvægten er heelt anbragt paa Klappernes bagud forlængede Bjælker, og for at disse ikke skulle synke i Vandet, ere Pillerne brede og have hule Rum, i "hvilke Bjælkeenderne med Modvægten synke ned, naar Broen aabnes. Senere, end disse to Broer, er der ved Nieuwediep bygget en Svingbro med 70 Fods Spænding. I et af sine Breve henledede Herr Conrad min Opmærksomhed paa en Bro ved Ro t t e rd am , hvis Beliggenhed forekom ham at have meget tilfælles med Knippelsbroes, navnlig fordi en betydelig Landfærdsel der krydsede en betydelig Skibsfart. Han sendte mig en Tegning og trykt Beskrivelse af Broen og supplerede den med nogle nærmere Oplysninger. Jeg skal om denne Bro meddele Følgende: Broen er en Svingbro af 22Vs Fods Brede og med to Aabninger forSkibsfarten, hver af 46Vs Fods Vidde. Broen aabnes uden Vanskelighed af to Mand, og til Nod af een Mand i eet Minut. Lukningen kræver samme Tid. Den kan dreies heelt rundt om sit Spil (altsaa 360°) i 3 Minuter. Broen dreies lige- saa godt til den ene, som til den anden Side. Der passerer paa almindelige Dage 80 Skibe gjennem Broen, paa Torvedage 110 til 120; man regner, at Fæ r d s e l e n paa Br o e n kun s t and s e s om ­ t r en t 30 Ga n g e om Dag en . D e n T i d , i h v i l k e n P a s s a g e n paa Br o en s t a n d s e s ved Bro en s A a b n i n g , v a r i e r e r fra 3 ti l 10 Mi nut er ; der er dog nogle Tilfælde af

8 længere Standsning, hvilket afhænger af Vind og Strøm. I Begyndelsen fastsatte man, at den ene Aabning kun skulde benyttes for Udgaaende, den anden for Indgaaende; nu tillader man Passage frem og til­ bage gjennem begge Aabninger under Brovægterens Commando. Der er ikke nogen bestemt Tid for Skibenes Passage; dersom der kommer et Skib foran Broen, og andre Skibe ikke sees i Nærheden, aabner man; men findes andre Skibe i Nærheden, venter man indtil de ere samlede. Broen er lukket om Natten. Da jeg, efter hvad der herhjemme var fremført mod mit Forslag, at indrette Svingbroen saaledes, at den kunde omsvinges 180° (saa at den Vinge, som før Aab- ningen hvilede paa den ene Pille, kom efter Lukningen til at hvile paa den modsatte Pille), ønskede fuldstæn­ digt nøie Besked herpaa, rettede jeg det Spørgsmaal til Herr Con r ad , om Sagen var at forstaae saaledes. Han bekræftede dette og tilføiede: „De, som paastaae, at det vil være umuligt at bygge Broen saa nøiagtigt, kan De dristigt mod­ sige; thi jeg forsikkrer Dem at det er fuldstændigt muligt, og at det i Virkeligheden er saa i Rotter- _ dam. Der er ingen Tvivl om, at det er udførligt i Praxis. H vad B roen til E r s t a t n i n g a fKn i p p e l s - bro an gaa er , kan j e g kun g j e n t a g e min O v e r b e v i i s n i n g , at man der maa f o rka s t e e t h v e r t S l a g s Trækbro e l l er V i p p e b r o , og at man maa v ed t a g e en S v i n g b r o med to Aabn i n g e r . D e t er den en e s t e , som e f t e r mi n Me n i n g pa s s e r i det T i l fæ l d e , som be - s k jæ f t i g e r Dem. *) *) Herr Conrad anbefaler i sit Brev at lægge Broen fuldstændigt normal paa Strømretningen, uagtet derved Passagen for Land-

9

Jeg skal endnu bemærke, at Broen i Rotterdam er bygget paa Pilotage, medens Broen her vil blive bygget paa fast Undergrund, hvorved altsaa en saameget soli­ dere Opførelse bliver mulig. Jeg havde saaledes modtaget en stor Deel Oplys­ ninger, men fandt det dog rettest, endnu at begjere en aldeles bestemt Besvarelse af de to i min første Skri­ velse opstillede Hovedspørgsmaal. Jeg modtog da føl­ gende Skrivelse: Min Herre! „De begjerer min Mening: 1. Om Anvendelsen af Klapbroer at større Dimen­ sioner, sammenlignede med Svingbroer. 2. Om Deres Jugement af den søndre Strøms Ret­ ning i de to Tilfælde, viste paa Planerne II og I I I* ), som De har sendt mig, efterat Havnen overalt har faaet 18 til 20 Fods (5™,58 til 6m,20) Dybde. Tillad mig at svare Dem i nogle Ord paa disse to Spørgsmaal. K l a p b r o e r n e af s t o r e D i m e n s i o n e r ere næs t e n e e n s t emm i g t f o r k a s t e d e ho s os, naar de t g jæ l de r den s t o r e Sk i b s f a r t , paa Grund af de U l em p e r , de f r embyde . Fo r v o r e s t o r e Cana l e r ere S v i n g b r o e r n e al­ m i n d e l i g t v e d t a g n e o g , d e r s om Sk i b s - f a r t s - T r a f i k e n f o r d r e r de t , med to Aab- n i ng e r . J e g e r a f den A n s k u e l s e , at i det færdselen vil faae et Knæk. Jeg troer dog, at man bør bringe Skjøn- hedshensynet det Offer, at lade denne Passage saavidt muligt blive lige og kun stille den udsvingede Klap i [Strømmens Retning. *) See Side 3. La Haye den 18de September 1865.

10 T i l f æ l d e , som b e s k jæ f t i g e r D em , er det at f o r e t rækk e at b y g g e en Svi n' gbro med to A a b n i n g e r , og at man bø r f o r k a s t e enhver anden Con s t ru c t i on t i l at e r s t a t t e Kn i p ­ p e l s b r o , som g a n s k e b l i v e r at s l ø i f e . Hv ad a n g a a e r D e r e s J u g em e n t om den s y d l i g e S t r øm , saa kan j e g , u a g t e t de t har n o g en V a n s k e l i g h e d at ud t a l e s i g k a t e g o ­ r i sk om et s a ad an t S p ø r g sma a l , naar man i kk e har t age t s e l v e F o r h o l d e n e paa S t e d e t i Ø i e s y n , dog erk lær e Dem , at e f t er min Me n i n g ere de P r i n c i p e r , paa h v i l k e De r e s J u g em e n t er bas ere t , f u l d k omm e n t r i g t i g e , og at D e der f or t i l l i d s f u l d t kan paa dem b e g r u n d e D e r e s S l u t n i n g e r i de t f o r e l i g ­ g ende T i l fæl de . Modtag etc. Conrad. Nogen Tid efter at jeg havde henvendt mig til Vandbygningsinspecteur Conr ad , tilskrev jeg tillige Baurath von Kaven,*) fordi jeg vidste, at jeg hos denne Techniker kunde faae Oplysning om to ved Geestemiinde byggede Svingbroer, om hvilke det var mig meddeelt — hvad ogsaa Majoriteten bekræfter ved Udtalelsen paa Side 2 i Betænkningen — at de vare „ g an s ke l i g den p a a t æ n k t e “ nye Svingbro her. Jeg meddeelte Hr. von K a v e n , at der var Tvivl om, hvorvidt den nye Knippelsbro skulde bygges som Klapbro eller som Sving­ bro, udtalte min Mening om denne Sag og min. Anskuelse

*) Den samme Techniker, som , i Forbindelse med Hr. Kirchweger har projecteret den nye Knippelsbro.

11 om den fuldstændige Omsvingning af Broklappen, og an­ modede ham om, paa Basis af de ved Geestemunde ind­ vundne Erfaringer, at besvare mig følgende Spørgsmaal: 1. Hvilken Tid udfordres til Aabningen (eller til Luk­ ningen) af den af Dem projecterede Svingbro? 2. Hvor lang Tid vil Landfærselen være spærret ved et Skibs Passage gjennem Broen? 3. Med hvilken Strømhastighed vil man endnu uden Risico kunne med Damp bugsere et Skib med S t r ømm e n gjennem en 60 Fod viid Broaabning? Jeg modtog dernæst det Svar, at han fortiden op­ holdt sig ved et Bad og derfor ikke havde Materiale ved Haanden til Besvarelse af mine Spørgsmaal, men at han havde tilskrevet den residerende Ingenieur i Geeste- mtinde og bedet ham at sende mig directe de begjerte Oplysninger. Derimod udtalte Hr. von Ka v en sig paa følgende Maade om Klapbroens og Svingbroens relative Værd og om den fuldstændige Omsvingning af den sidstnævnte: „Hvad angaaer Constructionen af en Klapbro, sammenlignet med en Svingbro, saa troer jeg, saa- vidt mine Erfaringer gaae, efter noget Overlæg at maatte udtale mig mere for en Svingbro, og det af de samme Grunde, som De selv anfører. En Deel af de Fordele, som man vindicerer Klapbroen med Hensyn til mindre Skibes Gjennemfart, vil ved Svingbroen efter min Mening kunne opnaaes, naar man indretter dennes Omdreining saaledes (hvad der ikke kan have stor Vanskelighed), at den altid skeer i een og den samme Retning, saa at den Vinge, som dreies til umiddelbart bag det passerende Skib, strax kan følge det i Passagens Retning.“ „Constructionen af Vingernes Ender og deres Leie maa da ved den af mig projecterede Indretning rigtignok blive en noget anden, end hidtil projecteret, og der vil maaskee opstaae nogen Vanskelighed ved

12 at bringe tle rask omdreiende Brovinger — naar de ikke længere kunne løbe op paa en Skraaplan — til i rette Tid og nøiagtigt at standse, saa at ikke en ringe Tilbagedreining bliver nødvendig; imidlertid erholder enten det med Dreiningen beskjæftigede Mandskab snart tilstrækkelig Øvelse i, uden Videre at træffe den rigtige Stilling, eller man vilde ved en eller anden Indretning, t. Ex. ved en Bremsning, kunne, naar Omdreiningen næsten er endt, gjøre den i behørig Grad langsommere, eller man kunde construere bevægelige Indretninger, som hvergang frembragte Skraaplanen og ved hvilke det tilsigtede Øiemed fuldkomment vilde naaes.M „Som det nu forekommer mig, vilde der ved Construction af en Klapbro med 55 Fods Spænding fremkomme nogle Vanskeligheder, hvilke er Aar- sagen til, at, saavidt jeg veed, i den nyere Tid større Klapbroer neppe mere bygges.“ Fra den residerende Ingenieur i Geestemlinde erholdt jeg noget efter følgende Svar paa de af mig stillede Spørgsmaal: ad 1. „Tiden til Aabning eller Lukning høist to Minuter, naar som sædvanligt 3 Mand anvendes til Drei­ ningen. “ ad 2. „Tiden til et Skibs Passage, naar det ikke bliver bugseret af et Dampskib, er forskjellig efter dets Størrelse, og er ogsaa afhængig af Vinden. Smaa Skibe (Skonnerter, Kuffer o. dsl.) bruge omtrent 5 Minuter, store Skibe 5 til 15 Minuter. Ved Passage af mindre Skibe bliver Broen kun aabnet saameget, som netop nødvendigt. Bliver et større Skib bugseret af en Damper, saa kan man antage, at selv under ugunstige Omstændigheder (med Hensyn til Vind og Strøm) behøver Færdselen over Broen ikke at standses længere end 10—12 Minuter.

15 Passere flere Skibe efter hinanden Broen, saa vil, naar de sætte sig i Bevægelse paa een Gang, Tiden for Passagen forholdsviis kun forlænges lidet. Derimod fordrer to Skibes Passage i mod­ sat Retning mere end den dobbelte Tid, d e r s om de kun kunne b en y t t e een og samme Aåbn i ng . Dobbelte Svingbroer yde derfor ved livlig Skibstrafik den store Fordeel, at Skibene samtidigt kunne passere i modsatte Retninger. Endnu fordeelagtigere vilde Forholdet stille sig, dersom Broen, efter Hr. von Kavens Forslag, altid kun dreies i samme Retning.“ ad 3. „Alle større Skibe passere Geestesvingbroen i Reglen ved Flod, det vil sige, saalænge Yandet løber ind og endnu ikke har naaet sin høieste Stand.. Under disse Omstændigheder passeres Broen som oftest ved en Strømhastighed af c. 3 Fod (mellem Pillerne), og det er blevet mig forsikkret af den herværende Havnemester, at P a s s a g e n o g s a a v i l d e kunne slcee ved væ s e n t l i g s t ø r r e S t ømh a s t i gh ed uden V a n s k e l i g h e d , og at den , med t i l b ø r l i g F o r s i g t i g h e d , i kke var f o r bunde n med . n o g e n s omh e l s t F a r e .“ Kaster man nu et Blik tilbage paa de her med- deelte Oplysninger, vil man deraf kunne uddrage følgende Resultater: 1. De nævnte Technikere have fremhævet som særdeles vigtig den Fordeel ved Svingbroen, at den har to Aabninger, saa at Skibe,samtidigt kunne passere i modsatte Retninger. 2. Den Indvending, der er fremsat af Majoriteten (Side 6 i Betænkningen), at det, ogsaa naar Strøm­ men gaaer i Seiladsens Retning, vil være forbundet

14 rtied stor Risico at bugsere med Strømmen gjennem Svingbroens Aabning, er fuldstændigt modbeviist ved Erfaringerne fra Geestemunde. 3. Det er en Fordeel ved den foreslaaede Svingbro, at hvert Løb faaer GO Fods Vidde (og man vilde uden Vanskelighed kunne gaae til endnu større Vidde), medens man „af techniske Hensyn14 (Side 5) ikke har dristet sig til at foreslaae en større Vidde for Klapbroen, end 55 Fod. 4. Det er ved de fra Geestemunde og Rotterdam meddeelte Oplysninger paaviist, at Majoritetens Paastand, at Landfærdselen ved Svingbioens Aab­ ning standses mindst 9—10 Minuter (Side 7) er urigtig, at derimod Færdselen paa Broen ikke standses mere end c. 5 Minuter ved Gjennem- gang af en Skonnert eller et andet mindre Skib, og at selv under ugunstige Forhold (Vind og Strøm) vil et stort Skib, som bugseres ved Damp, høist standse Landfærdselen 10—12 Minuter. 5. Det er erkjendt af Ingenieurcn i Geestemiinde, ligesom af Baurath von Kaven, at Tiden for Land­ færdselens Standsning vil yderligere kunne for­ mindskes, naar Broen indrettes til at svinges heelt om. Det anerkjendes, at en saadan Foranstaltning lader sig udføre, og det er godtgjort, at den virkelig er udfort i Rotterdam og at dens Nytte har stad­ fæstet sig. 6. Det er af Vandbygningsiuspecteur Conrad erklæret for en Vildfarelse, at Klapbroens Aabning paa Halv vil bringe væsentlig Fordeel for den større Skibsfart. Hvad mindre Skibes Passage angaaer, er det fra Geestemunde oplyst, at man ved deres Passage ogsaa kan indskrænke sig til halvt at aabne Svingbroen. 7. Det er af de nævnte Technikere fremhævet som en Fordeel ved Svingbroen, at den ikke lider af en af

15 . de væsentligste Feil ved Klapbroen, nemlig atilæer og Takkelage let hænge fast i Broklapperne. 8. Det er godtgjort fra Rotterdam, at en Svingbro er hensigtsmæssig, hvor en betydelig Landfærdsel . krydser en betydelig Seilads. Det er oplyst, at 80 Skibes Passage kun fordrer, at Broen aabnes 30 Gange, og det uden at Skibene opholdes væsentligt. 9, Det er fremhævet som en Erfaring, at Svingbroer ere lettere at manøvrere og kræve forholdsviis liden Vedligeholdelse. 10, „Endelig have saavel Hollands Vandbygningsinspec- teur, som Baurath von Kaven, og selv Bygmesteren for Klapbroen ved Nieuwediep, erklæret sig i stærke Udtryk mod Bygning af Klapbroer af store Dimen­ sioner. Jeg har saaledes fundet den fuldstændigste Bekræftelse paa mine Udtalelser i det offentliggjorte Skrift. Endnu mangler mig kun een Oplysning, nemlig om den Tid, i hvilken en Klapbro, som den af Majoriteten foreslaaede, vil standse Færdselen. Jeg har forgjæves søgt Oplys­ ning om, hvor der findes en Klapbro af saa store Di­ mensioner; thi selv de to Klapbroer ved Nieuwediep ere l ang t mi ndr e ; med samme Spænding af 55 Fod have de nemlig kun en Brede af 12 Fod, medens den for Knippelsbro foreslaaede Klapbro skulde have 30 Fods Brede, altsaa vilde blive 272 Gang saa tung. Jeg føler mig personligt overbeviist om, at den til Passagen for­ nødne Tid langt undervurderes af Majoriteten. Man kan ikke drage nogen Slutning fra den nuværende Knippels­ broes ubetydelige Klapper. Hver Klap har kun 1572 Fods Længde og 137« Fods Brede. Hver af de nye Klapper vil faae en 4 Gange saa stor Flade og en 5 til 6 Gange saa stor Vægt. Naar Klappen er reist, vil dens Overkant være 38 Fod over Vandfladen, Høiden af et almindeligt 3 Etages Huus til Gesimsen, og deraf

16 ville Pillerne kun indtage 10—11 Fods Høide. Hvilken Indflydelse vil ikke Vinden alene kunne faae paa den 840 Qvadratfod store Klaps Bevægelse, til Ulempe for Betjeningen ? Efter de indhentede Oplysninger maa jeg med dob­ belt Styrke fastholde mit Forslag, at B o r g e r r e p ræ ­ s en t a ti on en i kke f r a v i g e r den engang t agne B e ­ s l u t n i n g , at den n y e Bro b y g g e s som Sv i ngbro . Hovedfordelen ved Svingbroen, den at Skibene, naar Broen aabnes, kunne passere frit i modsatte Retninger gjennem de to Aabninger, vilde imidlertid gaae tabt, dersom man ikke rykkede Aåbningerne længere fra Chri- stianshavns Bolværk, end angivet i Commissionsforslaget af 8de Septbr. 1858; thi som Plan 1 i mit Skrift viser, vil efter den et større Skib ikke kunne komme igjennem Aabningen paa Christianshavns-Siden uden at støde paa Bolværkerne, og Bugsering gjennem Aabningen vil være ganske umulig. Altsaa g an s ke a f s e e t fra den f r em ­ t i d i g e S t r øm r e t n i n g vi l man i kke kunne komme t i l en h e n s i g t smæ s s i g A n b r i n g e l s e af en S v i n g ­ bro, uden at Ha vnen t i l l i g e r e g u l e r e s paa den af mi g a n g i vn e Maade. Som et vægtigt Motiv for denne Regulering frembyder sig imidlertid tillige, som anført, Hen­ synet til den fremtidige Strømretning i den nye Broes Nær­ hed. Jeg har om Strømretningen udviklet min Anskuelse i den af mig offentliggjorte Brochtire og har siden i „Dag­ bladets* Nr. 200 af 29de August meddeelt nogle nærmere Forklaringer. Justitsraad Carlsen har senere angrebet mine Betragtninger ved et Inserat i den Berlingske Tidende, Jeg venter en af Dagene at finde Leilighed til offentligt at imødegaae dette. Her skal jeg indskrænke mig til at aftrykke en Erklæring, som tre ansete Technikere have ladet indrykke i samme Tidende, efterat Justitsraad Carlsens Inserat var fremkommet. Erklæringen er saa- lydende:

1 1 „Ved at anmelde et for et Par Maaneder siden udkommet Skrift af Capitain Købke om Knippels­ broes Ombygning sluttede Dagspressen sig med en sjelden Eenstemmighed til Capitainens Anskuelser, og det er forst nu, umiddelbart før Forhand­ lingernes Begyndelse i Borgerrepræsentationen, at der fremkommer en Imødegaaelse af Skriftet, nemlig fra Justitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen. Dersom Sagert skulde afgjøres af en technisk, kompetent Domstol, eller der endnu hav­ des Tid til en længere Discussion, vilde vi over­ lade Capitainen fremdeles selv at imødegaae Ju­ stitsraad Ca r l s e n . Men da kun Faa af Borger­ repræsentanterne ere Technihere, og Sagen maaskee allerede skal afgjøres paa Mandag, troe vi at burde støtte Capitainens Anskuelser om den ved offentlig at udtale, at vi i det Væsentlige ere enige i det Resultat, hvortil han er kommen, og at vi ikke finde det, som Justitsraad Ca r l s e n anfører derimod, saa rigtigt, at vi derved kunne bringes til at for­ andre Mening. Vi bede derfor dem af vore Medborgere, som have Sæde i Borgerrepræsentationen, og som der­ ved have det ansvarsfulde Hverv at vaage over Communens fremtidige Vel, om nøie at overveie følgende to Hovedpunkter: 1. Kan det være vigtigt — især paa et Sted, hvor det er j3aa vigtigt som ved Knippelsbro, at Landfærdselen standses saa lidet som muligt — at opgive den andetsteds ved lignende nye An­ læg næsten udelukkende brugte Svingbro med to Aabninger og gaae over til at anvende en Klapbro (Vippebro) med stor Spænding, en Con- struction, der bestemt fraraades af enhver erfaren Ingenieur paa de Steder, hvor den tidligere har

IS været brugt, endog af dem, der Belv tidligere have anvendt den. 2. Kan det være rigtigt at ombygge Broen med Bibehold af Strømforhold af saadan Beskaffenhed, at det selv af Capitain Kobkes Modstandere ind­ rømmes, at Bugsering sydfra ved sønden Strøm vil kræve særlige Maneuvrer og jævnligt vil blive umulig. Yi tillade os at lægge dem særligt paa Hjertet, at her er Tale om et Anlæg, der ikke efterhaanden lader sig forbedre efter Tidens Fordringer, men tvertimod vedvarende vil skade Havnen og dermed Stadens Opkomst, naar det udføres uheldigt. Yi titraade derfor indtrængende, at man ikhe tiltræder en Løsning, som forkaster en Svingbro med Regu­ lering af Havnen, og derved kommer i Strid med de Erfaringer, man har gjort andetsteds, og med de Fordringer, som Hensynet til en stedse stigende Skibsfart gjør det til Pligt at opfylde ved Anlæg, der skulde tjene i en meget lang Fremtid". Kjøbenhavn, den 22de Septbr. 1865. Ernst, Good, Oberstlieutenant å la suite Capitain og Lærer i Land-, i Ingenieurcorpset. Schovelin, Etatsraad, tidligere Lærer i Land-, Vand- §g Veibygning ved den Kgl. militaire Høiskole. Naar til denne Erklæring føies den Udtalelse, ved hvilken Vandbygningsinspecteuren i Holland har god- kjendt min Betragtning, saa nærer jeg den Forventning, at man ikke uden videre vil afvise som ubegrundet og løs min hele Fremstilling, som vel ikke gjør Fordring paa at være i alle Enkeltheder fuldstændigt rigtig, men Vand- og Veibygning ved den Kgl. militaire Høiskole.

19

som dog er Resultatet, ikke alene af Forholdenes omhyg­ gelige Iagttagelse paa Stedet, men tillige af det Kjendskab til hydrotechniske Arbeider her og andetsteds, jeg ved mine Embedsstillinger og de mig betroede Hverv har havt Leilighed og Opfordring til at erhverve mig. Justitsraad Ca r l s e n havde i sit formeldte Inserat yttret Følgende: „Jeg skal for dette Tilfælde henlede Opmærk- heden paa, at Spørgsmaalet, hvorledes Strømret­ ningen under de givne Betingelser vil stille sig, i det væsentlige er af mathematisk Natur. Det hører ind under Hydrodynamiken. Det Spørgsmaal, hvor­ vidt de tilveiebragte Strømforhold ville blive til­ fredsstillende for Skibsfarten, henhører derimod nær­ mest under Styrmandskunsten. Ønsker man altsaa en yderligere Prøvelse af Sagen, saa bør det første Spørgsmaal forelægges en med Behandlingen af hydrodynamiske Problemer fortrolig Mand, det andet overgives til en kyndig Sømand4. Denne Henstilling i den Berlingske Tidende af 22de Septbr. er prompte skeet Fyldest; thi allerede den 14de August*) var til Magistraten indgivet en Af­ handling af Stadsingenicur Colding og den 22de Septbr. udgik eu trykt Brochure fra Vaterskout Poulsen. Jeg skal tillade mig nogle Bemærkninger om disse to Indlæg i Sagen. *) Uagtet Udvalget først den 14de Septbr. afgav sin Betænkning, har Stadsingenicur Coldings Afhandling af 14de August dog ikke været meddeelt Udvalget. I det Mindste har jeg Intet er­ faret derom. Derimod sees den at have været Vaterskout Poulsen bekjendt; thi han nævner den som „indtil Fuldkommen­ hed” overbevisende. Det er for den omstændelige Discussion uheldigt, at saavel Justitsraad Carlsens offentlige Indlæg, Vaterskout Poulsens Pjece og Stadsingenieur Coldings Afhandling først fremkom i de sidste Dage før Mødet i Borgerrepræsentationen, Ved uheldige Sammentræf er først idag den sidstnævnte Afhand­ ling kommen mig for Øie.

20

S t a d s i n g e n i e u r C o l d i n g yttrer i sin Afhandling Følgende: „Heldigviis er Bestemmelsen om, hvorledes disse Forhold (Strømforholdene) ville blive, ikke en Skjønssag, heller ikke udfordres hertil nogen er­ faren Hydrotechniker; thi det hele Spørsmanl falder ind under den exacte Undersøgelses Omraade, og det lader sig ved en for alle Formaal fuldkommen tilstrækkelig Nøiagtighed mathematisk godtgjøre, hvorledes Strømforholdene ville stille sigr.“ Paa denne Betragtning hviler nu Stadsingenieurens Udvikling, ved hvilken han vil bringe sin videnskabelige Behandling af Spørgsmaalet om Vandets Strømning i prismatiske Ledninger i Anvendelse paa det foreliggende Tilfælde. Jeg nærer ikke Tvivl om Hr. Coldings For­ tjenester af Videnskaben og hans videnskabelige Be­ tydning, men jeg nedlægger bestemt Protest mod hans Paastand, at der her foreligger et Tilfælde, som den exacte mathematiske Videnskab kan magte. Tydeklands første Hydrotechniker, Geheime- Ober-Baurath Dr. Hagen, tillige kyndig Mathematiker og Medlem af Videnskabernes Academi i Berlin, som har udført betydelige Vandbygnings- arbeider og navnlig Flodreguleringer i Tydskland, og hvis høist instructive Værk om Vandbygningskunsten er i mange Hænder her i Landet, erklærer den exacte Mathematik for aldeles utilstrækkelig overfor de Problemer, som frem­ byde sig med Hensyn til Vandets Bevægelse, naar denne paa Grund af de loeale Forhold (forskjellig Dybde, for- skjellig Brede af Vandløbet m. v.) er ueensformig, saa- ledés som Tilfældet vil være her i Havnen, ogsaa efter Uddybningen. Havde Stadsingenieuren udtalt, at ogsaa Resultatet af hans Studier kunde være ham til Nytte og Veiledning, naar han med de loeale Forhold for Øie skulde afgive et Sk j øn om Sagen, eaa maatte man ind­ rømme hans Videnskabelighed denne medvirkende Be

21 tydning; men videre ikke. Han frakjender imidlertid, som anført, alt Andet, end den exncte mathematiske Be­ handling, enhver Betydning ved Sagens Bedømmelse, og netop derved svækker han sin egen Dom og fritager sine Modstandere fra at følge ham gjennem den mathematiske Deduction. V a t e r s k o u t P o u l s e n fører i sin Brochure Ordet for Klapbroen og søger derhos at modbevise de af mig paastaaede Vanskeligheder ved Bugsering med Strømmen gjennem Klapbroens Løb, naar Strømmen er sydlig og Strømretningen er den af mig angivne. Hvad Valget af en Klapbro angaaer, maa det tidligere Anførte tjene til Svar. Med Hensyn til Bugseringen gjennem Broen skal jeg bemærke Følgende. Justitsraad Ca r l s e n yttrede i sine Bemærkninger (Side 36 i mit Skrift) angaaende Passagen gjennem Com- missionens Svingbro: „Til Passage sydfra med sydlig Strøm bør udelukkende benyttes det vestre Løb , som i det Hele taget bør betragtes som Hovedløbet, og et Skib, som holder ned herpaa, saa tæt som muligt langs Land paa Kjøbenhavns Side og saalænge som muligt i Strømretningen og som endelig gaaer tæt om det vestre Brohoved, vil komme igjennem Aab- ningen uden noget Uheld.“ Denne Manøvres Rigtighed er af Vaterskout P o u l ­ s en underkjendt, og jeg har saaledes fundet en uventet Assistance. Hvad nu angaaer den af Vaterskouten selv anviste Maade at komme gjennem Aabningen paa, saa er den utvivlsomt den rette. Det er ligeledes ubestride­ ligt, at et Skib, der, naar Strømmens Hastighed kun er Vs Fod, udfører den anviste Manøvre, vil komme godt igjennem. Jeg beder imidlertid bemærket, at dette al­ deles ikke kommer i Strid med mine tidligere Udtalelser. Jeg har i mit Skrift, Side 51, anført:

22

„De t v i l o v e r h o v e d e t være u t i l r a a d e - l i g t at i nd r ømme B u g s e r i n g g j e nn em en B r o a a b n i n g , s om i kkun har GOFods Vi dde , naar man i kke s imp e l t h en kan t i l l a d e , at B u g s e e r f a r t ø i e t f ø l g e r en K o u r s g j e nn em Mi d t en af A å b n i n g e n , p a r a l l e l med den u d a v i n g e d e B r ok l ap . “ Det er denne Betingelse, som efter min Bevis­ førelse ikke kan opfyldes, naar Strømretningen er den angivne; thi selv med kun Vs Fods Hastighed for Strømmen og 3Va Fods Hastighed for Skibet, vil dette, ved at s t y r e l i g e i g j e n n em , støde an mod Broen. Manøvreres derimod Skibet som af Herr P ou l s e n anført, kommer det, som sagt, igjennem. Men hvorledes ville Forholdene stille sig i Klapbro- aabningen ved stærkere Strøm? Jo stærkere Strøm­ men er, des mere skraat maa Skibet stilles, og des mere vil det fylde Aabningen. Collisioner blive da mere at befrvgte. Og naar nu i en saadan Stilling Skibets For- stavn er indtraadt i Broaabningen, og kommer i Læ af Bi opillen, vil saa ikke den skraa Strøm, som virker mod den bageste Deel af Skibet, bringe dette til at svaie? Jeg har talt med kyndige Sømænd, som paastaae, at dette vil blive Tilfældet. De samme Mænd mene, hvad jeg allerede i mit Skrift har anført, at det er betænkeligt at regne paa, at Styrmanden paa det bugserede Skib, u n ­ der T i l nærme l s en til Broen, tager behørigt Hensyn til alle Forhold og styrer rigtigt. Han har under Til­ nærmelsen at tage Hensyn til tre Kræfter: Trækket fra Bugseerdamperen, den skraa Strøm og Vinden. Man har for mig paastaaet, at Styrmanden, der blandt Andet har Vanskelighed ved at bedømme den varierende Strøm­ hastighed, enten let kan styre for høit og med Forenden komme i Collision med den vestlige Bropille, eller for lavt, og drive ind paa den østlige Pille. At i hvert Fald den skraa Strøm maa være en Ulempe, som til

sine Tider gjør Bugsering umulig, og at det er høist ønskeligt at undgaae alle Manøvrer ved Passagen gjennem en Broaabning, vil selv den kunne vide, som ikke er Sømand. Regulerer man derimod Havnen, saa at Strømmen gaaer i Broaabningens og Seilladsens Retning, saa har Styrmanden kun at tage Hensyn til de Afvigelser, Vin­ den kan foranledige, og det bliver da muligt for en Dam­ per, naar ikke Vinden lægger Hindringer iveien, at tage flere Skibe paa Slæb, selv med Strømmen. Idet jeg slutter disse Bemærkninger, skal jeg frem­ hæve, at det Punkt, i hvilket man stærkest har angrebet mig, nemlig det, som angaaer Bedømmelsen af den frem­ tidige Strømretning, i ingen Henseende anfægter Hen­ sigtsmæssigheden af den af mig foreslaaede Svingbro; thi s e l v om S t r øm r e t n i n g e n sku l d e b l i v e i Over - e e n s s t emm e l s e med S t a d s i n g e n i eur Co l d i n g s T h e o r i e r , vil den af m i g f o r e s l a a e d e Bro k omme til at l i g g e g u n s t i g for S t r ømmen , som vil løbe parallelt med de indbyrdes parallele Bolværker paa Kjøbenhavns-Siden og Christianshavns-Siden. Ved at følge mit Porslag vil man derfor i alle Tilfælde kunne være sikker paa et fyldestgjørende Resultat, og mig fore­ kommer Valget ikke tvivlsomt mellem to Alternativer, af hvilke det ene vel vil koste sk Million Rigsdaler, men da med eet Slag løser et for Communens Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal paa en aldeles fyldestgjørende Maade, medens det andet, med en Udgift af V 2 Million, kan med Bestemthed forudsees at ville være behæftet med væsentlige Mangler, ja maa befrygtes at ville vise sig aldeles forfeilet.

Ivjøbenhavn den 29de September 1865.

J. P. Købke.