S_GennemToAarhundreder_1706-1906

1 7 0 6 — K J Ø B E N H A V N S A DR E S S K COM P T O ! K

gender. Ikke biot reelt, men ogsaa formelt, i Tale som i Skrift, be­ tragtedes Friskolerne, Sygekassen. Bespisningskassen, Vejviseren og S ta tskalenderen som oprettet af Adresse-Gontoret. Den første Vejviser, der ud send ­ tes fra Contoret, er for 1770 og paa 198 Sider i meget lille Fo rm a t. Den indeholdt en meget stor Mængde Oplysninger — om Takster, Varet- p ris e r og Gebyrer, om Seværdig­ heder,. Rang- og Sørgefo ro rdn in ­ ger, Rente-Beregning, Tiden for Portenes Lukn ing o. m. a. — men selve Adrcsseafdel ingen maatte nødvendigvis blive lidet tilfreds­ stillende, fordi der endnu ikke fandtes Numre paa Husene. Denne UJæmpc fik Holck dog sn a rt af­ hjulpet ved at bevæge Myndighe­ derne tii at Lade male Numre over Dørene, i det Hele taget forstod ban at gribe T ingen p rak tisk an, idet h an ikke alene optog Adresser paa S iandspersoner, m en ogsaa paa Fo rretn ing sfo lk og Haandvær- kere, saa Bogen blev et helt ud­ tømmende Værk. En autoritativ Bedømmelse af Holcks Arbejde findes i „Veyvise- rens Vej“ af den moderne Vejvi­ sers Skaber, E ia tsra ad T. K r a k. Denne skriver om Vejviserens før­ ste Aargang: „N a a r Folk n u fa a r denne Bog i Hænde, linder de i Regien, at den er pudsig, og den fremkalder næ­ sten altid et Smil. Vi har prøvet det m ange Gange, og aldrig liar vi oplevet, at nogen, h a r spurgt om, hvorvidt den i sin Tid var et godt Arbejde. Man fæster sin Opmærk­ somhed ved det lille Format, paa det gammeldags, det tilsyneladen­ de naive, det g rimm e Papir, den daarlige typografiske Udførelse, m a n foretager uvilkaarlig en Sam­ men lign ing med den nuværende Vejviser, og Holck bliver meget lille i Forhold til Krak. Men denne S lu tn ing er aldeles fejl, og naar m an sammen ligne r Forholdene i 177.) og nu i Begyndelsen af det 20. Aa L'hundrede, vil man snarere komme til det modsatte Resultat, i hvert Fald i flere Henseender.“ Det blev Holcks Ulykke, at han indlod sig paa for mange uensar­ tede Fo rre tn inge r. Sammen med Am dersen overtog han Udsalget for de norske Glasfabriker, hvilket var et meget stort Foretagende, da der maatte oprettes Filialer rund t om i P rov in serne. Fo r at skaffe Plads til de store Lagre købte Holck Ejendommen Amagertorv 8, der stødte op til Adresse-Contorets Hus paa Køb- mage rgade (Nr. 11). Da Handelen med Glas var monopoliseret, kunde F o rre tn ing en have givet et stort Overskud, hvis den var blevet pas­ set ordentligt. Men Holck var for optaget en Aland til a t k u nn e føre nøje Kon­ trol med sine Undergivne, og disse begik derfor saa store Besvigelser, at Holck, der ogsaa paa anden Maade havde haft Uheld med sig, blev ruineret. Dels for at dække

Forargelse') for Pub licum “ . Denne Censur va r dog allerede tidligere gældende for de politiske Tidender, og den opretholdtes næ rm e st af Hensyn til de fremmede Magter, der - den Gang som n u — ikke sjældent følte sig stødt over den københavnske Presses F risprog . Dens vigtigste Bestemmelser var følgende: .,Af Aviserne skal udelades alt, hvis eragles at fremmede Potentater og Hegie- ringer, o g allerm est Vore Frænder, For­ vanter, Naboer og Allierede, eller i A lm in­ delighed de ved Vort Hof residerende Ge­ sandter, Abgesandter og fremmede Mini­ stres kunde have billigen Aarsag til, at støde sig paa, og derved offen d eres; des­ ligest e skal ey heller nogen scoptiske, haanlige eller nærgaaende Expressioner oni nogen fremmed høy Stands-Person der- udi tilstedes. Ellers rnaa om vore kundbare Alliere­ de og Venner et og andet anføres, som kunde være dennem til nogen Ære og Fornøjelse, saafrem t af de fremmede ind­ komne Aviser kan eragles, at det sig saa- ledes dermed haver tildraget, naar kun intet choequant meldes om dennem , de have med at giøre. Videre bør at udelukkes alt hvorom in­ gen synderlig Vished haves, og ey i fleere, end udi een Avis frem sæ ttes; helst, oin det skulde være nogen sær og m agtpaaliggen- de T id en d e; saa kan og udelades Tiden­ der, som intet betyde, som om Courerers Ankomster, idelige geheime Deliberationer paa fremmede Steder og, sligt, hvoraf in­ tet nyttes kan ; iligemaade kan forbigaaes Nouvellisternes Raisonnem ents, eller an­ dre Discourser over det, som p a sserer; desligste unyttige Gisninger, om del, som formodentlig kunde skcc, og haver m an ikkun at befatte sig mcd det, som refe­ reres, at skulle virkeligen sig have tildra­ get.“ — Disse Bestemmelser var Holck dog for meget af en Jou rna list til at bryde sig om. Paa en Tid, da E fterretningsvæsenet va r saa u fuld ­ komment, bevarede hver enkelt Ny­ hed sin Magt over Sindene saa længe, al m an kunde benytte den som Grundlag for indgaaende R æ ­ sonnemen t og Moraliseren, og dette gjorde Holck. Særligt gennem Adresse-Avisens Følgeblad ”Af top­ posten'' skabte han for første Gang den offentlige Men ing . Paa en Tid, da Men igmand intet betød, maatte Holcks Agitation vække den største Opsigt, og Dommen over ham maattt-e falde meget forskelligt ud. T Anledning af han s ’TIaandbog til Danskens Re tsk rivn ing“ skriver ”Den atm. Danske L itte ra tu r jo u r­ na l“ for 1780: ”Herr Agent Holck, denne me­ get. miskiendte Mand, h a r ved dette lille Skrift atter søgt at for­ øge den megen Nytte, som han n u i saa mange Aar h a r stræbt at v irke-i sin Cirkel. Det er dog unægteligt at denne vor Medbor­ ger n a r stiftet meget Gavn. Vi vil her ei tale om lians mange Stiftelser for Ungdommen, for Syge og Sengeliggende, Stiftelser som vedligeholdes v idunderlig uden Fond, blot af Medborgernes Gavmildhed, hvilken Hr. Agent *) Den specielle Anledning til, at Adres­ se-Avisen kom under Censur, var, at den havde bragt en Nyhed om , at en Kone i Vartov havde faaet Tvillinger, hvilket var til stor „Forargelse for Publicum “ .

SØøben&flDnS ^ ø n g e i. prit)ilegerei>e 3 (& re flre ^ o n io iré $ ø e f r t i i f l g o u r n a l fo r 2 (a r 1 7 7 6 ;

93 iborq 1775.

Bart Sellctctlft o»« ©r>itlatt».

• er Ubtogtf, og te famlebeeftrrrttningrri fXnbrm< " gtlft »aa brrc< ®ttb, fiooritDeS brfte rr gemt« * btt, berømville ben ffienfoinme Vorferb»tjime*. Scftrtorlftn felo befianer af fire Sffbclingtr. 3 ben farite ilfbelntg om Ørenlanb t fies fianbler£r.S. i 5Sapuler ombet gamle©røn* lano, om ©renlan» efter fin nærosrenbe lilftanb, om 3l’en i ©ranlanD, om »Banbet og Jufttn 3 ben anben Utfbeling forefomimr ©teen og 3orb<

Srgft n»i bttStungdigtpntiltgcrtik ©ogtrof- fct« »t» £.-£> Støangor. ®t»r 318 ©. g.

9 timlnbeli*<

^^\ennt SScStmtli« (låger UCgitvtrtn i>r.?>ra(l j J ) Stautiing i Slatbuiii), ’ tr for tn ftor' ' JDctl ft forbanllit UOtog af ¿r. ¡DaoiB £ta»geo ^ifforte oon ffirsnlant), uDfoinin'n til Sari)7 «765/ faaoift fammt ^iftor t inbr-

Hovede af det litterære Tillæg.

benhavns Katoliker, og en anden Gang maatte han udstaa en Dyst med Byens Stodderkonger, fordi ban optog P ræd ikan tliste rne — disse brave Medborgere havde n em ­ lig hidtil haft en Indtæg t af at med ­ dele ved Dørene, hvem der skulde prædike i de forskellige Kirker. Kampen med Berlingske, T idende r umm e r mange mo rsomme Enkelt- lieder. Da Holck vilde have sine Aviser udb red t i Provinserne, viste det sig. at der ikke var Plads til dem i de ridende Posters Sække, livis spa rsomme Ptum allerede var optaget af Berlingske Tidende. Men saa benyttede Holck sig af de ¡{ørende Poster og føjede til Bladets Titel Ordene ”med Posten forsen­ dende “ , der tillige fandtes i Ber- lingskes Tittet. Dette gav Berling­ ske Anledning tii at antage Betegn nelsen ”De til Forsendelse med Posten allene Privilegerede Kiøben- havnske T id end e r“ — underfor- staaet: med den ridende Post. Det var af Hensyn til sit Blad, at Holck, som tidligere nævnt, gjorde saa meget for at udvikle de kørende Poster. Da Adresse-Avisen begyndte at optage Kritik over nye Bøger, mødte Brødrene Berling ligeledes med en Protest, men Holck førte sin Krig igennem og medgav endog Adressa-Avisen et særligt Følgeblad med Titlen „K ritiske J o u r n a l“-, der redigeredes af J a c o b B a d e n .

Holck maae have kiendt meget got, at han vovede at legge Plan til Stiftelser, som allene beroede paa den. Fo rsyne t h a r belønnet ham med et lykkeligt Udfald af disse virkelig patriotiske Fo re ta ­ gender, og det bør være ham en vældig Trøst i han s mangeha ande Lidelser, at ban h a r villet saa meget Got, at han h a r udført saa meget deraf, og at lian seer det staae, livad han byggede. Men det tilkommer ikke os at tale om disse veldædige Idrætter, vi talte her allene om den Nytte lian h a r stiftet i V iden skabernes Rige. Ja. der ogsaa h a r ban stiftet Nytte og megen Nytte, thi kan der tænkes større, eind at udb rede Oplysning blant Almuen. Med megen Føie h a r m an giort de Lærde den Bebreidelse, al de ik­ kun skrive for Lærde, og at deres Lvs altsaa stedse bliver un d e r Skieppen; men disse Bebrejdel­ ser have ikke frugtet meget, de Lærde ere eengang saa vante til al tænke videnskabelig, de ere saa bekiendte med T ingene de skrive om, at de forudsætte det samme hos deres Læsere, og d e r­ ved ligger da Sandhede rne hen i deres Bøger, læste ikkun af dom, der som oftest ikke trænge de r­ til. da de selv k u nn e tænke og sige T ingene ligesaa got; og Al­ m u e n faaer saa got som ikke et Glimt af Straalerne, de dog søge at udbrede. Naar man derimod seer pa a de fleste af de smaae Bøger og Blade, som Hr. Agent Holck h a r ladet trykke, saa ere de til almindelig Nytte, eller lien­ lige tii at b ibringe Almuen Ideer, som den uden slig Fo ran sta lt­ n ing neppe havde faaet. Didhen regne vi især Aftenposten, delle saare nyttige Blad, som fører Læsning ned i Kieldrene, og u n ­ der Vehiculum af Løyer h a r Mo­ re I og Underv iisn ing i sig; især er Gadeposten og Huusposten saare gode, de indeholde mest Almue-Moral, Almue-Satire, og endog den mere Oplyste læser dem med Fornøjelse, da de fleste ere skrevne med en Slags vittig Naivitet,, som aldrig mishager. Ubillig derfor at don Mand ikke hædres, men tvertimod ringe ­ agtes ju st for det, hvorfor ban burde berømmes, at han nemlig udgiver Skrifter for Almuen og ikke for den Lærde eller for vel­ oplyste Lægfolk.“ Holck arbejdede imidlertid ufor­ trødent. Han b rasede paa gennem enhver Modstand. Berlingske T i­ dende søgte forgæves at faa ham dømt, fordi han optog Listen over Døde og Fødte. Derimod blev han dømt. fordi ban havde optaget en Nyhed om, at en Mand havde solgt en gammel Hest efter Vægt. En Tid lang bekæmpedes lian åh alle Kø­

Som all nævn t maatte Adresse- Contoret betragtes som Centrum for hele det daglige Samfundsliv. Næsten al Trafik var kny ttet til det. Skulde m an rejse, til Vands eller Iil Lands, maatte man først henvende sig he r for at opspørge Skibslejlighed eller Rejseselskab. Havde m a n Brug for en Oplysning, den angik Byens indre Liv, eller søgte man paa nogen Vis F o r b in ­ delse med and re Borgere eller med Samfundet — altid maatte m an ty til Adresse-Go ntoret. Dette var in­ genlunde et isoleret Foretagende, som kun var knyttet til de mange and re gennem Holcks Person. Det var i \ irkeligheden Grundlaget for dem alle. Kun ved Oontorets og Avisens Støtte var Holck i Stand til at gennemføre de and re Fo re ta ­

Tegningen til Adresse-Avisens første Hur- tigprese, den første i D anm ark.