S_Holbergtidens_København

Rids af Københavns Arkitekturhistorie 1700—1754 A f Christian Elling

for Eftertiden, den moderne Bydel, der egentlig mere end nogen anden fortjente at tage Navn efter vor litterære Senbaroks klareste Aand og at smykkes med Hæderstitlen »Holbergs København« . N aa r denne Bydel, Amalienborgkvarteret, ikke h a r kunnet re­ præsenteres i den Rach-Eegbergske Billedrække, der fremføres i det følgende, m aa det forsaavidt beklages, ogsaa set fra et Holberg- Synspunkt, —Christiansborg er iøvrigt heller ikke medtaget. Men K u lturh istorikeren og K enderen a f det københavnske borgerlige Milieu, i hvilket Holberg havde sin daglige Gang og som synes at fastholde den hjemlige Atmosfære, der gennem trænger hans Komedier, vil føle sig tilfredsstillet ved de to Skildreres Prospekter. Og Arkitekturelskeren vil dog i det mindste besidde et Billedma­ teriale, der giver et særdeles godt G rund lag for et S tud ium a f Bygningskunsten i K øbenhavn indtil 1750. M indst G rund til Glæde h a r den kunstkritiske Betragter, der fæstner sig ved M a ­ leriernes tegnemæssige Gennemførelse uden at kunne nyde godt a f deres m un tre Kolorering. I det attende A arhundredes første Aar indtil den store nordiske Krigs U db rud 1709 begyndte den hollandske klassicerende Barok, der siden 1670’erne havde dom ineret Københavns monumentale A rk itek tur (fx. Charlo ttenborg , Tho tts og Holstein-Ledreborgs Palæer), saa smaat at blive trængt paa Livet a f en maadeholden italienskpræget Barok. Endnu Frederik IVs Operahus (1701) er helt hollandsk med sin regelrette, noget tørre Pilasterfayade, omend M ønstermuringen tu rde røbe veneziansk Indflydelse, og i en lignende M ané r er Citadelskirken (1703-04) og Kapellet ved Holmens K irke (1705-06). Men i S taldmestergaarden og G eneral­ kommissariatet, begge fra samme T id , h a r Italian ism en faaet O v e rh a a n d : de vand rette L inier bliver bærende i Facadernes O p ­

Hvis man ved Betegnelsen »Holbergs Tid« forstaar hele det Aare- maal, i hvilket den store Skribent virkede i København , dækker dette Tidsafsnit ikke en afgrænset Stilperiode i vor Hovedstads Byg­ ningshistorie, - den spænder over flere, forbinder store M od ­ sætninger og udgør i det hele et særdeles fyldigt og broget K ap itel i dansk Arkitekturs Annaler. Ganske vist kan Barokken nok kaldes den store Fællesnævner, men det lønner sig bedre at regne med de enkelte Stilfasers Værdier, n aa r T idsrummets kunstneriske Status skal opgøres, end med Tolkninger a f det temmelig mistydige A lmenbegreb. Holberg h a r været V idne til, at K øbenhavn fik et nyt Ansigt, Træk for Træk, han h a r kunnet følge det storslaaede offentlige og private Byggeri i det 18. Aarhundredes første Halvdel, der mere end nogen anden Indsats h a r gjort København til en A rkitekturby a f Rang. H an og de kyndigste i hans T id var sig denne frodige Væxt bevidst. Da Stadens A rkitektur efter Christian V is rige Byggevirksomhed nærmede sig sin K u lm ination , Ama­ lienborg og Frederiksstaden, fik Stoltheden U d tryk i monumentale Værker som Thu rah s »Hafnia hodierna« (1748) og »Den danske Vitruvius« (1746, 1749), tillige ogsaa i de talrige P rospek tm a lerie r: Kabinetsskildrer Joh . Jac . Bruuns smaa pyntelige Gouacher og særlig da Johannes Rachs og H. H. Eegbergs store Samling a f olie­ malede Københavnsbilleder fra 1748-50, nu i Nationalmuseet, —et arkitekturhistorisk Kildeværk, som faa Stæder kan opvise Magen til. Efter Holbergs Død var det Thu rah s Agt at sætte K ronen paa denne Inventarisering a f det barokke Københavns Mindesmærker ved endnu et Tav lebind, i hvilket Frederiksstadens fornemste Bygninger blev gengivet og fandt Om tale. Den tredje Tome af »Danske Vitruvius«, der ligger som M anuskrip t i Kgl. Bibliotek, vilde saaledes fæstne Billedet af 1750’ernes »Hafnia triumphans«

2 0