S_Holbergtidens_København

bygning, italienske Dør- og Vinduesformer optræder og faar selv­ stændig Vægt i Kompositionen, M urfladerne faar ikke Lov til at staa blanke efter hollandsk Skik, men pudses, hvorved Bygningerne synes at opnaa en mere homogen S truk tur. Nic. Tessin den yngre fik den største Betydning for Indførelsen a f denne holdningsfulde italienske Barok i København , dels ved sine Projekter til et nyt Sofie Amalienborg, i Stedet for det i 1689 afbrændte, og til Fre­ deriksberg Slot, dels ved personlig Paavirkning a f den senere Generalbygmester Jo h an Conrad Ernst. Efter den store Stil­ standsperiode under Krigen med Sverige 1709-20 havde den nye M ané r slaaet Rod indenfor Hofarkitekternes Kreds, i det store offentlige Byggeri i 1720’erne skulde dens Principper staa deres Prøve. Men Ernst og Overlandbygmester Joh . Cornelius Krieger var ringe Talen te r, den tessinske Italianisme blev udvandet under deres og deres Efterfølgers Hænder til den mest nøgterne Enkelthed baade i Plangivning og Opbygning. Deres bedste har de ydet udenfor Hovedstaden, - Frederiksberg og Fredensborg Slotte ringere er de københavnske Arbejder i 1720’erne a f denne Retning. Allerede i Kollegiebygningen (1716ff.) er den provinsielle P lump­ hed umiskendelig og nordiske Træk som det upudsede Murværk og det stejle T ag iøjnefaldende. Det italienske Stilindhold bestaar egentlig blot i den markerede vandrette Leddeling a f Façaderne ved Gesimsbaand og Vinduesflugt og ved V induernes afvexlende runde og trekantede F ron toner; Gavlportalens Type er dog ogsaa italiensk. Ved Ombygningen a f Københavns Slot 1724—27 viste denne reducerede Italianisme sin Fattigdom under særlig grelle V ilkaar fordi den anvendtes p aa en meget stor men ganske irregulær Bygningsgruppe. Bedst var Stilen, n aa r den fik Lov til at dekorere en simpel rektangulær Husblok, hvis djærve plastiske Form ikke havde Pynt behov. Paa Bygninger som Komm andantboligen og Statsfængslet i Kastellet (1725), Vartov (1726ff.) og Berregaards Palæ, det nuværende Assistenshus (ca. 1729), er S tilapparatet ind ­

skrænket til Kvaderliséner paa H jørnerne og flade barokke Ø re ­ ramm er om V induerne, - det romerske Palazzo-Ideal kan dog endnu skimtes gennem den grundige Fordanskning. Det var indenfor Statens Bygningsvæsen, først i det civile, senere i det militære, at denne spartanske H jemmebarok var blevet præget efter fremmede Forbilleder, men det er betegnende for en hollandsk født A rkitekt som K rieger at han har forladt den officielle Stil ved et Par københavnske Palæbygninger fra 1720’ernes senere Aar og ladet en rigere Dekorationsmanér komme til Udtryk. Thi den italienske Barok, som Tessin tredive Aar tidligere havde ført til Danm ark , var jo forlængst blevet forældet og udmarvet, og i U d ­ landet var Førerskabet gledet over til F rankrig og Tyskland. Den rige plastiske Dekoration a f Hovedfagaden paa Danneskiold- Laurwigens (Moltkes) Palæ i Bredgade og den dermed beslægtede Udsmykning a f K ronprins Christians (VI) Palæ i Kalleboderne, begge a f Krieger, varslede en Kursændring. Længe havde der været dæmmet op for kunstnerisk Tilførsel udefra, nu var T iden inde for et G ennembrud a f stærke A rkitekturstrømninger fra flere Sider. Efter den store Ildsvaade, der i Ok tober 1728 hærgede K øben ­ havn og lagde henved 1500 Bygninger i Aske, begyndte da en ny Periode i Hovedstadens Arkitekturhistorie. Ganske vist blev den Regulering a f det spegede Gadenet, som Regeringen havde paa Programmet, for største Delen opgivet og dermed enhver Tanke om at genrejse København efter den barokke Byplankunsts P rin­ cipper, men alligevel m aatte Branden sætte Skel. Med de talrige nye Bygninger fulgte natu rlig t den moderne Stil. I det jævne borgerlige Husbyggeri mærkedes dog ingen større Forandringer, - den gamle Gavlkvisttype, der forlængst havde staaet sin Prøve og vundet Hævd som den naturlige Løsning a f Opgaven, vand t endog øget Udbredelse, anbefaledes udtrykkelig a f Bygningskommis­ sionen og blev standardiseret a f Overlandbygmester Jo h an Corne­ lius K rieger i hans Mønsterbog »Berechnungen und Desseins au f

2 1