S_Holbergtidens_København

struk turel Gehalt, der overhovedet er saa betegnende for Stilen, bliver her dobbelt iøjnefaldende. Alle disse pyntelige Bygninger skilte sig stærkt ud fra Stadens øvrige borgerlige Arkitektur, men ogsaa ganske enkle Huse for- maaede Lange og andre M urermestre a f hans Retn ing at d i­ stinguere med faa M id ler: Gavlkvisten fjernes og erstattes a f en halvrund Fronton, Tagom ridset isoleres idet Valm- eller M an sa rt­ tag kommer til Anvendelse (jfr. foruden de nævnte Huse ogsaa Wasserfalls G aard paa Købmagergade og Munksgaard Lynges paa Kgs. Ny torv ; Magstræde 6 ; »Hafnia hodierna« Tab . 69). Endelig kan ogsaa den traditionelle Kvistfaçade bevares, men pyntes op med lidt Akanthusslyng el. lign. omkring V induerne og i Hoved­ gesimsen (fx. A aben raa 25 i opr. Skikkelse), den kan forsynes med en skulpteret Portal (fx. Knabrostræde 30 og Zeises G aard), eller hele Hustypen kan forfines i plastisk Henseende, som fx. reformert Præstebolig i A abenraa. Helt original er Façaden paa Stoys (Gyldendals) G aard i K lareboderne med dens stukkerede V indues­ ramm er; de rektangulære Murfyldninger mellem V induerne, —et fransk Motiv - , forbinder denne iøvrigt saa uskolede, fornøjelige Façade med Elefantapothekets, et akademisk præget, uselvstændigt Arbejde a f den unge Thu rah . Ogsaa det offentlige Byggeri m aatte selvsagt blive omfattende i T iaa re t efter den store Brand, men i det store og hele er det m indre interessant end den borgerlige Arkitektur, der rejste sig paa Tom ­ terne. Spirene paa Helligaands og Petri K irker blev saare nød­ tørftige, og Opførelsen a f Universitetet og Kollegierne var blot en nøgtern Genrejsning. Men heller ikke Nybygninger som Raad- huset og Vajsenhuset, begge a f J . C. Krieger, var betydelige A rbejder; dog fortjener de noget mere Opmærksomhed end den, der hidtil h a r været dem ofret. Mest Raadhuset, hvis stilistiske Afhængighed a f det 1716 opførte R aadhus i Al tona (Arkitekt: Claus Stallknecht) er umiskendelig og forklares derved, at Greve

Chr. Ditlev Reventlow, der i 1729 blev sat i Spidsen for den køben­ havnske Bygningskommission, havde været Overpræsident i Al­ tona siden den store Brand der i 1713 og ledet ogsaa denne Bys Genopførelse med stor Energi. Samme Bygningstype med det svære M ansarttag og T ag ry tte ren havde Stallknecht i 1728 anvend t til Raadhuset i Viborg, der ligeledes var blevet brandhærget, - men naturligvis stærkt forenklet. K rieger gør sin Hovedfaçade (mod Gammeltorv) mere levende end Stallknechts ved at krone M id t­ pa rtie t med en b rud t Segmentgavl, hvis vælige Vaabenrelief bæres a f to »A tlanter«, - vistnok de eneste, der ha r figureret paa en køben­ havnsk Barokbygning. I Vajsenhuskirkens Façade ha r K rieger overvundet sin ældre hollandske M anér, —man sammenligne den med Fredensborg Slotskirke —, men han bibeholder de Kvader- baand paa H jørnerne, der var saa karakteristisk for 1720’erne, og S ideportalerne er ganske tilsvarende til Fredensborgkirkens; nyt er M idtrisalittens gennemførte Rustikamotiv og Agrafkonsollerne under Gesimsen. Medens disse Bygninger stod under Stilladser, - og hund reder a f Borgerhuse med dem —, begyndte Christiansborg Slot at rejse sig. I 1731 var G rundstenen nedlagt, først ved M idten a f 1740’erne var Værket i det væsentlige afsluttet. Et vældigt Bygningsværk, der ganske kom til at beherske den lille Residensstad med sine M u r­ masser, en kulturel Bedrift, der satte vort Land paa Linie med tyske S tater som W ü rttem be rg eller Bayern, - arkitekturhistorisk set, vel at mærke, - et Kunstværk. Vel savnede den store firfløjede Karrébygning, hvis Façader var kompakt dekoreret, O riginalitet som Anlægstype betrag tet og tilmed Finhed i Udformningen, men set i Sammenhæng med R idebanens Fløje faar denne svære Blok baade M ening og Værd. Med sin lukkede Fron t udøver den det nødvendige faste Tryk imod Fløjbygningernes spændte Rhytme, den Modstand, der betinger vor Opfattelse a f disse Fløjes Be­ vægelighed. Havde man aabne t K arréen ud mod R idebanen og

23