S_Holbergtidens_København

Christianshavn, begge A rbejder a f Philip de Fange, der med stor Sikkerhed fulgte den nye Udvikling, ja maaske endog snarere kan siges at bære den. Jævnfører man Børnehuset med Kriegers seks Aar ældre Vajsenhus, vil man finde den ju st om talte Stilændring mønstergyldigt demonstreret, - Overgangen fra sammenstykket til helstøbt Formbehand ling , - dobbelt iøjnefaldende, fordi Fanges Bygning netop synes paav irket a f Kriegers, hvad Typen angaar. - Et K ap itel for sig er Byggeriet p aa Holmen , der var særligt om ­ fattende i 1740’erne: Arsenalet, Hovedvagten p aa Nyholm og M astekranen sammesteds, - Bygningsværker, der paa fortrinlig M aade svarede til deres specielle Form aal og havde R aad til at være god K unst tillige. Her, som i anden sam tidig M ilitæ rarkitek­ tu r, var Rustikpilasteren særlig egnet og yndet som Dekorationsled, men iøvrigt forsmaar de store Magasinhuse al Pyn t og virker væsenligst ved deres Masse og deres velovervejede Placering langs Flaadeleje og K analer. Orlogsværftet p aa Nyholm blev i Føbet a f 1740’erne og 1750’erne opfyldt og opbygget til en regulær Stadsdel for sig a f betydeligt Omfang, et gennem ført Barokanlæg, der i V irkeligheden ind tager en fremskudt Plads i den københavnske Baroks Historie. Ikke uden G rund op tager Skildringen a f Holmen et særdeles fyldigt K ap itel i T hu rah s »Hafnia hod ierna« ; man skulde tro, at ogsaa Holberg ha r følt Velbehag ved at se disse solide og velindrettede Huse og vide dem bygget for Almenvellet. Ogsaa Holmen er »Holbergs København« , —en vindskibelig Republik for sig, vel logeret. Den hollandsk-tyske Senbarok fik kun en kortvarig Blomstring i København , —jævnsides med dens mest karakteristiske Værker i 1740’erne rejses de første Bygninger i fransk Rokoko. Form idleren mellem denne Stil og D anm ark var Arkitekten Nicolai Eigtwedt (1701-54), der efter 1742 var Hofbygmester i det kgl. Bygnings­ væsens københavnske D epartem en t. Rokokoen havde denne yppe r­ lige K unstner vel ikke stiftet Bekendtskab med i dens H jem land

altsaa valgt den gængse hesteskoformede Slotsform, vilde Anlægget som Helhed have tab t i K raft, de to Slotsgaarde, den snævre indre, den aabne ydre, m aa tte glide over i h inanden uden nogen Mulighed for at kunne assimileres, rum ligt set, men med det sikre Resultat, a t Ridebanens Bevægelsesmotiv løb »tot« i H u lheden i Stedet for at stødes tilbage i en T ilstand a f la ten t Spænding. En sammen­ lignende V urdering a f Christiansborg som Anlæg kan ikke gives i denne knappe Ind ledn ing , - den vil blive foretaget a f Forfatteren andet Steds; det skal kun bemærkes, at alle Udviklingslinier løber sammen i Mellem- og Sydtyskland. Det kan ikke undre, at et saa stort Byggeforetagende som det nye Residensslot paa forskellig M aade m aatte øve Indflydelse paa Stadens fornemme Boligarkitektur, — naturligvis i særlig G rad Hovedfagadernes Udsmykning. I en G ruppe Palæer, hvis O p ­ førelsestid falder mellem 1738 og 1746: Asiatisk Kompagnis, Barch- manns, Grøns og Kløckers Gaarde, spores denne Paavirkning, ikke blot deri, at kraftigere V induesfordakninger anvendes, delvis af samme Type som Slottets, men i særlig G rad derved, at Fagaderne overhovedet faar et mere konstruktivt end o rnam en talt Præg. Der anvendes gerne R isalitter, Relieffet bliver stærkere og mere levende, Formsansen mere robust. 1730’ernes »zirlige Stil« havde holdt sig i Bygningernes Overflade, den hollandske magre Skematisme lod sig ikke dølge. M an sammenligne Møinichens Palæ med det kun otte Aar senere Asiatisk Palæ ogsaa a f Fange, det betydeligste Bygningsværk i den her om talte G ruppe, der noget nær er ene om at repræsentere Højbarokken i Københavns borgerlige A rkitektur. Ogsaa i Henseende til plastisk Opbygn ing gør en ændret Form ­ følelse sig gældende, Husblokken synes at faa større Fylde, takket være den mere arkitektonisk bestemte Fagadebehand ling og An­ vendelsen af M ansarttaget (jfr. fx. Barchmanns og Asiatisk K om ­ pagnis Palæer). Til denne barokke Stilgruppe hørte endvidere Adm iralitetet paa Gammelholm (1746ff.) og Børnehuset paa

24