S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

33 »Rebekka ved Brønden«, hans egen Portrætstatue, Oehlenschlagers og Holbergs Buster. Baronesse Stampe var troligt hos ham, rakte ham en hjælpsom Haand og læste højt for ham i Holberg. Kjøreture og ugenlige Kon­ certer arrangeredes, og om Aftenen hans kæreste Spil, Lotteri; ved dette, med Gnavposen i Haanden, kunde han være ret oprømt og sige mangen Spas. I to Basreliefer har han gjengivet Familien; paa det ene, hvor Husmoderen, de to Døttre og den yngste Søn staae, er Konstneren selv. Paa det andet sees Husfaderen og de to ældste Sønner. . . . Daglig var hans Atelier besøgt, derfor følte han sig mere hyggelig paa Nysø. Familien her ledsagede ham derpaa i 1841, da han atter besøgte Italien. . . . Vinteren tilbragtes sammen med Stampes i Rom, og de danske havde hos dem et Hjem at slutte sig til. Aaret efter var Thorvaldsen atter i Danmark og paa det kjære Nysø. Juleaften skabte han her sit skjønne Basrelief »Juleglæde i Himlen«, hvilket Oehlenschlager indviede med et Digt. Den sidste Fødselsdag, han oplevede, fejredes her; Opførelsen af en af Heibergs Vaudeviller var foranstaltet, Fremmede indbudne, dog gemytligst var Morgenstunden, da kun Familien og Forfatteren til disse Linier, der havde skrevet en lystig Sang, som endnu var vaad paa Papiret, stillede sig udenfor Konstnerens Dør, hver med en Ildklemme, en Gongong, en Flaske, hvorpaa der gnedes med en Prop, og afsang den til Morgenhilsen. Thorvaldsen i Slaabrok aabnede leende Døren, svingede sin sorte Rafaelshue, tog selv en Ildklemme og akkompagnerede, medens han dansede rundt og udbragte med de Andre det stærke »Hurra«! — Et dejligt Basrelief, »Poesiens Genius«, stod netop fuldendt, det samme, som Thorvaldsen paa sin sidste Levedag bestemte for Oehlenschlager med de Ord: »det kan være til en Medaille for Dig.« Søndagen den 24de Marts 1844 var en Vennekreds samlet hos Baron Stampe; Thorvaldsen var usædvanlig livlig, gav Historier til­ bedste og talte om sin Reise til Italien, som han agtede at gøre i Sommerens Løb. I det kongelige Theater skulde Halms Tragedie »Griseldis« opføres for første Gang. Vel var ikke Tragedien, men Lystspillet, især Holbergs, hans kjæreste Stykker, men det var noget nyt,\han skulde see, og det var blevet ham en halv Vane at tilbringe Aftenen i Theatret. Klokken henimod sex gik han alene derhen. Ouverturen var begyndt; ved Indtrædelsen trykkede han et Par af sine Venner i Haanden, indtog sin sædvanlige Plads, rejste sig atter for En, der skulde forbi ham, satte sig ned, bøjede Hovedet og var — død. Musikken bruste endnu fort. De Nærmeste troede ham kun i Afmagt, han bragtes udenfor, men han var de Dødes. Som en elektrisk Straale gik Budskabet derom igjennem Byen; hans Værelser paa Charlottenborg fyldtes af Mennesker; dybest rystet stod Baronesse Stampe, der faa Dage forud havde mistet en kjær Søster. Et datterligt Hjerte begræd her den store Konstner . . .« — Som det s e s heraf, har Thorvaldsen sluttet sig inderlig nær til Familjen Stampe, og dennes Medlemmer vil, naar de mindes Nysø, mindes det med Stolthed og Glæde. Udgiveren Stampe og Tliestiup. 3