S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

3 8 læste over den hele borgerlige Ret, der indbefattes i Kristian den 5. danske og norske Lovbog. Herved gik han saaledes tilværks, at han lagde til Grund enten justineaus Institutioner, eller Struvs jurisprodens eller nogen anden Haandbog i den romerske Ret, og gjorde saa ved et hvert Kapitel Udløb i den danske Ret, og forklarede den samme Materie af vore Love; hvorved han idelig erindrede sine Tilhørere under hvilke Indskrænkninger den romerske Rets Grundsætninger kan og bør anvendes paa den danske Ret. Thi da han stod i den Tanke, at man gik forvidt paa begge Sider, og gjorde enten for meget eller for lidt af den romerske Ret, ville han afværge to Fejl fra vor Lovkyndighed, den ene, at man ikke ved at tilsidesætte det oplyseste og forstandigste Folks Love eller Levninger af Love, og de viseste Mænds Meninger, som indeholdes i det romerske Corpus juris, skulle gøre vor Fædrene Lovkyndighed til et fattigt og tørt Studium af S tæv ­ ninger og Formularer, og give enhver ulærd Lovtrækker Adgang dertil; den anden, at man ikke ved allevegne at tage sin Tilflugt til et frem­ med Folks Rettergang og hente al vor Lovgivnings Visdom fra de romerske Jurister, skulle synes at glemme dansk Navn og Skik, og være utaknemmelige mod Forfædrene, ved hvis Visdom vor Retter­ gang fra de ældste Tider er sat paa saadan en Fod, at vi ikke trænge til Tilskud af fremmed Ret. Han undersøgte — siger ). Baden videre — med Skarpsindighed, foredrog med Lys og Klarhed, igjendrev med Nøjagtighed og Beskedenhed; han havde saadan en Lethed i at se det Sande, i at forklare det Urede, i at udvikle det Tvivlsomme, at Baden selv minder sig fra hans filosofiske Forelæsninger med hvor stor Fornøjelse de fineste metafysiske Meninger giede ind i de Unges Sjæle. Desuden skrev han ogsaa som Professor i Fakultetets Navn endel juridiske Responsa. (Disse Responsa ere tilligemed nogle af Sevel udgivne i et Bind ved Generalauditør Nørregaard.) Om disse dømmer Baden saa: Stampe brugte sin egen Skønsomhed, og ubekymret om, hvad Mening Grotius, Bynkershoch, Leifer, Alciatus, Thomasius, Carpzovius, og hvad de øvrige store Jurister hedde, havde været af, betragtede han hvad Sagens Natur fordrede, hvorledes Lovens Ord lød, hvad Lovgiverens Hensigt havde været, hvad Statens Bedste krævede, og brugte ingen fremmede, men af Sagen selv hentede Grunde til sine Domme og Erklæringer. Saavidt Baden om Stampes Fortjenester af videnskabelig dansk Lovkyndighed som Professor. Men Stampe var en ikke allene lærd, men og praktisk Videnskabsmand, hvis Duelighed i Forretninger derfor snart blev saa erkendt, at han tolv Aar efter sin Ansættelse ved Universitetet blev Generalprokurør, og herved des­ værre tabtes som Docent i sin Videnskab. Denne hans ny og højst vigtige Post (hvor vigtig en Post Genei alprokurørens er, har Jakob Baden, der til sin Tale havde læst Stampes Instruks, udførlig skildret fra p. 465—471), hans Sæde baade i Kancellikollegiet og Højesteret, samt de mange andre vigtige Forretninger, indtil at sidde i Kongens Raad, der daglig og lige til hans Død betroedes ham, giorde og, at han ikke ved lærde Arbejder kunne gavne dansk og norsk Lovkyndighed. (Ikke ved jeg derfor, hvorledes min sal. Fader i sit Program over Stampe, der indeholder en kort Levnetsbeskrivelse, har (pag. 445 inter opuscul. latin.) kunnet tillagt Stampe Afhandlinger skrevne for det Kjøben- havnske Videnskabers Selskab, hvori adskillige Stæder i Krist. den 5tes Lov oplyses af de gamle Love. Thi saadanne Afhandilnger findes