S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

41

riaar man tager de med Nødvendighed jævnlig tørre Æmner i Betragt­ ning. Hovedsagen er imidlertid naturligvis de fortrinlige juridiske Udviklinger de indeholde, der bæres af en mærkelig bon sens og af et klart Blik for det praktiske Livs Krav. Det er dog ikke den rent juridiske Side af dem, der i denne Skildring skal fremdrages. De ere nemlig tillige saare vigtige ved det Billede, de give af S.s Opfattelse af vigtige Statsforhold og Samfundsforhold og af hans Virksomhed for deres Udvikling. S. var saa fuldt som nogen her hjemme en varm Tilhænger af Enevælden og overtydet om det fortræffelige ved Statens Forfatning med dens Kollegiestyrelse. Men han stod derfor ingenlunde uden for adskillige af de Fremskridtstanker, der paa den Tid var satte i Bevægelse ad statsvidenskabelig eller filosofisk Vej. Man kan saa- ledes ikke være i Tvivl om, at han paa flere Punkter var paavirket af Wolf, naar denne paa den ene Side betonede det almene Vel som Statssamfundets Opgave og tillige fremhævede Menneskenes naturlige Lighed og Frihed. Der var herved fremdraget meget vigtige Synspunkter til Bedømmelse af adskillige Stats- og Samfundsforhold, og Tanken om det store Hensyn, der skyldtes Folket midt i den enevældige Stat i Modsætning til den tidligere stærke Fremhævelse af Fyrstens dynastiske Interesser, var herved kommen til at ligge ligefor. Under Paavirkning af disse Bevægelser i Datiden var S. ligesom Sneedorff, Rothe, Fr. Liitken og andre stærkt gennemtrængt af Tanken om den Ret til borgerlig Frihed, som enkelte Borgere i et Land havde, og han mente ogsaa, at den dansk-norske Stats Lovgivning sikrede Fol­ ket en saadan. Værnet for denne Frihed og den dermed forbundne Sikkerhedsfølelse laa efter hans Opfattelse i den trygge Adgang til Lands Lov og Ret, der kunde sikre Borgerne mod Vilkaarlighed, fra hvilken Side den saa kom. 1 det han mente, at det særlig var Kan­ celliets Opgave at vaage over, at Undersaatternes Ret paa dette Om- raade blev agtet, kan man sige, at han ogsaa opfattede det som sin personlige Pligt, og den gennemførte han trofast, hvor der var Lej­ lighed dertil. Et Hovedpunkt var her, at der værnedes over Adskillelsen imellem den udøvende og den dømmende Myndighed, en Adskillelse, som ikke længe i Forvejen Montesquieu med stor Kraft havde ført Ordet for i sit berømte Værk om Lovenes Aand. Den ene Gang efter den anden førte S. en levende Kamp imod Embedsmænd omkring i Landet eller imod Regeringskollegier, som han mente gjorde sig skyldige i at gaa uden for deres Omraade ved at blande sig i Domstolenes Gerning og udvirke Kjendelser ved kongelige Resolutioner i Steden for at lade Afgjørelsen ske ved Domstolene. S. kunde ved slige Lejligheder bruge det skarpeste Sprog. I det han vilde arbejde for, at den ved Lov­ givningen fastslaaede Rettergang blev stillet paa den Plads, der tilkom den i Samfundet, værnede han da ogsaa med Iver om Appellations­ institutionen. Han bekæmpede af al Magt, at en Sag, der var paadømt ved en lavere Domstol, bag efter kunde indankes til endelig Afgjørelse ved en kongelig Resolution, den skulde gaa til den højere Retsinstans. Naturligvis værgede han derfor med stor Styrke om Højesteretsdommenes