VægterneOgDetGamleKøbenhavn

fra Helsingør ikke har kunnet komme frem, men har maattet gjøre Holdt, indtil Bønderne have gjort saa megen Plads, at den har kunnet slippe igjennem. Denne Sammenstuven af Vogne paa dette lille Torv synes saa meget mindre at burde finde Sted, som Hauserpladsen er i Nærheden og er stor nok til at rumme en stor Deel af disse Vogne. Det var derfor ønskeligt, om Vægteren, eller den, der har Opsyn paa Torvet, maatte beordres til at henvise endeel af de der holdende Bønder til Hauserpladsen, saa at Passagen over Kultorvet ikke blev spærret.«

Politievennen. Nr. 1336. Loverdagen, den 7de August 1841. »Om vore mange Gadedrenge.

Uagtet vi have flere Asyler og Almueskoler, og uagtet Placaten af 3die Decbr. 1755 paalægger de Forældre, som tillade deres Børn at løbe paa Gaden, hvorved Skade og Ulykker af Heste og Vogne kan skee, en Mulet af 1 Rbd. til Politiekassen, hver Gang deres Skjødesløshed be­ findes, ligesom og Placaten af 13de Novbr. 1810, foruden at dictere Mulet for Forældre, eller dem, der staae i disses Sted, samt Haand- værksmestere, der lade deres Drenge løbe paa Gaden og foraarsage Skade, endogsaa byder, at Drengene skulle straffes med Riis, seer man dog dagligen endeel Drenge paa vore Gader, som ved enhver Ledighed, hvor noget Paafaldende indtræffer, øieblikkelig samles i stor Mængde og gjøre Uvæsen og Støi. Det er adskillige Lege og Moerskabssysler, som holde Drengene paa Gader og Stræder; forpurredes dem disse Beskjæftigelser, vilde det Modsatte være Tilfældet. Vi ville blot nævne følgende: 1) At fiske i Rendestenen, der vel er en Skik, saa gammel som Staden selv; derom vidner det mellem Pøbelen bekjendte Øgenavn paa Kjø- benhavneren. Men stygt seer det ud, at Drenge, der alt kunde foretage sig noget Nyttigt, ligge over en Rendesteen og holde Mønstring med alle de Uhumskheder, den indeholder. Det var ønskeligt, at det paa­ lagdes Politiets Betjente og Vægterne, saa ofte de i Forbigaaende saae dette hæslige Fiskeri, at jage dem alvorlig derfra. Var denne Forstyr­ relse hyppig, vilde Tingen tilsidst ganske ophøre. ...«

43