S_GennemToAarhundreder_1706-1906
B O I N / V S M A R G A R I N E e r ib la n d e t Sm ør.
ren og uforfalsket-, 4 Pd. for 5 Kroner. P. C. Kochs Eftfl. Sukkervarefabrik. N y t o r v 3, K o b e n h a v n . © © Rigdom kommer ikke af det, man fortjener, men af det, man sparer af sin Fortjeneste. De sparer fra 10—50 Øre paa hver Krone paa alt, hvad De keber i Varehuset „Mesenborg“ , Kr. Ber- nikowgade 3.
er d e t Ildslukningsapparat, som D e endnu mangler. M i n im a x koster kun Kr. 40,00 incl. 2 Fyldninger. Efter Ildebrande Fyldning gratis. M i n im a x har siden Ja n u a r 1904 forhindret over 1800 Ildebrande. Forlang Prospekt A. eller Gratisforevisning af M I N IMAX Ene forhandling
©
II BREDGADE 36, KJØBENHAVN K.
Alle Slags Tryksager udføres. Fineste Udforelse. Billige Priser.
for D a n m a r k :
F. GUNSENHEIMER & Co , Kobenhavn K., N y Østergade 7. Telefon 851S.
Søger DeLejlighed, henvend Dem først paa Kontoret, M ø lle a lle 19, Valby. Telefon Valby 48.
Metropoles Skotøjs- Magasin. S a ison - N yh ed e r . F r e d e r i k s b e r g g a d e 29. A. N. Springborgs Eftf. k e n d t e U h r f o r r e t n m g i Grønnegade er i denne Uge flyttet til Vesterbrogade 12. Største Udvalg til billige Palser.
Haarfarven Ydun [in f'reg istr, & a n e rk e n d t]. Krone Flasken. Ene ds l
jjuuuuoaig Elegant udstyrede 2—4—4 Værelsers Lejlighe ter med og uden Pigekammer, Ohlenschlågersgade 3. Badeværelse osv. i et sundt og roligt Kvarter. Lejlighederne anvises hele Dagen.
■A
- _ T 5 " 9 '3 ’ * KdB/^AGERGADC N?38 ® vii> å vis Posthuset © ^Annoncer expederes Nl,alle Blødt i hele Verder
i Norden.
Bluser og Strømper, Gardiner og Slips, Blyanter, Kokkenkar, Maatter og Nips, Ingenting er os for smaat eller stort, derfor Forretningen Lykke har gjort! Varehuset „Mesenborg“ Kr. Bernikowgade 3
En g r o s F o r r e t n in g . En d e t a il F o r r e t n in g . D amp væv e r i e r , Ga r d i n - og M ø b e l s t o f f a b r i k e r i Lanclskronagade ved S trandvejen .
Filialer ogUdsalg i 90 af Landets Byer og i Malmo.
Det er meget letforklarligt, at „Me- ■senborg“s Lokaler, Kr. Bcrnikowgadc 3, altid er fulde af Købelystne. Sagen er den, at vort Udvalg er meget stort, vor Omsætning ligesaa og vor 'Avance kun ¡ringe, Vi holder de lave Priser, fordi x\ har skabt os den store Omsætning, og i Udlandet kan gøre det store og billige Indkøb. Derfor bliver man aldrig skuf fet. naar man kommer i ..Mesenborg”.
du@ løn> A
d t i f f l o r i k
kMaMcV'it (bag gi. Raauhus), Jul. Andersen & Co., an b e fa le s . Mærk G a d e n og N avne t. løvrigt alt iil .Boligers Monte ring. Samlet Udstyr til 4 Værel ser fra K r. 1020. Komplette Spisestuer fra 185 Kr. Sovekammer fra 166 Kr. Herreværelse fra 396 Kr. Daglig stue fra 293 Kr. Talrige Anbefalinger fra tidligere Kunder. Specialitet: Spisestue og Sovekammer.
Carl F. Svendsens Skotøjsforretning (Grundlagt 1872). 1 . 12 , forhen Kobmagergade 64. e l s e s r i n g e . K øb en h a vn s S p e c ia lfo r r e tn in g . Th. Halgreen, Juveler, = 34Gothersgade, lige ‘¿¿gade" F a b r ik a tio n en g r o s v ed
^Gensidigl T ilfredshed mellem Køber og Sælger giver Fordel til begge Sider. Køb I Vare huset „Mesenborg“ , Kr. Berni- kowgade 3. I
CYCLER Kristen Bernikowsgade N °3. TELEF. 5 8 2 2
e le k t r is k M o tor & U d sa lg . Ingen F ilia le r . — NB. Kun massive Bingo. 14 Karat fra 7 Ivr., 18 Karat 10 Kr. Itinge af sJmplero Kvalitet ført s ikke. Forretningen etableret 1880.
Isskabefabriken k l „Valby“ Issk a b e i alle Størrelser fia Kr. 3 0 til Kr. 150 føres Jstadig p a a L ag e r. Leve- 'randør til Landets største Bryggerier og Hospitaler. , P risfo rteg n e lse p aa F o r lan g en d e. N. P. Pedersen, GI. Jærn- banevej 25. T lf. V alb y 172.
Man skal ikke opsætte til I Morgen, hvad man kan gøre i Dag. Besøg straks „Mesen- bo rg 's Udsalg, Kr. Bernlkow- gade 3.
Handelsakademi og Skrive-Institut. S t o r m g a d e 6.
Ti ForaarS'Sæsonenanbefales Crome &Goldschmidts Fabrikers a n e r k e n d t e K v a l i t e t e r i Kjole=, Klæde= & Kostumestoffer, fabrikerede efter Udlandets Nyheder i betydelig bedre og dog prisbilligere Kvaliteter,- der p a a Grund a f s æ r lig B eh a n d lin g paa vore Fabriker udmærker sig ved e n e s t a a e n d e H o ldb arh ed & U d se e n d e . Vaferne sælges til F a b r ik e r n e s P r is e r fra Crome &GoldschmidtsFabrikers Lager, Ø s t e r g a d e 5 4 , Indgang i Porten.
GL. TORV 10 -12 . TELEFONER:
EKSPEDITION 54. - BEDAKTION 451(i ^ FRISINDET-MORGENBLAD L i v l i g l e k s t nicd ma n g e I l l u s t r a tioner. A B O N N EM E N T f 2 Kr. Kvartalet. (Provinsen 2,65). 70 Ore pr. Maaned. K v a r t a l s a b o n n e n t e r g r a t i s forsikrede mod Død ved Ulykkes tilfælde for ■¥■ 300 K r . M
Fineste Arbejde. Stort Trælager.
Fikse Faconer.
Billigste Priser.
IMPORTBLADET udkommer 2 Gange maanedlig. „IMPOKT BLADET“ bør læses af alle Forretningsfolk i alle Brancher, enhver Købmand, Grossist og De taillist, vil altid, enten blandt An noncerne eller i Teksten, finde et og andet, som har Interesse for hans Forretning. Gralis Prøvenummer udleveres ved j Henvendelse til „ImportbIadet“sKontor: GI.KongevejlD. | Kobenhavn B.
Alle vil over, hvor Gærdet er lavest. Derfor køber alle, hvor Prisen er lavest, nemlig i Vare huset „Mesenborg“ , Kr. Bernl- kowgade 3.
Borch-Petersen, Specialforretning for
Kendt og anerkendt af alle e Varehuset „Mesenborg“ , Kr. Ber nikowgade 3.
Drengedragter,
anbefaler: S ø m a n d s - , N o r fo lk * , J a k k e d r a g t e r , F r a k k e r , S t o r t r o j e r . Største Udvalg i H u e r og S t r a a h a t t e . Frederiksborggade 31.
B rænde riketter
Axeiims 2 b. C.Th. Rom&Co. København. Værktøj for alle Haandværk, Laitd brugsmaskiner, Haveredskaber i størst Udvalg. Brugte Plæneklippere slibes pa- amerikanske Maskiner. Havestakittet „IDEAL”. Illustreret Prisliste gratis.
K
R Christiansen §Søn okes Kors^ade 3 7 -Telefon r ø
N ationaltrykkerict, Bredgade -i(i. Kbhvn.
Fol. 09.0796 Gr
or den, deir ser tilbage g ennem de to Aarhun- dreder, Adresse-Avisen ha r eksisteret, liremby- der der sig et forvir rende Billede af Gammelt og Nyt, .af Middelalderligt og Moderne i kaotisk Blanding, som det kan falde vanskeligt at b edøm me paa rette Maade. Den Menne skealder, der ligger omk ring Aaret 1700. er uomtvisteligt en af de b e tydningsf ulcjieste B rydn ing spe rio der i vor Historie, thi i den b e gyndte Nu tilden at hæve sig op af Middelalderens Mørke. Paa næsten alle Omraader skød der Spirer frem, som to A a rh u n d red e r senere skulde være vokset op til livskraf tige, stærke S tamme r; og som den betydningsfuldeste af dem alle tør man sikkert nævne det nyoprettede Axtresse-Contor, Grundlaget for den danske Dagspresse.
er steget fra ca. 65,000 til ca. en halv Million. Men endnu betydeligere er den Fo randring , der er sket med Byens og Bylivets K a r a k t e r. I Ho vedsagen vil m an træffe det Rette ved at sige, at det officielle Køben havn, som rep ræsenteres af Slotte, Kirker og andre offentlige Bygnin ger. i det væsentlige er uforandret, medens hele det borgerlige Køben havn. det, der rep ræ sen te re s af Gaderne og af Borgernes Huse, er helt forvandlet. Enhver Dansk, som overhovedet kan læse, er mere fortrolig med Ttidsaanden i Begyndelsen af det attende A a rhund rede end i nogen anden Periode. Han kender den fra H o l b e r g . Men helt korrek t kan det Ind tryk dog ikke være, som m an mod tage r ved at læse II o 1 b e r g s Komedier. Dels over sa,a. han, der var hildet i Tidens Vaner, meget, som vi nu finder aparte; og dels havde han Tidens Ulæmper saa tæt inde paa Livet, at han maatte reagere voldsommere mod dem, end en historisk Betrag ter kan gaa med tul. For blot at nævne et enkelt Eksempel b e trag ter Holberg Gadeslaget mellem Stu denter og Soldater i „ Ja cob von Thybo“ som udelukkende komisk, og en moderne Læser vil gøre det summe, hvis han ikke kender no get næ rm e re til Tiden. Hvis man derimod ved. hvorledes Gadelivet artede sig paa Holberg Tid, vil man jæsé om ..Kampen med en helt a n den Følelse. S'ikkerliSdon paa, Gaderne lod den Gang meget ‘tilbage at ønske. De forskellige Klasser, S tænder og Lang var ikke alene formelt skarp t skilt fra hinanden, men nærede og- saa et ubegribeligt indbyrdes Fjendskab. Derfor fandt der til S tadighed Kampe Sted paa Ga derne. ikke blot mellem Mand og Mand. men ogsaa mellem store
ved Voldene, hvor Fattigfolk boede, fik Renovation en Lov til at ligge saa længe, at m an efter Regnvejr kunde vade i Pløre til over Knæ ene- — I S lu tn ingen af det syttende Aar hund rede havde en Kommission, hvis Leder var „ d e n konge lige Matematiku s“ O l e R ø m e r , Opdageren af Lysets Hastighed, re guleret en stor Del af den indre By. forlænget og udvidet mange Gader, jævnet Brolægningen og a n lagt Rendestene, men først ved den store Ildebrand 1728 blev det m u ligt at gennemføre en rationel Om bygning. Ved denne store Brand (der ha r faaet den historiske Betegnelse „ d e n fyrgterlige“ ) ødelagdes to Femtedele af Byen, ialt 1670 Huse. Af de udførlige Beskrivelser over den faar m an et godt Billede af Forholdet mellem den civile og den militære Del af Befolkningen. By ens Kommandan t gik r u n d t og pryglede Borgerne, saa disse op-
Skarer. Studenter, Ilaandværkere og Lakajer, Kvinder og Drenge —- a l l e sloges. Og det. ikke med Næ verne alene, thi næsten alle bar Kaarde, og b rugte den uden Ber tænkn ing . Det maatte forbydes Alurersvenderæ at gaa ru n d t med
Fra det gamle København. II.
deres Hamre, fordi de altid viste Tilbøjelighed til at slaa sagesløse Folk med dem. Naar det var saaledes om Dagen, kan m a n tænke sig, hvorledes det maatte være om Natten. Overfald, Røveri og Drab fandt. Sted hver- anden Nat. Enhver man mødte ude efter Mørkets F remb rud , var enten en Forbryder, en d rukken Perso’n — eller en meget fornem Aland. Selv Kong Christian den Femte kunde unde rtiden more sig med om Natten at faire Byen rund t og slaa Rud e r ud — dog kun i Adels- mænd s Huse. Gaderne var saa daarlige, som vil nu næppe kan tænke os det. De var urenlige, daarligt vedligeholdte. snævre, k rumme. Kun i de fær-, reste var det m u lig t at køre med Vogne, og i mange kunde man ikke komme frem med en Hjulbør, fordi de var saa snævre, at Gen boerne kunde række h inanden ITaanden fra deres V induer. Ude
Fra det gamle København. I,
Skal man i Korthed gøre Rede for Forskellen mellem København i 1700 og København i 1906, maa m a n selvfølgelig i første Række pege paa den enorme Vækst i Ud stræk n in g og i Indbyggerantal. Tilvæksten af bebygget Areal — Mt hvad der ligger udenfor de gam le \ olde — or i Virkeligheden iorbausende. og Indbvggerantallet
miti- Fra det gamle København. III.
gav Slukn ingsarbejdet og gik hjem, og Holmens Chef kommanderede Matroserne bort. na a r disse vilde gøre sig nyttige. Først da en stor Del af Byen var brændt, tog Mili-
1 7 06 — K 10 BENHA V;NS A D KE S SE GOMP T O IR
nogen kulturel Væsensforskel paa den Gang og nu.
festodes der saa umaadeligt, at Re geringen tilsidst maatte gribe ind og f. Eks. fastsætte, med hvor me gen Pomp enhver Stand maatte begrave sine Døde. Bedre end ved alt andet belyses Forholdene ved den Kendsgerning, at der i 1723 var 104 Bryggerier i Staden. Til Mad og Drikke var der Pen ge, men heller ikke til stort mere. Nogen Foretagsomhed synes der ikke at have været blandt Bor gerne. Naar T iderne var saa sløje,
Provst Lyders forskriver adskillig Slags Frø ; Sandmøers Fiskeries Bereigning. En Skiere-Maskine ; en artig Proces ; Om Lykken; Betragtning blant Graver; Om Klæver, som giver fortræffeligt Græs .; Om skadelige Orme i Haver. Projekter, om Lumper til Danmarks Pa- pier; Om en, som vil hænges for Penge; Seyladsens Opfindelse; Pas paa Algier; Om indhegnet Marker og Enge.
[.ærat, kraftigt faf, og det dykkedes da hu rtig t at begrænse Ilden. I en af tldebrandsbeskrivelserne nævnes det, at Byen havde ,,en Garnison af 8,000 Mand, 4,000 Ma troser og et Borgerskab paa 3,000 Menne ske r“ . Dette Forhold mel-
Vor se ne !yd er saal ed e s : Før Bladene sluttes og Aaret gaaer bort, Maae Aargangens Indhold her findes. Den bliver i Aar,' som i Fjor, ikkun kort; Da Læserne samm e vil m indes. Det Vers, som tlkN ytaar fik allerførst Sted, Vi nævner, m en ikke udvikler. Lad andre det giøre, som det kommer v e d ; Vi m elder kun vores Artikler. ■Adskilligt Nyt, naar og hvorledes passert; Naar Skibe har ind- og u d g a a et; I-Ivo prædiket haver ; naar er d isp u tert; Og Hvo. der har Præmier faaet.
S f f ^ l »-
iAfAjKLi ø o jj.
1 Miltø'' l>pk ]l0»»•1 •
fif ¡S
l l l l t i
t y :
-AA
Det gam le Christiansborg.
Raadhuset paa GI. Torv.
En sær Caracter, som paa en Atheist; Ilvad Loven om Vexler befaler; En nyttig Opgave giort af en Jurist; Hvad m an for Protester betaler. Raad gives for Nægie, som voxer i Tæer; K ræ ft; Qvæg-Syge ; Utøy i Vægge ; Anviisning, hvorledes m an best planter- Træer; Naar Silke-Orm Ægget vil lægge. En B ygning m an funden har under en. Høy; Man har en Comet observeret; En Mand som vil flyve, men om han og. Høy, Blev ikke endnu confirmeret. I Sielland sees Forslag til kortere Vey; Om Maltet ved Steenkul kand tøres; Endeel m ener Ja, og en Del mener Ney, En Sag, som endnu skal afgiøres. Hr. Kields lille Ane; forunderlig gift; I Altona døbes en Jøde; I Hamborg af Bødlen opbrændes et Skrift;: Endeel her og udenlands Døde. Dyr udaf et M enneskes Legeme kom; I Madrit skal Hunde afskaffes; Allarm er fornumm et i Jorden i Rom; Rebeller ved Banqven skal straffes.
lem Befolkningsklasserne virkede ganske ødelæggende paa Næring s livet. [følge sine Privilegier skulde København være en fri Rigsstad, der var fritaget for Indkvartering, men hertil toges der intet Hensyn. Tværtimod begunstigede R ege rin gen Soldaterne ved at give dem Lov til at drive Haandværk, hvilket var til stor Skade for Borgerne, der tyngedes af Laugsvæsenets Baand og yderligere maatte konku rre re med de langt dygtigere, indvan drede Tyskere. Heller ikke Handelen var videre betydelig. Enkelte større Kom p agn ier drev oversøisk Import, men den daglige Handel i Byen var lidet tilfredsstillende. Og dog kan man gaa ud fra, at Befolkningen ikke ha r vendt Dalerne, inden den gav dem ud, thi m an var i den
»Sidste KriiCiins borg-Ololsbpan d branden se1 fra Kanalen
tilskrev de det ikke deres egne Fejl, men slige overnaturlige Aar- sager som at der var født en Kalv med to Hoveder eller at der v a r set en Havfrue 1 Øresund. Uviden heden og Overtroen var nemlig endnu madende paa det aandelige Livs Omraade; og i Betrag tning heraf h a r man næppe haft nogen generende Følelse af det ba rbariske og uværdige ved Retsplejen med dens Tortur, Gældsfængsel og Ga bestok. — Saaledes var Livet og Aanden i København, da Adresse-Gontoret oprettedes. Men allerede i Midten af A a rh u n d red e t var T idsa anden en ganske anden, en langt mere moderne. Man behøver blot at læse følgende Brudstykke af en ver sificeret Indholdsfortegnelse for Adresse-Avisen fra 1762, for at faa en Følelse af, at detr ikke findes
De D ø d e; de Fødde og Viede P a r ; De ved Hospitalet passerte ; Hvad Forraad paa Korn i Staden her v a r ; Hvad Kirke m an i musicerte. Hvad Taxter paa et. eller andet er sæ t; V acan cer; Søeskade ; Forordning ; Behandlede Sager til Høyeste R e t; Placater ; T ab eller; Befordring. Kunst-Kammeret, sam t om hvad der er udi, Hvoraf det skal følge som rester. Om Gadernes Antal med vedsatte N a v n ; Om Dragøers Lodsvæ snings Fastset- n in g ; Hver Kirkes Beskrivelse i Kiøbenhavn ; Stads-Hauptmandens Embeds Forret ning. Om Væ gtere; B randvæ sen; Militair V agt; Som Staden giør sikker for Vaade. Hvad Frihed hver Borger er bleven tillagt Af m ildest høy Kongelig Naade. Hvor m ange Indbyggere Danmark har ; Hvor m ange om trent h er i Staden ; Hvad Militair Væsen i fordum Tid va r; Om B rø n d e; om Løgter paa Gaden. En Engelsk Søe-Polis, verteret i Dansk ; En Dito her fra C om pagniet; En Ode til Kongens Geburtsdag paa F ra n sk ; Beskrivning om Bogholderiet. Om Forsynet ; Qvæg-Sygen ; og om en Øe ; En underlig Fiskes B eteig n in g ;
Det nuværende Raadhus.
Tid saudeles livslysten og letsin dig. Ved enhver tænkelig Lejlighed
1 9 0 6.
G I E N N E M T O A A R H U N D R E D E R —
det eller uden Riget, med Caret eller Chai- ser og Forspand, sig hos ham paa det saa kaldede Adresse-Contoir angiver, og uden Tvang, efter eget Behag, for noget billigt lader tegne, da de, som noget deraf kunde have fornøden, saadant hos samme
form, men udsendtes som en fire- sidet Avis unde r Titlen ”Adres- og Notifications-Relation“ . I 1726 ud- videdes det betydeligt og henflytte des til Hof-Apotekets Gaard paa Købmagergade. Det holdtes aaben 1 fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften om Sommeren og fra 8 Morgen til 6 Aften om Vinteren, og hver Man dag udsendtes der regelmæssigt et Nummer. Til Oplysning om Virksomhedens Karakter gengiver vi Slutningen af en Konfirmation paa Privilegiet, som Christian' den Sjette udstedte i 1710. Den lyder saaledes: Og saasom cn dygtig Skriver eller Bogholder giiøres fornøden, til at have Inspection over de Personer, som Chaiser- ne drage, saa haver Vi ydermere A llernaa digst bevilget, at den Person, som afgang- ne Geheime-Raad von der Ostens Sønner dertil sætte, maae have det Privilegium , at enhver, som ingen Hosbond eller Tiene- ste haver, eller og de som andet Herskab og Employ ville søge. det være sig Kam mertiener, Haandskriver, Præceptor, La- quay, Kudsk, Rideknegt, eller hvad andet
/ / f o S f ^ a a n o i. FrtüC n i n n £ 3 n u s
/ A N D
Gadeparti med Adressekontorets Skilt, den store Stjerne.
^ V O L b t -
V 34 Ji/iicot-V « t a g e r H£LL/C-44NûS 1(1Rit e
- ! N & t f f 6 F
(0 UOLKf/Vi tXtrtKS 7 f F o r r E T 8 A \( r vf LOT TE T
Bogholder kan opspørge og faae det at vide, paa hvad Sted deslige er at bekom me, hvorfore bemeldte Bogholder paa en beleilig Plads udi Kiøbenhavn skal logere, og sig af et Skridt eller Tegn betiene, som sig fra alle andre distingverer, paa det han ved Nat og Dag desto snarere og let tere kan være at opspørge og finde, og tillade Vi Allernaadigst, at Vort Chiffre derover, ligesom paa alle Gade-Løgterne. maa sæ ltes, og at samme Tegn skal være en stor huul Glas-Stierne, som hver Nat skal illum ineres, og ellers det Navn af den Store Stierne føre. I det øvrige m aa ovenbemeldte afgangne Geheime-Raad von der Ostens Sønner derom Placater lade trykke og paa behørige Steder til enhvers Efteretning a n sla a e; Forbydendes alle og enhver herimod efter som foreskrevet staaer at hindre, eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Friderichsberg den 5te Februarii Anno 1740. Under Vor Kongelig Haand og Signete.
's s t / / '
na
S 13t ' R N t
i
f l f f l d rm e - f l o i j c n s fiistorie.
midler, til en offentlig Gadetrafik, og h e rpa a blev d e r ogsaa først og fremmest taget Sigte i Privilegiet. Dette blev ud stedt af Kong Frede rik den Fjerde til K amme rjunk e r og Iiøgemester, senere Geheime- Gonferensraad Jacob Frant z von der Osten , og berettigede ”ham og hans Arvinger med Consorter eller deres Befuldmægtigede til aleene i Kiøbenhavn at indføre, anrette og holde Portechaiser, unde r 100 Rdl. Straf for hver, der gjorde ham el ler dem Indg reb d e r u d i . . . saa have vi og Allernaadigst bevilget, at den Person, som vor Kamm e rjunk e r dertil sætter, ma a have det P rivi legium, hos sig at holde et saa kal det Adresse-ContoirC Desuden maatte der trykkes og opslaas P la kater. Privilegiet paa at holde Po rte chaiser bevarede kun sin Værdi en lille Menneskealder. Da Lænkerne om Slottet, der hidtil havde tv u n get Stands- og Rang sp e rson e r til at lade sig bære, blev borttagne, blev det sn a rt almindeligt at køre med Hest og Vogn. Heller ikke Avisprivilegiet var til en Begyndelse meget værd, thi en hver Nedgang i Byens Velstand maatte virke skæbnesvangert paa det ung e Foretagende. Contoret aabnedes første Gang kort efter Privilegiets Udstedelse (antagelig midt i April Maaned 1706) med den senere Land sting shø rer i R ingsted Hans Knud Sy ll ing , som Redaktør eller Fuldmægtig, men allerede 1711 maatte det lukkes paa Grund af Pest og Krig. Fo ruden de Pla kater med Avertissementer, som opsloges paa Gadehjørnerne, om deltes der 73 Eksemp larer til Abon nenter. En halv Snes Aar efter var Con toret atter i Virksomhed unde r M. T idemands Ledelse. Dets Meddelel ser havde nu ikke niere P lakat
Adresse-Gontorets Historie falder i mangt og meget sammen med Kø benhavns Historie. Det lyder stort, men det er dog sandt, n a a r man siger, at vor By først blev en Stor stad, da Adresse-Contoret oprette des, og at dette i en meget lang Aarrække var om tren t den eneste Paktor, som samlede og udviklede det borgerlige Element, der hidtil havde levet fuldstændigt i Skyggen af Hoffet og Universitetet. Det, der p ræger en moderne Storby, er de upersonlige In stitu tioner og den offentlige Sam fæ rd sel, den trafikmæssige saavel som den aandelige, I den lille Residens-, Garnisons- og Universitetsby kny t tedes Borgerne ikke til hinanden af stort liere Baand end de ren t p e r sonlige. Skulde Byen blive til n o get mere, skulde den have et eget kommunalt Liv og træde i Fo rb in delse med Omverdenen som et selvstændigt, borgerligt Virksom- bedscentrum, maatte der skabes en Ilække fælles Institutioner, som kunde muliggøre Samliv og Sam virken mellem alle Borgerne uden personlig Forbindelse. Alt dette Fælles , de første Spirer til Storstadslivet i København, var bil en Begyndelse samlet i Adresse- Contoret. Ordlyden af det Privile gium, som den 6. Marts 1706 ud stedtes for Gontoret, viser klart nok, at der ved dets Grundlæggelse var tænkt paa noget vidt omfat tende. Bladvirksomheden nævnes kun i anden Række, og andet kunde heller ikke godt være Til fældet. Dels var Aviser, der tog Sigte paa det daglige Livs Handel og Vandel, noget hidtil ukendt her i Landet, og dels var København endnu ikke stor nok til, at denne Gren af Virksomheden straks kunde blive en indbringende Fo r retning. Større øjeblikkelig T rang 'var der til korporlige Samfærdsels
En Portechaise.
Navn det maatte have, deslligeste, naar no gen have Heste eller noget rart at sæ lge, eller og, om nogen vilde giøre Compagnie, og reyse et Stykke Vey enten her i Lau-
Christian R .“
rj^l
enijafcnS
• A d r e f f e - Ç o n t o i r s ( £ f Î C r t C f î l i t t Ô G . ^reDagen Den
i. S lttíttíH g af «¿aus ^
ogioj forbuabrn fil, naar man engang er blest* oser» besrijl bm 3niotulat!oiniti SRytte, at betragte famme forø en SJelgiermng, pnfe @nb far faramt, ira brtt-- ge ben «ben Xillib til Ram, og nben rt siflig pengi» ocnÿe&i Ran« alk Xmgs Otcgienng-, eg falgelig egfaa Rarri ørfrørdfe i Renferme til et faffeligit eUerittHeligf ulçfftligt UbfalD p»o Der forføiwntr biffe ©fRithg« Rebcr, Ran (gober : men iWe veb Onorotatronens B ru g , men allette øtb bc pligter* ®ftertobelft, R»if< ft Ran Rer ligt fa« uel focn o eb anbre goretagenber fFulbc iagttage. @ub Rar befalet oé/iffe at tfprfe tovt eller anbre tReancftert ?iu i nogen mobtBillig øg ti5 Sart. © w 2øs, iffe at jlaae iRiel, Wiser ørt be funfuge ftopperø Sfc&beldft faa libet fornærmet, at man racgcf mere fnnb («tragte famme'forø et 5Rtb-- Rd til benne £oo» ÔpfRlbelfe 1 tRi biffc Sopper ere if« Te tncrebrtfbcri&e, enb anbn isgeborai ® ibier eller 93r«ier»ati»tr , R»t« ®rtrg er i be (lefle Xilfælbe øg Ored«nbig6fber gasnligt, men unbertibtn Debdigt, ofte ogfaa farbonbrf meb øøenfan-'ig omnrb|iient iffe dbek« ufeplbot g«re, øg bøg afligml tt tillabt. © g g SSao
Forside af Bladet fra 1759.
- 3 -
17 0 6 — K J Ø B E N H A V N S AD K E S S E C O M P T O J R
Menneskekierlighed, og just ved at være saa talende Beviser derpaa have opvakt hos andre den Godgiø- renhed s Lyst og Villie, hvorved de have fundet den F rem g a n g og Un derstøttelse, som m a n neppe skulle forud have kunde t forestille sig. — F ra ham haver ogsaa de 12 Fri sko le r i Iviøbenhavn haft deres før ste Oprindelse; Stiftelser, som, n a a r de maa nyde en halv saa varig Be standighed, som de ere af en ud- mæ rke t og u db red t Nytte, ville blive for Ophavsmanden de væ rd ig ste Ære rmnde r, — Desforuden ha ver han været Ophavsmand til den norske agende Post, de ugentlige A u d i oner, Handel s-Bou ti qven, Ex- peddions-Gonto'iret, Ilelsingøers agende Post. — Han haver ogsaa været beskæftiget med at bringe det Kongelige S luts-Lotter ie i Drift og ligesaa Tal-Lotteriet; haver for anlediget det tvpographiske Sel skab, og Nummere pa a Hansene A agaard (Peter) ^o'nfcrenjranb, ?(fT<5|or i CanceOit t£ollcgio, ©eputercb i t>et banjle CanccIIic, 5ilfot* orbucb i Sirectionm for ‘QSepfenl^ufet og 'Diiélione€o(> IcgiuJu. 2 ben 3Unfl> Æjøbenfjaon. Aagefen (Jacob Chriit.) 2(geiH. 6 te ÆUifT« 5tjob«n(japn. Aagefen (Sejren) (i-ancettie©tcretnir og Gnnccllifl i ©«» netalitcti og gommifinriatS SoIIegio. 9 be plaffe &'ji)bcn()oon. Anm odt (O le von) (L'apitain wtbbct ©ybcnfjdbfPe 3 nfmUerie SKcgittunr 6 te blaffe Aam odt (Jdreen Frid. von) 5)?ajor og 9?agtmtflec> Pieutctinnt oeb gribcrid)ftec»t(3 geftning 5 te ^lajT'’ , grtbecid)U)ulb. Anm odt (O le Chriftian von) (Jnpitnitt oeb Sanbocernet 6 te iRlafTe A areftiup (Franp.) ^rijéraab, ^ri;bC< og 06er i'idbb«? tjent. ' 7 be Slnffe 2 irenb«l. Aarfie (Johannes) gapitain i S 8 e(titlbi«n. fr, 6te iKaffe @ t. €roij:.' A As Første -Side af Adressekontorets Stats kalender. og Gaarde.ne i Kiøbenhavn; haver været Medhielper til Land-Huus holdnings-Selskabets Oprettelse; og- haver ogsaa haft at giøre med Ind r e tn ingen af det Ghristiansøske Fiske-Interessentskab, et Blyant- Inte re ssen tskab i Norge, og et Kon geligt Gnav-Spil, hvortil han ud færdigede Planen, og hvorpaa Kon gi. Privilegium blev erholdt, men som ikke kom til Iværkset- telse. —- Af Bøger og Skrifter haver han deels foranlediget og udgivet, og deels selv forfærdiget: den kri tiske Journal, kritiske Tilskuer, ugentlige Tillæg, Skia Id-Tidenden, Poetisk Novellist, Kiøbenhavns P ræ ste rs Dispositioner, Bibliothek for nyttige Skribentere, den Danske Prøteus, juridisk, medicinsk og oeconomisk Tidende, Fruentim mer- og Mandfoike-Tidende, Han dels- og Stats Speilene, Kiøben havns Stats-Magaziner, Stats-Jour nalen, L itteratu ren s Paketbaad, politisk Veyviser, politisk Lommer bøger, Aften-Posten, Avis for Børn. Avis for Bønder, Søndags-Bladene, Provincial-Lexicon, Tanke-Skrin, Gade-Ve iviser. Steffen i Viinfadet, Svend Tomling, Kiøbenhavns Be skrivelse, Kong Christian den 7des Revse. Lexicou for Fremmede. Dag-Klokkerne, politisk Huustavle, den kloge Mands Ilaandbog, For mu la re r til Gontracter etc., . det Kongl. Kun stkamme rs Beskrivelse i Kiøbenhavn, Titulatur-Bøgerne, Ganitels-Taxterne etc., Lomme-Bø-
•Pengeforbrug. Han gjorde Højeste ret uafhængig og oprettede Hof- og Stadsiretten. Han afskedigede de uduelige Embed smænd, afskaffede Protektionssystemet, begunstigede Frihandelen, gav Trykkefrihed, sør gede for, at Inidvidets frie Ret re spekteredes o. m. a. Ved alle dis se Reformer brød haln gamle Sk ran ker, som selv den argeste Reaktion ikke var i Stand til at genopsrejse, n a a r de først en Gang var omsty r tede. Efter hans Tid var der Albue- rum for Borgere som Hans Holck til at arbejde. Reaktionen kom hurtigt. Enke d ronn ing J u 1i a Ti e M a r i e fryg tede for, at han skulde lægge c-t mand ligt Gøgeæg i den kongelige Rede, saa hendes Søn (senere F re derik den Sjette) blev skubbet bort fra Tronen. Derfor forenede h u n sig med G u l d b e r g og aindre Præ- Grundtvigianere, de r hadede S tru ensee for han s europæ isk store F ri sind, samt med nogle Officerer, der følte sig foruroliget over Borgerlig hedens Magt. S t r u e n s e e cg B 1 *a n d t blev arre ste ret og lienret- tet, og den unge D ronning blev se'ndt til Gelle. Et mere udpræget borgerligt Si destykke til Grev S t r u e n s e e var som nævnt Adresse-Contorets store Fornyer, Agent H a n s H o l c k . Hans Holck blev født i Nyborg den 12. Marts 1726. Hans Opdra gelse var jævn og tarvelig, og sit med Tiden store Fond af K u n d skaber maatte han erhverve sig paa egen Haand. Sin første Ungdom levede han som Købmand slæ rling og K ræmme rsvend dels i F len s borg og dels i København, hvor han i sit 28de Aar aabnede en egen Fo rre tn ing . Efter kort Tids- F o r løb indgik han Kompagn iskab med en Mand ved Navn Andersen,, som skulde tage sig af Fo rre tn ing en s daglige Gang, medens han selv ofrede sin Tid paa de store Fo re ta gender. som han efterhaanden skabte. Den ene'staaende, næ sten ufatte ligt mangeartede Virksomhed, Holck udfoldede, findes reg istre re t i en Liste, som P. v. We s t e n af trykker i sin Bog ’’Adresse-Contoi- rers Natur, Oprindelse og Re ttig h ed e r“ (Odense 1780), og som det vel er Umagen værd at g e n n em læse. Han skriver: “Som det er Hr. Agent Holck man h a r at takke for største Deelen af disse E fterretninger, som dette Skrift indeholder: saa er det intet meere, end m in skyldige T ak nen imeligheds Pligt, at oprette ham et lidet Æreminde, ved at anføre de mange, til Publicums Forn øy el se og Nytte sigtende In d re tn in g e r og Skrifter, som lian er Ophaver, eller clog T ilskynder og Befordrer til. Hans Hovedværk er det Kiøben- havnske Adrosse-Gontoir, som han havor optaget af Støvet, og som ved han s FJiid og Vittighed er sat i en. efter sin Maade, saa blom strende og frug tb ringende Stand, at faa nyere I nd re tn ing e r kan i den Henseende settes ved Siden deraf. Hans næste Værk er Spisnings- Gassen, og Svge-Cassen i Iviøben- havn, hvorved han er bleven en Vederqvæger og Fo rsø rge r for utal lige Eattige og T rængende; hvilke Ind re tn inge r særdeles vidne om hans almindelige Velvillighed og
SRo. 6 4 . STprmnegcrcbe' efterretninger* 09 9?orflf. ØtatøR ogferfrø&eé spofDn.
1 7 6 2 . 5 Cipbcni)é.alicne 3lbtciTcs£ont. for ©anmatf til'gtneé t)er i UtC& ^ccDagcn
ts# 27 2(uj.
9?or(Fe ^3ut>ftfffecc<,
Ug-
Fig. 2 .
F ig . 1 .
Fie:, 3,
Fig. 3.
Illustreret Forside fra 17G2.
formator Grev S t r u e n s e e havde for Staten. De maatte begge kæm pe med gamle Fo rdomme ‘og med Trægheden hos de mange brave og vandige Jeronimuser, som fyldte Bytfn, og begge var de Genstand for megen Miskendelse. S t r u e n- s e e s kortvarige Regimente er paa en Gang en af de mest straalénde og en af de mest tragiske Episoder i Danmark s Historie. Han var en beund ring svæ rd ig R ep ræ sen tan t for det selvbevidste, fordomsfri og in telligente Borgersind, en uforfærdet
E 11 stor Del af Æ ren for Opsvin get efter Pest- og Krigsperioden tilkommer Bogtrykkeren Joachim Wie landt . I de Dage var Bogtryk kerne ikke. blot Haandværkere, men tog ogsaa aktivt Del i det lit terære Arbejde som Bladstiftere. For at skabe Arbejde i deres Fag var de nødt til efter bedste Evne at begunstige Tidens Tilbøjelighed for Flyveblade og Tidsskrifer. Før Adresse,-Contorets Oprettelse var der udkommen et ikke ringe Antal saadanne periodiske Skrifter, der med nogen Ret kunde kaldes Avi ser - - saaledes Ande r s Bordings versificerede ’’Danske Me rcu riu s“ og Daniel Paullis Aviser — men alle disse va r helt overvejende mere historislylitterære end egentlig jou r nalistiske. De savnede de for et mo derne Blad mest karakteristiske Ele men te r — det lokale, det helt aktuelle og det fremadskuende. De Egeblade, som udsendtes af foretagsomme Bogtrykkere, var i og for sig m in d re -lø d ig e end de ovennævnte, men til Gengæld en Del mere praktiske. Da det for dem k u n gjaldt om at faa noget at b e stille, brød de sig ikke synderligt om fine, æstetiske Arbejder, men tog ofte det første det bedste, der laa for i det daglige Liv — de ak tu elt journalistiske Emner. Wi e l andt har saaledes Æ ren af først at have b rag t regelmæssige Handelsefter retninger, og uden lians praktiske Sans var Adresse-Gontoret næppe In oven genoprettet. Ved den store Ildebrand 1728 standsedes Adresse-Contorets Virk somhed for anden Gang, men i 1749, da Byen atter havde vokset sig k raf tig, genaabnedes det paa Hjørnet af Kompagni- og Kn ab ro s træde. Det lededes da af P rocu rator N i e l s H o 1m, der var en meget energisk Mand, men efter han s tidlige Død stod Foretagendet atter stille, indtil den ualmindeligt dygtige Agent H a n s H o l c k fik Haand i Hanke med det. Denne Mand var en af de vær digste Rep ræ sen tan te r for sin Tid. Han havde samme Betydning for Byen, som den store, moderne Re
poumtc $ ep i fe t foc 1 7 70 .
getfte SUtgang.
Ubgieet (ta 9ft>K(fe<(&meitrt og faae« fcec foc 1 TOtarf.
•ftteben^autr. Xc^ft i) 0 i ‘Paul Herman Jpierfe.
Titelblad af den første Vejviser.
Talsmand for Menneskerettigheder ne, der ganske manglede Respekt for den i den sindssyge G h r i- s t i a n d e n S j e t t e personificere de Enevoldsmagt af Guds Naade. Til hemmelig Glæde for den jævne Befolkning satte han Kongen un d e r Opsigt af E n e v o l d B r a n d t, til tog sig som Geheimekabinetsmini ster den absolute Magt og vandt d m unge, smukke Dronning, K a r o 1i- n e M a t h i 1d e s Kærlighed. I m ind re end et Aar lykkedes det S t r u e n s e e at modernisere det datiske Statsliv. Han reformerede F inan se rne og begrænsede', Hpffets
90 6.
t i I B N N EM T O A A R H U N U f i E I ) E H
1
9 ». 70
Kåring.
1772 .
nærede mod Tyrkerne, fremgaar af følgende bile Beretning fra Juli 1762: Storherrens Residenlz af Ildebrand hiem søgles, Saa med seks lusinde iluusarm e den l'or- øgles. Det var et mægtigt Tab for denne store Stad ; Men stort nok ey for den, som har til Tyrken Had. Endnu en lille Beretning fra samme Aargang, der r umm e r baade et polsk og et jødisk T ids billede: Polen. Skatm esteren endnu mod Penge-Klager bøder, Og streng Befaling har udstædt til alle Jøder. At den bandsættes skal, som , tvertimod hans Bud, Føer slette Penge ind, og gode Penge ud. Men kan han anden Straf for deres Svig ey finde -. Han med Ba,afsættelsen kan gierne holde inde. Svigagtig jr de før til Lydighed blev bragt, Om m an ham truede at følge i Kongens Jagt. De, som den fulgte sidst, tynd Lykke kun har fristet ; De Hænder, Fødderne, og Næsen med hai mistet. At jage saa i Frost blev næppe Jødens Lyst. Krigs-Jagt langt bedre e r ; det vidner Rus sens Bryst. Til Tapperhedens Løn P e t r o w n a bød at hænge Paa hver Soldater-Kiol en vakker Skue- Penge, Til Vidne om uct Slag, dp Frankfurt lode sce, Hvori Hun P e t e r ved Pultava lignede. Men tør C o s a k k e r n e pg Skue-Penge vente, Som paa den Polske Jord li Miles Land afbrændte ? Det gaar vel neppe a n ; thi de har aldrig brugt Mod største Overvold Krigs-Ave eller Tugt.
Bisse Vers er et Bevis paa Agent llolcks. store Smarthed. Han havde nemlig slet ikke Lov til at bringe saadaaine politiske Nyheder-— b e r paa havde de saakaldte politiske T idender Privilegium. Men dette Privilegium gik lian meget b ehæn digt udenom ved at servere Nyhe derne unde r Fo rm af Poesi. I det Hele taget laa Holck i en uafbrud t Kamp med de politiske T idender. Disses Ejere var ganske naturligt meget misfornøjede med, at Adresse-Avisen havde faaet Ener ret paa at optage; Avertissementer, og de vaagede nøje over, at Holck ikke gik ind paa deres Gebet ved at b ringe politiske Nyheder. Det gjorde han nu alligevel — som vi ba r set, paa en meget sm a rt Maade. cuitiqc SDbbkv og rrptiiije iin g . < 5 aa længe fCeviKu (lancr »il «hib b!i»e noget opfiinbet. I m p r im a t u r , B. M o llm a n n . (Gonfinuafion. følger tilfomeubegooerbag.) II. •^,cr t il Ø tn b e n eue a n fo m n e / • fra Deu 18 April fil ben 3 May. 1. Jinv (£«pifain 'de Falfen meb be Som» matibertc af be 4 9?ation«l>£Reguncu> ter, fom (Tal fjer paa Krbepbe. 2 . x)ea potlanbiTe SDiinifter, -pr. de la C-halinit'te. Censors Imprimatur. Hermed var han imidlertid ikke til freds; han s Redaktion sp laner om fattede alle tænkelige Gebeter og var ikke m ind re v idtrækkende end et moderne Dagblads. Alen han maatte gaa meget forsigtig frem ; ikke blot af Hensyn til K o n k u rre n terne, men ogsaa af Hensyn til Myndighederne og Læserne. For at sikre sig lod han derfor Bladets indhold gennemse af Dekanen ved Universitetets philosophiske Faku l tet, der var Datidens øverste Censor. Alligevel kom der den l i . Oct. 1760 en kongelig Ordre til Køben havns Magistrat om fremtidigt at revidere Adresse-Avisen og paase, at der ikke blev trykt noget, ”som var. stridende imod gode Sæder; til Anstød for and re Stiftelser, eller til-
JtoBfleiig aamt wMlesttetit
Sltøften&atøtø
gffemfttittger.
SføD ^>o(len focfenDetiD«
$«t>ag«n &tn i jl< S to f*
ttTttbitfem S latfolgt F f>*g«f, bernatliiob'bef, ogÄroppen »arieref. -fxra cflcff« ^ r. ^>rot)fl Jf>ee^ iOtDneéOprb fin ©06 m b irøttré gtimu» Dig 6 cö iSO?*öe, ograabfe, ca f>an loaepaa töleFfeö,ogaf^nr- sjJrobftttt bit» etinbrtt om 3 efii ?eoc meb' 2 Iafigtet mob 3 »tt>« i ©ct&ffmani f r w t : 3 du ®lob raatxr (or min Øtøl; m«> tørtlfc Orb fian enb« (ir 2 if. ©rc» ØirtmijV, fom, imflenf &øtf<»o«bf, babbeflbtøC i^øgata ncbtn for ®d;«faatcf, traabbt!iBigimrt)-S)r.©of« tor®iSafb«, berig»r»iO*«ba»b{fabtpgiBbbø Efterretning em Øttuttifee eg »ranbte« ¿tmctttflfc ben a8be (Ubferliqfrt enb 1« 0.68 bit» tnbfirf.) grftcutieoen 1 g#l«e btn affagbe Dom efter t ø n r 6te ©ag* 4 £apitc! i SittiM , «it f« fia ubeø fer: f&ft« $ort sa«g«fleben ben attfee 2 t»rÜ, paj bet &tr fwaoflaleebr tfcbafaufe, (om »ar en fufantct gorfjopninq, 8 Bilen wo 9 »en for forben, og 12 Sien i Q#a 6 rat. 3lil fanrme »at bttaéeret af ©narmfonen ea €»mm«abo af laooJKanD gnfanterir, ei ttlfSrffffelig 2 tn 1 'å -y' ry ¿a - . s * - - ^ S / - rZFuTrr' 'Js'byownifif. % / r Q j C Denne lille, tyrkiske Tragedie har sikkert glædet den europæiske Kristenhed Hvilke Følelser, man Brudstykke af et af Adressekon torets P rivilegier med interessante Signaturer (Bern- storf. Colbiørnsen, Schow og Reiersen). 1 7 0 6 — K J Ø B E N H A V N S A DR E S S K COM P T O ! K gender. Ikke biot reelt, men ogsaa formelt, i Tale som i Skrift, be tragtedes Friskolerne, Sygekassen. Bespisningskassen, Vejviseren og S ta tskalenderen som oprettet af Adresse-Gontoret. Den første Vejviser, der ud send tes fra Contoret, er for 1770 og paa 198 Sider i meget lille Fo rm a t. Den indeholdt en meget stor Mængde Oplysninger — om Takster, Varet- p ris e r og Gebyrer, om Seværdig heder,. Rang- og Sørgefo ro rdn in ger, Rente-Beregning, Tiden for Portenes Lukn ing o. m. a. — men selve Adrcsseafdel ingen maatte nødvendigvis blive lidet tilfreds stillende, fordi der endnu ikke fandtes Numre paa Husene. Denne UJæmpc fik Holck dog sn a rt af hjulpet ved at bevæge Myndighe derne tii at Lade male Numre over Dørene, i det Hele taget forstod ban at gribe T ingen p rak tisk an, idet h an ikke alene optog Adresser paa S iandspersoner, m en ogsaa paa Fo rretn ing sfo lk og Haandvær- kere, saa Bogen blev et helt ud tømmende Værk. En autoritativ Bedømmelse af Holcks Arbejde findes i „Veyvise- rens Vej“ af den moderne Vejvi sers Skaber, E ia tsra ad T. K r a k. Denne skriver om Vejviserens før ste Aargang: „N a a r Folk n u fa a r denne Bog i Hænde, linder de i Regien, at den er pudsig, og den fremkalder næ sten altid et Smil. Vi har prøvet det m ange Gange, og aldrig liar vi oplevet, at nogen, h a r spurgt om, hvorvidt den i sin Tid var et godt Arbejde. Man fæster sin Opmærk somhed ved det lille Format, paa det gammeldags, det tilsyneladen de naive, det g rimm e Papir, den daarlige typografiske Udførelse, m a n foretager uvilkaarlig en Sam men lign ing med den nuværende Vejviser, og Holck bliver meget lille i Forhold til Krak. Men denne S lu tn ing er aldeles fejl, og naar m an sammen ligne r Forholdene i 177.) og nu i Begyndelsen af det 20. Aa L'hundrede, vil man snarere komme til det modsatte Resultat, i hvert Fald i flere Henseender.“ Det blev Holcks Ulykke, at han indlod sig paa for mange uensar tede Fo rre tn inge r. Sammen med Am dersen overtog han Udsalget for de norske Glasfabriker, hvilket var et meget stort Foretagende, da der maatte oprettes Filialer rund t om i P rov in serne. Fo r at skaffe Plads til de store Lagre købte Holck Ejendommen Amagertorv 8, der stødte op til Adresse-Contorets Hus paa Køb- mage rgade (Nr. 11). Da Handelen med Glas var monopoliseret, kunde F o rre tn ing en have givet et stort Overskud, hvis den var blevet pas set ordentligt. Men Holck var for optaget en Aland til a t k u nn e føre nøje Kon trol med sine Undergivne, og disse begik derfor saa store Besvigelser, at Holck, der ogsaa paa anden Maade havde haft Uheld med sig, blev ruineret. Dels for at dække Forargelse') for Pub licum “ . Denne Censur va r dog allerede tidligere gældende for de politiske Tidender, og den opretholdtes næ rm e st af Hensyn til de fremmede Magter, der - den Gang som n u — ikke sjældent følte sig stødt over den københavnske Presses F risprog . Dens vigtigste Bestemmelser var følgende: .,Af Aviserne skal udelades alt, hvis eragles at fremmede Potentater og Hegie- ringer, o g allerm est Vore Frænder, For vanter, Naboer og Allierede, eller i A lm in delighed de ved Vort Hof residerende Ge sandter, Abgesandter og fremmede Mini stres kunde have billigen Aarsag til, at støde sig paa, og derved offen d eres; des ligest e skal ey heller nogen scoptiske, haanlige eller nærgaaende Expressioner oni nogen fremmed høy Stands-Person der- udi tilstedes. Ellers rnaa om vore kundbare Alliere de og Venner et og andet anføres, som kunde være dennem til nogen Ære og Fornøjelse, saafrem t af de fremmede ind komne Aviser kan eragles, at det sig saa- ledes dermed haver tildraget, naar kun intet choequant meldes om dennem , de have med at giøre. Videre bør at udelukkes alt hvorom in gen synderlig Vished haves, og ey i fleere, end udi een Avis frem sæ ttes; helst, oin det skulde være nogen sær og m agtpaaliggen- de T id en d e; saa kan og udelades Tiden der, som intet betyde, som om Courerers Ankomster, idelige geheime Deliberationer paa fremmede Steder og, sligt, hvoraf in tet nyttes kan ; iligemaade kan forbigaaes Nouvellisternes Raisonnem ents, eller an dre Discourser over det, som p a sserer; desligste unyttige Gisninger, om del, som formodentlig kunde skcc, og haver m an ikkun at befatte sig mcd det, som refe reres, at skulle virkeligen sig have tildra get.“ — Disse Bestemmelser var Holck dog for meget af en Jou rna list til at bryde sig om. Paa en Tid, da E fterretningsvæsenet va r saa u fuld komment, bevarede hver enkelt Ny hed sin Magt over Sindene saa længe, al m an kunde benytte den som Grundlag for indgaaende R æ sonnemen t og Moraliseren, og dette gjorde Holck. Særligt gennem Adresse-Avisens Følgeblad ”Af top posten'' skabte han for første Gang den offentlige Men ing . Paa en Tid, da Men igmand intet betød, maatte Holcks Agitation vække den største Opsigt, og Dommen over ham maattt-e falde meget forskelligt ud. T Anledning af han s ’TIaandbog til Danskens Re tsk rivn ing“ skriver ”Den atm. Danske L itte ra tu r jo u r na l“ for 1780: ”Herr Agent Holck, denne me get. miskiendte Mand, h a r ved dette lille Skrift atter søgt at for øge den megen Nytte, som han n u i saa mange Aar h a r stræbt at v irke-i sin Cirkel. Det er dog unægteligt at denne vor Medbor ger n a r stiftet meget Gavn. Vi vil her ei tale om lians mange Stiftelser for Ungdommen, for Syge og Sengeliggende, Stiftelser som vedligeholdes v idunderlig uden Fond, blot af Medborgernes Gavmildhed, hvilken Hr. Agent *) Den specielle Anledning til, at Adres se-Avisen kom under Censur, var, at den havde bragt en Nyhed om , at en Kone i Vartov havde faaet Tvillinger, hvilket var til stor „Forargelse for Publicum “ . SØøben&flDnS ^ ø n g e i. prit)ilegerei>e 3 (& re flre ^ o n io iré $ ø e f r t i i f l g o u r n a l fo r 2 (a r 1 7 7 6 ; 93 iborq 1775. Bart Sellctctlft o»« ©r>itlatt». • er Ubtogtf, og te famlebeeftrrrttningrri fXnbrm< " gtlft »aa brrc< ®ttb, fiooritDeS brfte rr gemt« * btt, berømville ben ffienfoinme Vorferb»tjime*. Scftrtorlftn felo befianer af fire Sffbclingtr. 3 ben farite ilfbelntg om Ørenlanb t fies fianbler£r.S. i 5Sapuler ombet gamle©røn* lano, om ©renlan» efter fin nærosrenbe lilftanb, om 3l’en i ©ranlanD, om »Banbet og Jufttn 3 ben anben Utfbeling forefomimr ©teen og 3orb< Srgft n»i bttStungdigtpntiltgcrtik ©ogtrof- fct« »t» £.-£> Støangor. ®t»r 318 ©. g. 9 timlnbeli*< ^^\ennt SScStmtli« (låger UCgitvtrtn i>r.?>ra(l j J ) Stautiing i Slatbuiii), ’ tr for tn ftor' ' JDctl ft forbanllit UOtog af ¿r. ¡DaoiB £ta»geo ^ifforte oon ffirsnlant), uDfoinin'n til Sari)7 «765/ faaoift fammt ^iftor t inbr- Hovede af det litterære Tillæg. benhavns Katoliker, og en anden Gang maatte han udstaa en Dyst med Byens Stodderkonger, fordi ban optog P ræd ikan tliste rne — disse brave Medborgere havde n em lig hidtil haft en Indtæg t af at med dele ved Dørene, hvem der skulde prædike i de forskellige Kirker. Kampen med Berlingske, T idende r umm e r mange mo rsomme Enkelt- lieder. Da Holck vilde have sine Aviser udb red t i Provinserne, viste det sig. at der ikke var Plads til dem i de ridende Posters Sække, livis spa rsomme Ptum allerede var optaget af Berlingske Tidende. Men saa benyttede Holck sig af de ¡{ørende Poster og føjede til Bladets Titel Ordene ”med Posten forsen dende “ , der tillige fandtes i Ber- lingskes Tittet. Dette gav Berling ske Anledning tii at antage Betegn nelsen ”De til Forsendelse med Posten allene Privilegerede Kiøben- havnske T id end e r“ — underfor- staaet: med den ridende Post. Det var af Hensyn til sit Blad, at Holck, som tidligere nævnt, gjorde saa meget for at udvikle de kørende Poster. Da Adresse-Avisen begyndte at optage Kritik over nye Bøger, mødte Brødrene Berling ligeledes med en Protest, men Holck førte sin Krig igennem og medgav endog Adressa-Avisen et særligt Følgeblad med Titlen „K ritiske J o u r n a l“-, der redigeredes af J a c o b B a d e n . Holck maae have kiendt meget got, at han vovede at legge Plan til Stiftelser, som allene beroede paa den. Fo rsyne t h a r belønnet ham med et lykkeligt Udfald af disse virkelig patriotiske Fo re ta gender, og det bør være ham en vældig Trøst i han s mangeha ande Lidelser, at ban h a r villet saa meget Got, at han h a r udført saa meget deraf, og at lian seer det staae, livad han byggede. Men det tilkommer ikke os at tale om disse veldædige Idrætter, vi talte her allene om den Nytte lian h a r stiftet i V iden skabernes Rige. Ja. der ogsaa h a r ban stiftet Nytte og megen Nytte, thi kan der tænkes større, eind at udb rede Oplysning blant Almuen. Med megen Føie h a r m an giort de Lærde den Bebreidelse, al de ik kun skrive for Lærde, og at deres Lvs altsaa stedse bliver un d e r Skieppen; men disse Bebrejdel ser have ikke frugtet meget, de Lærde ere eengang saa vante til al tænke videnskabelig, de ere saa bekiendte med T ingene de skrive om, at de forudsætte det samme hos deres Læsere, og d e r ved ligger da Sandhede rne hen i deres Bøger, læste ikkun af dom, der som oftest ikke trænge de r til. da de selv k u nn e tænke og sige T ingene ligesaa got; og Al m u e n faaer saa got som ikke et Glimt af Straalerne, de dog søge at udbrede. Naar man derimod seer pa a de fleste af de smaae Bøger og Blade, som Hr. Agent Holck h a r ladet trykke, saa ere de til almindelig Nytte, eller lien lige tii at b ibringe Almuen Ideer, som den uden slig Fo ran sta lt n ing neppe havde faaet. Didhen regne vi især Aftenposten, delle saare nyttige Blad, som fører Læsning ned i Kieldrene, og u n der Vehiculum af Løyer h a r Mo re I og Underv iisn ing i sig; især er Gadeposten og Huusposten saare gode, de indeholde mest Almue-Moral, Almue-Satire, og endog den mere Oplyste læser dem med Fornøjelse, da de fleste ere skrevne med en Slags vittig Naivitet,, som aldrig mishager. Ubillig derfor at don Mand ikke hædres, men tvertimod ringe agtes ju st for det, hvorfor ban burde berømmes, at han nemlig udgiver Skrifter for Almuen og ikke for den Lærde eller for vel oplyste Lægfolk.“ Holck arbejdede imidlertid ufor trødent. Han b rasede paa gennem enhver Modstand. Berlingske T i dende søgte forgæves at faa ham dømt, fordi han optog Listen over Døde og Fødte. Derimod blev han dømt. fordi ban havde optaget en Nyhed om, at en Mand havde solgt en gammel Hest efter Vægt. En Tid lang bekæmpedes lian åh alle Kø Som all nævn t maatte Adresse- Contoret betragtes som Centrum for hele det daglige Samfundsliv. Næsten al Trafik var kny ttet til det. Skulde m an rejse, til Vands eller Iil Lands, maatte man først henvende sig he r for at opspørge Skibslejlighed eller Rejseselskab. Havde m a n Brug for en Oplysning, den angik Byens indre Liv, eller søgte man paa nogen Vis F o r b in delse med and re Borgere eller med Samfundet — altid maatte m an ty til Adresse-Go ntoret. Dette var in genlunde et isoleret Foretagende, som kun var knyttet til de mange and re gennem Holcks Person. Det var i \ irkeligheden Grundlaget for dem alle. Kun ved Oontorets og Avisens Støtte var Holck i Stand til at gennemføre de and re Fo re ta Tegningen til Adresse-Avisens første Hur- tigprese, den første i D anm ark.
Made with FlippingBook