S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

>5,*

¿fakSp'c': •>

r.-^:;v.:

-

ï

f

' ,r;^'L-y-f- * V : r G /- t ;•'■-■ § 1

I

S TAM P E OG T H E S T R U P

STAMTAVLE

OVER

MED B I OGRAF I ER OG BI LLEDER

GENEALOG IEN UDARBEJDET MED BENYTTELSE AF LENGNIC1IS II. UDGAVE AF 1841 SOM GRUNDLAG

SAMLET OG UDARBEjDET,

AF

HANS ANDREAS M Ø L L E R K Ø B M A N D 1 A A L B O R G

BRØNDERSLEV VEND SYSSEL FOLKEBLADS BOGTRYKKERI 1 9 1 0

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

fef f. v>rv>•••»‘ tf •- ->•

O- 'jC li« HOVEDBIBLIOTEKET

■ -**4¿¿i U ¿il .Lu-¿.j

T TV53 />

FORORD.

Efter gennem mange Aar ofte at have hørt udtalt stærke Bekla­ gelser, særlig fra de Legatsøgendes Side, over de Vanskeligheder, der var forbundne med at erholde saavel Stamtavle som øvrige Oplysninger og Vejledninger angaaende den Stampeske og Thestrupske S lægt og de dermed i Forbindelse staaende mange og store Legater idet alt saadant tidligere i Handelen udgivne forlængst er udsolgt og derfor nu kun tilgængeligt paa Biblioteker og lignende offentlige Institutioner, hvilket i høj Grad. særlig for ældre og dermed uerfarne Mennesker, van­ skeliggør en Undersøgelse angaaende Oplysninger i et saadant Øje­ med, og da jeg tilmed personlig nærede megen Interesse for et saa ­ dant Arbejde, modnedes for nogle Aar tilbage Beslutningen hos mig, om at gøre et Forsøg paa, saavidt muligt at faa samlet et Materiale, der kunde udgives og, hvertfald i nogen Maade anvendes som brug­ bart i det nævnte Øjemed og saaledes afhjælpe det følte Savn. Det viste sig imidlertid snart, at dette Arbejde var forbunden med langt større Vanskeligheder, Tidsspilde og pekuniære Ofre, end jeg havde tænkt mig Muligheden af, idet den af Kapt. Lengnich ud­ givne Stamtavle fra 1841, hvilken jeg har benyttet som Grundlag for nærværende, og som er den nyeste eksisterende Udgave, der findes, og saaledes nok kan trænge til en Afløser, efter forskellige indhen­ tede Oplysninger og nøjagtige Undersøgelser af Familiemeddelelser, Kirkebøger etc., viste sig paa mange og væsentlige Punkter at inde­ holde Fejl, som jeg, hvor jeg har kunnet dokumentere disse, har rettet i denne Udgave. — Ligeledes har jeg ogsaa for den Gren af Slægten, hvorfra jeg selv nedstammer, nemlig Geh. Stampes Søster, Else Elisabeth Stampe og Christen Blegvads Søn Mathias Thestrup Blegvad, samt for Hans jørgen Blegvads, og Christiane Cathrine Blegvads, Provst johan Rudolph Thestrups, Provst Hans Chr. Thestrups (den norske Linje) og Henrica Margrethe Holsts og Bagge Jørgensen Gleerups Descendenter, ført Stamtavlen op til Dato. Tillige har jeg medtaget Sidelinierne Visby, Qvistgaard, Cold og Egede; m. fl. 3 0 4 2 9

jeg havde oprindelig ønsket ogsaa at kunne gøre dette for de øvrige Grenes Vedkommende, men dette Arbejde viste sig ikke alene uoverkommeligt, men umuligt, idet forskellige dertil nødvendige Op­ lysninger viste sig aldeles uerholdigede, og da der for flere af disses Vedkommende allerede foreligger særlige Slægtebøger, som f. Eks. for Familierne Visby og Qvistgaard, formente jeg det heller ikke nød­ vendigt, da disse Kilder, som er let tilgængelige, altid i givet Øjemed vil kunne benyttes af disses Medlemmer som Supplement til nær­ værende, — hvorimod for vor Gren af Slægten, samt for Provst johan Rudolph Thestrups, og øvrige forannævnte Descendenters Ved­ kommende saadant hidtil ikke har været Tilfældet. Min Opgave maatte derfor ændres til, først og fremmest at søge udarbejdet en nøjagtig og paalidelig Genealogi fremført til Nutiden for de forannævnte Liniers Vedkommende, da disse ifølge de Stam- peste og Thestrupske Fundatser er fortrinsberettigede til Legatnydelse, og formener jeg Hensigten ogsaa hermed er opnaaet, da disses Af­ kom fremdeles blomstrer saa frodigt, at der næppe er Udsigt for andre til nogensinde at kunne nyde godt deraf, — og dernæst til hvert enkelt under Slægten hørende Legat at udarbejde en nøjagtig og letfattelig Forklaring af samme i H. t. de forskellige Fundatser — (hvoraf dog de væsentligste for Fuldstændigheds Skyld er medtagne i Uddrag) — med Angivelse af, hvor disse skal søges, Adgangs­ berettigelse, Legaternes Størrelse, etc., etc., hvilket i høj Grad vil være til Lettelse for alle Legatsøgende, — og endelig har det som Supplement hertil interesseret mig meget at samle og medtage alt, hvad jeg ved Studering af gamle historiske Værker saa vel som af nyere Slægtebøger, udgivne af Medlemmer af forskellige Grene af Familien, Oplysninger af Kirkebøger, etc., har kunnet finde af histo­ riske Beretninger om Slægten, Billeder af flere af Slægtens gamle Forfædre, deres Vaaben, Epitafier, etc., etc. og her at samle paa et Sted hvad der ellers ved Henvisninger maatte søges i mange Bøger og paa forskellige Steder hvortil kun de færreste har Adgang, til Oplysning for Slægtens Medlemmer, i hvilken Retning, der ogsaa fra forskellige Sider er ydet mig værdifuld Støtte, hvorfor jeg herved bringer hver især min Tak, særlig til Hr. Fr. Visby for hans mange og værdifulde Bidrag. — Jeg haaber hermed, at dette Arbejde, som jeg med den største Interesse for Sagen har søgt at gøre saa fuldkomment i ovenfor nævnte Øjemed som muligt, maa afhjælpe det foran omtalte, længe følte Savn og blive den ønskede Støtte for alle deraf Interessede. H. A. Møller.

F A M I L I E N S TAM P E

f- j i Som Tiden ruller sin Bølge - Evigt ustandseligt frem, Vil Slægter paa Slægter følge, Og glemmes vil mangt et Hjem.

Dog ejer vor Arnekrog Mindér, Som ej bør skrives i Sand, Om fromme, goddædige Kvinder; Om Mænd, der pryded sin Stand.

Saa tag da, hvad her er givet, 1 velvillig Varetægt, Som Ledetraad gjennem Livet For kommende Efterslægt.

Med dette lille, smukke Digt, som jeg, ligesom saa'meget andet af samme Art, har fundet i Hr. Fred. Visbys Slægtebog, vil jeg'-,begynde Indledningen til denne Bog, idet det har været mig umuligt at finde Ord, der paa en smukkere, tydeligere og klarere Maade end^disse vil være i Stand til at tolke den Pietet og Ærbødighed overfor »Min­ derne«, som har besjælet mig under Udarbejdelsen heraf og genvakt min Kærlighed til de gamle Hjem, hvoraf mange fra min Barndom og Ungdom er mig personlig bekendte, og hvorfra jeg bevarer Minder, som ej bør skrives i Sand, men som det altid er mig en Glæde at tænke tilbage paa med Ærbødighed og Højagtelse for den Aand og Tankegang, der dér var den raadende. Maatte dette, ved Gennemlæsning af min Bog, blot i nogen Maade forstaas af den yngre Generation, for hvilken mine Optegnelser jo særlig ere bestemte, da er det mit Haab, at mit Arbejde ikke maa have været helt forgæves, men vil vække Læseren til alvorlig Efter­ tanke om, at vi gennem Minderne ogsaa vil finde Livsværdier, som ikke ere af de ringeste, til derudfra at fostre en Slægt af fromme, goddædige Kvinder, og Mænd, der vil pryde sin Stand. Udgiveren.

Stampe-Slægtens Historie fra Middelalderen indtil vor Tid. Udgivet som Manuscript. Kbhvn. 1866. Stampe er en af Danmarks ældgamle adelige Slægter, en af de faa endnu blomstrende, en Slægt, der haardt har maattet prøve Lyk­ kens Omvexlinger, som efter at have indtaget en høi Plads i Landet, sank ned i Fattigdom; men som atter, efter tvende Aarhundreders Trængsler, gjenvandt sin Plads iblandt Landets gamle Adel. Da Statsminister Henrik Stampe i Midten af det 18de Aarhun- drede, af Kong Frederik V fik »Fornyelses- og Stadfæstelses-Patent paa sit gamle Adelskab«, herskede der nogen Tvivl, om han paa mandlig eller qvindelig Side stammede fra de danske eller de norske Stamper; thi da en af hans Stammemødre havde været en Stampe og den Sidste af sin Slægt, saa vidste han sig Efterkommer af begge, Slægterne Stampe. Han forenede derfor Begges Vaabner i Sit; dog tog han de Norskes til Hjerteskjold, og istedetfor det sorte Felt uden Aftegning, som er første Felt i de Danskes, modtog han til Forher­ ligelse, ved sin Konges Naade, den gyldne Løve i blaat Felt, d. e. den danske Løve i omvendte Farver; den Stamp 2 ske 6 -tindingede Muur bibeholdtes. Men en Feil var det, at kun de tre gyldne Pile med røde Fjedre, de Norskes Hjelmtegn, bleve antagne af ham som saadan, uden Hensyn til de tvende Vesselhorn, der høre til den danske Slægt. Af hans egenhændige Papirer, der opbevares paa Nysøe, sees, at han vidste, saavel paa Grund af Familie-Traditionerne, som efter at have raadført sig med Etatsraad Gram, den Tids bekjendte Histo­ riker og Heraldiker, at hans Oldefaders Oldefader Jesper Stampe var en nær Beslægtet, enten Søn eller Brodersøn, — (see Bemærk­ ninger ved Jesper Stampe, Borgemester og Befalingsmand i Nyborg) — af Søren Stampe, der fulgte Christian II. i Landflygtighed, og som var Herre til Gjerdrupgaard, Lehnsmand paa Tranekjær 1534 og paa Aalholm 1541. Ogsaa i den Lovtale, der efter Statsministerens Død holdtes over ham paa Universitetets øverste Auditorium af Jacob Baden, og som udkom i Trykken, paå Latin og paa Dansk, nævner denne Jesper Stampe, Borgemester i Nyborg, som Søn eller Broder­ søn af Søren Stampe, tilføjende, at dette Embede »fordum geemenlig forvaltedes af Adelige.« Altsaa tilhøite han de danske Stamper paa Mandsiden. Om Sørens Historie og Vaaben findes Beretninger baade i det Kongelige Archiv i Kjøbenhavn, i Geheimeraadens efterladte Papirer, samt i flere Adelsbøger og Historier. Men den Allerførste, vi kjende af Slægten, er Eckhardus Stampe, miles, som levede 1285;

12 og hvor gammel maa den Slægt ikke være, som florerede allerede Anno 1285. At antage, den stammer endog fra Oldtiden, er ikke formeget sagt; thi ogsaa Vaabnet tyder paa høi Ælde.1) I Ministerens egenhændige Papirer findes iblandt Andet Følgende, om hans Farfader Magister Henrik Stampe, Sognepræst til Hammer i Vensyssel: »Den samme Modestie, der bragte ham til at undskylde sig, for at modtage flere ærefulde Embeder, var det udentvivl og, som gjorde, at da han havde en fuldstændig Optegnelse paa sine Forfædre, Beskrivelse over Familien, saa fik aldrig nogen af hans Børn samme at see, førend hans Død, da den kom i min Faders Hænder. Efter hans Død, i min Fraværelse og unge Aar, er samme saavelsom adskillige min Faders historiske Manuscripter reent bortkomne, saa at al den Umage, jeg siden har giort mig for at komme efter den igien, har været forgiæves.« Længere nede skriver han: »Jeg haver ogsaa remarqueret, at bemeldte min Hr. Farfader, idetmindste fra den Tid, at han blev Præst, ikke betjente sig af Fami­ liens Vaaben i sit Signete, men alene af sit Navn i Træk, da deri­ mod hans Broder, som var Raadmand her i Kjøbenhavn, bestandig førte dette Vaaben i sit Signete, saalænge han levede.« Det Vaaben, som her tales om, er de Norskes, det gennem­ borede sorte Hjortelaar etc.; og at Raadmand Stampe brugte dette Signet, var Aarsagen, og saavidt vides den eneste Aarsag til, at Geheimeraaden kaldte sin Slægt norsk, skjønt han vidste, og endog har skrevet, om sit nære Slægtskab paa Man'dsiden med Søren Stampe, der i de gamle heraldiske Skrifter stedse nævnes, som hørende til den danske Slætgt. Men da Slægten jo, efter at have mistet sine Eiendomme, levede i borgerlige Forhold, og havde aflagt Vaaben og andre Adelsattributter, saa er naturligt dette Signet kommen fra Hans Jespersen Stampes Hustru, ved hvem Slægtskabet paa Qvindesiden med de norske Stamper, af hvilket hun antages at have været den Sidste. Søren Stampes (de danske Stampers, og altsaa den nulevende Slægts) Vaaben, er et todelt Skjold, 1ste Felt sort, 2det Felt Sølv med en 6 -tindinget rød Muur; paa Hjelmen tvende Vesselhorn af Vaabnets Farver: Det findes og saaledes i Kragernes Gravcapel i Roeskilde Domkirke (Else Stampe var gift med Niels Krag til Ager­ krog 1544). Hjerteskjold og lljelmtegn de norske Stampers; 1ste og 4de Felt d« danske Stampers Muur i Sølv; og endeligt 2det og odie Felt, den gyldne Løve i Blaat. J) Det er ikke usandsynligt, at man ved fortsatte Efterforskninger vil kunne findt endnu langt tidligere Stamper. Maaske snarest ved Gehe.mearchivets Manuskripter. De norske Stampers Vaaben. Et sort Hjortelaar i Sølv, gjennembrudt af ea Guld-Piil med rode Fjedre. Paa Hjelmen tre Guld-Pile med røde Fjedre. Statsminister Stampes fornyede Vaaben.

1 3

De danske Stampers Vaaben. (Den nulevende Slægts egentlige Vaaben.)

Et delt Skjold, hvoraf det første Felt sort, det andet Sølv med en Skraa sexdndinget rød Mur fast paa Delingen. Paa Hjelmen to Vesselhorn, 1ste Sort, 2det Sølv og Rødt. I Rostgaards »Nordisches Wappenbuch« findes 4 forskellige Vaab- ner ved Navnet Stampe: I. Tvende overkorsstaaende sorte Pile i Feltet; paa Hjelmen tvende krumme Arme, holdende to Pile overkors. II. Et Been med en gylden Piil igennem. Udaf Hjelmen tre gyldne Pile. III. Feltet delt; a sort; b med en skraastaaende Mur; udaf Hjelmen tvende Horn, a sort; b halv rød og halv hvid. IV. Feltet deelt; a hvid; b en ligeopstaaende Mur. Hjelmen med tvende Horn, a hvid; b halv rød og halv hvid. V. I Adelslexiconet er endnu en Variation paa de danske Stam­ pers Vaaben; der staaer nemlig, at Volrad og Luder Stampe havde første Felt og første Horn blaae; forøvrigt Mur i Sølv, og 2det Horn ligesom ovenfor hvid og rød. NB. Muren findes snart 6 -tindinget, snart 3-takket ligesom Kaasernes (Galskyt); dog er den 6 -tindingede udentvivl den rette, som udelukkende tilhørende Stamperne. Men ganske ucorrect var Fremgangen ved Sammensætningen af det friherlige Vaaben, da Ministerens Brodersøn og Arving, Holger Stampe, ophøiedes i friherlig Stand. Med Tilsidesættelse af alle Regler, af al Heraldik, componeredes et Vaaben, i hvilket Groenernes1) blev taget til Hjerteskjold, den Stampeske Mur remplaceret af den Kaasiske (dog fandtes Muren undertiden saaledes hos Stamperne); en Familie Væbners Vaaben medoptagen, enskjønt Stamperne intet Slægtskab kan paavise med denne uddøde Slægt; men da en Stampe nævnes i Mini­ sterens Papirer, som havende været Væbner, saa har vel dette for- aarsaget Misforstaaelsen. Kanon og Anker samt Fane og Vimpler betegnede Baronens Fortjenester af Marinen, hvilket ikke var af stor Vigtighed at optage. At derimod den gyldne Løve i Blaat, som og Charisiusernes Vaaben, ikke udelodes, var i sin Orden; det Første som en Udmærkelse af Kong Frederik V., det Sidste for at betegne Familiens Fordringer paa det Carisiuske Seniorat, som ved S læg t­ skabet igjennem Kaaserne, kunde tilfalde denne Familie; endelig Hjortelaaret blev hvidt istedetfor sort. — (Paa Grund af det heraldisk ucorrecte i denne Sammensætning, betjene de nulevende Medlemmer af Familien sig næsten udelukkende af det gamle simple to-deelte Vaaben med friherlig Krone). — x) Margrethe Elisabeth Groen, den Sidste af en partricisk lybsk Slægt, var Minister Stampes anden Hustru; hun bragte ham sin betydelige Formue, der lagde Grunden til Majoratet. Det var derfor i sin Orden at optage hendes Vaaben; kun ikke som Hjerteskjold.

1 4

Iste Hjelm: tre Guldpile med røde Fjedre udaf den 7-takkede Krone. 2 den Hjelm: en harnisket Arm, hol­ dende et Svæd, og omgivet af et Dannebrogs Ftøg og 2-Vimpler, udaf den 7-takkede Krone. Skjoldholdenrre ere: Hjort og Løve, bruun og Gul dr ‘ 1ste Felt: Muur. 2detFelt: Væbner. 3die Felt: Hvidt Laar. 4de Felt: Sort Anker og sort Kanon i Guld. 5te Felt: Charisius. 6 te Felt: Guldløve i Blaat. Hjerteskjold: Groen.

Det frillerlig Stampeske Vaaben, som det blev. Hvis man havde handlet, som man burde, mere heraldisk correct, saa havde man sammenstillet det friher- lige Vaaben saaledes: Hjerteskjold : Stampernes egentlige Vaaben (som det sig hør og bør). 1ste og 6 te Felt: De norske Stampers (paa Grund af Descen­ dents paa Qvindesiden). 2det Felt: Charisius’s, som er en hvid Lindorm opad en Guld- Søile med Lilie, i rødt Felt (paa Grund af Arverettigheden). 3die og 4de Felt: Den gyldne Løve i blaat Felt (paa Grund af Ministerens Fortjenester af Danmark). 5te Felt: Groen, som er en hvid Hjort og en hvid Elephant paa grøn }ord under et grønt Træ, i lyseblaat Felt (paa Grund af, at denne Slægts Formue grundlagde Baroniet). 1ste Hjelmtegn: De norske Stampers. 2det Hjelmtegn:

Stampernes, svaren­ de til Hjerteskjoldet. 3die Hjelmtegn: Tvende Dannebrogs- Vimpler og et Flag, imellem hvilke en harnisket Arm med draget Sværd. (Paa Grund af Baroniets 1ste Besidders For­ tjeneste af Marinen.) Den 7-takkede Kro­ ne paa hver Hjelm, under Tegnene. Skjoldholderne: en Hjort i naturlig Farve, bruun, og en Guld- Løve (Valgte af Baro- d q ; j j . \ mets ISte oesiaaer.j • fo i

^ et f r ih e rre l>ge V aaben, som det b urde ''væ re, og som en tilkommende Lehnsbesidder ved Baroniet: Tiltrædelse, med kgl. Sanktion, bør antage.

1 5

Selv om Geheimeraadens Paastand havde været rigtig, at han og følgelig Søren Stampe tilhørte de norske Stamper paa Mandssiden, og han og den nulevende Slægt de danske paa Qvindesiden; saa vilde dette Vaaben dog have været fuldt berettiget, da mange Slægter bruge det egentlige Vaaben som 1ste og sidste Felt; og Hjerteskjoldet vilde da bleven det samme som her; (skjøndt af secondair Betydning), da den nulevende Slægt i hvert Tilfælde ogsaa maatte repræsentere de danske Stamper. Med jesper Hansen Stampe, som levede 1596, sank Slægten ned til at leve i borgerlig Stand, af den Grund, at Formuesomstændig- hederne vare ødelagte, rimeligvis enten som Følge af Søren Stampes Hengivenhed for Christian II., hvem han fulgte i Landflygtighed, — eller og først senere derved, at Faderen, Hans Stampe, ganske ung faldt i den 7-Aars Krig, som Kong Frederik II. førte imod de Svenske, og tillige da hans Hustru (af de norske Stamper) døde ganske ung, efterladende Sønnen jesper som et Barn. Paa Grund af hans For- fædres Fortjenester tog Byen Nyborg sig af denne jesper, som blev Capelian i samme By Anno 1596 og Sognepræst 1622. I de tre føl­ gende Generationer bleve nu Familiens Hoveder Præster, indtil at, i det 5te Led, Geheimeraad Henrik Stampe igjen bragte Slægten og Navnet paa sin rette Plads. Da denne døde uden at efterlade sig Børn, og hans og hans Enkes store Formue for Størstedelen tilfaldt Brodersønnen Holger Stampe, hvis Fader, Frantz Thestrup Stampe, var Præst i Slagelse, saa har der altsaa været 5 Generationer Gejst­ lige i den friherlige og ældste Linie. At Slægten i denne Periode mésallierede sig, ved Giftermaal med borgerlige Personer, var en naturlig Følge. Foruden at Stamperne i Middelalderen vare besvogrede med de fornemste adelige Familier, saasom: Wiffert, Reikhals, Stifeld, Munk, Krag etc., saaledes have de og besiddet store jordegodser og havt Godser og Slotte til Lehn af Kongerne, saasom: Hindsgavl, Sønder­ borg, Tranekjær, Aalholm, Svafstede, Klarupgaard, Gjerdrup, Oxvang, etc. Senere: Eget, Skjørringe, Nrebbølle, Falkensteen etc. Nysøe og Jungshoved vare først som Stamhus i Familien; derpaa ophøjedes dette til Baroniet Stampenborg. To Gange har Slægten Stampe været antaget for uddød; først efter Sørens Tid, da det gik tilbage for dem; thi i denne Verden glemmes kun altfor ofte den ulykkeligt Forarmede, og regnes som død og borte — Spot og Skade følges ad. — Saaledes kaldes den i den Franckenauske Samling: »ein altes augsgestorbenes adeliches Geschlecht«. Deri staaer, at Henrik Stampe og Catharina Munk ingen Børn havde, og deraf den Slutning, at Familien var uddød; men der glemmes rent Sørens og andre Stampers Afkom. Og siden — efter Statsministerens Død — i Adelslexiconet, hvor Navnet og Vaabnerne, baade de oprindelige og det fornyede, ere betegnede med Dødskorset; og det endskjønt han overlevedes at tvende Brødres Sønner. Men en Stamme, der saaledes, efter at være sunken, trods ringe Stilling ' og ringe Kaar, har hævet sig igjen, — den vil, med Guds Hjælp, endnu frembringe friske Skud, til Ære for sin Stand, og til Gavn for sin Konge og sit Land.

Ecklicirdus Stampe, — (Denne som -endeel af de følgende Stamper omtales i Manuskripter, som findes i Geheimearchivet.) — miles (Ridder), er den første af Slægten, vi kjende; han var Vidne 1285, da Greverne Gerhard senior og junior satte en Grænse af for Klosteret Zismar. (Snart staaer der Zismar og snart Cismar; dette var rimeligvis beliggende i Holsteen, at slutte efter Sammenhængen.) Han var ligeledes Vidne, da johannes, miles, gav noget Gods til Klo­ steret Zismar for Sjælemesser. Hasso , Thetberuus og Marquartlus ilé Stampe, 3 Brødre, af hvilke den første og den sidste nævnes som Vidner og Forlovere, da Thet- bernus Aar 1288 solgte noget Gods i Oddenthorpe. Otto Stampe, Søn af Marqurdus, nævnes ligeledes som Vidne og Borgen ved ovennævnte Salg 1288. Elerus Stampe, armiger (Væbner), Ooscakns Stampe og Detleff Stampe, (Ridder) levede samtidigt. Den første forsejlede 1369 som Vidne, da Petrus Iversen, som havde Slottet Hindsgavl i Lehn af Kong Valdemar, lovede under visse Betingelser, at overgive dette Slot til Greverne Henrik og Nicolai. Maaskee har Elerus levet i Fyen, da han atter 1381 nævnes i et Document, som vedkommer Fyen. Den Anden (Goscalcus) forseglede ligeledes som Vidne 1369, ved samme Leilighed som Elerus. Den Tredie (Detleff) quitterede 1363 Greverne Henrik og Nicolai af Holsteen for en vis Sum Penge. Qvit- teringen er dateret Castro Hincegauel; vistnok har han været Lehnsmand paa Hindsgavl i Fyen, som Kong Christoffer II. pantsatte til Greverne af Holsteen; men som Kong Valdemar Atterdag indløste igen 13481). Aar 1378 betalte Grev Henrik 560 Mk., for hvilke han havde pantsat Hartich Broger Staden Haderslev, hvilke Penge Hartich igjen var skyldig til Detleff Stampe. (I Pontoppidans Atlas, Tom. VII. pag. 136 kaldes han »Ditleyff Stamp, Ridder.«) Atter samme Aar 1378 qvitte- rede han Grev Henrik til Holsteen for en vis Sum Penge. Aar 1380 var han Vidne i en Sag, Grev Adolf af Holsteen afgjorde imellem Klosteret Borsholm og Staden Kiel. Claus Stampe og Detleff Stampe, Væbner, levede samtidigt. Den Første bevidner 1397, tilligemed mange flere af Adelen, at Hertug­ inde Elisabeth af Meklenborg har først pantsat til Hertug Gerdt af 9 Yed dtnne Tid have Stamperne været en meget anseelig Slægt, hvilket sees iblandt Antet deraf, at i det Fordrag, som 1353 kom i Stand mellem Kong Val­ demar og Greverne af Holsteen, nævnes Slægten Stampe.

1 7

Slesvig dette Hertugdømme, siden solgt det tilligemed sine Pante­ godser. Den Anden (Detleff) forpligter sig 1385 (dateret Sonderburgh) til Grev Claus og Junker Gerdt, at hverken han eller hans Slægt nogensinde skal hævne det, at han ha r været fa gen. (Nan ser heraf, at han ei har holdt med de holsteenske Grever.) Folmer, Henneke, Sophie og Luder Stampe nævnes samtidigt i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Folmer Stampe 1401 for­ pligter sig at skaffe igjen nogle af Vestervig-KIosters Breve tilstede, som han til sig havde taget. Dette er rimeligvis den Første af Slægten, som har boet i Nørrejylland; tidligere synes det, som Familien mest har levet i Slesvig og Fyen. Henneke Stampe nævnes 1407 oga tter 1413 i Kong Eriks Klage imod Holstenerne, hvor han siges at have havt et Slot inde, som kaldes Svafstede1). Sophie Stampe 1413. I Holstenernes Klage imod Kong Erik af Danmark nævnes en Sophie Stampe. Hun nævnes igen 1439 som Conventualinde i Klosteret ved Slesvig2). Luder Stampe (Huitfelds Krø­ nike T. I. Pag. 669. Item. Laurent. Pontopp. Theatr. Nobilitatis Daniæ M. S. S.) endelig var 1417 en af dem, som lovede for, at Claves von der Wisch og Ivar Pogwisch ikke skulde blande dem i Krigen imellem Kong Erik af Danmark og Greverne af Holsteen. Claus Stampe til Sønderborg (see den Frankenauske Samling om adelige Slægter og Rostgaards Wappenbuch) gift med Ingeborg Dotzenwod (se Dosenrode i Adelslexiconet) nævnes i et Slægtsregi­ ster, som findes i Geheimearchivet, som Fader til Otto Stampe til Klarupgaard (Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborghus Amt). Aar 1451 pantsætter han en Gaard i Egersleff i Nør-Herred i Mors til Vestervig Kloster, som havde været pantsat til Fru Margrethe Nielsdatter. 1457 gav han Skjødebrev til Mariager Kloster paa en Gaard og et Boel i Roli, et Boel i Hesselholt og et Boel i Tru. Hans Hustru Inger Wiffert (i Christiani Krags Stamtavle siges hans Hustru at have været Catharina Skeel, maaske var han to Gange gift) var Datter af Tønne Wiffert og Christine Ulfstand. Aar 1476 nævnes atter Otto Stampe i Anledning af noget Gods i Hasmol Sogn. Hans Datter Edele Stampe (hos Frankenau staaer saaledes: »Edele Stampin, die Joseph Reikhals auf Siinderwang nahm«) ægtede Joseph Reikhals paa Siinderwang; hans Søn Mogens, see nedenfor. Samtidig med Otto vare Henrik og Volrad Stampe. (Volrad og ovennævnte Luder Stampe førte et noget forskelligt Vaaben fra de andre Stamper, idet 1ste Felt og 1 ste Vesselhorn vare blaa uden Af­ J) Det gamle Svabsted Amt, som nu hører til Husum Amt, skreves tidligere Svaf­ stede; her var et Slot af samme Navn, bygget af Biskop Bondo omtrent 1270. Dette Slot har i flere Aarhundreder været udsat for mange Omvekslinger, pant­ sat og forlehnet bort og ofte været Bispernes Residents. 2) I det latinske Exemplar af denne Klage kaldes hun Dm. Gesa Stampe. Dm. er Domina, en middelalderlig Benævnelse paa en geistlig Værdighed, endnu i Meklenborg brugelig i Damestifter. Conventualinde er: Medlem af et (geistligt) Convent; altsaa var hun Nonne. Stampe og Thestrup

1 8

tegning i Stedet for sort; saaledes staar i Adelslexiconet; men om­ tales hverken hos Rostgaard og Frankenau.) Henrik solgte 1455 tilligemed Claus Jensen en Gaard i Vinterslef, kaldet Dalgaard, til Dueholm Kloster. Aar 1467 gav Strange Nielsen Stadfæstelsesbrev paa tre Gaarde i Tyersleff, som Volrad Stampe gav til Vestervig Kloster. Mogens Stampe til Klarupgaard (han skrives i det gamle Docu- ment Mowens Stampe til Kerligbergh) var en Søn af Otto. Aar 1505 solgte han til Fru Margrethe Tæris Datter paa Aagaard et Boel, kal­ det Morsboel, liggende i Hjærnmaal Sogn. Hans Hustru var Maren S tifeid, Datter af Malte Lauritzen Stifeld til Wernergaard og Else Daa. Deres Datter, Else Stampe, var gift med Niels Krag (Rohde siger i sin Laalandsbeskrivelse, at han var den sidste catolske Præst i Slem- minge?) til Agerkrog 1544, Søn af Erik Krag til Voldberg og Karen Kalv. De næste Stamper, vi kjende, ere: Søren (han var saavidt vides Ottos Søn og Broder til Mogens og Edele, følgelig Henriks og Elses Farbroder) og Henrik. Søren Stampe til Gjerdrup, Bidder, Lehnsmand paa Tranekjær Slot. Aar 1515 kaldes han Dronning Christines Embedsmand paa Tranekjær og 1517 gamle Dronnings Embedsmand paa Tranekjær. Han gik ud af Riget 1523 med Kong Christian II. (Huitfelds Krønike T. II. Pag. 1249. Item Gram, Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter, T. IV. P. 175), men kom tilbage 1534 under Grev Christoffer af Oldenborg tilligemed Lange Hermind, og nødte Otto Krumpen, Lehnsmand paa Tranekjær, ved List til at overgive sig (Huitfelds Krønike T. II. Pag. 1423. Fem Frankenau). Aar 1538 bevidned Søren, at de tvende Gaarde paa Langeland, som han købte af Johan Bjørnsen til Nielstrup, vare købte med Kronens Penge, og han skjødede bemeldte Gaarde til Kongen og Kronen. Han underskrev ogsaa med flere et Brev, hvori Jørgen Wenstermand til Stadagher skjøder til Hans Kruse til Basnæs noget Gods. 1541 nævnes han som Lehnsmand paa Aalholm. 1545 nævnes han iblandt Adelen paa Sjælland og Smaalandene, som forstrakte Kongen med Penge. 1536 lovede og tilsagde Mandrup Holk til Barritskov Knud Rud til Vidby, Ridder, at Fru Mette, Søren Stampes, skulde besegle et Brev, som Søren havde givet fornævnte Hr. Knud Rud paa noget Gods, han solgte ham; og om Fru Mette ikke beseglede det, da skulde Mandrup holde Knud og hans Arvinger skadesløse. (Nedenfor findes en Copie af dette aabne Brev.) Sørens Hustru var Mette Iver Herlufsens Datter (Ex Klefenfeldianis, Adver- soriorum Genealogicum Tom IV. in folio. Søfren Stampe til Gjerdrup 1533 uxor Mette Ifer Herlufsensdatter in alio Volumine inveniuntur benæ literæ qua mentionem faciunt. 1. Sowren Stampe. 2. Fru Mette Stampisz. 1536. 3. Otto Stampe. 4. Fru Marine, Otto Stampes Datter 1550.); maaske var hun en Slægtning af ovennævnte Mandrup Holk. Efter Frankenau levede Fru Mette som Enke 1553. I Eggits- løvmagle Kirke ligger Søren Stampe begravet (se Pontoppidans Atlas Tom.* III. Pag. 9). Henrik Stampe, (1533 nævnes ogsaa en Heinrich Stampe som: Vicarius am Dom zu Schwerin) Væbner, Søn af Mogens, og Elses Broder, underskrev iblandt de Adelige fra Nørrejylland den Reces,

1 9

som blev givet af Kong Christian III. og Rigets Stænder paa Rigs­ dagen i Kjøbenhavn 1536. (Nicolai Kragii Historia Christiani Tertii Addit: I. Desuden skal Recessens Original endnu findes i Geheime- archivet.) Biskop Iver Munk i Ribe forlehnede ham med Wesselberg og Oxvang, som han havde endnu 1533. Maaske har han tidligere kjøbt Oxvang fra Bispestolen, da han allerede 1522 nævnes som Eier heraf. (Oxvang er nu en Bondeby, som ligger i Skads Sogn, Riber- huus Amt, men var forhen en Herregaard.) Han var gift med Karen Munk, Datter af Oluf Munk til Kleistrup og Krogsgaard, Befalings­ mand paa Silkeborg, og Ide Juel. Henrik og hans Hustru bleve be­ gravede i Skads Kirke, Riberhuus Amt. De antages ingen Børn at have efterladt sig. De næste Stamper ere Otto og Jesper, der med temmelig Sik­ kerhed kunne antages at have været Brødre og Sørens Sønner. Af et Udskrift af Rigets Dombog fra 1550, hvor Otto Galskyt tiltaler Niels Krag og Fru Edele til Sindervoghen (Edele Stampe, Joseph Reikhals’s til Syndervang, see ovenfor), fordi Henrik Stampe var hans Faders Værge, og mener, at Henrik har forsømt hans Faders Sager, og begærer at vide hvor de Afkald efter Otto Stampe og Fru Mariane Ottos Datter, hans Faders Medarvinger ere, (Dette hele Ud­ skrift af Rigets Dombog findes i Copie nedenfor), ser man, at ikke alene Niels Krag og Fru Edele, men ogsaa Otto Galskyt, ha^e staaet i Slægtskabsforhold til Stamperne; men hvorledes, er ikke her nøiere angivet. (I et lille Slætgsregister over nogle af Stamperne, som fin­ des i Geheime-Archivet, nævnes denne Otto Stampe som Sørens Søn, og tillige anføres, at han var gift med Peter Marquardsen til Oxen- drup; man har derfor antaget, at det var med Peter Marquardsens Datter, at han var gift; men rimeligere er det, at det har været Ottos Datter, Fru Marine, Otto Stampes Datter 1550, see Klefenfelds Be­ mærkninger ved Søren Stampe, hvis Navn der er glemt at anføres, der har ægtet denne Peter, og at derved maaske Gjerdrup er gaaet ud af Familien. Peter Marquardsen kaldes og Peter Hundemark, og skal dette Par have levet 1568. Oxendrup laae i Fyen, see Adels- lexiconet.) Samtidigt med denne Otto, Sørens Søn, var altsaa Broderen: Jesper Stampe, (Statsminister Henrik Stampe siger i sine efter­ ladte Papirer, at han vidste, Jesper var nær beslægtet med Søren; Gram antog ham for at være hans Søn, og Baden siger: hans Søn eller Brodersøn), Borgemester i Nyborg, (et Embede, som fordum de Adelige gemeenlig forvaltede. (See Baden: Henrik de Stampes Minde Pag. 8 ). I Christian III.s Tid arbeidedes i 18 Aar paa Nyborgs Be­ fæstning; Jesper var Befalingsmand paa Volden og Frantz Brocken- huus over Lehnet. Jespers Søn Hans Stampe var en kjæk ung Mand, som faldt i den 7-Aars Krig, Kong Frederik II. førte imod de Svenske. Hans Hustru var saavidt vides, den sidste af de norske Stamper; (Af denne Slægt kjendes Haagen Stampe, Rigsraad i Norge 1384; Alf Stampe, Halvor Alfsen Stampe og Poul Halvorsen Stampe 1441, med hvem denne

20 Slægt synes at være udgaaet af Norge. Den første af disse, Haagen, medunderskrev det Brev, hvorved Erik af Pommern fik Forsikring paa Norges Rige efter Dronning Margrethes Død, som og det, hvor­ ved Hr. Haagen johnsen frasiger sig al Ret til Norges Rige til Fordel for Dronning Margrethe. Se Huitfelds Krønike T. I. Pag. 576—578.) begge Forældre døde meget unge og efterlode som Barn deres Søn Jesper Hansen Stampe. Da han ingen Tilhold havde, tog Nyborg Byes Borgerskab sig af ham, i Henseende til hans Forfædres For­ tjenester af Byen. Han blev først holdt i Skolen og paa Universitetet, og siden valgte de ham til deres Sognepræst. (Vide Yesenii Atlas daniæ M. S. S.) Aar 1596 blev han Capellan og 1622 Sognepræst; han døde 1641. Han efterlod 3 Børn: Geert, Præst i Haarslev, født 1608, død 1646 ugift; Lauritz, Capellan hos Faderen 1622, Præst til Kjølstrup og Agerstrup 1623 og død 1633, gift med Maren Laurids- datter; og endelig: Jens Jespersen Stampe, Præst til Giislev og Ellested i Fyen, død 1643; hans Hustru var Catarina Hansdatter, død 1642. De havde tre Sønner: Hans, Henrik og Niels. Hans Stampe var i Beleiringstiden i Kjøbenhavn og viste saadan Tjeneste, saa han derfor af Kong Fre­ derik 111. blev hædret med en Guldkjæde. (Se Baden Pag. 8 .) Han blev Raadmand i Kjøbenhavn, var født 1630 og døde 1694; hans Hu­ stru Bodil Nielsdatter døde 1699 uden at efterlade Børn, begge be­ gravedes i Nicolaj Kirke. Den 20 juli 1674 gav han 500 Slettedaler til Frue latinske Skole og ligesaameget til Silkehusets Fattige. Om hans yngste Broder Niels vides kun, at han var Hører ved Kjøben­ havns Skole, men den næstældste: Magister Henrik Stampe var en meget lærd Mand, han havde i sin Ungdom gaaet i Sorø adelige Skole og derefter frekventeret Sorø saavel- som Kjøbenhavns Universitet. Siden reiste han et Par Gange uden­ lands, og opholdt sig ved adskillige fremmede Universiteter, og blev tilsidst kaldet til Sognepræst i Hammer i Vendsyssel, hvorfra han tvende Gange blev voceret til Kjøbenhavn, den ene Gang for at følge med Kong Frederik IV., som daværende Kronprins, paa hans Udenlandsrejse som Hofpræst; den anden Gang for at være kongelig Confessionarius efter Docter Hans Leths Død ; men han undskyldte sig begge Gange med Alderdom og Svaghed. (See Zwergs Sjællandske Cleresie, T. I. Pag. 665; Item Frantz Thestrups Ligprædiken over Henrik Stampe, Pag. 307.) Han var født 1639 og døde 1711. Med sin første Hustru Elisabeth Jacobsclatter Mumme1), som døde 1692, havde han 5 Sønner og 5 Døtre. (See Lengnichs Genealogie til Uddeling af Stampeske Legater.) Han gav 200 Daler til Sognets Fattige, Alterklæde til Kir­ ken etc. Med sin anden Hustru Marie Larsdatter Wittløff' havde han 4 Sønner og 3 Døtre. Det femte Barn af det første Ægteskab var: Magister Jens Stampe, Provst og Faderens Successor i Hammer; 9 Hun descenderede fra en af de første evangeliske Bisper i Viborg, Peder Thyge- son, som skal have været en Løvenbalg (Løvenbalgerne igjen descenderede fra Kong Christoffer IL); see Pontoppidan Annal Eules: dan. diplom. T. 3 Pag. 175.

21 han var født 1682 og døde 1733, han var gift med Christiane Amalie Thestrap1), født 1693 og død 1735. Denne meget lærde Mand røbede tidligt sine Anlæg; allerede i sit 21de Aar som Student udgav han et latinsk Skrift, som blev trykket i Kjøbenhavn 1703. Aar 1708 blev han Magister philosophiæ, og samme Aar 30te October blev han sin Faders Capellan, og tilsidst Provst i Kjærherred. Han og hans Hustru havde 4 Sønner og 4 Døttre. Den ældste af dem var Henrik Stampe, der gjorde sig ligesaa fortjent af sin Familie som af sit Land, og indtager en saa fremragende Plads i Danmarks Historie. Hans udførlige Levnetsbeskrivelse findes i jacob Badens: »Statsminister og Geheimeraad Henrik de Stampes Minde. Kjøben- havn 1789.« (Desuden findes hans hele Livshistorie endnu udførligere i hans egenhændige Manuskript paa Nysøe.) Han blev Geheimeraad og hvid Ridder og fik af Dronning Sophie Magdalene Ordenen l’union parfaite. Under Kong Frederik V. fik han »Fornyelses- og Stadfæ­ stelses-Patent paa sit gamle Adelsskab«, dateret 4de Mai 1759. Han eiede og beboede et smukt Palais i Hovedstaden, som laa ved Ka­ nalen bag Slottet; men som efter hans Enkes Død solgtes, og nu er nedrevet; ogsaa hans skjønne Bibliothek adsplittedes desværre. Paa Nysøe findes Levningerne deraf, og Catalogen trykt paa Latin; Bib- liotheca Stampiana indeholdt 14,013 Bind. — Hans første Hustru var Christine Elisabeth Kløker (Familien og Vaabnet findes i Adelslexi- conet), Datter af Etatsraad Hermann Lengerchen Kløker til Gjeddes- dal, Borgemester i Kjøbenhavn, og Mette Christine Wriesberg. (En tysk Adelsslægt.) Fru Stampe døde i Barselseng uden at efterlade sig Børn, efter otte Aars lykkeligt Ægteskab, fra 1753—1761. Efter 15 Aars Enkestand giftede han sig atter, 1776 med Margrethe Elisa­ beth Groen, født 1722 død 1798, Enke efter Conferentsraad Klinggraf. (Klinggrafs Vaaben ved Siden af Groens findes over jerngitteret ved Gravcapellet i Petri Kirke i København, hvor han er bisat, samt paa et af Margrethe Elisabeth efterladt Signet, hvor det forenet med hen­ des Vaaben vidner om dette Ægteskab. Vaabnet er tverdeelt af en rød Bjælke, øverste Felt blaat, hvori en Stjerne, nederste Felt Guld, hvori 3 blaa Kugler, formodentlig er Klinggraf en tysk Slægt.) Hun medbragte en stor Formue, og da hun ingen Børn havde, efterlodes den til Stamperne, efter at hun havde udsat store Capitaler til vel­ dædige Øjemed. (Se Testamentet af 18de juli 1787.) Hun var den sidste af sin Slægt, Datter af Borgemester i Kjøbenhavn Michael Groen-) og Elsebe Dorothea Krug. Henrik Stampe var født den 28de januar 1713 og døde 10de juli 1789. Han og hans Hustru hvile i 1 Ilun var en Datter af Biskop Frantz Thestrup i Aalborg, og Moderen var en af de adelige Muler, dennes Moder igen var en Motli, af Geheimeraad Moths Slægt. Paa Nysøe findes Biskop Thestrups Portrflit i Kobberstik. lians \ aaben, som er vedføiet, er dog ikke det samme som den senere adlede Thestrups, hvilket er deelt i 4 Felter. Biskoppens er deelt af Violet eller Cramoesie og Blaat, i 1ste Felt en Sølv-6-Stjerne under et flakt Palmetræ; i 2det Felt en Sølv-G-Stjerne under en Sølv-Halvmaane med Spidserne nedefter. Paa Hjelmen en tilvenstre vendt Stork, med en Kugle i liøire udstrakte Klo. ') Se „Sehuus’s Sørgeskrilt ved Michael Groens Død den 31. Januar 1742". Groen er en med Fru Stampe uddød patricisk liibsk Slægt.

tvende Marmorkister i Gravcapellet i Petri Kirke i Kjøbenhavn. Nøg­ len til dette Gravcapel samt en Skrivelse, der vidner, at denne Be­ gravelse til evige Tider tilhører Familien, findes paa Nysøe.

Vaabnet med en hvid Hjort og en hvid Elephant i lyseblaat Felt under et Træ. P a a Hjelmen tvende Eenhjørninger i Spring under et Træ . Bette Vaaben, som hun førte ved Siden af det Stampeske, findes paa hendes K iste, p a a hendes Signet og paa en Del gamle Speile af hendes,, nu paa Nysøe. Desuden s e e s begge V aabner, udførte i Stort, smykkende N y sø e s Facade imod Syden. — Ved at grundlægge et Stamhuus i Familien har Statsministeren og han s Frue faaet retmæssigt Krav paa denne og de kommende S læ g te rs fulde Taknem lighed; men beklageligt er det, at man her som ved de fleste dan ske M ajorater ingen Hindringer har lagt for Mesalliancer. Stamherren kan tiltræde Baroniet, hvor dybt han end ved sit Ægteskab kan have fornedret sig, og Børnene er arveberettigede.

N æ stefter Frantz Thestrup Stampes mandlige Descendenter følger Linien Oluf, og skulde ingen Mænd være tilbage, da gaaer det over paa Kvindesiden i begge disse Linier. Skulde der opstaa Strid om Su cce ssion en , da har man at rette sig efter Bestemmelserne i den danske Kongelov. Sku lde det tilfalde en Datter, da sk a l den Mand, hun indlader sig i Ægteskab med, føre de S tam p e rs Navn. og Vaaben . Af M inisterens Sø sk end e ville vi kun om tale de tvende B rød re: F ran ts Thestrup S tam pe og Oluf Stam p e som S tam fæ d re til de nu­ levende tvende Linier af Familien. Den ældste F n m ts T ftestm p Stam pe blev den 22de Juli 1746 Præst i Slagelse, han var født den 15de April 1715, og døde den 7de Juni 1762; lians Hustru var D&rothea Amalie Otivmius, Datter af Magister Holger Olivårius, Præst i Orslev og Bjerre, og Kirstine Magdalene Smidt Deres Datter Christiane Amalie S tam p e æ gtede Christian Ulrich von \Vesten, C ons ist orial ra ad . P ræ st til Brændekilde, og de havde tvende Døttre. D eres Søn: Holger Barmi Stampet Commandeur i Marinen, Kammerherre og Ridder af Dannebrogs blev født den 28de August 1755. Ifølge Onklens Testamente af "18de Juli 1787 (Det har udentvivl ogsaa været

23 Geheimeraadens og hans Frues Hensigt, at Palaiset i Kjøbenhavn skulde følge med Majoratet; men der manglede testamentarisk Be­ stemmelse herfor, og det blev solgt ved Auction. Paa sin Dødsseng rakte Geheimeraadinden Palaisets Nøgler til Holger; men Stemmen forsagede hende allerede.) bleve Godserne Nysøe og Jungshoved, som vare kjøbte den 28de November 1800, oprettede til Stamhuus for ham og hans Efterkommere, og efter et Besøg, han paa Nysøe mod­ tog af Deres Majestæter Kong Frederik VI. og Dronning Marie Sophie Frederikke, ophøiedes Stamhuset til Baroniet Stampenborg; og han og hans Efterkommere optoges i friherlig Stand. — See Be­ skrivelse af Baroniet Stampenborg af M. G. P. Repholtz. Kjøben­ havn 1820. Først oprettedes Stamhuset Stampenborg den 11. Februar 1809. Derpaa optoges Besidderen og hans Slægt i friherlig Stand den 1ste September 1810; og endelig ophøjedes Stamhuset til Baronie den 1 ste September 1812. — Han tog sig af Iver og Interesse af sine Godser og sine Bønder, tilendebragte Udskiftningen, indfredede Skovene, forsynede Bønderhaverne med Frugttræer og gjorde meget for Skoler og Kirker; han skjænkede saaledes Orgler baade til Præstøe og Skibbinge Kirker. Den paa Præstøe Kirkegaard nu ud­ videde murede Familiebegravelse indrettedes først af ham. Han op­ førte Hovedgaardsbygningerne paa jungshoved og oprettede et Enke- sæde, Christinelund, der fik Navn efter Svigerdatteren, da det bestemtes til Bolig for Besidderens ældste Søn i Faderens Levetid. Hans Hensigt var at complettere og forstørre Baroniet; men Lejlig­ heden tilbød sig først, da han var i en saa høi Alder, at han desværre maatte opgive det, tiltrods for Onclens testamentariske Bestemmelser. Han skjænkede i 1808 betydelige Gaver til Fædre­ landet, saaledes en stor Deel Egetømmer til Flaaden og et Sølvtaffel til 80 Personer. Han ægtede den 22de Maj 1793 Kirsten K am (af Muur-Kaaserne, see Adelslexiconet og Hofmans »Fortjente danske Adelsmænd«), født den 3die januar 1766, og som døde den 29de Marts 1842, Datter af Admiral Frederik Christian Kaas og Sophie Elisabeth Charisius. (Fra hvem det Charisiuske Vaaben i det friher- lige Stampeske for Arverettigheden til det Charisiuske Seniorat.) Holger og Kirsten havde 3 Sønner: Henrik, som succederede Faderen (see nedenfor), Frederik Christian, født den 7de juni 1797, var Cap­ tain i Marinen; han døde ugift den 13de juni 1842; og den yngste: Frants Valentin Christian Carl, Captain i Armeen, Kammerjunker, Ridder af Dannebroge, er født den 4 de September 1806; han udmær­ kede sig ved sit Mod og sin Tapperhed i den første slesvigholstenske Krig under Kong Frederik VII. Holger Baron Stampe, Baroniets første Besidder, døde den 12te September 1827, og efterfulgtes af sin ældste Søn: Henrik Baron Stampe, som fødtes den 30te December 1794, og tiltraadte, som ovenfor sagt, Baroniet ved Faderens Død. Under ham fortsattes Skovenes Indfredning, de forsynedes med Veje, og endeligt anlagdes en Dyrehaugc paa 100 Tdr. Land. Hoveriet paa Nysøe Gods ophævedes. Tvende Stalde opførtes nye paa Hovedgaarden Nysøe, og Hovedbygningen selv fik nyt Tag. jungshoved Kirke blev

2 4

restaureret. Nye Skoler oprettedes paa Baroniet, og en smuk nye Hovedbygning byggedes paa Christinelund efter Meldahls Tegning1); dog imod Vederlag af en tilkommende Baroniets Besidder. — Han og hans Hustru havde ogsaa skjænket større Pengesummer til Fædre­ landet i Krigens Tid. — Han anlagde med ligesaamegetTalent som Indsigt en Frugttræesskole og Blomsterhave, hvortil de bedste og sjældneste Exemplarer hentedes fra Udlandet; Træskolen søger sin Lige i Landet. Selve Slotshaven fik et nyt Glashuus til Overvintring af sartere Væx- ter, og ligesom Nysøe forskjønnedes ved en smuk Samling af Kunst­ værker, saaledes prydedes Haven efterhaanden ved Opstilling af Marmor- og Terracotta-Postamenter fra Italien, og andre Forbedringer. Ogsaa i hans Tid hædredes Huset ved et Besøg af Deres Majestæter Kong Christian VIII. og Dronning Caroline Amalie. Han ægtede den 12te Februar 1820 i Neapel Christine Marie Marguerite Datgas 2), født den 20de April 1797, Datter af Jean Marc Dalgas, „reformert Præst i Fredericia, og Marie Manette Altebert, begge af fransk Origine. Baronessen, der tog en væsentlig Del i Baroniets Bestyrelse, udmær­ kede sig desuden ved sin Sands for Kunst og Videnskab. Hun sam ­ lede paa Nysøe mange af den Tids geniale Personligheder, saasom Digterne, Oehlenschlæger, Ingemann, Andersen, Grundtvig, Ørsted etc., og af Kunstnere: Dahl, lensen, Marstrand, Bissen og den Vig­ tigste: Thorvaldsen, der har efterladt sig det stadigste Minde, paa Nysøe. I Haven byggedes ham et Atelier, hvori han udførte mange af sine mere bekendte Værker, og hvor disse alle endnu opbevares. Under denne Besidder er en Deel af Bøndergodset bortsolgt, Kaldsret og flere Herligheder desværre gaaede tabte. — Henrik og Christine havde 5 Sønner og 2 Døttre, af hvilke nu kun 4 leve. Den ældste, Henrik har, efter at have studeret Jura, kastet sig over Landvæsenet og beboer Christinelund ligesom tidligere Faderen; han er født den 15de Marts 1821. Han var Frivillig i den slesvigholsteenske Krig under Kong Frederik VIL; ægtede den 2den Februar 1850 i Kjøben- havn Jonna Drewsen, Datter af Etatsraad Adolp Drewsen og Ingeborg Collin. Af dette Ægteskab fødtes 5 Døttre og 2 Sønner: Higinor, født den 7de December 1850, indskreven i Valløe; Astrid, født den 19de December 1852, indskreven i Valløe; Henrik, født den 20de Juli 1854 og død den 23de i samme Maaned og samme Aar; Christine, født den 30te October 1856, indskreven i Valløe; Ingeborg, født den 24 Januar 1859 og død den 8 de September samme Aar; Jeanina Emilie, født den I lt e September 1861, indskreven i Valløe. Desuden var der endnu en dødfødt Søn. Den næstældste Broder Holger Frederik Christian er født den 27de August 1822, han var Frivillig i samme 9 Den samme, der gjenopbyggede det afbrændte Frederiksborg Slot. 2) Om Slægten Dalgas vides, at den emigrerede fra Frankrig til Schweitz paa Dragonadernes Tid (Louis XIV.) og derfra senere til Danmark. For Religionens Skyld opgav den sit Fædreland og sin adelige Stilling; thi nu sank den ned at leve i borgerlig Stand og blev ei heller i Danmark naturaliseret. Dens Vaaben syntes at tyde paa, at Forfædrene have deltaget i Korstogene; det er et gyldent Skansetaarn i Sølvfelt omgivet af lire sorte Kors; fra hvert Hjørne en im od Midten reitet sort Afdeler. Paa Hjelmen en Krone.

25 Krig som Henrik, og er nu Eier af Grønnebækgaard i Slesvig. Kirsten Marie Elisabeth, Stiftsdame i Valløe, er født den I lt e August 1824. Jean Carl August Louis F iitz 1) var født den I lt e September 1826, men døde paa en Reise med Forældrene i Livorno i Italien den 25de Marts 1830. Christian Emil var født den 15de juni 1828 og havde samme Skjæbne som Broderen; han døde i Venedig den 4de juni 1830. Begge bleve begravne paa den protestantiske Kirkegaard i Livorno. Christian Hermann, Ejer af Aldershvile, er født den 29de juni 1831; han var K. K. Østerrigsk Dragon-Officer fra 1854 til 1864. Han aflagde sin militaire Characteer efter Fredsslutningen og ægtede den 7de januar 1865 i Prag Isabella Marie Iranzisha Grevinde Deym (Deym (Stritez) er en gammel bøhmisk Slægt, Vaabnet er en guld­ kronet Gaas paa en grøn Høi i rødt Felt. Navnet udtales Dehm og Stjitetz, forøvrigt see grevelig Gotha-Calender), Eriherreinde af Stritez . af den catholske Kirke, Datter af Friederich Grev Deym, Friherre af Stritez og Caroline Grevinde Buquoy de Longueval. Endeligt Jeanina Emilie, født den 18de September 1823, Stiftsdame i Valløe; død den 28de September 1861. J) Paa Gravstenen staar, at han er født den 19. September: men Kirkebogen siger den I lte samme Maaned, dette er vist det rigtige.

Den yngre Linie. Statsministerens anden Broder: Oluf Stampe (Stamfader til den yngre Linie, der tiltræder Baroniet i Tilfælde af den ældre Linies Uddøen paa Mandssiden) til Skjørringe paa Falster født 1730 og død 1761, var først gift med Karen Tliestrup1 ), Datter af den rige Kam­ merherre Frantz Thestrup til Ollingsøe, og derpaa med Marie Rothe 2), Datter af Cancellieraad Carl Adolph Rothe; hun var født 1740 og døde 1811. Med sin første Hustru havde han 3 Døttre, med den anden een Datter og een Søn: Carl Adolph Stampe 3) til Skjørringe og Nebbølle, Kammerherre, født 1767 og død 1831. Med sin Hustru Caroline Rothe (see Be­ mærkninger ovenfor ved Oluf Stampes anden Hustru), født 1767 og død 1845, havde han 3 Sønner og 2 Døttre; den ældste: Ole Henrik Stampe, født 1791 og død 1831, var gift med Chri­ stiane Vilhelmine Blicherolsen, født 1795 og død 1853, af hvilket Ægte­ skab een Søn og een Datter. Sønnen: Peder Adolph Henrik Stampe til Skjørringe, Jægermester, er født 1817. Tidligere ejede han Falkensteen paa Sjælland, Ned sin Hustru Cathrine Jesmine Biigel, født 1818, har han haft to Sønner og een Datter, af disse leve kun Adolph Georg Nicolai Stampe, født 1844. Af Ole Henriks tvende Brødre er alt den yngste Henrik Stampe, Etatsraad og Ridder af Dannebroge, født 1803, død ugift 1860; og Thyge Rothe Stampe, Conferentsraad og Ridder af Dannebroge, Eier af Valdemarskilde, født 1793, har i sit Ægteskab med sin Cousine: Anna Rosine Rothe, født 1813, havt tvende Døttre og een Søn: Carl Adolp Rothe Stampe, født 1836. Skjørringe, som alt i 100 Aar har været i denne Linies Eie4), har vundet meget ved mange Forbedringer og ved en human Admi­ nistration. 1 Perioden fra 1831 til 1845, da Etatsraad Ridder Henrik administrerede Skjørringe for sin Moder, hævedes alt Hoverie. Ved dennes Død blev han Eier, og solgte alle Gaarde til Selvejendom. Den nuværende Eier Jægermester Peder Adolph har opført Største­ delen af Gaardens Bygninger fra nye, og gjort flere Forbedringer.

x) Fam ilien og V aabnet findes i Adelslexikonet. 2) En gammel Slægt, see det Nærmere i Adelslexikonet

3) Carl Adolph og Fæ tteren Holger var M inister Stampes og F rues U niversalarvin­ ger: efter at alle F undatser og B estemm elser vare opfyldte, forblev endnu en C apital p aa henved 400,000 Daler til Deling imellem dem, hvilket for den Tid v ar m eget betydeligt. 4) Skjorringe blev kobt af Oluf Stampe ved Auction af 9de Septem ber 1766; Skjodet er undertegnet af Kong Christian VII. og d ateret 18de August 1767.

2 7

1536 ex ipso originale papijraces. A. R. Vii epterscreffne Oluff Boszenkrandtz iill 'Walløø, Ritter, Werner Barsbæriger waar Kl. naadiqc Herris Hoffsinder göre witterlicktt meth thette wortt obne Breff thet v/ii nærwærendes hooss waare hörde thet Erllig oc welbyrdig mandt Manderop Holck til Borvitzskoivff loffvede oc tilsagde Erlig oc ivelbyrdig mandt Knudt Bundt tili Wiidboy Riltlier, thet frw mette Søwrin Stampiss skwlde beseijgle thet breff Söwrin Stampe haffde giffuit forne Her Knudt Ruudt paa naagitt godtz som forne Her Knudt Ruudt hannom haffde affköfftt, oc skede thet saa att forne frw mette icke samme Breff beseijgler oc Her Knudt Ruudt ther offner naagen skade fangendes vorder tha beplictiidt forne Manderop Seg eller sine Arffninge att staa forne Her Knudt Ruudt eller hauss arff- ninge ther til Rette for oc holde hannom thett vden aldtt skade tiil Vindisbyrdt tröcker wij wortt Signette neden for thette wortt obne Breff, screffuit ij Köpnefaffn Mandag for alle Hellegendag mdxxvj. . . — L. S. — — L. S. — — bag paa — Mannerop Holckss breff som han loffuede Her Knud paa Søfrin stampess weine.

1550 udaff Rigets Dombog. Otte Galshijtt och Niels Kragh n.

Wor skiickitt for osz paa wor t retthertingh osz elski Otte Gal- skijtt paa then ene, oc osz elskelhg Niels Kragh wor mandtt oc thienere paa sijne egne oc osz elskeliigh frue Edel till Sindherwoghen hindes wegne paa then andhen Side oc wor nu ij dag theris rette Scethe wgedagh at möde wthij then szagh som her for osz beuist wor mett wor sex wghers steffningh. Oi tiltaliitt Otilie Galshijtt f o r n e Niels Kragh oc frue Edell fore ett werigmaelt at Henrich Stumpe wor haus faders weriigh och fore fylleste for hans forszømmelsze hand for- szømte hannem oc hans mettarffninge mett samme werigmaelt och fore en afkaldtt epther Otte Stampe oc for en afkalld epther frue Marijne Otthesdatther mett Kost thieringh skadegjelldtt oc falszmoell, oc beretthe Otthe Galskijtt att handtt aldregh erffuitte hans Fader en