S_Holbergtidens_København

hængsskilte er overfladisk Pynt, men Bygningsgruppernes Ho ldn ing er knap og fin. Blandt alle disse enkle Gavlkvisthuse, der kun undtagelsesvis var smykket med smalle Rustikliséner fra Gesims til Sokkel, rejste sig i 1730’erne endel Borgerhuse, hvis Fagader fik en rigere dekorativ Behandling. Særlig mærkelig er den G ruppe a f Bygninger, som dels med arkivalsk Sikkerhed, dels udfra stilistiske Kendetræk er sat i Forbindelse med A rkitekten Philip de Fange. H an , der i Fighed med saa mange and re udenlandske Bygningshaandværkere var kommet til K øbenhavn kort efter B randen 1728 i H aab om A r­ bejde, fik hu rtig t en meget betydelig Praxis, baade som Arkitekt i fuldeste Forstand og som blot og ba r En trep renø r eller M u re r­ mester. F ra Ho lland, hvor han vel ikke var født, men havde op­ holdt sig i en Aarrække før han kom til D anm ark , brag te han en sirligt blomstrende Fagadestil med sig, hvis Enkeltheder stammede fra Régenceark itek tur men behandles med hollandsk Pillenhed. V induerne, særlig i Husets M id tp a rti, indfattes i skulpterede Sandstensrammer a f ren o rnam en tal A rt (Akanthus er endnu ikke afløst a f Rocailleværk), H ovedportalen bindes sammen med P rag t­ v induet derover i en snæver Risalitkomposition, Gesimsen prydes med agrafagtige Konsoller eller Fyldingværk. Endvidere indføres i flere Tilfælde de smaa hollandske Mursten, »Mopper« kaldet, og Skydevinduet, der trækkes op og ned. Det var Møinichens Palæ (1729ff.), der brød Banen i K øbenhavn for denne fransk-hol- landske Senbarok, og dets Bygmester Fange, der med forbilledlig Elegance først anvendte den paa smaa borgerlige Bygninger (som Zieglers G aard , Nybrogade' 12, og det gamle Assistenshus i Snare­ gade) , hvor dens lidt smaalige K a rak te r h a r fundet sit rette Format. Paa store, palæagtige Vaaningshuse (fx. Søren Jørgensens G aard paa Kongens Nytorv og en forsvunden G aard paa Vestergade, af­ bildet i »Hafnia hodierna« paa T ab . 36) formaar denne flade, fin- skaarne O rnam en tik ikke at beherske Fagaden, —den Mangel paa

drei differente g rundgem auerte Gebäude« (1729). I hvor høj G rad Gavlkvisthuset kom til at præge Københavns G ader paa H o l­ bergs T id ses ikke m indst a f de i denne Bog gengivne Prospekter; endnu den Dag i Dag holder disse herlige nøgterne Huse med deres kraftige Rejsning tappe rt S tand i vor Bys gamle K va rte re r som fx. paa G raab rød reto rv , ved Nyhavn og ved Gammelstrand. Hvor de endnu optræder i samlet Række giver de os et levende In d ­ tryk af, hvor disciplineret det københavnske Gadeprospekt i 18. A arhund rede trods alt formede sig. Vel sandt, at flugtende Ge­ simser og dermed den harmoniske Samm enbinding a f Husene i Blokke kun sjældent finder Sted, Silhouetten er lunefuldt b rud t ligesom Gadernes Linieføring er det, men det regelmæssigt gen­ tagne Kvistmotiv, der er saa prægnant i sit Om rids og saa plastisk virkningsfuldt, n aa r det ses i Perspektiv, giver dog Gadebillederne et fornemt Enhedspræg, hvor jævne Husene end var. Den Tids borgerlige Byggesæt er jo , —ren t arkitektonisk set —, overmaade nøgternt, »rationalistisk« om man vil, det spotter ganske den gængse Opfattelse a f »barokt« som ensbetydende med »snørklet«, »malerisk livfuldt«, det betjener sig a f den strengeste Økonomi i de arkitektoniske V irkem idler. Ganske vist kommer en levende Farve- glæde til O rde ved Bemalingen a f Husenes Facader, og de talrige Udhængsskilte, dekorative »Vandspyere« fra Tagrenderne, kunst­ færdige Smedejernsklokketræk o. lign. h a r naturligvis b idraget til at bringe lunefuld Afvexling ind i Prospektet, men den ku ltu r­ historisk bestemte Interesse, der i vore Dage med Rette knyttes til dette kuriøse, undertiden ogsaa æstetisk værdifulde G adeinventar, og som i høj G rad ha r gjort sig gældende ved den theater- og illu­ strationsmæssige »Iscenesættelse« af Holbergs Komedier, bør dog ikke overskygge den rent kunstneriske Betragtningsmaade a f de barokke G ader og Torve som Helheder. M an betragte det nedenfor gengivne M aleri a f G raab rød re to rv ,— naturligvis behørigt rekonstrueret med Kulører. Bislag og U d ­

2 2