S_GennemToAarhundreder_1706-1906

or den, deir ser tilbage g ennem de to Aarhun- dreder, Adresse-Avisen ha r eksisteret, liremby- der der sig et forvir­ rende Billede af Gammelt og Nyt, .af Middelalderligt og Moderne i kaotisk Blanding, som det kan falde vanskeligt at b edøm ­ me paa rette Maade. Den Menne­ skealder, der ligger omk ring Aaret 1700. er uomtvisteligt en af de b e ­ tydningsf ulcjieste B rydn ing spe rio ­ der i vor Historie, thi i den b e ­ gyndte Nu tilden at hæve sig op af Middelalderens Mørke. Paa næsten alle Omraader skød der Spirer frem, som to A a rh u n d red e r senere skulde være vokset op til livskraf­ tige, stærke S tamme r; og som den betydningsfuldeste af dem alle tør man sikkert nævne det nyoprettede Axtresse-Contor, Grundlaget for den danske Dagspresse.

er steget fra ca. 65,000 til ca. en halv Million. Men endnu betydeligere er den Fo randring , der er sket med Byens og Bylivets K a r a k t e r. I Ho­ vedsagen vil m an træffe det Rette ved at sige, at det officielle Køben­ havn, som rep ræsenteres af Slotte, Kirker og andre offentlige Bygnin­ ger. i det væsentlige er uforandret, medens hele det borgerlige Køben­ havn. det, der rep ræ sen te re s af Gaderne og af Borgernes Huse, er helt forvandlet. Enhver Dansk, som overhovedet kan læse, er mere fortrolig med Ttidsaanden i Begyndelsen af det attende A a rhund rede end i nogen anden Periode. Han kender den fra H o l b e r g . Men helt korrek t kan det Ind tryk dog ikke være, som m an mod tage r ved at læse II o 1 b e r g s Komedier. Dels over­ sa,a. han, der var hildet i Tidens Vaner, meget, som vi nu finder aparte; og dels havde han Tidens Ulæmper saa tæt inde paa Livet, at han maatte reagere voldsommere mod dem, end en historisk Betrag­ ter kan gaa med tul. For blot at nævne et enkelt Eksempel b e trag ­ ter Holberg Gadeslaget mellem Stu ­ denter og Soldater i „ Ja cob von Thybo“ som udelukkende komisk, og en moderne Læser vil gøre det summe, hvis han ikke kender no­ get næ rm e re til Tiden. Hvis man derimod ved. hvorledes Gadelivet artede sig paa Holberg Tid, vil man jæsé om ..Kampen med en helt a n ­ den Følelse. S'ikkerliSdon paa, Gaderne lod den Gang meget ‘tilbage at ønske. De forskellige Klasser, S tænder og Lang var ikke alene formelt skarp t skilt fra hinanden, men nærede og- saa et ubegribeligt indbyrdes Fjendskab. Derfor fandt der til S tadighed Kampe Sted paa Ga­ derne. ikke blot mellem Mand og Mand. men ogsaa mellem store

ved Voldene, hvor Fattigfolk boede, fik Renovation en Lov til at ligge saa længe, at m an efter Regnvejr kunde vade i Pløre til over Knæ ­ ene- — I S lu tn ingen af det syttende Aar­ hund rede havde en Kommission, hvis Leder var „ d e n konge­ lige Matematiku s“ O l e R ø m e r , Opdageren af Lysets Hastighed, re ­ guleret en stor Del af den indre By. forlænget og udvidet mange Gader, jævnet Brolægningen og a n ­ lagt Rendestene, men først ved den store Ildebrand 1728 blev det m u ­ ligt at gennemføre en rationel Om­ bygning. Ved denne store Brand (der ha r faaet den historiske Betegnelse „ d e n fyrgterlige“ ) ødelagdes to Femtedele af Byen, ialt 1670 Huse. Af de udførlige Beskrivelser over den faar m an et godt Billede af Forholdet mellem den civile og den militære Del af Befolkningen. By­ ens Kommandan t gik r u n d t og pryglede Borgerne, saa disse op-

Skarer. Studenter, Ilaandværkere og Lakajer, Kvinder og Drenge —- a l l e sloges. Og det. ikke med Næ­ verne alene, thi næsten alle bar Kaarde, og b rugte den uden Ber tænkn ing . Det maatte forbydes Alurersvenderæ at gaa ru n d t med

Fra det gamle København. II.

deres Hamre, fordi de altid viste Tilbøjelighed til at slaa sagesløse Folk med dem. Naar det var saaledes om Dagen, kan m a n tænke sig, hvorledes det maatte være om Natten. Overfald, Røveri og Drab fandt. Sted hver- anden Nat. Enhver man mødte ude efter Mørkets F remb rud , var enten en Forbryder, en d rukken Perso’n — eller en meget fornem Aland. Selv Kong Christian den Femte kunde unde rtiden more sig med om Natten at faire Byen rund t og slaa Rud e r ud — dog kun i Adels- mænd s Huse. Gaderne var saa daarlige, som vil nu næppe kan tænke os det. De var urenlige, daarligt vedligeholdte. snævre, k rumme. Kun i de fær-, reste var det m u lig t at køre med Vogne, og i mange kunde man ikke komme frem med en Hjulbør, fordi de var saa snævre, at Gen­ boerne kunde række h inanden ITaanden fra deres V induer. Ude

Fra det gamle København. I,

Skal man i Korthed gøre Rede for Forskellen mellem København i 1700 og København i 1906, maa m a n selvfølgelig i første Række pege paa den enorme Vækst i Ud­ stræk n in g og i Indbyggerantal. Tilvæksten af bebygget Areal — Mt hvad der ligger udenfor de gam le \ olde — or i Virkeligheden iorbausende. og Indbvggerantallet

miti- Fra det gamle København. III.

gav Slukn ingsarbejdet og gik hjem, og Holmens Chef kommanderede Matroserne bort. na a r disse vilde gøre sig nyttige. Først da en stor Del af Byen var brændt, tog Mili-