VægterneOgDetGamleKøbenhavn

591980505

KOMMUNES BIBLIOTEKER

E X L I B R 1 . S

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S ­ B I B L I O T E K

EH

d j, t f ) t y /

Vægterne og d e t gam le København

Væ g te rn e det gam le K øb en h avn

og det gamle København

Uddrag af læserbreve i »Politievennen« fra årene 1816 til 1844

Samlet af Erik Schouboe

A/S De Forenede Vagtselskaber

København 1970

Om denne bog. For en del år siden begyndte fuldmægtig Erik Schouboe, De Forenede Vagtselskaber, på Rådhusbiblioteket i København et studium af bl. a. samtlige årgange af »Politievennen« fra årene 1798 til 1845 for at af­ skrive samtlige tekster, hvori de gamle vægtere, som forsvandt i 1863, er omtalt. Resultatet blev et manuskript på over 300 sider, og heraf gengives i denne lille bog et uddrag, som bringer en række levende og karak­ teristiske billeder af livet i København - og navnlig nattelivet - i den gamle vægters tid. Det varede længe, før hovedstaden var ganske genopbygget efter storbranden 1795 og det engelske bombardement i 1807. Og forholdene var efter vor tids opfattelse stadig yderst primitive. På omslaget vil man se et »fugleperspektiv« af København, som det var ca. 1850: en lille by efter vor tids målestok, men den følte sig dog som en storstad og et forbillede for andre byer. Herom hedder det i »Dagligliv i Danmark i det 19. og 20. århundrede« under redaktion af Axel Steensberg, bl. a .: København var »en afbrændt hovedstad, næ­ sten genopført i løbet af 5 år«. Og videre »I følge danske sagkyndige var København fra nu af ikke alene et forbillede for de andre danske byer, men den havde også »gjort de stærkeste fremskridt til at vorde et mønster for andre af Europas store stæder«. Dog var det også efter 1800 risikabelt at færdes i København ved aften- og nattetide. Skure, halvtage, lemme og kældernedgange, trapper og udragende gelændere dannede faldgruber for fodgængere. Gadebelysningen bestod af enkelte tranlamper, og brolægningen var slet«. Erik Schouboe har gjort opmærksom på, at H. C. Andersen i sin »Gudfaders Billedbog« omtaler lygterne som »Kjøbenhavns Natøine«. Uden tvivl har borgerne med glæde stirret mod tranlampernes natøjne. Et vældigt bælgmørke druknede jo byen og dens gader, når solen gik ned. Man oplevede dengang som nu, at løssluppen ungdom og uger- ningsmænd, skøger og deres påhæng udnyttede mørkets muligheder. Og de fredelige borgere, som vi bl. a. kender dem fra Holbergs kome­ dier - tænk blot på »Maskarade« - havde grund til forargelse over tidernes forfald.

Midt i mørket finder man bestandigt vægteren, og der er i »Politie- vennen«, som var et ugeskrift, der indeholdt talrige indlæg, som man i vore dage ville kalde »Læserbreve«, mange klager over, at der ikke er vægtere nok, og at man savner deres kraftige indgriben både her og der. Af og til klages der over navngivne vægtere. Og de får også lejlig­ hed til at svare igen i »Politievennen«. Men stort set kan man sige, at vægteren i den gamle tid afholdt sig fra at kritisere tilstandene. Man gjorde sin pligt efter bedste evne og følte sig for ringe til at træde frem og klage over forholdene. Gennem samtlige indlæg i »Politievennen« - og vi har altså kun et udvalg af dem i denne bog - lyser et godt borgersind og en bræn­ dende interesse for hovedstadens og dens indvåneres velfærd. Man var ganske vist utilfreds med mangt og meget, men man tiltaler øvrigheden i de ærbødigste vendinger, og dette er måske den eneste væsentlige forskel mellem dengang og nu. Vi håber, at læserne af dette lille skrift vil påskønne Erik Schouboes flid og interesse og fordybe sig i beretningerne om disse længst for­ svundne tider på en sådan måde, at de ser, at det, der dengang skete, i mangt og meget minder om vore dage. Man får ofte det indtryk, når man læser betragtninger over tilstandene i 1969, at vor tid er helt for­ rykt: At ungdommen er dårligere end nogensinde. At voldsmændene er mere frække og brutale, end de nogensinde har været. Men læser man de stilfærdige stykker fra »Politievennen«, når man nok til den erkendelse, at verden er, i hvert fald her i Danmark, som den altid har været. Der er gode borgere og mindre gode, der er letsindig ungdom og dygtig ungdom. Der er unge i modstrid med ældre, der er sam­ vittighedsfulde øvrighedspersoner nu som før, og der er borgere, der tænker på stadens ve og vel. Vort kære København er i dag, hvad den altid har været, byen er bare blevet større, hygiejnen er blevet bedre og belysningen er blevet en ganske anden end dengang, hvor man færdedes under »Kjøbenhavns Natøine«.

Politievennen. No. i. Løverdagen den 20de Januari 1816. »Om Nytaars-Tiggerie.

Indsenderen har just i disse Dage været saaledes overløbet med saa- danne Lykønskninger, som han er overtydet om, ej gaae fra Hjertet, men ikkun til Pungen, at han ej kan tilbageholde det Ønske, at der fra det Offentliges Side maatte herefter sættes, i det mindste Grændser for slige Lykønskninger, af hvilke sikkerligen mangfoldige ere højst uven­ tede. ... at Taarnvægterne ... ønske i hver Etage »et glædeligt Nytaar« er ... heelt underligt, da de jo have fast aarlig Løn, ligesom andre Stadens Betjente, af hvilke det derfor kunde findes besynderligt, at mange intet Nytaar kræve, som for Exempel: Skarpretterens Folk. ... En lignende Uskik synes ogsaa at være Gadevægternes Lykønskninger ved enhver indtræffende Højtid, af hvilke nogle endog falde meget kort ovenpaa hinanden, som for Exempel: Juleaften og Nytaarsaften. Sta­ den bør lønne disse sidste, saa højst gavnlige Folk, saaledes, at de ej skulle have Behov, til visse Tider af Aaret at maatte kunne sættes i Klasse med dem, som Anordningerne om Stadens Fattigvæsen tilsige, endog Straf for Tryglede ved Huusbeboernes Dørre.« 7

» Uordener. Gadenavnets Paamaling paa det Hjørne af Assistencehuset, som vender ud imod Nyebroe og Snaregaden er tilligemed Udspækningen saaledes afskallet, at de røde Muursteene titte frem og Gadenavnene ere ulæse­ lige. Det lader til, at den der hængende Vægterstiges Jernkroge have fra Tid til anden foraarsaget denne Afskalling— « Politievennen. No. 2. Løverdagen den 27de Januari 1816.

Politievennen. No. 6. Onsdagen den 21de Februari 1816. »Om Vcegtersangen.

Omendskjøndt man seer, og med Taknemmelighed erkjender vor virk­ somme Politiedirecteurs fortræffelige Foranstaltninger, Politiet ved­ kommende, saa er der vist endnu Mange af Stadens Indvaanere, der i Særdeleshed vilde være denne sjældne Embedsmand endydermere for­ bunden, hvis den fæle saakaldte Vægtersang om Natten kunde af­ skaffes. Indsenderen troer, for endeel Aar siden, at have læst, et i Trykken udkommen Forslag desangaaende; men i hvilket Blad det stod, erindrer han ei mere; Nok er det, denne afskyelige Brølen i Gaderne vedvarer endnu hver Time om Natten; Man har kjendt syge Mennesker, især de, der vare sengeliggende af Nervefeber, derved paa det ynkværdigste at blive ængstet; Barselkoner at faae adskillige farlige Tilfælde, ved at tilbringe mange søvnløse Nætter, formedelst den hver Time stedfin­ dende Brølen eller Vægtersang. Nødvendigheden af, at Vægterne skulle synge lange Vers paa Gaderne om Natten, naar enhver søger og burde have Roe - begribes ikke. Den nærmeste Aarsag, hvorfor denne Skik indførtes, var vel, for at forebygge: at Vægterne ikke skulde sove paa deres Poster, og ved denne Sang tilkjendegive deres Aarvaagenhed; Men kunde man ikke udfinde og indføre, ligesaavel her, som i andre Hovedstæder, en anden mere hensigtsmæssig Maade, hvorved Øje­ medet alligevel ligesaa sikkert kunde opnaaes? Jeg troer Jo ! Naar man blot lod Vægterne hver Time om Natten raabe hvad Klokken var sla­ gen - og, om man vilde, da Kiøbenhavn er en Søestad - kunde de til­ føje hvad Vinden var. —«

Politievennen. No.25. Løverdagen, den 22de Juni 1816.

»Kan Anskrig ved Skorsteensild om Natten ikke afskaffes? Ved Klæmtningsmaaden tilkjendegives Skorsteensild, den er sjelden farlig, og ingen har der at bestille, uden Brandfolket. Indtræffer den om Natten, da sættes hele Byen i Angst og Bevægelse, og ofte raabes Brand i de fra Ilden længst bortliggende Egne og paa Taarne, 1 Time efter at Ilden er dæmpet. Var det ikke muligt, at Væg­ terne kunde underrettes om, hvor der boede Folk i deres Gade, som høre til Brandvæsenet, og at de da i dette Tilfælde allene vækkede og fremkaldte dem, at man altsaa ikke havde meer Støi og Angst om Natten, end man har om Dagen, for Skorsteensild, eller var det maaske ikke nok, at Brandmajoren blev underrettet og med sin Sprøite og dens Mandskab mødte? Der behøves til Skorsteensildens Slukning intet Vand. I hver Bagerskorsteen er en Klap, naar denne nedlades, gaaer Ilden ud. ...« Politievennen. No. 38. Løverdagen, den 21de September 1816. »Lovtale over en nylig afdød Mand i Ulkegaden. (Indsendt.) En vis almindelig bekjendt Mand i Ulkegaden er nu ved Døden afgaaet. Derved er til Fordeel for den Roelighed elskende Deel af Kiøbenhavns Indvaanere og til ubodelig Tab for Svirebrodre og lystige Passagerer, blevet et offentligt Huus mindre, saafremt den Afdødes Afkom ikke finder Anledning til at forsætte Næringsdrivten. - Man pleier at be­ rømme døde Folk og for at følge Strømmen, kan til Mandens Berøm­ melse anføres: Han holdt i den seenere Tid en temmelig god Justits i sit Huus, ja overgik endog deri sine Ordensbrodre og Søstre. - Sielden eller aldrig blev den, der i hans Huus havde fortæret sine Penge, kastet uden for til Vægterens videre Forsørg, hvilket ellers i Qvarteret er Tilfældet og forvolder Trætter, samt sætter Politiet i den Nødvendighed paa mange fredelige Menneskers Bekostning ved Støden i Piben at fordre Assistance til Ordens Gienbringelse. Ikke var der i den seenere Tid Dands eller støiende Forlystelser i hans Huus til Midnat. Ikke var den, som rolig passerede Ulkegaden, fra hans Huus udsat for Skieldsord eller usømmelig Tiltale af Skiøgerne, hvilket ellers kan ventes fra ethvert Vindue i Gadens snævre Deel, hvor Skjøger med den halve Krop ud af Vinduet, figurere til Midnat.«

Politievennen. No. 45. Løverdagen den 9de November 1816. »Uorden paa Axeltorvet. (Indsendt). Det er ethvert Menneske her i Staden bekjendt, at vor virksomme og for Almeen-Vel omhyggelige Politiedirekteur har i forrige Aar ladet be- kjendtgøre, at ingen Uberettiget maatte opholde sig paa Torvet; men desuagtet seer man dog for nærværende Tid hele Torvet vrimle af saa- danne Folk. Naar en Bonde kommer kiørende til Torvet, skulde en Fremmed, som saae det, troe, at Bonden førtes i Triumf eller at der var Hungersnød i Staden, thi en tolv til sexten af disse Herrer omringe og bestige Vognene, rive alt hvad der findes paa samme til sig og kaste det imellem hinanden. Findes der nu gode Gjæs, godt Smør eller Flæsk, forblive de staaende ved Vognen, og holde hver paa sit Stykke, saa at det er umueligt for enhver anden Borger eller Embedsmand eller disses Kone eller Pige at komme til Vognen, saalænge disse Herrer finde for godt at handle med Bonden, eller rettere sagt, at sejpine ham; men ere Varerne ikke gode eller Bonden ikke vil lade sig afprutte, forlade de alle som een Mand Valpladsen med de Ord »lad dem nu have det; det kan være godt nok for dem«, og postere sig nu for at modtage en anden tilkommende Vogn paa samme Maade. Et Beviis paa at omtalte Herrer er uberettigede til en saadan Fremfærd, er at adskillige af dem ere bievne anseete Mulkt, for at have havt Gjæs til Salg i deres Forstuer. At det ikke gaaer stort bedre med Kornvare uden Undtagelse, og at Forprang existerer, ikke allene paa selve Torvet, men og i de tilstødende Gader, ja endog udenfor Porten, endskiøndt det er strængeligen for­ budet, er bekiendt nok. Anmælderen vover derfor den Bøn, at den ovenmældte Forordning, som forbyder Uberettigede at indfinde sig paa Torvet for at for (e)tage Opkiøb inden bestemte Klokkeslet, maatte of- fentliggjøres paa nye. At Torvemesteren strængeligen vil opfylde sine Pligter er han overbeviist om, da hans Embedsforretninger lættes ham ved to Politiebetienter og to Vægtere, der ere givne ham til Assistence.« Politievennen. No. 48. Løverdagen den 30te November 1816. » Vogt Lys og Ild. Hver Dag, for det meste om Morgenen, henter en Kone i Aabenraae Gløder eller Brande paa en Ildskuffe eller i en Træskoe hos en af sine Naboer. Dette kan neppe være tilladeligt, da Ulykke og Fare kan derved afstedkommes, thi da Kjelderen under Huset, hvori hun boer, er op­ 10

fyldt med brændbare Sager, saasom Tørv og Brænde, kunde letteligen en Glød eller Gnist i stærk Blæst føres ned i samme og bevirke en farlig Ild, der her vilde blive desto frygteligere, som kun faa Gaardeiere i denne Gade ere forsynede med gode Pomper. Af Gadeposter er her vel 2de i Gaden, men den ene er som Springvandspost ikke til almindelig Brug, og den anden er, formedelst den stærke Søgning den har saavel, fra mange af Gadens egne, som af de tilstødende Gaders Beboere, ofte i den Tilstand at den ikke giver Vand, saa at den ikke altid er at stole paa. Rigtigst er det derfor, at man omgaaes saa forsigtigt, som mueligt med Ild og Lys, hvilket man herved vil anbefale vedkommende Kone, som formodentlig har saa ofte hørt denne Paamindelse af Vægteren, at hun ikke mere tænker derved.« I nogle Aftener naar Kl. er slaget 8, har man paa Kongens Nytorv og i tilstødende Gader hørt en utaalelig Støi og Hylen af de fra Tegne­ akademiet kommende Læredrenge. Især have de viist sig frygtelige paa Østergade imod de Fruentimmer de har mødt, og ved at kaste alleslags skidne Ting ind i Boutikkerne, hvad enten Dørrene til disse staae aabne eller ikke. I den Deel af Østergade der ligger imellem Kongens Nyetorv og Integaden, synes de at have havt Raaderum, da Vægteren derimod i den øvrige Deel af Gaden til Kjøbmagergade har gjort den tappre Modstand og sat sig i Respect hos dem. Men da dette Uvæsen kan drives for vidt, saa var det at ønske, at vedkommende Lærlinges For­ ældre eller Mestere vilde formane Eleverne til en anstændig og rolig Opførsel paa Gaderne og betyde dem, at de i modsat Fald udsætte sig for ubehagelige Følger.« »Et par slemme Uskikke, som endnu ikke ere afskaffede. En anden Uskik, men som dog kun allene Nytaarsaften finder Sted, er det at Tjenestepiger og Drenge kaste gamle Kogekar og Potter paa Folks Dørre. ... Men allerværst er det, at Skrækken over et uformodentlig Skrald af deslige indkastede Ting kan have saadanne sørgelige Følger for Syge, Børn eller nervesvage Personer, som de ikke i lang Tid kunne forvinde og herpaa kunde anføres flere Exempler. Saavidt Anmelderen 1 1 Politievennen. No. 49. Løverdagen den 7de December 1816. »Slemme Optøier paa Østergade. Politievennen. No. 53. Løverdagen den 4de Januari 1817.

veed er denne Uskik forbuden, men han veed ogsaa, at dette Forbud overtrædes, og kan let overtrædes, thi imedens Vægterne er i den ene Ende af Gaden, kan Vedkommende meget behændigen anbringe deres Nytaarssalve i den anden. ...«

Politievennen. No. 58. Løverdagen den 8de Februari 1817. » Drenge-Selskab i store Fiolstræde.

Om Aftenen efter Kl. 10 samler sig uden for Huset No. 18 1 i store Fiol­ strædet en 16 a 18 store, fuldvoxne Snedkerdrenge og spærre Gaden saaledes, at intet honet Fruentimmer kan passere denne Vej, uden at udsættes for de største Grovheder. Da Vægteren vel ikke kan faae Bugt med denne Sværm, var det ønskeligt, om vedkommende Mestere vilde holde deres Drenge inde saa silde om Aftenen, eller forbyde dem at holde saadanne urolige Gadeforsamlinger.«

Politievennen. No. 59. Løverdagen den 15de Februari 1817. »Om stærk Kjørsel ved Nattetider. (Indsendt).

Det er nu paa den Tid, at Maskerader og Baller hyppig finde Sted i Hovedstaden; ... Men det er ubilligt, at det, i Forhold til Stadens Folkemængde, saare ringe Antal Menneskers Forlystelser, skal skee til Præjudice for den langt større Mængde, som efter at have suurt slidt og slæbt Dagen lang for at erhverve Brødet, ønske Natteroe og til Kræfters Samling nødvendig Søvn, for at møde næste Dags Møjsom­ meligheder. Dette er virkelig Tilfældet, thi i alle saadanne Forlystelses­ nætter og lige til Morgenstunden bliver Staden paa langs og tvers gjennemkrydset af Karosser, som befordre Maskerade eller Baldeelta- gerne frem og tilbage, som oftest i stærkeste Trav, ret ligesom baade Heste og Vogne vare stjaalne og som om Anordningerne om stadig og roelig Kjørsel paa Kjøbenhavns Gader ikke, hvilket man dog har Grund til at troe, vare anvendelige paa slige Nattefarter. ... skal Kjørsler ikke saavel om Natten, som om Dagen skee med Orden og stadig? ...«

iz

Politievennen. No. 64. Løverdagen den 22de Marts 1817.

»Synder imod Næsen. I Anledning af, at der existerer en bestemt Tid, indtil hvilken Natte- renovationsvogne maae passere Amagerport, Anmælderen troer det er til Kl. s, skal det for Sundheden høist skadelige Tilfælde ofte indtræffe, at disse Vogne, naar de komme for silde til Porten, med fulde Læs ind- kiøre i den hjemmehørende Gaard, hvor de altsaa maae holde hele Dagen, til stor Væmmelighed og utaalelig Stank for de Omkring­ boende. ... Ligeledes er det strafværdig Uorden, at fornævnte Vogne, efter fuld­ endt Kjørsel, holde paa Gaden uden for det Sted hvor de høre hjemme, indtil Klokken 7 a 8 om Morgenen, hvilket hindrer de i Nærheden Boende, i at oplukke deres Vinduer saa tidlig de ønskede. Især generes Man paa denne Maade ved Nørrevold. ...« Politievennen. No. 68. Løverdagen den 19de April 1817. »Forslag til, paa en hurtigere Maade, end den sædvanlige, at kundgjøre lldsvaade i Kiøbenhavn. (Indsendt). De indtrufne Ildebrande i Brøndstræde og Magstræde, har givet en Mand der boer afsides i Byen Anledning til at bemærke, at det varer næsten en Time fra den Tid Ilden er opdaget inden Varsling længst borte fra Branden af Mængden bemærkes. De der have boet i Byer hvor Varsling skeer ved Kanonskud, vil vist bevidne hvor snart og næsten paa en gang alle vaagnes og komme i Bevægelse, og da færre eller flere Skud, tillige tilkjendegive i hvad Deel af Byen Ilden er seet, kan Enhver strax begive sig mod Stedet. Skulde Vrasling med Kanon­ skud ikke ogsaa være nyttig og kunne anbringes i Kiøbenhavn? Det gamle St. Nikolai Taarn siges skal til Sommeren istandsættes, der synes at være gode gamle stærke Mure, som endvidere kunne støttes indven­ dig med Bielker, Stiver og Muurankere. En Kanon anbragt til hver Side hvormed Huusild tilkjendegives, efter Byens forskjellige Stræk­ ninger med 1-2-3-4 Skud ville i Øjeblikket, især om Nætterne, naar det mest behøves, tilkjendegive at der var Ild og vække alle paa engang. Det borgerlige Artilleries Mandskab kunde skiftes at holde Vagt derved, dette ville vel neppe gaae engang rundt om Aaret. Kan maaskee fra dette Taarn ikke oversees hele Byen, kunde de andre Taarne give Sig­ naler dertil, for at affyre Varsels-Skuddene ...«

13

Politievennen. N0.81. Løverdagen den is>(d)e Juli 1817.

» Voldsom. Opførsel af en N atterenovationskarl. Fredagen den 11te Juli kom Anmelderen omtrent Kl. 1 1 med sin Fa­ milie fra Skoven og holdt med sin Vogn uden for Huset paa Hjørnet af Halmstræde og lille Kongensgade, hvor en gammel Kone, der havde været med i Selskabet, boede. Imedens hun var ifærd med at stige ned, kom en Renovationskarl i fuld Fart jagende fra Østergade ind i Halm­ strædet, og havde meget nær kjørt paa den holdende Vogn, da Gaden var smal og Hestene vare i fuld Trav. Fortørnet over at han maatte holde og da han saa, at der kun var Fruentimmer og Børn paa Vognen, gav Karlen sig til at skjænde og bande. Anmelderen betydede ham, imedens han igjen steeg til Vogns, at han nok ingen Ret havde til saadan Opførsel og at et Minuts Ophold vel ikke kunde være en Forsinkelse af hans Rejse, samt at Gaderne vel endnu til Kl. 1 1 om Sommeraftener kunde passeres af andre, end Renovationsvogne. Men istedetfor at tage imod Grunde, slog han med sin smudsige Pidsk efter dem, der sadde paa Vognen, og gav sig til at kjøre igjennem (N)icolaj Kirkegang, saa stærk Hestene kunde løbe. Anmelderen der ønskede at faae at vide denne Karls Navn og hvor han tjente, gav sig til at løbe efter Vognen, for om mueligt, ved en Vægters Hjelp at faae dette oplyst; men da han ikke traf nogen Vægter i Kirkegangen eller ved Enden af samme, og ikke længere kunde fordrage den utaalelige Stank af de Ingredienser, hvormed Vognen var læsset, og hvoraf en Deel hvert Øjeblik, forme­ delst den stærke Kjørsel, sk(v)ulpedes over Vognbrædderne ned paa Gaden, maatte han opgive sit Forsæt og vende tilbage. ... i Midsom­ mers Dage vil man dog ikke ansee Kl. 1 1 for at være den Tid, da ingen Folk uden Vægtere og Renovationskarle have paa Gaden at be­ stille. ...«

Politievennen. No. 84. Løverdagen den 9de August 1817. »Utilladelig Morgenstøi i Teglgaardsstrcedet.

Uagtet det er befalet, at enhver Gaard og ethvert Huus her i Staden skal være forsynet med Klokke og Ringetøj, for at, naar nogen om Nattetider vil indlades, de Omkringboende da ikke skal forstyrres i deres Roe ved Banken og Larmen paa Porte og Dørre, saa har man dog bragt i Erfaring, at denne Banken paa flere Steder finder Sted. Saaledes hører man hver Morgen Kl. 4 at der i Teglgaardsstræde bankes paa Porte, Dørre og Vinduesskodder, hvorover Folk ofte vaagne med For­

14

skrækkelse. Man troer vel ikke at det er Vægteren, der foretager denne Larmen, da han formodes at kjende sin Pligt, men da han til nævnte Tid skal være paa Gaden, bør han undersøge hvem der afstedkommer denne Banken, og forhindre den.«

Politievennen. No. 163. Løverdagen den 13de Februari 1819. »Stygt Svinene i Amaliegaden. I Amaliegaden ved Muren imellem Toldbodporten og den Port, som fører ind til de paa Pladsen tæt derved opførte smaae Huse, finder et slemt Svinerie Sted, da der udenfor sidstnævnte Port, tæt ved Vægte­ rens Huus, findes saa megen Menneskeureenlighed, at man snart skulde troe, at de paa Pladsen Boende, eller deres Børn, havde der ved Muren et offentligt Locum. At et saadant Syn maae være meget stø­ dende for de mange Fremmede, der fra Toldboden giøre deres første Indtrædelse i Staden, og at det kunde maaskee give dem et maadeligt Begreb om den Orden og Reenlighed, som bør herske i en Hovedstad, er vist begribeligt.« I nogen Tid havde endeel Drenge indfundet sig paa Hr. Skibsbygmester Larsens Plads, for, naar de kunne finde Lejlighed, at tilvende dem Suk­ ker o. s. v. af det der Lossedes eller Ladedes af de ved Pladsen liggende Skibe. Man blev endeligen kjed af disse Drenges Besøg og paalagde Dagvogteren at formene dem at komme ind paa Pladsen. Men dette har opbragt disse Drenge saaledes, at de nu i otte Dage have passet paa Dagvagten, naar han i Tusmørket forlader sin Post og forfulgt ham med Steenkast. Han tager da gjerne sin Tilflugt ned i en Kjelder paa Hjørnet af Amaliegaden og Blancogaden, hvorfra han enten under Forklædning maae liste sig bort eller ogsaa vente, indtil at Vægteren kommer paa Gaden, da Drengene hele Tiden holder Kjelderen blo- qveret. Dette anmeldes, for om en rask Politiebetjent blot een Aften maatte indfinde sig der, og enten gribe een af Drengene eller tildele nogle af dem et Par dygtige Rap, da man derved sikkert vilde faae Ende paa et Uvæsen, der ellers maaskee kunde udartes.« Politievennen. No. 202. Løverdagen den 13de November 1819. »Drengeuorden i Amaliegaden. VÄ

15

Politievennen. No. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821.

»Ønske paa Knippelsbro. Det var at ønske, at Vægteren eller den Mand, der passer Lygten paa Knippelsbro, vilde eller kunde give dem, der skudle passe(re) Broen et Tegn eller Signal, naar han vilde nedlade Lygten, da man ellers lette- ligen kan komme i Ulejlighed. Forleden Aften Kl. 10 kom Anmelderen med Flere kiørende i en Vogn med et Par vælige Heste, og var allerede oppe paa Skraaningen af Broen, førend han blev anraabt af Vægteren, der havde nedladt Lygten, om at holde. Med Nød og Neppe fik han Hestene til at rykke Vognen tilbage, og han var stedse i Frygt for, under hans Holden, at Hestene, som vare meget muntre, skulde vorde skye for et eller andet, hvilket let kunde have havt farlige Følger paa et Sted, som Knippelsbro. Et Varsko itide vilde forebygge al Ulejlighed.« Er det en Læges eller Amtschiru(r)gs Pligt om Nattetider at staae op af sin Seng og foruden Betaling at modtage til Forbinding Mennesker, der ved Slagsmaal paa Gaden komme tilskade ? Spørgeren har hørt, at der hver Nat er en Chirurg tilstæde paa Politikammeret, for at komme dem til Hjelp som behøve saadan. Er dette saa, burde Vægterne da ikke paalægges at bringe de Saarede did, saameget mere, som de har be- gaaet Uorden og selv paadraget sig Skaden ? En anden Sag er det, naar et fredeligt og roligt Menneske, ved et farligt Fald, eller ved et ulykke­ ligt Tilfælde, kommer i den Stilling, at han trænger til en Læges Hjelp, thi da byder Menneskeligheden, at man ufortøvet iler til den nærmeste, der kan yde samme, og enhver veltænkende Læge vil da vist ufortrøden yde den. Men at en Læge, der ofte træt og mødig efter talrige Syge­ besøg kommer seent om Aftenen til Roe, skal, saavelsom de øvrige af Husets Beboere, vækkes af deres Søvn, fordi nogle urolige Personer ved Sviir og Slagsmaal ere komne til Skade, synes virkeligen ubilligt. Man kan derfor ikke andet end antage, at Spørgsmaalet vil blive be­ svaret benægtende. Men skulde det imod Formodning besvares be­ kræftende, nemlig at det i alle Tilfælde er en Læges Pligt til alle Tider at komme enhver uden Undtagelse til Hjelp med sin Kunst, da var det at ønske, at De Hrr. Læger, ligesom Gjordemødrene, vilde forsyne dem med en egen Klokke i deres Værelse, hvorfra en Snor om Natten kunde nedlades, hvorved Vægteren eller andre kunde kalde dem til Politievennen. No. 278. Løverdagen den 28de April 1821. »Spørgsmaal om Lægernes Pligter.

1 6

Assistence og Hjelp, uden at forstyrre de øvrige Beboere i deres Natteroe.«

Politievennen. No. 305. Løverdagen den 3die November 1821. »Fruentimmer-Snapperen. At Fluesnapperen, i de Lande hvor den opholder sig, er til stor Nytte, vide vi af Naturhistorien; men at en Fruentimmersnapper i Kjøbenhavn er et ligesaa farligt, som skadeligt Kreatur, vil følgende Tildragelse op­ lyse. I en Tid af 14 Dage har en saadan Skabning, som ommeldt, hver Aften i Skumringen, mellem 6 og 8 førend Vægteren kom paa Post, humpet omkring, frem og tilbage fra Klædeboderne og hen i Skovboe- gaden, og paa dette Strøg trykket sig i de lønligste Kroge, for derfra at snappe efter ethvert forbigaaende Fruentimmer. ...« » Tildragelse paa Gaden , som vel ikke burde finde Sted. Tirsdagen den 30te f.M. laae et fattigt Fruentimmer paa Trappen uden for N. 113 i lille Torvegade paa Christianshavn fra Kl. 8| til Kl. ioy i et stærkt Slag af og til. Som sædvanligt ved slige Optrin manglede ikke et betydeligt Antal Tilskuere, hvis Tummel, i Foreening med den Elen­ diges Jammerskrig, var saare ubehagelig for Beboerne i Nærheden. Omtrent KI.9F kom, efter Vægterens Foranstaltning, en Karet, som skulde bortføre den Syge, men da Kudsken fik Øje paa hvem det var, vendte han hurtigt og jagede afsted igjen. Noget efter foranstaltedes en Vogn fra en anden Hyrekudsk, men denne bar sig ad som den forrige. Endelig kom Kl. 10J en Arbeidsvogn, som bortførte den Syge. ...« Politievennen. No. 331. Løverdagen den 4de Maj 1822. Politievennen. No. 348. Løverdagen den 31de Augusti 1822. »Et utilladeligt Oplagssted for stinkende Sager. Paa Høibroplads ved Slamkisten, i Krogen ved den nybygte Sandkiste, existerer et utilladeligt Svineri, deels af alle Sorter raadne Fisk, deels endog Menneskeskarn. Ffvilken pestagtig Stank dette foraarsager, kan enhver lettelig indsee. Den første Uskik vilde ufeilbarligt kunne fore­ bygges, ved et nøiere og strengere Opsyn med Fiskehandlerinderne; den anden kunde afhjelpes, ved at afdele det under Høibro værende 17

Privet, saaledes at Qvindekjønnet ogsaa fik sin Deel deraf, og burde denne Afdeling aflukkes, samt forsynes med en Trappe paa den anden Side af Broen. Da der, efter Indsenderens Formening, er kun et bestemt Antal Fiskerkoner, saa kunde lige saa mange Nøgler besørges forfær­ digede, hvoraf hver Kone kunde erholde en, imod Betaling af hvad den havde kostet at lade gjøre. Afdelingen for Mandkjønnet kunde vel gjerne blive staaende aaben fra Morgen til Aften, men for alting ikke fra Aften til Morgen; thi denne Aabenstaaen om Natten giver Anledning til adskillige Uordener, som nu begaaes der, og som saare let lode sig forebygge, naar den posthavende Vægter havde Nøglen, og hver Aften til rette Tid besørgede Døren lukket, samt hver Morgen aabnet naar han forlod sin Post. Kom en anden Vægter paa Post der, burde han hente Nøglen hos sin Formand.« Det er bekjendt, at Ildsudbrud her i Staden og paa Christianshavn be- kjendtgjøres ved Klemtning med Taarnklokkerne og at Slagenes Antal angiver det Qvarter, hvori Ilden er opkommen. Denne Foranstaltning kan man vel for en stor Deel tilskrive den Hurtighed, hvormed Perso­ nalet af vort vakkre Brandcorps, saavelsom alt, der har med Ildens Dæmpning at gjøre, indfinde sig ved Brandstædet. Men naar Ilden op- kommer udenfor Staden, synes man at være i en Slags Uvished om hvor man skal henvende sig, eftersom der ikke haves noget egent Signal herfor, og Taarnvægteren som oftest slaaer det Signal, som er bestemt for det Qvarter, der ligger nærmest eller i Linie med Ildstædet. Saaledes f.Ex. sloges 3 Slag, som er Signalet for Kjøbmager og Frimands Qvar­ ter, da Jernstøberiet paa Nørrebroe afbrændte for nogen Tid siden, og 2 Slag, som er Signal for Rosenborg og Klædeboqvarter, da for kort (Tid) siden en Halvgaard afbrændte paa Buddinge Mark. Naar Ild opkommer, det være ved Dag eller Nat, iler alt, hvad der staaer for Turen til at møde, til det Distrikt, hvori de efter Signalet troer Ilden at være, men naar man omsider erfarer, at den er i en saa lang Afstand fra Staden, at de intet der have at bestille, maae de gaae tilbage med uforrettet Sag. Det var derfore vist meget ønskeligt, om der gaves et eget Signal for Ildsudbrud i saadan Afstand fra Staden, hvorved ingen uden visse dertil Beordrede skulle møde, f.Ex. med Jagtsprøjten o.s.v. thi da behøvede det øvrige af Brandcorpsets Personale, samt det borger­ lige Militaire og andre, som i paakommende Tilfælde have ved Ilde- Politievennen. No. 364. Løverdagen den 21de December 1822. »Ønske om et nyt Brandsignal.

brand at bestille, ikke om Dagen at forlade deres Forretninger og om Natten afbrydes i deres nødvendige Søvn. Iligemaade vilde et saadant Signal være kjærkomment for dem, der ere meget frygtsomme i Ilde- brandstilfælde, da de derved vilde beroliges i den Overbeviisning, at den var i en saadan Afstand fra dem, at de ikke behøvede at frygte for dens farlige Følger. Da Huusild her i Staden og paa Christianshavn tilkjendegives med 2 til 7 Klemteslag efter de forskjellige Qvarterer, saa kunde 8 saadanne Slag betegne at Ild var udbrudt, men i saadan Afstand fra Staden, at kun de dertil i Forveien Beordrede behøvede at indfinde sig. Brand- corpsets værdige Chef, der stedse søger at bringe sit Corps nærmere og nærmere til Fuldkommenhed, vil sikkert optage dette Forslag med Velvillie og værdige det modnere Overlæg.«

Politievennen. No. 378. Løverdagen den 29de Marts 1823. »Morgenstøi paa gammel Mynt.

For meer end 30 Aar siden tillode Vægterne sig, naar de anmodedes derom, at vække Folk tidligen om Morgenen, ja undertiden midt om Natten, ved at banke paa deres Døre, Vinduer og Kjelderskudder; men da derved mange Aldrende og Syge foruroligedes i deres nødven­ dige og styrkende Søvn, hørte man hyppige Klager over denne Uskik, 1 9

indtil endeligen en Politieplacat udkom og paabød: at de, som vilde lade sig vække af Vægterne, skulde anskaffe en Klokke indvendig paa et Vindu eller Døren, for at Husets Folk og Naboer ikke skulde for­ uroliges. Denne Anordning efterkommes vist nok i Almindelighed, dog synes Vægteren paa gammel Mynt ikke at holde sig den efterrettelig; thi for 5 Aar siden begyndte han at banke paa Kjelderskudderne i mit Huus, dog lod han sig den Gang tale tilrette og holdt op dermed. Men nu er Tilfældet det samme, han har nylig for nogen Tid siden begyndt at banke igjen; jeg advarede ham selv og yttrede, at jeg vilde ikke have det, men fik til Svar: at han brød sig ikke om, hvad jeg vilde have eller ikke have. Da jeg fandt det upassende at vexle flere Ord med Vægteren, sendte jeg Bud til Kjelderkonen og lod hende sige: at jeg ikke vilde tillade, at Vægteren bankede paa Kjelderskudderne, men hun lod svare: at saalænge hun boede der, skulde Vægteren banke. Dette myndige Svar foranlediger mig herved til at bekjendtgjøre Vægterens Opførsel for hans høie Foresatte, og haaber jeg da, for Eftertiden at blive fri for den Støi, hans ulovlige Banken foraarsager.« »Hvorfore patrouillerer Politiet om Søn- og Helligdagene. Saa længe Anmelderen kan mindes, kan han erindre at have seet Poli­ tiets Betjente, ifølge med Vægtere, patrouillere igjennem Stadens Gader om Søn- og Helligdage under Gudstjenesten. Om Aarsagen hertil har han spurgt adskillige og af nogle faaet til Svar: at saadant skeete for at forebygge Uorden paa Gaderne, og af Andre: at det var fordi alle Handels-Boutikker og Udsalgssteder skulde være lukkede paa disse Dage. Hvad nu den første Aarsag angaaer, da synes slig Patrouillering ikke just derfor at være nødvendig; thi Erfaring har viist, at der hersker meer Orden og Stilhed paa vore Gader om Søndagene, end paa de andre Dage i Ugen, da man saa ofte støder paa Slagtere og Dragere, der uden Hensyn til Fortougsretten bemeestre sig Fortouget, og paa Kjørekarle, der med strygende Fart jage igjennem Gaderne, som var det paa en Landevei, og saaledes gjøre Passagen for Fodgiængere usik­ ker, samt andet saadant mere, som man ikke mærker til om Søndagene. Hvad den anden Aarsag angaaer, at Patro (u)illen skal paasee at alle Handels- og Udsalgssteder ere tillukkede, da synes Hensigten hermed kun halvt at opnaaes; thi at der i de fleste Boutikker drives ligesaa 20 Politievennen. No. 380. Løverdagen den 12te April 1823.

stærk Handel om Søn- og Helligdage under Gudstjenesten, som paa de Søgnedage, er alt for bekjendt til at være nogen Hemmelighed. En­ ten ere Dørene lukkede paa Klem, saa at enhver kan aabne dem uden- fra, eller om de virkeligen ere lukkede, saa har man en anden Indgang, der er Kunderne velbekjendt, og Ordsproget: man lukker Laagen og lader Porten staae aaben, synes derfore at kunne være anvendeligt paa de fleeste af vore paa Skrømt lukkede Udsalgssteder. Skal altsaa Patrouilleringen være mere end en Ceremonie og blive til Virkelighed, saa maatte der paasees, at Boutikdørene ikke allene vare tillukkede, men tillaasede, og at ingen Handel indenfor disse fandt Sted fra Kl.9 om Formiddagen til K l.4 om Eftermiddagen. ...«

Politievennen. No. 381. Løverdagen den 19de April 1823. » Vægter Synder.

Ifald du haver kjær, din Kjole, Frakke, Vest, ei under Lygter gaae! de let kan faae der’ Rest.

Thi de samme Stadens Tjenere, der tillige sørger for Oplysningsvæsenet om Natten, have paa flere Steder, men i Besynderlighed paa Nyehavns venstre Side, Gud veed af hvilken Aarsag, fundet paa at sætte den Fir­ kantede Blikskaal, der udgjør Lygtens Bund, og hvis Bestemmelse det er, at opfange den fra Lampen dryppende Tran, paa Kant i Lygtens nedre Aabning, saa at Draaberne af Lampen selv, ei allene have frit Løb, men ogsaa de i Skaalen opfangede Draaber, ved Solens Varme flydende gjorte, løbe ved denne skraae Retning, alle til een Plet, forene sig ydermere med disse, og gjøre saaledes Tranregnen complet. Indsenderen, der selv har faaet en Klædning spoleret ved denne uforsvarlige Skjødesløshed og Ueftertænksomhed, er overbeviist om, at Vedkommende sikkert vil sørge for, at Blikskaalen, foruden at dens nedre Kant aftørres, til alle Tider bliver lagt saaledes i Lygten, at slige Uheld ei fremdeles skulle finde Sted.«

Politievennen. No. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824. »Fem Fingre i Suppen.

Under dette Navn er her en med Frugt og Bagværk handlende Kone, som meest har Stade paa Høibroplads imellem Østergade og Kirke­ stræde. Denne Kone er næsten aldrig ædrue, og foraarsager ved hendes Fuldskab stedse Pøbelopløb paa Gaden. 21

Undertiden seer man denne ærværdige Matrone i Triumph at bæres paa Stige af Vægterne, og det mangler da ikke, ved saadan høitidelig Leilighed, paa Pøbelens og Gadedrenges Støien og Larm, der i Forening med hendes uharmoniske Skraal ofte forvolder mangen Familie Skræk.«

Politievennen. No. 442. Løverdagen den 19de Juni 1824. »En Ubehagelighed for Stadens Beboere.

Det er saare ubehageligt for Stadens Indvaanere, naar de om Morgenen i varme Sommerdage besøge Slagterboderne ved Nicolaj Kirke, at de der blive modtagne af en meget væmmelig Lugt, der foraarsages af at Natterenovationsvognene fra den nordre Ende af Staden, saavel paa deres Tour som Retour passere Slagtergangen fra Sqvaldergade til Halmstræde eller lille Kongensgade, og meget ofte efterlade sig Spoer, der kan sees og lugtes til midt paa Dagen. Kunde (som man haaber) dette Onde afhjelpes, vilde den pestagtige Lugt, der saameget generer baade Kjøbere og Sælgere, for en Deel ophøre, ei at tale om den Ækkelhed, at Kjødet, der i den hede Sommertid lugter ilde nok, naar det bliver et Par Dage gammelt, vist indsuger i sig en ubehagelig og skadelig Lugt fra de omtalte Vogne. Ved en Bom for hver Ende af Slagtergangen, der blev lukket om Aftenen, og hvormed Vægterne havde Tilsyn, kunde dette Onde afhjelpes, og Kjørende kunde da om Natten passere de omliggende Gader.« ... Indsenderen har seet at Nattevægtere bringe Hund med paa deres Post om Natten, som undertiden ved sin Gjøen og Bjeffen vogner Mange, hvis Tid det er at have Natteroe. Er Vægteren Karl for sin Morgenstjerne, og for den Post, han er betroet, behøver han vel ingen Hund, der kuns foraarsager Huusbeboerne Uroe om Natten. Er disse Dyr da til saa stor Nytte? Hvor stort et Qvantum af Rug, Smør og Kjød, som saamange Mennesker kunde leve af, æde ikke disse unyttige Dyr om Aaret. ... Paa Skibsværfterne ere Hundene heller ikke til nogen Skade, da de ere indelukkede hele Dagen, og kun om Natten gaae løse, til Natte- vægterens Hjelp paa Pladsen. ...« Politievennen. No. 443. Løverdagen den 19de Juni 1824. »Om Forsigtighed med Hunde.

22

Politievennen. No.445. Løverdagen den 10de Juli 1824.

»Skal der nu ogsaa ryges Tobak i Kongens Have ? Endeel Folk - især af gammeldags Tro - staae i den udentvivl vrange Mening, at det er en lovstridig Handling, at gaae med tændte Tobaks­ piber og Cigarros paa Gader og Stræder, Hølofter og Hørkræmmer- kjeldere, forbi Skildvagter og Krudt(t)aarne, etc. etc. etc. Item imod Anstand og god Levemaade, paa offentlige Spadseregange og i Dame­ selskab, for ikke at stikke Ild i deres Klæder, - med Hjerterne er det en anden Sag - tilryge dem som Aal eller Makrel, o. s. v. Men, som sagt, det maa være en vrang Tro; thi ellers kunne Politie og Vægtere vel ikke saa langmodigen som almindeligen, tolerere slig Uskik baade Nat og Dag. ...«

Politievennen. Nr.498. Løverdagen den 16de Julii 1825. »Bøn om Nattero i lille Kongensgade.

Eieren af Nr. 69 i lille Kongensgade, som har udleiet alle sine Værelser til de saa kaldte logerende Fruentimmer, vilde vist fortjene Tak af Gadens Beboere, ved at fratage disse Væsener Gadedørsnøglen, da den hyppige Gadesværm, som almindeligviis vedvarer til Morgenstun­ den, derved vilde forebygges. Sværmen begynder egentligen naar Spil­ let i Dandsekipperne ophører, og gaar det her, som skrevet staaer: Hvor Aadselet ligger, forsamle Ørnene sig. Der forløber næsten ingen 23

Nat uden Optøier; thi disse Fruentimmer spadsere op og ned ad Ga­ den, og Liebhaberne geraade da gjerne i Klammeri. For nogen Tid siden blev et Mandfolk saaret i Næsen af et Knivstik. - Vægteren sysler gjerne i den anden Ende af Gaden, og naar han endeligen paa Anskrig kommer til, forøger han kun Staaheien ved med sin haarde Stemme at larme og bande, og siden i en Monolog med tydelig Røst at fortælle hvilken Plage han maa udstaae paa denne Post. Muligt vilde Eieren, ved at fratage dem Nøglen, tabe noget i sin Leie; men dette Tab vil næppe blive føleligt for ham, da han efter Sigende skal være i Besid­ delse af en indbringende Næringsvei, og desuden en Mand af udmærket Industri. Anmælderen, der forøvrigt ikke kjender Eieren, og Fleere med ham, nære det Haab, at han vil være saa human at realisere det her fremsatte billige Ønske.« Politievennen. Nr.499. Løverdagen den 23de Julii 1825. »En afskyelig Hule under Huset Nr. 202 i Diderik-Badskjcers-Gang. »Held Den, som sove kan i Ro og Mag.« Ja dobbelt Held Hver, som rolig og uforstyrret kan nedlægge sit af Dagens Byrder udtrættede Legem, og overgive sig til Søvnens Vederqvæ- gelse, men vee Den, som hver Nat maa see sin Hvile og Søvn forstyrret af tumultuariske Optrin og mordiske Scener i det Huus, han boer. Dette være sagt i Anledning af de Optrin, som næsten udelukkende hver Aften og Nat finde Sted i Kjelderen under Huset Nr. 202 i Diderik- Badskjærs-Gang næsten uafbrudt fra Kl. 10 til henimod 2 a 3 om Mor­ genen. I denne Afskummets og Nedrighedens Kippe, denne al Dyds Morderhule, finde flere offentlige Skjøger deres Tilflugt, og udøve der deres nedrige Haandtering, og som Følge deraf foregaae der i samme de meest rasende Optrin med Skjelden og Smelden, Banden og Slags- maal, Hvinen og Skrigen, og ofte høres om Natten sande Mordskrig opstige derfra, som gjenlyde over hele Nabolauget, og opfylde enhver Sovende eller Vaagende med Skræk og Angest... Natten imellem den 6te og 7de dennes var der især et græsseligt Spectakel i denne Kjelder, Forfatteren heraf kom netop der forbi Kl. ij- og blev da, tilligemed flere Andre, Tilhører til en slig natlig Scene, og aldrig har han hørt slig afskyelig Tumult i Hovedstaden, paa en saadan Tid af Natten. Flere Gange aabnedes Kjelderdøren, og Mennesker nede i Hulen raabte om Vægterens og Menneskers Hjælp, men Vægteren kom ikke, og var da heller ikke at finde, og Ingen af de Omstaaende 24

vilde eller torde vove sig derned; Folk fra Nabogaderne ilede vel der­ til, men da de saae at det var i denne Kjelder, gik de deres Vei igjen og sagde til de Omstaaende: »det var den sædvanlige Natte-Serenade, de nu fik.« ...«

Politievennen. Nr. 514. Løverdagen den 5te November 1825. »En besværlig Tigger paa Østergade. Om Dagen er man for nærværende Tid her i Staden temmeligt fri for Tiggere, men om Aftenen overhænges man af dem, saavel paa Gaderne, som i Husene. I Skumringen krybe de frem af deres Vraaer og drive deres Væsen, indtil den Tid, Vægteren indfinder sig paa sin Post. Paa Østergade findes en ikke ubetydelig Mængde, som trygle paa Gaden og i Boutikkerne. Iblandt disse er især en lurvet klædt, ikke aldrende, Per­ son, af et særdeles stygt Udseende, meget paatrængende, og grov, naar man ikke vil give ham noget. ...«

Politievennen. Nr. 545. Løverdagen, den 10de Juni, 1826. » Vægteradfærd.

Ved sidst afvigte Pintsefest kom en Vægter ned i en Kjelder paa Kon­ gens Nytorv, og gratulerede en glædelig Pintsefest. Kjeldermanden, der ønskede at give efter sin ringe Evne, gav bemældte Person 4 Rbs, hvilke han modtog, og begav sig bort; men efter kort Tids Forløb kom han tilbage igjen, og kastede de ham givne 4 s. ned i Kjelderen med en foragtelig og haandlig Latter. Foranlediget heraf tillader man sig at spørge: 1) Egner en saadan Fremgangsmaade sig for en Vægter? og 2) Er der nogen Taxt, hvorefter man skal betale, naar denne Classe Bestillingsmænd frembære deres Lykønskninger ?«

Politievennen. Nr. 554. Løverdagen, der 12te August, 1826. »Lidt endnu om Sælgekjærlingerne.

For kort Tid siden læste Indsenderen et Forslag i Politievennen angaa- ende Sælgekjærlingernes Forflyttelse fra den omtalte Plads paa Amager­ torv, imellem Østergade og Kirkestrædet, til Bolverket ved Høibro, hvor Skovshovedkonerne sidde om Formiddagen, og kan man vist ikke

2.5

andet end billige dette, da den idelige Raaben, Skjænden etc., hvortil 3 Pleiebørn hos Kjærlingerne bidrage fuldkomment, virkeligen er af­ skyelig, især om Aftenen. Da de imidlertid beholde Pladsen, saa for­ modes, at de svare en Afgivt, have altsaa forpagtet deres Stader, og da er ethvert Ønske i saa Henseende overflødigt. Imidlertid spørges: »Er enhver Mand ei berettiget til at forlange slig Kvindes Vræl hævet fra Kl. 10 i det Mindste ?« - Man erindrer at slig en Raaben paa Hjørnerne er forbudt endog om Dagen, og Vægteren tilholdt alvorligen at bort­ vise dem; thi uden alvorlig Trudsel lade slige Personer sig ei kyses, hvilket man dagligt har Exempler paa.« Politievennen. Nr. 581. Løverdagen, den 17de Februar, 18x7. »Slem Kattejagt paa Christianshavn. I nogen Tid har der paa Christianshavn været holdt slem Jagt efter Katte; i den sildigere Tid har man hver Morgen seet nogle ligge flaaede paa Gaderne, men endnu ikke saa mange, som den n te Februar, da der i Gaden ved Langebro laae 15, skriver: femten Stykker flaaede Katte , som Gadedrengene havde deres Spas med, og lagde i Rader udenfor Brandcorpsets Depothuus. ... Ønskeligt var det derfor, om denne Jagt kunde blive noget indskrænket, hvilket formeentligen kunde skee, ... naar Vægterne vilde have strængt Tilsyn med de Per­ soner, der om Aftenen silde drive omkring paa Gaderne ...« Naar det frygtelige Brandraab og Vægterpiben gjenlyder i Stadens Gader, standser gjerne al anden Færd; man iler afsted med den Hur­ tighed, Angsten indgyder, for at erfare om Ilden ikke er i Nærheden eller hos Venner og Bekjendte. Saa meget meer maatte det forundre Enhver, da sidste Søndagsaften, den 16 Dennes, Skorsteensild var ud­ brudt i Borgergaden, at høre, at dHrr. Mucisi paa Dandseboderne i Magstrcede og Compagniestrcede ikke opgave deres Virksomhed, men blandede deres harmoniske (?) Toner med Vægterpibernes skrat­ tende Klang. Det synes underligt, at i et Øieblik, hvor saavel Individuer af Brandcorpset, som og af Borgermilitairet maae forlade Huus og Hjem, for at vaage over Orden og Rolighed, nogle muligen halv drukne Landsoldater og Consorter med respective Kjcerester skulle have den 2 6 Politievennen. Nr. 612. Løverdagen, den 22de September, 1827. »En Clarinet til Dandseboderne.

Magt, at trodse alle Andres ængstelige Følelser, og ikke i det Mindste vise den Opmærksomhed, at standse med deres Krumspring indtil Alarmen og Faren var forbi. Da sædvanligen alle Vinduer er aabnede saadanne Steder, saa lyder Musikken og de bestøvlede Dandseres djær­ ve Fodslag ikke alene i Nabolauget, men foruroliger ofte en heel Gade. Vedkommende bedes at blæse paa denne Clarinet indtil videre; thi skulde denne Uskik oftere bemærkes, skal man ikke være seen med at skaffe dem endnu een, muligen af en stærkere Klang, uden at frygte hverken for Vært eller knebelsbartede Gjæster.«

Politievennen. Nr. 652. Løverdagen, den 28de Juni, 1828. » Gjordemoder-Fcerd.

Onsdagen den 18de Dennes, om Morgenen mellem Kl. 4 og 5, kom et Fruentimmer i Barnsnød i Gothersgaden midt paa Gaden. Vægteren i bemældte Gade søgte ufortøvet Hjælp hos en Gjordemoder i Adelgade Nr. 205 strax ved Gothersgade, men blev svaret ud af et Vindue paa første Sal, at noget længere henne i Gaden boede en anden Gjorde­ moder, til hvem han maatte henvende sig, hvilken Anviisning han med Iil fulgte. Medens Vægteren røgtede sit Hverv hos Madame C. M. Buchardt i Nr. 216 i Adelgaden, ringede en Pige paa den førstomtalte Klokke, for at erholde Hjælp til samme Fruentimmer, som Vægteren var beskjæftiget for, men blev ogsaa bortviist, dog til en anden Gjorde­ moder, som skulde boe i Gothersgaden ved siden af Hjorteapotheket i Nr. 337, men bemældte Pige forlod den Anvistes Bopæl, uden at nogen fulgte hende, og var sandsynligen ogsaa derfra bleven afviist. Imidlertid saae Anmælderen Madame Buchardt, i største Iil, og ordnende sin Paaklædning paa Gaden, at begive sig til det Sted, hvor hendes Hjælp behøvedes. - ...«

Politievennen. Nr. 703. Løverdagen, den 20de Juni, 1829 »Om drukne Menneskers Transportering.

I forrige Uge saae Anmælderen et beskjænket Menneske, bundet paa en Stige, af Vægterne at bæres fra Adelgaden til Raad- og Dom-Huset. Under Transporten kom det af Rusen aldeles bedøvede Menneskes Hoved til at hænge bag over ned imellem Trinene paa Stigen. Man veed at denne Stilling kan have farlige Følger for et aldeles ædru Menneske, men langt mere for et beskjænket, da Blodet, i denne Tilstand, stiger 2-7

til Hovedet, endog naar Mennesket staaer eller sidder i en opreist Stilling. Anmælderen er derfor saa fri, at gjøre Vægternes Foresatte opmærksomme herpaa, for om de ikke skulde finde det gavnligt og hensigtsmæssigt, at befale Vægterne, at være forsynede med et lidet Brædt, af den Størrelse, at det kunde dække Aabningen imellem tvende af Trinene. Dette Brædt kunde da, i Tilfælde at en saadan Transport var nødvendig, bindes til Stigen der, hvor Menneskets Hoved skulde hvile. Herved vilde forebygges, at Vægterne, i Stedet for at komme til Raadstuen med en drukken Mand, kom med en død, hvilket Tilfælde baade er tænkeligt og muligt.«

Politievennen. Nr.757. Løverdagen, den 3die Julii 1830. »Til høie Vedkommendes Overveielse.

Da en Mængde Kjelderbeboere have lidt et saare betydeligt Tab der­ ved, at Vandet, ved det i forrige Uge, Natten imellem Søndag og Man­ dag, stedfundne Uveir, under hvilken Regnen skyllede saa stærkt ned at flere Gader stode under Vand, saa torde det vistnok ikke misbilliges, at man herved tillader sig at henlede høie Vedkommendes Opmærksom­ hed paa, hvor gavnligt det vilde være, hvis det blev paalagt Vægterne, ved slige overordentlige Leiligheder, at vække de Kjelderbeboere, hvis Localer, efter al Rimelighed, vilde være udsatte for Vandets Indtrængen.«

Politievennen. Nr. 774. Løverdagen, den 30te October, 1830. »Paamindelse om Mørket paa Nørrebroe. Allerede flere Gange har der, i dette Blad, været fremsat Ønske om, at Nørrebro maatte forsynes med Lygter og Vægtere. De samme Grunde, som forhen ere anførte for Billigheden af dette Ønske, existere endnu, og man torde maaskee nu forvente en naadig Bønhørelse, da: 1) den paa Nørrebroe opbyggede Circus gymnasticus, ved de paa sam­ me givne, seeværdige Forestillinger, lokke flere tusinde Mennesker ad denne Vei; og man 2,) vel intet bedre Brug kan gjøre af de i Hovedstaden casserede Gade­ lygter - som dog ere bedre end Intet - end at placere dem paa denne mørke Vei. At Nørreport staaer aaben, og altsaa befærdes, hele Natten; at Mørket let kunde give Ildesindede et forønsket Smuthul, o.s.v., er Noget saa indlysende, at det ei fortjener at anføres her af en Mørkhedens Fjende.« Politievennen. Nr. 782. Løverdagen, den 25de December, 1830. »Nogle Sandbedsord til sex af Antonistrcedets Huuseiere. ... Slagsmaal og Rædselsskrigen vedvarer uafladeligen, og et saa al­ vorligt Spectakel fandt Sted, Natten imellem den 18de og 19de De­ cember at Gadens Vægter fandt sig nødsaget til, ganske imod sin Sæd­ vane, at bringe tvende af disse Skjøger paa Politikammeret, omtrent Klokken 1 om Natten, ja han maatte endog høre - hvad han rigtignok ikke for første Gang har hørt - at han kuns slog dem, fordi de ei havde fortjent nok, til ogsaa at fylde Halsen paa ham. ...« Politievennen. Nr. 827. Løverdagen, den 5te November, 1831. »Om en Sygs Transport til Hospitalet og et Ønske i denne Anledning. Ved Fredagen den 28de Octbr., ved Midnatstid, at passere Dronnin- genstvergade, stødte Anmælderen paa et Menneske, der laae paa For- touget udenfor den Gaard, hvori det Kgl. Museum findes, og, som det lod til, var meget haardt angreben af Sygdom. Foruden Adskillige, som omgave den Syge, vare ogsaa 3 Vægtere tilstede, samt en Læge, som var ifærd med, at give ham et Lægemiddel. Da jeg mærkede, at 29